torsdag den 26. juli 2012

MORSØ TRAKTOR MUSEUM

Når nu solen besøger Danmark og man holder sommerferie, er det om at komme afsted på en udflugt. Igår tog jeg en tur til Mors, hvor jeg besøgte Morsø Traktor Museum.
Lad mig straks slå fast, at det ikke er et sted for sippede kvindfolk der forlanger, at alt skal være perfekt, hvide vægge og rosenduft. Så lad for Guds skyld kvinderne blive hjemme ved deres cup cakes og strikketøj.
Morsø Traktor Museum er et museum for mænd. Her kan du invitere dine kammerater med, giv dem en tot twist i baglommen og en dåsebajer i hånden, og gå så indendørs.
Der er en god garagehygge, med lidt rod, lidt snavs, oliepletter og en duft af motor.


Museet byder på en stor samling af både sjældne traktor mærker og de kendte mærker, nogle er mere end 90 år gamle.


Der er de flotte 
Og dem der trænger til en kærlig hånd
Og der er dem hvis

valget stod mellem en tur i kanen med kæresten, eller en tur ud over pløjemarken på denne traktor. Ja så måtte kærsten se sig slået, af en traktor.


En af de gode ting ved Morsø Traktor Museum, er du kan komme helt tæt på flere af traktorene. Og det er rart når man gerne vil fotografere, de små deltajer.
Morsø Traktor Museum, er et besøg værd.


På museet fandt jeg en folder om Danmarks Ferguson Museum der ligger i Juelsminde, dette museum vil jeg nå at besøge her i min sommerferie.

tirsdag den 24. juli 2012

HURRA - FERIE PÅ ASAA CAMPING

Nu har jeg sommerferie i 3 uger, og sikke noget lækkert vejr. Men jeg sidder bare her mutters alene, og ved at denne ferie ikke bliver en fed ferie.
Det skyldes jeg måtte melde afbud til feriens første weekend som jeg skulle have oplevet i København, sammen med mine 40plus venner. En sten satte sig fast i min galdeblære som jeg ganskevist var på sygehuset og få fjernet, men så gik der betændelse i operationssåret som skulle kureres.
Så mens mine 40plus venner har hygget sig på Bakken, og igår i Nyhavn i bragende solskinsvejr, så måtte jeg sidde herhjemme i Struer.
Min mor inviterede mig på aftensmad. Men hvor fedt er det lige, at sidde sammen med sin mor, når jeg ved mine venner morer sig i København ? Derfor syntes jeg ikke min sommerferie ano 2012 er noget at råbe hurra for.


Jeg har dog fundet et lyspunkt der forhåbentligt kan sparke bare lidt humør ind i mit triste liv: Ferie på Asaa Camping.


På søndag drager jeg afsted til Asaa, på campingpladsen har de nogle hytter de kalder transithytter. Der er ikke indlagt vand og intet køkken, sengetøj må man selv medbringe, dog er der strøm, og hytten ligger ved siden af et udendørskøkken. Prisen er overkommelig: 125 kr. pr. døgn.
Lidt simpel men hvor jeg dog glæder mig til at komme på camping. Og jeg tager ikke afsted for at lave mad eller stå med en opvask, jeg skal ud at opleve. Så sådan en hytte passer lige til det jeg har tænkt mig. Der er ikke noget jeg skal nå, men bare slappe af og have mig nogle gode dage i Vensyssel. 
Jeg har lejet hytten fra søndag til onsdag.
Jeg har været inde og kigge på Nikolines Cafeteria menukort, og det ser ud til jeg har valgt en god uge.
www.nikolines.dk

Søndag aften står menuen på Flæskesteg med sprøde svær til den uartige pris af 69 kr.
Jeg har slet ikke fået flæskesteg i år, så det står helt fast hvor jeg vil spise på søndag.
Og se så Tirsdag aften, der byder de på Boller i Karry. Det er jo også en af mine livretter, så der går turen også til Frederikshavn.


Det er ikke kun mad jeg vil opleve, jeg vil også have en en-dags tur til Skagen.
Jeg gætter på der er nogle gode chancer for, at jeg får lov at opleve bare lidt glæde i min sommerferie.

fredag den 6. juli 2012

Gammel Estrup & Grillhygge i Grenå.

I tirsdags fortalte Vejrguderne på TV-2, at vejret skulle blive flot når vi står op onsdag.
Så slog det mig, at så ville jeg ikke bare sidde herhjemme, eller nøjes med at se de sædvanlige steder. Så jeg besluttede mig for, jeg vil en tur til Djursland og besøge Gammel Estrup Herregård.
Det fortalte jeg på min Facebook profil, og så fik jeg en opringning af en 40plus veninde som bor i Grenå. Hvis jeg kigger forbi når jeg har været på Herregården ville hun give aftensmad, et sådant tilbud siger man da ikke nej til.


Onsdag morgen kørte jeg hjemmefra ved 8-tiden og kunne parkere min bil 5 minutter før de åbnede.


