fredag den 1. juli 2016

KIRSTEN DAUGAARD

På sådan en regnfuld fredag eftermiddag ville jeg en tur på værtshus.

For på LIMFJORDSKROEN, skulle der være live musik med den Norske countrystjerne Kirsten Daugaard. Hun har før været i Struer og optræde, hvor jeg desværre var forhindret i at opleve hende, i går havde jeg tid.

Det ville sikkert blive dyrt hvis hun tog hele sit band med, så heldigvis har de blot indspillet musikken så hun kan stå og optræde alene. Og vi skulle ikke betale entre for at komme ind og se hende, på Limfjordskroen, er der gratis entre, også når der er livemusik.

Det sjove ved Kirsten Daugaard er, at hun er fra Norge. Så når hun taler lyder hun som Fleksnes datter, men når hun så går i gang med at synge, lyder hun som Coal Miners Daughter.
Og det må hun bestemt ikke tage som kritik det er ment som en ros, for hun har denne her flotte rene countrystemme så hun kan få dig til at vippe med foden og vrikke med røven, når det er festligt, og give dig en klump i halsen når det er en sørgelig sang.
Og så er hun en køn pige med masser af charme, så jo, hende kommer man nemt til at holde af.

Det fine ved Kirsten Daugaard er, at hun er ikke en snob. Så når hun holder pause forsvinder hun ikke ud bagved, så sætter hun sig ned blandt os andre og tænder en cigaret og drikker en bajer.

Hendes mand er en fin fyr, som godt kan tåle at folk giver ham lidt gas.

Så Kirsten Daugaard vil jeg gerne opleve igen, en anden gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar