søndag den 30. november 2014

ELVIS 80th BIRTHDAY CELEBRATION (PB ACTION)

Jeg har ellers inviteret via Facebook til dette event, men ingen vil med.
Mit liv er for kort til, at så bliver jeg da bare hjemme, så jeg tager selv afsted.
www.bestilbillet.dk 
Det er Torsdag d.8.Januar 2015 Elvis Presley s 80 års fødselsdag bliver fejret, ude i B&W Grand Ballroom i København.

Jeg har fået 2 ferie/fridage så jeg kan deltage i festen.

Og jeg var på Google for at kigge på hoteller, mit første valg var Cabinn. Men så kom jeg til at se at festen for Elvis stopper kl.22:00, så vil jeg sgu gerne have lidt ud af aftenen nu man er taget hjemmefra og befinder sig i Hovedstaden.
Jeg vil gerne en tur på Old English Pub, og måske et smut om på Pinden.
Jeg kan på Google Map se, at Cabinn ligger nede i et område af København jeg ikke kender, omme bag ved Tivoli, det eneste jeg kender der er Rio Bravo. Der er noget langt at gå hjem til sit hotel, når man har været på Pinden.

Så jeg måtte søge en anden mulighed.
Og det bliver Plaza Hotel.

Dengang min moster Nora levede boede hun altid på Plaza når hun var i København, hun var vild med den luksus man får med i prisen. Så det har altid været i min tanke, at en dag må jeg prøve at bo på Plaza, så det sker nu.

Det kan heller ikke blive meget nemmere, når jeg ankommer med toget ligger det skråt overfor Hovedbanegården.
Og ikke langt derfra ligger både Old English Pub og Pinden.
Og når jeg skal ud til B&W, skal jeg med bus nr.40 fra Hovedbanegården.
En overnatning på Plaza Hotel koster 1300 kr., så det bliver ikke som planlagt 3 nætter i Hovedstaden i denne omgang. Jeg tager en enkelt overnatning fra torsdag til fredag, så kan jeg nå hjem og få en weekend i Struer.
Så jeg tror faktisk, at dette her bliver en oplevelse jeg kan gå og glæde mig til, og bagefter gå og glæde mig over jeg fik oplevet.

fredag den 28. november 2014

SHOPPING I SILKEBORG

Her i eftermiddag tog jeg en tur til Silkeborg.

Først for at få noget at spise, så jeg fandt om til Silkeborgs Burgerbar "Diner The 50 s" .
Jeg var et smut forbi i min efterårsferie, og der smagte jeg en hamburger. Home made burgers, og netop derfor var det også der jeg spiste idag.
Idag valgte jeg en Cheese / bacon burger. Det er helt friske råvarer og en bøf af god kvalitet, og tilpas krydret.
Og så håndskåret fritter til, samt en øl.

Ikke nok med at maden er god, her er også den ægte stemning, som i en rigtig amerikansk diner restaurant.
Og der bliver spillet amerikansk rock n' roll og pop, fra dengang en amerikanerbil kunne give raske drenge våde drømme.
Jeg kører gerne til Silkeborg næstegang jeg får lyst til en burger, og næste gang vil jeg smage deres Chili con Carne Burger.
Så var det blevet tid til at kigge på gågaden.

Jeg husker dengang et glaspusteri lå langt ude på landet, og det var hyggeligt at besøge når man var på søndagstur. Men næstegang man kom forbi var der lukket, fordi de ikke kunne leve af, folk kun stak næsen ind når de var på søndagstur.

I Silkeborg ligger glaspusteriet i gågaden.
www.yerstglas.dk
Og deres værksted er placeret midt i butikken, så man kan stå og følge med i, når de tager ildkuglen ud af ovnen og nænsomt former den til et færdigt produkt.
Her fik jeg købt disse to glas nisser.

Og så videre til mit formål med turen til Silkeborg, at få købt en jakke.
Da jeg var forbi i efterårsferien fik jeg øje på denne jakke, der før havde kostet 2000 kr, og som nu var sat ned til 800 kr.
Desværre havde jeg ikke så mange penge på mig, og derfor tog jeg turen idag.
Og det var jo sådan set meget heldigt, for idag er det black friday, så nu var jakken sat ned til 500 kr.
Så blev der også råd til en strikketrøje.

tirsdag den 25. november 2014

ELVIS PRESLEY 80 ÅRS FØDSELSDAG, VIL I MED ?

Jeg så annoncen i "Den blå avis" i fredags, i B&W Grand Ballroom fejres Elvis Presleys 80 års fødselsdag, torsdag d.8. januar 2015.

Så jeg måtte spørge på jobbet, om jeg kunne få et par ferie/fridage.
Det kunne jeg.

Så onsdag d.7 januar tager jeg til København, og bliver til lørdag d.10.januar.

Når nu jeg har valgt at de næste 8 år vil jeg have lov at være drengerøv.
Og  skal jeg ud og have nogle fede oplevelser og højt humør, må jeg jo nok sige at dette event lige må være noget for mig.

www.bestilbillet.dk

På dette link kan I læse meget mere om Elvis festen.

Kort fortalt er der stor buffet med Elvis's livretter, så er der koncert, og Jørgen De Mylius som konferencier.

Også er der FRI BAR hele aftenen, og gratis bus til og fra arrangementet.
Alt sammen får man for 1000 kroner.

Jeg vil se om jeg kan booke et værelse på Cab In, eller et andet hotel i nærheden af Hovedbanegården.

Vil I med til denne oplevelse ? Så kan vi tales ved.

søndag den 23. november 2014

SÅ GIK DER TID MED DET.

Jeg har en brugt efterårsferie til salg, og imorgen må man så afsted igen på arbejde.
Næste ferie bliver først til April, men håber jeg kan få lov at tage et par ferie/fridage inden da.
Det var en rolig efterårsferie, hvor jeg for det meste bare slappede af herhjemme.

I fredags var det min fødselsdag, der tog jeg på Skipperkroen.
Det var Perry som stod bag baren, og der var en hyggelig stemning. Og der blev sunget fødselsdags sang for mig, så jo det var sgu sjovt.

Lørdag slappede jeg af herhjemme, fik vasket noget tøj.
Så fik jeg set Voice Junior, hvor der var Finale.
Som er de unger da talentfulde, og selv om der kun var en der vandt og modtog et rejsegavekort til en værdi af 50.000 kr. Kan de alle være stolte af deres præstationer.

Idag søndag var der lidt tilbage i vasketøjskurven, som også kunne blive vasket. Så kan jeg holde fri hele næste weekend, for nu er jeg endelig kommet til bunds i kurven.
I eftermiddag kørte jeg en tur til Lemvig, op til kræmmermarkedet.
Det er længe siden jeg har været der sidst, og det ligner sig selv, de samme boder og med de samme mennesker der sidder i boderne.
Dog var der kommet en ny.
En der sælger gamle plader, og han har et stort udvalg.
Jeg købte 3, jeg har ikke noget at spille dem på. Men de pynter nu vældigt på væggen.
Så gik turen til Bilka i Holstebro, hvor de kører 50 % tilbud på Juletræer.
Jeg købte et pænt lille et, nu vil jeg have fat i nogle lys at sætte på. Så vil det pynte udendørs.

fredag den 21. november 2014

JEG HAR FÅET FØDSELSDAGS SEX

Jeg er i rigtig godt humør idag, det skyldes at min dag er påvirket af 3 Fede F'er.
Jeg har fået Fisse, det er min Fødselsdag, og endelig faldt min fødselsdag på dagen jeg har ventet på så længe nemlig :
Fredag. 
Og det syntes jeg skulle fejres med noget som jeg aldrig har prøvet at få: Fødselsdags sex. 

Jeg tog telefonisk kontakt med en fræk dansk pige, og forklarede hende at det er min fødselsdag. Og hun svarede:
Kom bare do. 
Da jeg ankom til hendes adresse og hun bød mig indenfor, kunne jeg se at her smider jeg ikke mine penge ud af vinduet.
Hun er en varm dansk sexet babe, og jeg havde en lille værtindegave med til hende, en lille æske chokolade købt hos Frellsens.
Gaven blev hun meget glad for og sagde, at nu skal du få en god gang Fødselsdags sex. Så da vi havde fået det med pengene ordnet, blev denne kølige formiddag meget varmere.
Og da timen var gået og vi atter havde fået tøj på, spurgte hun hvad jeg syntes. Hun blev meget begejstret da jeg sagde:Du er altså meget bedre end de piger jeg har mødt i en swingerklub.
Så det ligger helt fast at vi skal ses igen.
En anden ting jeg fejre idag hvor jeg fylder 52 år, er at nu er der kun 8 år til jeg fylder 60. Jeg har vedtaget, at i de 8 år vil jeg have lov at være drengerøv.

Lige siden jeg var ung har jeg siddet i gæld, så der har ikke været råd og ej heller overskud til at være en drengerøv.
Men forleden var jeg til en samtale med min bankrådgiver, og må nok sige, at nu ser det lyst ud.
Altså; jeg sidder i en ejerlejlighed hvor jeg skylder 265.000 kr., så min husleje lyder på 2900 pr. måned, så billigt kan jeg aldrig komme til at sidde andre steder. Og så forøvrigt, til maj er jeg færdig med at betale mit billån.
Så nu er der råd så nu skal det være, nu vil jeg have 8 år som drengerøv.
Der er 2 rejser jeg vil nå at opleve. Jeg vil til fest på Ibiza, og så vil jeg opleve, The Real Oktoberfest i München. Og så skal der være råd til frække damer, og så skal der være råd til at leje en åben sportsvogn. Og det skal sgu ikke være en skide Fiat 500 eller Citroën C1, næ, det skal sørme være en rigtig 2 personers sportsvogn. Og så vil jeg på en skæg sommer tur rundt i Danmark.
Når jeg så fylder 60 skal der være fest, en fest der markere at jeg nåede at få mine 8 år som drengerøv. Og at jeg nu er klar til de næste 10 år af mit liv, der nok bliver lidt mere voksen, lidt mere rolig, men stadig med bid i.
Min 60 års fødselsdags fest, skulle gerne blive fed.

Min absolutte fedeste fest var min 40 års fødselsdags fest. Der havde jeg samlet 52 personer: venner, familie og kollegaer.
Vi mødtes på et værtshus til en velkomst drink, så kom en bus og kørte os til et lille spisested på Jeginø.
Jeg havde været derovre og fået lov at pynte borde dagen i forvejen, og fik placeret navneskilte, så folk der aldrig nogensinde havde mødt hinanden, kom til at sidde til bords sammen. Det kunne have gået grueligt galt, men folk var taget til min fest for at få en festlig aften, så det blev det. De 6 timer fra vi steg af bussen og satte os til bords, til vi igen rejste os fra bordene og steg på bussen igen, de forsvandt som et knips med fingrene.
Ved alle borde gik snakken lystigt og der blev skral grinet, og der var fællessang og dans.
Af mine kollegaer fik jeg en Lolita dukke, de kom og sagde jeg lige skulle gå udenfor der sad en der ville tale med mig. Udenfor sad hun, en Lolita dukke der var pustet op og iført den fineste kjole. Jeg kunne sgu ikke lade være med at grine, men var lidt nervøs for at tage hende med ind, tænkte på min familie.
Men både min mor, mostre og onkler, fætre og kusiner, de lo højlydt da jeg kom ind med min nye dukke. Det gjorde de øvrige gæster også.

Min 50 års fødselsdags fest begyndte så godt men gik desværre i vasken, fordi der var et par der kom op at skændes og begyndte at græde.

Så det er stadig min 40 års fødselsdag, der var og er min fedeste fest til dato.
Det pudsige er, det hænder der stadig kommer folk hen til mig så mange år efter og siger, at de kan huske de var med til min 40 års fødselsdag, og hvem de sad til bords med. Og spørger, hvordan gik det med hende din Lolita dukke ?

Jeg trænger til at få en fest man med glæde kan se tilbage på, og som mine gæster vil tale om længe.
Derfor har jeg taget en beslutning:
Til næste år hvor jeg fylder 53 år, falder min fødselsdag på en lørdag.
Der vil jeg holdet en ægte drengerøvsfest.
Til den fest vil pæne hvide duge, dyrt porcelæn, blomster, pyntepuder og duftlys, være  BANLYST !
Der skal kun være tre ting: Kolde øl, varme Pizzaer, og en stripper der skal underholde med strip tease, og bodytequilla.
Det er mit ønske at finde det rette lokale, så ud på et loppemarked og der finde to lettere slidte hjørnesofaer, og en lang sofa, samt et solidt sofabord.
Og der bliver kun inviteret det antal personer, der kan være plads til i de tre sofaer.
Jeg har altid følt at ulempen ved at være tilskuer til et strip show, er at man som regel står bag ved nogen og skal kigge hen over deres skulder. Men når stripperen roder rundt på alle 4 nede på gulvet, kan man aldrig se en skid.
Så når stripperen kommer og optræder til min fest, træder hun op på bordet, og så læner vi andre os tilbage i sofaerne. Og på denne måde vil vi alle uhindret og nøje kunne følge med i hvad der foregår. Og ingen vil blive snydt for en bodytequila.
GLÆD JER !
Men nu blæser jeg til afgang til 8 fede år fyldt med fede oplevelser, højt humør, og frække damer.
Og så kan I glæde jer til min 
60 års fødselsdagsfest.

torsdag den 20. november 2014

SONY XPERIA

I Se og Hør så jeg reklamen fra "3", den nye Iphone 6, og tænkte at sådan en ville jeg gerne have.
Derfor tog jeg en tur til Herning Centret, hvor "3" har en bod.

Jeg så da osse den nye Iphone 6, og flot er den. Men den har samme problem som alle andre Iphones, den går let itu hvis man skulle være så uheldig at tabe den.
Og eje en telefon man er bange for tabe, nej vel ?

Så jeg fik et andet valg.
Den nye SONY XPERIA Z3, en flot telefon med 16 gb. Og oven i hatten fik jeg også denne:
SONY XPERIA Z2 Tablet med hele 64 gb, så den kan rumme alt.

Så nu kan jeg fordele arbejdsopgaverne til mine maskiner.

På min gamle PC kan jeg ikke få E-boks til at fungere, så på den vil jeg kun have billedgalleri, og så bruger jeg den til at skrive i Rygerkupeen.
Min nye PC, er ren underholdning, som Facebook, Side 6, og Elvira Friis hjemmeside 
.
På min Tablet vil jeg så have, E-boks og Digital Post. Men den skal også rumme en eller to musiktjenester, og TV-3 så jeg på den kan følge mine Reality programmer.
Og så vil jeg have overført et par DVD'er, jeg har både Allo Allo og Vore Værste År, de kan ligeså godt komme på min tablet.

Og telefonen, skal så kun bruges til det en telefon skal bruges til.

tirsdag den 18. november 2014

STILLE HJERTE

Jeg var i aften i biografen for at se den nye film af Bille August: STILLE HJERTE .

Det er en film der handler om aktiv dødshjælp.

En familie samles for at opfylde deres mors sidste ønske om en sidste weekend sammen. Hun lider af en uheldbredelig sygdom, og har derfor valgt at få hjælp til at dø.

Det er en meget stærk film, bevægende og følsom, men Gudskelov uden berøringsangst for emnet, og heller ingen løftede pegefingre.
Jeg tror endda at filmen kan vække forargelse, nok ikke over emnet Aktiv dødshjælp. Men mere over, man i filmen lader en teen ager dreng, både drikke rødvin og og ryge en joint.

Man følger familiens mange følelser omkring deres moders valg, men der er intet de kan stille op, så hun får opfyldt sit allersidste ønske.

Mine egne holdninger til Aktiv Dødshjælp.
Jeg mener at når vi lever i et Demokratisk samfund som frie mennesker, bør man vel have ret til selv at vælge hvordan man vil herfra.
Men det stiller visse og vigtige betingelser.

Hvis man har et kæledyr der bliver ramt af en uheldbredelig sygdom, eller bliver udsat for en alvorlig ulykke. Er det dyrplageri at lade dyret lide, så er der kun en beslutning der skal tages.
Da der er mange følelser involveret kan det være en svær beslutning at træffe, men her skal man huske på, at elske er også at kunne give slip, at kunne give fred.
Her må man som dyrets bedste ven, give det aktiv dødshjælp, eller som man kalder det når det drejer sig om et dyr; aflivning.

Så let må det aldrig blive at aflive et menneske, her spiller mere ind end følelser. Man skal være helt sikker på, det er et ønske personen selv har truffet. Og ikke et krav fra børnenes side, fordi de gerne vil gafle arven.

En person der ønsker aktiv dødshjælp, SKAL   gennemgå en lige så omfattende sagsbehandling, som en person der ønsker en kønsskifteoperation.
For man kan ikke bare tage op til lægen og sige: "God dag, jeg vil gerne have en kønsskifteoperation". Og så river de tappen af dig imorgen.
Når lægen har lavet snittet, er det for sent at fortryde. Det samme gør sig gældende, når de har givet dig, den sidste olie.

Derfor skal der gennemgås en lang række samtaler og test, så man kan få slået fast at det virkelig er et ønske man selv har truffet.

Så ved jeg man får et problem, hvis en person bliver udsat for en alvorlig ulykke hvor personen ikke selv er i stand til at træffe et ønske om aktiv dødshjælp. Hvem skal så afgøre sagen ?
Måske man er nød til at sige, at aktiv dødshjælp kun skal være et tilbud til mennesker med en uheldbredelig sygdom, som selv er i stand til at ytre ønsket.
Mens personer der bliver udsat for en alvorlig ulykke ikke kan få tilbudt aktiv dødshjælp, da de ikke selv er i stand til at ytre ønsket, og man ikke kan overlade en så alvorlig beslutning til andre.

mandag den 17. november 2014

BOGEN OM LINSE KESSLER

I eftermiddag var jeg ude hos min autoforhandler, Peugeot i Holstebro og få skiftet om til vinterdæk. Det tog ½ time, så nu kan jeg køre vinteren i møde. Men jeg håber ikke vi skal igennem en helveds træls vinter, kunne vi nu bare få en grøn vinter med regn og dis, det er meget nemmere når man skal ud at køre.

Da dækkene var kommet på, kørte jeg en tur omkring Arnold Dusk eller Brusk, i hvert fald boghandleren i Holstebro gågade.
For når nu jeg er fan af Linse, må jeg jo have hendes bog.

Så nu må jeg have planlagt en tur til København, det kan ikke være anderledes.
For skal jeg have læst bogen, dur det ikke med 10 minutter hist og 10 minutter pist.
Derfor en togtur til København, der har man 4 timer til rådighed. Så skulle jeg nok kunne nå en pæn bid af bogen, og kan nå resten på hjemturen, hvor man igen har 4 timer til rådighed.
Jeg har en enkelt ledig weekend her i december, så vil jeg over og se København pyntet op til Jul. Og jeg vil på Dalle Valle og smage deres aften buffet, måske se Post og Telegraf museet, der er gratis entre. Og så en tur i Tivoli, det kunne jo nok blive en hyggelig anledning til at få læst bogen om Linse Kessler.
Jeg holder efterårsferie i denne uge, der skal ikke ske de vilde ting, da jeg bare trænger til at slappe af.
Men i formiddags tog jeg på shopping i Struer hos Kop og Kande, og her kunne jeg ikke stå for de her tre Trip Trap nisser.
De er nu i fint selskab på mit sofabord, sammen med mine andre Trip Trap nisser.

søndag den 16. november 2014

ANNIE GET YOUR GUN

I går var jeg og min kære kollega Anette i Holstebro for at se skuespillet "Annie Get Your Gun".


Anette og jeg, er ikke blot kollegaer vi er også venner, eller som vi kalder det ; Kyllinge kærester. Fordi vi arbejder på fjerkræslagteriet i Vinderup.
Vi har det skide sjovt med hinanden, og kan tale sammen om alt, også det der ikke kommer andre ved.
Det kunne aldrig falde mig ind at klappe hende i numsen, jeg måtte sikkert gerne, men jeg syntes det ville være at gå over grænsen.
For det er nemlig sådan et venskab skal være, når man har tillid til hinanden, kan man gå helt ud til grænsen men aldrig over.
Vi har dog et fast punkt, hver fredag giver vi hinanden et Fredags kram. Nogle af vores kollegaer bliver en smule forarget, for det er jo ikke bare et tante Anne kram, næ det er et virkeligt kram.
Anette har en kæreste, Peter hedder han. Ham kan jeg godt li', for han er en rar og festlig fætter, ham og jeg har det sgu også skægt sammen.
Så jeg vil aldrig stjæle Peters kæreste, Anette og jeg er bare venner, og det vil vi altid være.


I går eftermiddags kom Anette og hentede mig, og sammen tog vi ud til Knudsens i Holstebro.
Stykket var ren amatør, så vi måtte give det en dili chance. 
Men jeg må rose de her skuespillere, for det blev aldrig 
langt ude på landet dilettant, hvor det er tante Oda og svoger Orla der er hovedpersoner.
Samtlige medvirkende igår var virkelige talentfulde, og løftede Annie Get Your Gun på et professionel plan.
Da forestillingen var forbi, skulle Anette og jeg til fest hos vores kollega Kim som bor i Bremdal.
Her kom Peter så også, og vi fik Koteletter i fad og is til dessert. Og vi drak rødvin og en del drinks, og havde en festlig aftenen.
Ud på natten ringede vi efter en Taxa, og så tog vi på Bubsi hvor vi festede resten af natten.

onsdag den 12. november 2014

OLD BARBERSHOP (Tattoo Salonen TV-3)

Når jeg kommer hjem fra arbejde, holder jeg af at se Reality serien på TV-3, der handler om Old Barbershop i København.

Som på TV-3 bliver kaldt Tatoo Salonen.

Hvor er det dog herligt at følge med i hvad der foregår hos en tatovør, i denne forretning der er mange ansatte.
Og Tatoo Salonen ejes af disse to fyre
jeg desværre har glemt hvad hedder.
Men de er nu et par festlige drenge, som sørger for der altid er en god og lun stemning i den gamle barbersalon.

Det mest interessante er dog, at se de mange kunder der kigger forbi for at få lavet en tatovering. Hører om deres liv og lære dem at kende.
Programmet har ændret mit syn på de mange mennesker, der render rundt med deres krop dekoreret med en eller flere tatoveringer.
Jeg har nu fået den opfattelse, at folk ikke får en tatovering fordi de er onde mennesker, men at der tit ligger en historie bag deres valg af motiv.
Måske man ligefrem kunne sige, at en tatovering er en hyldest til livet.
Hvis jeg selv skulle have lavet en tatovering, altså det kommer så aldrig til at ske da jeg er hunderæd for nåle, men lad os nu bare lege med tanken, at jeg skulle have en tatovering, ved jeg præcis hvordan den skulle se ud.
Dannebrog helt til tops i en flagstang. 
Ved siden af flagstangen, skal der stå en topløs blondine med et stort krus øl i hånden, og skåle til hele Verden.
Det er så min hyldest til Danmark.
Min hyldest til, at vi danskere er så dejlig afslappede, politisk ukorrekt, og elsker at provokere.
Men vores provokationer skal nu tages med et gran salt, da de som regel er ment med et glimt i øjet.

lørdag den 8. november 2014

J DAG I STRUER

November bliver en måned med fester hver weekend, for mit vedkommen. Og starten gik i går, til J-Dag i Struer.
Aftnen begyndte med jeg slog et smut forbi pølsevognen.
Sådan et par Indianere i kano og en Congo bajer,er en menu der passer godt når maven skal fyldes med øl.
Så tog jeg på Skipperkroen. Skipperkroen, er en af Struers gamle værtshuse, og før i tiden var det en meget lille krostue hvor man sad tæt.
Men nu har de fået væltet et par vægge og har idag Struers længste bar, det giver noget mere plads.
Heldigvis er den mere plads ikke gået ud over hyggen der stadig er til stede, så både de gamle stamkunder og de unge kan skåle med hinanden.
Kl. 20:59 blev der knappet op for Julen, og også i år smager Julens bryg godt.
En ung knægt med en guitar var hyret til at underholde med livemusik, det var han nu slet ikke så tosset til.

Senere tog jeg hen på Bubsi hvor Pluto som DJ, satte gang i festen med det bedste musik fra 80'erne og 90'erne, og et par af de nye hits.
Her mødte jeg et par piger jeg ikke har set længe, jamen det var nu så hyggeligt at se dem igen.
De talte om dengang vi holdt vores sommerfester, vi blev enige om at forsøge at stable sådan en fest på benene til næste år.
Det blev noget sent i nat inden jeg kom hjem i seng. Så her i eftermiddag vil jeg en tur ud til Havet og trække noget frisk luft.
Og i aften vil jeg hygge mig med fjernsynet, der er jo masser af TV-guf på TV-2.