søndag den 30. juni 2019

SPRIT BANKO I VINDERUP.

Irish Pub i Vinderup inviterede i går til Sprit Banko, så som jeg plejer skulle jeg med toget. 

Inden vi skulle i krig med Bankoplader og brikker, lagde Pubben hyggelig ud med lun leverpostej og frisk bagte boller. 

Kl.14 gik vi i gang med spillet, man kunne vinde på 1 række, og 2 rækker og fuld plade. Ind imellem kunne man vinde en lille skarp til halsen, når et bestemt nummer blev råbt op.
I alt skulle vi igennem 8 spil, hvor der efter hver anden spil, var en rygepause. 

Det går altid lystigt for sig når vi spiller Sprit Banko, sådan en eftermiddag bliver stemningen krydret med små uartige bemærkninger, og lidt drilleri navnlig til dem der vinder, og de der lige mangler det sidste tal for at kunne råbe Banko.

Det var nogle fine gaver vi kunne vinde, ud over øl og små skarpe, var der også drinks.
Min sidedame vandt en Isbjørn, og her er noget de er gode til på Irish Pub, at lave indbydende drinks.
Jeg måtte til lommerne, da jeg fik lyst til en Isbjørn, en sådan drink koster en 50'er, og læsker herligt her i sommervarmen. 

I en samlet pakke var jeg så heldig at vinde, disse meget fine viskestykker, grydelapper, og forklæde, samt en T-shirt.

Der var en skummel ide med gevinsten, man skule hjælpe med at grille pølser når vi var færdig med at spille Banko.

T-shirten nænnede jeg ikke at tage i brug i går aftes, da jeg på Torsdag tager på en forlænget weekend tur til København. Der ville det se pænt ud, at tage denne T-shirt på.

Forklædet der imod tog jeg straks i brug, og ude i gårdhaven var grillen tændt op. Ikke en kulgrill men en der kører på gas, så det går rimelig hurtigt med at få stegt en omgang pølser.
Hvor var jeg glad for min assistent Lene, som kom mig til hjælp.
For mine evner som kok er faktisk så elendig, at hvis jeg skulle koge en gryde vand bliver det til isterninger, og ingen ville være i stand til at forklare, hvordan det gik til.

Pølserne blev gode og der var 2 til hver, bag efter var der flere der så gik hjem.
Det var sådan set også min mening, at når vi var færdige med Sprit Banko, så ville jeg hjem til Struer og på Bubsi, hvor der var Sommerfest og live musik.
Men nu var det de muntre folk som blev tilbage og sad oppe ved baren, og der var en Satans god stemning. Og folk stoppede penge i Juke Boxen og bestilte masser af sommer hits, det var sgu bedre en live musik.
Jeg spurgte til min flaske Southern Comfort jeg købte sidst jeg var til fest på Pubben.
Der var så meget tilbage:
Jeg lod Bubsi være Bubsi, og blev på Irish Pub.

Det blev en festlig aften, hvor vi talte om det vi skal opleve sammen.
Vi har foran os, hele 3 begivenheder.

Til August skal vi ud og besøge et andet værtshus; Lokes i Suldrup.
Det er her Kaj er fra, og der er arrangeret bus.
Jeg fortalte Kaj, jeg har været på Lokes en gang, da jeg for nogle år siden var med til Jættefest.
Disse Jættefester kender Kaj også alt til. 

De to andre begivenheder har vi endnu ikke fået fastlagt transport til, om 2 uger skal vi til fest hos Susan ude i Skave. Det bliver nok noget med at splejse til en Taxa.

Og så skal vi til Hogager Marked, her skal Egon optræde kl.11 om Lørdagen.
Der sagde jeg til Egon, hvor er jeg glad for jeg ikke længere har en bil. For skal vi være i festhumør en Lørdag formiddag ved 11 tiden, er vi jo nok ikke ædru når vi skal hjem igen.

Her vil jeg nu se om ikke jeg kan få folk med på, at vi begynder dagen med rundstykker og en morgenbajer, og så hitter vi en Taxa ud til Hogager. 

Jeg fik ikke tømt hele min flaske Southern Comfort, der er lige en tår tilbage, jeg må få drukket næstegang jeg kommer på Irish Pub. Og det skyldtes at klokken nu var nået der til hvor jeg måtte nå toget hjem til Struer, ikke for at fortsætte festen, men for at komme hjem i seng. 








fredag den 28. juni 2019

FANDEME FERIE.

Endelig blev det Fredag, og en Fredag jeg længe har spejdet mod, nemlig Fredagen hvor jeg går på FERIE.
Nu står den på 3 ugers ferie, i ugerne 27-28-29.
Jeg vil en tur til København, og måske til Varde, ellers skal der ikke ske det store. For der skal slappes af og soves længe, og bare nyde jeg holder FRI.

Det bliver først i morgen jeg for alvor vil fejre, at jeg nu holder Sommerferie. I dag blev det blot til, en lille tur i byen.

Først på Den Glade Pingvin, i sidste uge var jeg der hvor jeg fik en Bøfsandwich.

Der var bestemt ikke noget at klage over, så i dag ville jeg smage Omeletten.

Her er heller ikke noget at klage over, Den Glade Pingvins Omelet minder om Fynsk Æggekage, og bliver serveret i en varm pande.
I Struer har vi ikke så mange gode spisesteder, så det er jo rart der er et sted, hvor de faktisk laver mad, hvor man godt tør invitere en kvinde ud på en Diner Date.

Bag efter var det hen i Gågaden, hvor der var et ferie event med live musik.

Vejret var som bestilt, sol og varme, men desværre også med en kold blæst. Det holdt dog ikke folk væk, der var masser af mennesker og en god stemning. 

Fadøl, pølser og gratis musik, det gør underværker.

Første band var Bon Jovi Jam, de kunne sætte fut i folk. 

Men dem der for alvor skabte festen, var :

bandet som gik på scenen bagefter, og det var John Mogensen Jam.
De er fra Fyn hvilket de ikke ligger skjul på, og bestemt heller ikke kan lyve sig fra.
Og hvor er det dog morsom, at John Mogensen var ærke Københavner, og så hører at hans tekster faktisk kun bliver bedre af at blive sunget på Fynsk dialekt. 

De fik gang i fællessangene, og så var der folkefest.

Han sluttede her omkring 20 tiden, og så syntes jeg det var passende at tage hjem. Ganskevist var det Hvide Løgne som bag efter skulle på scenen.
Men i morgen bliver giftig, der skal jeg om eftermiddagen til Sprit Banko på Irish Pub i Vinderup, og bag efter til fest på Bubsi i Struer, derfor følte jeg, det var mest fornuftigt at tage hjem. 



søndag den 23. juni 2019

HØNSEGÅRDEN PÅ HANSIS BIER BAR.

På Fjerkræslagteriet HK Scan der har til huse et par kilometer uden for Vinderup, har vi en aktiv Personaleforening der meget opfindsomt er navngivet HØNSEGÅRDEN. 

Hønsegården arrangere udflugter, bowlingture, banko, for os. Og så har vi hvert år, en Sommerfest og en Julefrokost. 

Sidste år blev Sommerfesten holdt på Irish Pub i Vinderup, hvilket var en stor succes. Der deltog for engang skyld også flere kollegaer fra min afdeling. I år valgte man så at flytte festen til Hansis Bier Bar i Struer, hvilket betød der kom ingen fra min afdeling.
Det afskrækker ikke mig fra at deltage i festlighederne, jeg deltager så ofte jeg har mulighed for det, at jeg efterhånden kender mange af de kollegaer der findes i alle de andre afdelinger. 
En af dem er Susan.
Hende det Røde lyn udover at være kollegaer, mødes vi ofte på Irish Pub i Vinderup.
I går havde vi en aftale om at mødes på Bubsi, for at varme op til Sommerfesten henne på Hansis Bier Bar. 


Det var Bubsi selv som stod bag baren på Bubsi, og han lo og sagde, at jeg ligner Otto Leisner.
En sammenligning jeg bestemt intet har imod, det ville være værre hvis man blev sammenlignet med Morten Mellemøsten.
Vi havde en hyggelig times tid på Bubsi, inden vi skulle hen til festen.

Vi var kun 52 tilmeldte til Sommerfesten, og vi fik faktisk en meget fin fest.
4 timers fri bar, altså med øl, vand, vin og Mokai'er. 

Det var Super Brugsen der leverede maden, og det var virkelig lækker mad vi fik at spise.

Der blev spillet non-stop 80'er hits, så efter vi havde fyldt vores maver gik der ikke længe før vi fik fyldt dansegulvet.

Alle de andre kollegaer som ikke deltog, gik glip af en ganske underholdene fest, hvor humøret var helt i top.

Kl.23 skulle der være live musik, det var Djangos. Dørene blev åbnet for øvrig publikum, hvornår jeg tog hjem forsvinder i tågen.
Men i hvert fald, havde jeg det sjovt. 







lørdag den 22. juni 2019

BANKO I STRUER ENERGIPARK.

