søndag den 31. juli 2016

FIK GÆSTER FRA GRENÅ

Jeg har et par rigtige gode venner som bor i Grenå, som jeg ofte besøger. Nu var det endelig blevet deres tur til at besøge mig.




Desværre bor jeg i en lejlighed hvor jeg ikke har plads til overnattende gæster, men de har heldigvis en campingvogn. Så de boede ude på Bremdal Camping i denne weekend.

Mona og Claus som de hedder, vi lagde ud i deres campingvogn med lune Jyske Muffins Tarteletter med høns i asparges.
Og så lige et par Giraf øl.
Senere skulle vi mødes inde i Struer Gågade med de andre: Kim, Anette og hendes kæreste Rene.
Her fik vi lidt flere øl, og nød at vi var heldig med det gode vejr.

Så skulle vi hen på DEN GLADE PINGVIN. Her var jeg vært og inviterede mine gæster på en 3-retters menu + en kande øl, det var noget virkelig godt mad vi fik.
De andre ville også fylde øl i kanden, så vi var ikke helt appelsinfri da vi rejste os fra bordet, og gik over på SKIPPERKROEN.
Her var der live musik og en skide god stemning, så vi fik en fed nat i byen.

LØRDAG morgen lovede jeg at komme med rundstykker.
At vi havde haft en sjov fredag i byen kunne vi godt blive enige om, da vi sad i campingvognen og spiste morgenmad. Vi kunne nemt blive enige om, at lørdag bare skulle være en rolig dag.
Mona har aldrig været på Venø, så der kørte vi over.

Med færgen over til øen, og op og se Danmarks mindste kirke: Venø Kirke. Og om på havnen og få en is.

Der efter satte vi kurs mod Jeginø, hvor vi fik set det lile fiskeri museum.

Så hjem til campingpladsen, hvor Mona stillede et lækkert bord an.
Vi fik en enkelt øl til maden, hvor er det hyggeligt at sidde i en campingvogn og bare sidde og snakke og tage lidt gas på hinanden.
Men vi var noget trætte så jeg kørte hjem for at sove, og tog der ud i dag igen med rundstykker.

Og så pakkede de sammen og tog hjem til Grenå igen, men det var en hyggelig weekend som vi jo nok vil gentage igen til næste år.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar