lørdag den 19. februar 2022

FREDAGS FEST OG LØRDAG I LUFTHAVNEN

 

Jeg tog mig tid til Fredags fest på Det lille Apotek i Struer, for det er sgu så længe siden, jeg har været ude og drikke Fredags øl. En anledning til at tage på værtshus på en Fredag, var til stede, i det at Æ Holm, skulle optræde.

For et par år siden, lige efter hans optræden i X-FACTOR, var Struer Håndbryg så heldig, at få Æ Holm til at optræde til et arrangement.

Desværre fik jeg ikke så meget ud af det, i det jeg var så uheldig at sidde til bords med nogle, som snakkede uafbrudt. 

Jeg kunne høre folk der lo, for han fortalte nogle lune Jyske historier, mellem hans sange. Men jeg gik glip af de historier på grund af, de mennesker jeg sad til bords med.

Derfor tænkte jeg, nu Æ Holm kommer og optræder på Det lille Apotek, så må jeg hellere få ham oplevet.


Desværre havde Æ Holm kun sin guitar med, og ingen mikrofon. Så han fortalte ingen historier i går, han sang kun.

Han skabte en Fredags fest, og lige netop i det tidsrum hvor øl kun kostede en ti'er, kom folk hurtigt i stemning til fælles sange. 


Jeg fik smag for den nye Bailey Salted Caramel, jeg syntes den originale Bailey bliver vammel sød. Men denne her med saltet caramel, dem kan man nu sagtens bunde nogle stykker af, uden de bliver vamle.


I formiddags skulle jeg en tur til Holstebro, for Onsdag d.9. Februar ringede jeg til YOU SEE , og opsagde mit TV, i det jeg har skiftet over til Allente. 

Ham jeg talte med, lovede at sende en E mail, der bekræftede jeg nu ikke længere er TV kunde hos You See, og så skulle jeg aflevere mit TV udstyr ude i butikken i Holstebro.


Jeg har ikke modtaget nogen E-mail, men tog allivel ud til butikken i dag.

Men her kunne de fortælle mig, at ham jeg talte i telefon med, intet havde foretaget sig. Derfor er jeg stadig TV kunde hos You See, sådan et fjols. 

Derfor kunne jeg ikke aflevere mit TV udstyr, men skal så ringe til dem igen på Mandag. Pisse irriterende !!


En ting er sikkert, jeg vil aldrig igen have You See TV. For jeg er super tilfreds med Allente, her får jeg alt det TV jeg kan li. Der er mange bil programmer, f.eks er der en hel kanal der udelukkende handler om biler og motorcykler. Så er der ikke andet i fjernsynet, zapper jeg blot over på den kanal, der bliver jeg så rigeligt underholdt.


Til gengæld overvejer jeg, om jeg skulle have You See, som mit Internet og telefoni udbyder.

Jeg har You See Telefoni, og 3 til Internet. Men jeg syntes ikke 3's 5 G fungere tilfredsstillende. You See har 5 G både til Internet og telefon, så jeg overvejer det lige.


Ellers fik jeg handlet ind til i aften, hvor der er OLSEN BANDEN, på TV-Charlie.

Så bliver det tændt op for aftenstemningen, i Lasses Lufthavn. 

lørdag den 12. februar 2022

JUHU ! JEG ER ATTER RASK

 

De 4 døgn er nu gået, siden jeg i Tirsdags fik konstateret, at jeg var ramt af Corona. Ku se på Facebook, jeg ikke var den eneste, vi blev flere og flere i klubben, og da selveste Dronning Margrethe sluttede sig til os, kunne det ikke blive finere. 

Det har nu ikke været så slem en omgang, som jeg havde frygtet. Vel var jeg ikke i tvivl om, at når den skide Kineser var havnet i min hals, så har man ikke en Kinamands chance for at undvige. 

Så jeg måtte leve med at lyde som en gammel Scania Vabis, på vej op ad bakkerne i Vejle, og en smule ømhed. Men når jeg kunne sidde dagen lang i min stol og se TV, og blive opdateret med livet på Facebook, og kigge forbi mine frække veninder på Twitter, så var den smule sygdom til at leve med.

Kun en ting er noget møg når man er ramt af Corona, skal man holde sig i Selvisolation. Så finder man ud af at måske virker Struer ret kedelig, og man til tider føler sig alene, så er man bestemt ikke alene når det gælder, og pludselig virker Struer som en rar by at bo i.

Jeg spurgte i Rygerkupeen, om nogle kunne hjælpe mig med indkøb. Jeg var forbavset over, hvor mange der meldte sig.

Nu skulle jeg kun være i Selvisolation i 4 døgn, ind til Lørdag, så det var ikke et hel Supermarked der skulle tømmes. 

Kromutter Vibse, skrev hun kunne klare det Onsdag, inden hun skulle møde på Det lille Apotek kl.13. Fint ! Så fik hun den opgave, og jeg kunne betale hende via Mobilpay.

I Torsdags da de små aviser og reklamerne kom, lavede jeg den aftale med min nabo, nu hun alligevel skulle ud og tømme sin postkasse, kunne hun også tømme min. 

Her fra skal lyde:

Et tak til alle jer, som gerne ville hjælpe, og et STORT tak til jer 2, som hjalp mig. 


Det var dejligt at vågne her til morgen, nu var selvisolationen slut. Det mærkes tydeligt, jeg nu er rask igen. Jeg kan trække vejret uden at lyde som en Scania Vabis, og jo, det mærkes også på humøret, man er mere glad.

Nu har jeg levet med Yoghurt Boller til morgenmad, og de er mine favorit boller, jeg med glæde sætter tænderne i til daglig. Men i dag er det Lørdag, og man er fri igen, så turen her til morgen gik op til OK efter rundstykker.

Og så hjem og få gang i vaskemaskinen, nu kan jeg igen få vasket tøj. Det skal jeg der også i morgen tidlig, igen på Tirsdag, og næste weekend både Lørdag og Søndag, men så når jeg også til bunds i vasketøjskurven.

Jeg vil ikke på værtshus i aften og fejre det, for i aften er der OLSEN BANDEN på TV-Charlie. Så i aften tænder jeg op for Lasses Lufthavn, så skal der sgu snaps, citronvand og isterninger på bordet.


Derfor var jeg en tur i Menu, fik noget lækkert med hjem til min frokost, og guf til i aften.

Og på Mandag, skal jeg møde på arbejde igen. Der er en grund til, det er træls.


TV-3 Max har gennem et stykke tid lagt "Jay Leno's Garage", så jeg ku se det, når jeg kommer hjem fra arbejde. Men nu er det omlagt til formiddags fladen, det er pisse irriterende, for så kan jeg ikke længere se det. Heldigvis kan jeg stadig se Ice Road Truckers, om eftermiddagen. 

tirsdag den 8. februar 2022

JEG ER RAMT AF CORONA

 

Jeg har ellers gået ramt forbi, men nu har Corona også indhentet mig.

Jeg nægter at tro det skete da jeg var i byen i Lørdags, for jeg mærkede intet i Søndags, og heller ikke i går.

Men i dag på arbejde, syntes nok jeg bemærkede noget. Jeg fryser og sveder på samme tid, og har ondt i halsen. Ud af 50 ansatte i Slagteriet, er der 15 sygemeldte, alle ramt af Corona. Nogle af dem nåede jeg at være i nærkontakt med, før de blev sendt hjem.

Efter Fyraften, tog jeg op for at få foretaget en Kvik test. Ret kort tid efter jeg var kommet hjem, ringede telefonen. Det var Falck, som kunne fortælle mig testen var Positiv, altså jeg er ramt af Corona.

Jeg er nu ikke nervøs eller bange, da jeg ikke er hårdt ramt. Jeg har hverken mistet lugt- og smagssans, jeg lider heller ikke af åndenød, og trækker fint vejret gennem næsen.

Jeg er slet ikke i tvivl om at fordi jeg er vaccineret hele 3 gange, skal det hele nok forløbe ganske roligt. Som sagt, har jeg ondt i halsen, fryser og sveder, og er en smule træt. Så jeg skal jo nok bare se, at få det her skidt sovet ud af kroppen.


Jeg har registreret det hos Smitteopsporing, og i morgen formiddag, skal jeg ned og have foretage en PCR test.

Ellers skal jeg gå i selvisolation, hvilket jeg naturligvis vil respektere og overholde.

Jeg skal blot have at vide, om jeg må gå ned i vores vaskekælder ?


Jeg er kommet bagud med mit vasketøj, derfor var det meningen jeg skulle have 2 vaske dage i denne uge, samt både Lørdag og Søndag, så jeg kan komme til bunds i vasketøjskurven.


Hvad værre er, INDKØB ! Jeg må desværre ikke selv tage ud at handle ind, så længe jeg er i selvisolation. Så hvem vil være så venlig, at tage ud og handle ind for mig ?

Dem som vil hjælpe mig, kan skrive til mig på Messenger, og så kontakter jeg jer.

I morgen er det Onsdag, så jeg vil jo gerne have Se og Hør, og så nogle madvarer.

Så i morgen tidlig skal jeg have ringet til HK Scan, og fortælle jeg er syg, årsagen er Corona. De bliver sikkert så glade for at høre, at endnu en er ramt. 

søndag den 6. februar 2022

PETER SORT OG DE 2 ANDRE IDIOTER

 

Det var ellers ikke min mening, at det var i denne weekend, jeg skulle på værtshus. Men på sådan en Lørdag, var der ikke en skid i TV. Og så var det weekenden hvor man fejrede, Genåbningen af Danmark.

Og så skulle Peter Sort og de 2 andre Idioter, optræde på Bubsi, jamen så pyt da, så tog jeg af sted.


Vejret var udmærket, hvor for jeg valgte at gå ned i byen i stedet for at ringe efter en Taxa.

Inden øl-tid, ville jeg have noget at spise. Og fandt et bord på CAFE KC.


Her fik jeg Bøf med Spejlæg, og en Belgisk øl.


Så var der kun få skridt over til Bubsi, det var først fra kl.17, der kom live musik.

Så kunne jeg sidde i baren og varme op med øl, og nyde man nu kan gå på værtshus uden, at skulle vise Coronapas og bære mundbind.

Fra kl.15, var der 2 timer med øl til 10 kr., og så var der gratis smørrebrød og Flæskestegs burgere. Så skulle man da ikke feste på tom mave.


Kl.17 var Peter Sort og De 2 andre Idioter klar til, at gå på scenen.

Som altid formår de at skabe en god fest, og nogle vil sikkert blive forarget over deres politiske ukorrekte morsomheder. 

Det er dog tydeligt at hører, de har været hårdt angrebet af Corona. Altså ! De lyder ikke længere som, Sussi & Leo.


Nu lyder de som Keld & Hilda, jeg vil dog lade andres ører hører, i hvilken retning det stikker, om det er hot or not. 


Bubsi himself skulle også op og synge, jamen så ville festen ingen ende tage.


Som aftenen skred frem trængte jeg til, at komme ud og få noget luft. Tog et smut op på Det lille Apotek, her var der også liv og glade dage.

Så ned omkring Hansi Bierbar, og så på Limfjordskroen. Så var jeg også grydeklar til en Taxa, og så hjem og komme i seng.

fredag den 4. februar 2022

5 G FRA 3

 

Sikke en uge jeg har været igennem, begyndte med en nedtur, men endte med en optur.

Mandag aften kl.17:30, gik mit fjernsyn ud. Naturligvis efter Bremdal Radio & TV var lukket, og Allente's kundeservice ligeså.

Så da jeg kom hjem fra arbejde i Tirsdags, var jeg klar til at plukke en høne, med dem begge. Først ville jeg tjekke Allente's hjemmeside, og da jeg tændte min computer, var der sgu ingen Internet. Jeg ringede til 3, der fortalte mig der var et problem med en mast i Struer. Så det var altså der hunden lå begravet, og grunden til at jeg fik en møg lang Tirsdag eftermiddag, Fucking uden Internet og TV. 

Da jeg kom hjem fra arbejde Onsdag, var der stadig intet Internet eller TV. Igen ringede jeg til 3, hvor jeg nu fik en ny forklaring.


Årsagen var den router jeg har, bruger jeg både til fjernsyn og til Internet. Fjernsynet bruger frygtelig meget data, og det var jeg løbet tør for, derfor var alt slukket.

Jeg købte for 200 kr. ekstra data, og bingo ! Så var der atter TV.


Jeg kunne atter se Ice Road Truckers, men der var også en anden god Nyhed.

En SMS tjekkede ind, at nu kunne jeg hente den nye router i Ådalens kiosk. Fik ringet til Otto, og aftalt han skulle komme herover Torsdag eftermiddag, og hjælpe mig med at sætte den til.


Endnu en god nyhed dukkede op, da jeg kom hjem fra arbejde Torsdag, jeg kunne nu hente routeren fra NORLYS.

Så da Otto dukkede op, fik han begge routere sat i sving.


Det er sgu skønt, nu har jeg 5 G til 3. Og masser af data til mit TV.







Jeg er nød til at have 2 routere, så skal jeg ikke længere bekymre mig om, at møget går ned. 

Jeg kommer navnlig til at bruge meget data på TV, da jeg udover de mange TV-kanaler, har jeg også adgang til YOU TUPE, hvor jeg har planer om at oprette et abonnement. 

På min tablet har jeg et abonnement på Spotify, hvor jeg har samlet de fede sange jeg kan li'. Men det er jo kun musik man kan høre, på You Tupe finder man musikvideoer, og jeg vil sgu have en samling af de fedeste Musikvideoer.


Til sådan en Lørdag aften, hvor der ikke er en skid i fjernsynet, og man ikke har råd til at tage i byen. Så kan jeg sgu finde snapsen og citronvand frem, og tænde op for musikvideoer, og så holde en fest i Lasses Lufthavn.