Der skulle i går aftes, holdes Banko i Struer Energipark. Nu plejer jeg kun at tage til Sprit Banko, og tænkte, hvorfor ikke prøve et ægte Banko spil ?
Dørene blev åbnet kl.17, så noget skulle jeg nå at spise inden, og tog derfor på Den Glade Pingvin.
Den Glade Pingvin er Struers Pub og Spisested, og et hyggeligt sted engang imellem at besøge.

Her bestilte jeg, en Jacobsen Wiesbeer og en Bøfsandwich.


Det kan man da kalde en BØFSANDWICH, og det er med hele Svineriet og pommes frites. 
Og så en Jacobsen Wiesbeer, der har en dejlig forfriskende smag, der passer godt til den tykke brune sovs.

Struer Energipark, jeg husker da det var Struer Hallerne, der sikkert var top moderne da det blev bygget i 50'erne. Men som årene gik kom til mere og mere at ligne, et russisk statsfængsel.
For nogle år siden tog man sig endelig sammen til at få fingeren ud af vaniljekransen, og fik skaffet pengene til en renovering. 
Det blev til mere end blot en make over, det blev til helt nye bygninger. Så i dag er det et sted man godt kan vise frem, og det er her i dette hus man har samlet byens sportsaktiviteter.
Og i går aftes ville man så for første gang prøve, at afholde Banko. 
Dørene blev åbnet kl.17, og spillet skulle gå i gang kl.19. Kaffen var gratis, og så var det muligt at købe franskbrøds klemmer, kage, frugt, øl og sodavand. Desuden var der frikadeller med kold kartoffelsalat, der også kunne købes.

Der var nogle flotte gevinster fra byens butikker og værtshuse, og man havde regnet med der ville komme 300 mennesker. Men de havde regnet forkert, der måtte hurtigt sættes flere borde og stole op, og smøres nogle flere klemmer, for da klokken slog 19, og der ikke blev lukket flere ind, var vi samlet 500 mennesker.
Det tør siges var en flot start, til et Banko spil, de håber at kunne arrangere ofte. 
I begyndelsen var det sjovt og hyggeligt, men efterhånden blev det sgu en lidt for lang aften. Når man skal igennem hele 33 runder,
plus alle de forskellige pausespil, så begynder det at blive kedelig til sidst.
Og når man så intet vinder, for jeg vandt intet, så bliver det lang tid at sidde der fra kl. 17 til kl. 23.

Næstegang de afholder Banko tror jeg det ville være en god ide for dem, kun at køre 20 runder. 
10 runder og så holder man en pause, 10 runder mere, og så er det slut for i aften. Det ville være passende for de fleste.

Og så præmierne, der var kun en af hver, så var der flere vindere skulle de deles om præmien.
Der var en gevinst på 250 kr. til en tøjbutik, fin præmie. Men når den skal deles mellem 3 personer, bliver der knapt råd til et par sokker.
Der var også en fin købmandskurv med mange lækkerier i, den var de to der måtte dele.
Hovedgevinsten på 2500 kr., som man frit kunne gå ned i Sparrekassen og hæve, blev heldigvis kun vundet af en person, der nu har lidt ekstra at hygge sig for i sommerferien. 

Jeg møder nok op igen, næstegang der afholdes Banko.





mandag den 10. juni 2019

PINSE PARTY PÅ KRUSET.

Søndag eftermiddag skulle jeg ud og drikke øl, så er man glad for det i dag er en Helligdag, at vi fejre Pinsen. Og det var jo netop derfor, jeg i går i den anledning var til Pinse Party på Kruset i Holstebro.

Kruset i Holstebro gjorde på Facebook opmærksom på denne begivenhed, og for et par uger siden var jeg forbi og få mig meldt til, det skulle koste 150 kr. at deltage.

Jeg tog med toget og da det ankom til Holstebro, skulle jeg på WC.
Hvis man står på stationen i Struer og skal på WC, koster det 2 kr. Det er Fandeme irriterende, for hvor ofte har man lige 2 kr. på sig ?
Man kan ikke få vekslet mønter i kiosken, og det er ikke altid kiosken har åben, og så kan man stå der.
På Banegården i Holstebro, har de indført samme kundevenlighed som i Bruuns Galleri i Aarhus, at her har man den lette løsning at man skal betale en 5'er for at gå på WC. Man stikker blot sit hævekort i automaten, der så trækker beløbet automatisk.
Vupti så kan man åbne døren til et rent og pænt toilet.

Hvorfor i alverden indfører man ikke samme kundevenlig betjening på Struer Station ? 

På Kruset skulle der være Pinse Party fra kl. 13, og frem til kl. 18 var der Gratis fadøl.
Spisetid var kl.14, som var det noget meget lækkert mad de havde fået grillet til os.
Jeg havde kun fået morgenmad, så jeg var skrup sulten og gik til fadet 3 gange. Det kunne man sagtens tillade sig, da der var mere end rigeligt med mad. Der var på trods af den store tilmelding og mange med til festen, alligevel så meget mad i overskud, at kroen nemt kan holde en ny fest.

Dessert var der også, det må siges vi fik rigtig meget for de 150 kr., man skulle betale for at deltage.

Preben kom og så var der live musik nogle timer, han er god til at underholde og sætte liv i kludene.

Kl.18 var festen forbi og nu skulle man til at betale for sine øl, men nu var man kommet i godt humør og havde ikke lyst til at gå hjem endnu.

Det var meget heldig man gad at blive lidt længere, for kl. 20 begyndte nattefesten. Det var en duo jeg ikke husker navnet på, der stillede op med rock musik.

Om Kruset i Holstebro må jeg sige, er et godt og hyggeligt værtshus. Og de mennesker man møder på Kruset, er flinke men ikke nemme at komme i kontakt med. 
Selv om man befinder sig på værtshuset en hel dag, så får man ingen kontakt med nogen, jo de vil godt sige skål, men tættere skal man ikke regne med at komme på folk.
Der er det langt sjovere at gå i byen i Vinderup, på Irish Pub og Den Gyldne Dame. Her får du ikke lov at sidde alene ovre i et hjørne ret længe, så bliver du snart budt op at sidde hos de andre i baren. Og kan de mennesker li' dig, så kender de dig også næstegang du kommer i byen i Vinderup. Og pigerne i Vinderup, de er ikke nærige med at give kram, i Holstebro får man ingen kram.
Derfor er det i Vinderup min omgangskreds er, det er der jeg holder af at gå i byen. Men engang imellem er det sjovt at prøve noget andet, derfor deltager jeg gerne i de fester Kruset arrangere. Der skal man blot holde sig for øje, at man får ingen venner, men opfører man sig pænt, får man heller ingen fjender. 

Jeg ville hjem til Struer før det blev midnat, og da toget ankom til Struer havde jeg ikke 2 kr., til toilettet.
Det er sgu noget af en tragedie, at der på en Pinseaften hvor alle har fri om Mandagen, er alle værtshuse lukket. Det er ikke muligt at tage til Pinsefest i Struer, kun et sted holdt åbent, det var Buddy Holly.
Det er bestemt ikke et sted jeg plejer at gå i byen, fordi det er et værtshus diskotek der henvender sig til de unge.
Men jeg var nød til at skulle på WC, og så kunne jeg da lige få en God Nat Bajer, inden jeg skulle med en Taxa hjem.









lørdag den 8. juni 2019

NÅR MAN FÅR LYST TIL BØF MED SPEJLÆG.

Kender I ikke det, at man står op Lørdag morgen og bare har lyst til noget virkelig lækker at spise ?

Da jeg sad med rundstykkerne og kaffen i morges tænkte jeg, hvad skal jeg have til frokost i dag ? Kom det mig i hu, at det er længe siden jeg har fået Bøf med spejlæg.
Denne ret kan man ikke få nogle steder i Struer, sandsynligvis fordi vi i Struer ikke har nogen tradition for at gå ud og spise frokost, og derfor er der ikke det store udvalg. 

Og så er det alligevel ikke helt skudt ved siden af at bo i Struer, fordi her har vi Arriva. Og de tilbyder på deres hjemmeside: One Day billetter. En One Day billet koster for tiden 169 kr., så må man rejse ud og hjem inden for samme døgn. 
Så tog jeg på en One Days tur til Aarhus, og fik ringet til Raadhuus Kafeen og forklarede, at jeg ankommer til Aarhus kl.12:31, om det så er muligt at få et bord til en person ?
Der var jeg heldig, thi samtlige borde var fuldt optaget, men der var lige et enkelt ovre i hjørnet, til en person.

Her kunne jeg få min Bøf med Spejlæg, og en øl og snaps til.

I Struer kan man vist nok få en snaps til sin mad, men flasken har ikke været i fryseren. Så det er bare en flaske der står oppe på hylden og har samme temperatur som lokalet. Hvis jeg bestilte en snaps til min mad, ville jeg være den eneste i hele lokalet som sidder med en snaps. Det ville føles flovt også fordi man ved hvilke øjne man ville blive mødt med. At man får en fadøl til sin mad kan gå an, men også en snaps, uha nej ! Så bliver man anset som alkoholiker, for snaps er sandelig kun noget man får til Jul. 

Men når man sidder på Raadhuus Kafeen i Aarhus, ses det med al tydelighed, at i Smilets By er det en tradition at gå ud og nyde en god frokost.
Her sidder folk virkelig og hygger sig og nyder den mad de får serveret, og der er en god stemning af folk som griner og fortæller røverhistorier til hinanden. Her er man ikke den eneste der sniger sig til at få en snaps til sin frokost, der er faktisk flere der tillader sig at drikke en snaps, og uden nogle ser skævt til dem. 

En dessert syntes jeg nok jeg kunne få plads til, og bestilte chokoladekage.

Sådan ser en Chokoladekage ud i Aarhus, og med is og flødeskum, lidt frugt og chokoladesovs.
En rigtig sund humørbombe. 

  • Bøffen koster 112 kr.
  • Kagen                72 kr.
  • + Øl og snaps
  • I alt                  290 kr.
Nogle vil måske mene det er dyrt, næ ! Jeg siger blot, når man engang i mellem får lyst til en rigtig god frokost, så må man benytte sig af Arrivas tilbud om One Day billetter og tage til Aarhus. For her får du en virkelig god frokost, som du må sidde og nyde uden nogen kigger skævt til dig. 

Da jeg var færdig med at spise gik jeg en runde i gågaden, jeg ved ikke om der var nogen særlig anledning ud over det er Pinse, men i hvert fald, var der flere steder livemusik. 

Jeg sluttede min tur i Aarhus af med, at få en fadøl på Teater Katten, der er et hyggelig værtshus, lige overfor Aarhus teater og Domkirken. 

Så med toget hjem igen, stod af i Vinderup. For det er Susan som stod i baren, og jeg havde lovet at kigge forbi på vej hjem fra Aarhus.
Det er ikke værst Irish Pub stadig har Rød Tuborg ½ l. fad til 30 kr.
Det blev kun til den ene øl, da jeg ikke har lyst til at drikke mig fuld i aften. For i morgen på en Søndag, skal jeg til Pinsefest på Kruset i Holstebro. Det begynder kl.13, så der kan jeg regne ud man er glad for at Mandag er en fridag.

Men jeg fik hilst på Susan og puttet penge i Sparebøssen, og nåede toget til Struer kl. 19:35. 








onsdag den 5. juni 2019

TIRSDAGS TØRSTIG PÅ HANSIS BIERBAR.

Når nu Grundlovsdag i år falder på en Onsdag, hvor de fleste holder en fridag i den anledning, benyttede Hansis Bierbar i Struer chancen for en ekstra åbnings aften. 

Jeg lod det være årsagen til jeg hellere måtte se at komme til frisøren, det var efterhånden tiltrængt. Og så koster det kun 100 kr., at få sommerhår. 

Lidt at spise inden man skal have øl, skal der også til.

Sidst på eftermiddagen tog jeg bussen til Holstebro, for at spise på Dalle Valle.

Det er stadig et lækkert valg, at spise på Dalle Valle. Maden er altid frisklavet, og der var et par nyheder på buffeten. 

Jeg lagde ud med det sunde valg: Tunsalat og noget af det grønne, og så fik jeg smagt nyhederne. Så var jeg mæt, det kom så til at passe med jeg kunne nå toget til Struer kl.18:20. 

Det var først kl.20, døren blev åbnet på Hansis Bierbar, jamen så kunne jeg slå et smut op på Det lille Apotek,

for jeg har stadig en pæn stak Øl-kort jeg vandt til Sprit Banko. Så kunne jeg hygge mig en times tid, med gratis øl. 

Og så blev dørene åbnet til en Tirsdags fest på Hansis Bierbar, årsagen var/er, at Mathias har fødselsdag I DAG   
og det skulle fejres kl. 24:00. 

Der var ingen af dem man normalt møder i byen, i byen på sådan en Tirsdag aften. Til gengæld var der masser af unge mennesker i byen, de er nu meget sjove. 

Efter kl. 24, og fødselsdagsbarnet gav en gratis øl til alle, syntes jeg det var på tide at komme hjem igen.