Jeg har aldrig før været på Gammel Estrup Herregårdsmuseum. Jeg har ofte kørt forbi, og har læst og hørt om museet i medierne, og har tænkt en dag vil jeg ind og se hvad de har at byde på.


Sådan en onsdag kan man ikke få nogen med, men pyt ! Så tager jeg da bare alene afsted, det kan jeg godt li' engang imellem at tage afsted alene. Muligvis minder man om Mr. Bean når man kommer alene, men jeg er ligeglad med hvad andre tænker. Jeg er afsted for at opleve noget og få mig en god dag.


Det koster 95 kr. i entré, det er ikke så dyrt når man opdager hvor meget Gammel Estrup har at byde på af oplevelser.


Vejret blev som lovet rigtig flot og dejlig varm, og da der ikke var ret mange mennesker kunne jeg virkelig få noget ud af dagen. Og gik afslappet rundt og fik set det hele.


På Gammel Estrup er der en hel museums afdeling hvor man kan gå indendørs. Her kan man bl.a. lære om landbrugets historie fra før Kristi fødsel og op til vore dages moderne landbrug. Der er en lille udstilling om 60'erne, og den betydning den periode havde, da de unge fik deres eget musik og nye livsstil.
Så er der gamle landbrugsmaskiner og redskaber. Gamle mejetærskere og traktorer.


I kælderen finder man udstillingen om slagterierne og mejeriet.
Og der er mange skilte at læse, så man får historien fortalt.


Også er der Pølsevognens historie. Her skal man ikke læse, bare stil dig ved pølsevognen og kig på skærmen, hvor en mand på en underholdene måde får fortalt historien om pølsevognen.
Den triste udvikling er vi idag ikke har mange pølsevogne tilbage, det er nu trist. Og jeg gør mit til at bevare pølsevognen i gadebilledet.
Jeg kunne aldrig drømme om at købe en hotdog i en Seven Elleven butik, eller på en tankstation.
Jeg går i en pølsevogn når jeg får lyst til hotdogs.
Man køber heller ikke sine rundstykker og kager på en tankstation, vel ? Det køber man hos en rigtig bager.


Så var det blevet tid til frokost, og jeg gik i caféen. Her bestilte jeg frikadeller og en cola, jeg kom af med 105 kr. Lyder det af meget ? 
Jeg kan fortælle jer, det er faktisk alle pengene værd. Det er ikke frikadeller fra fryseren varmet op i mikroovnen.
Jeg sad inde i caféen, og kunne høre hvordan frikadellerne kom på panden, den her simren og den gode duft af stegte frikadeller.
Og se nu en flot servering. 3 pæne frikadeller med frisk salat, 2 stk. rugbrød, rødkål og smør.
Det spiste jeg med velbehag.


Nu var det tid at se slottet.
Det er pænt og med mange spændende nips og møbler. I køkkenet gik en ældre kvinde og bagte kager.
Jeg købte et stykke chokoladekage og en kop kaffe.

Jeg gik en tur i haven, hvor der også er meget at se. Og så gik turen til Grenå.


Da min 40plus veninde havde inviteret mig til aftensmad ville jeg ikke komme tomhændet, så i Grenå gik jeg en tur i gågaden. Der fandt jeg en blomsterforretning, hvor jeg købte en flot blomst.


Hos min 40plus veninde, kom også en 40plus kammerat, han bor også i Grenå. Så havde vi en hyggelig aften, vi fik noget god mad og desserten var jordbær med råcreme.


Men jeg skulle hjem, og kørte afsted kl.20:30. Det var en god onsdag jeg fik ud af den udflugt.

tirsdag den 3. juli 2012

PÅ 40PLUS HAR JEG FUNDET GODE VENNER.

Så fik jeg indbetalt de 649 kr. et års medlemsskab på 40plus koster, lyder det dyrt, jamen det er det ikke.
www.40plus.dk 


Jeg har nu haft profil på 40plus i 5 år, og det har været en fantastisk rejse.
Næsten hver weekend deltager jeg i Events, og på denne måde har jeg fået en masse gode venner, og kender folk i hele Danmark.
Og det er gode venskaber, vi ses ikke kun til Events, man er også velkommen hvis man har brug for en overnatning, eller hvis man har brug for en at tale med.
Vi kan tale om alt, ikke kun det festlige, men også det der gør ondt og som man nogengange har brug for at tale om.
På 40plus er vi der for hinanden.


På 40plus har jeg fået nogle gode veninder, og selvom de er smukke kvinder går vi aldrig over grænsen, og hvorfor skulle vi gøre det ?
Man kan så nemt ødelægge et venskab hvis man misforstår hinanden, jeg vil ikke ane hvad jeg skulle gøre, hvis jeg mistede mine 40plus venner.
Derfor står det helt klart, vi kan flirte og danse, og sove ved siden af hinanden. Men vi gør aldrig noget vi dagen efter 
vil fortryde.


Hvis du er over 40, og dit liv føles kedeligt. Så find 649 kr., og bliv medlem på 40plus, så bliver dit liv festligt og værd at leve.

søndag den 1. juli 2012

FEST I SKANDERBORG

Lørdag d.30.juni var jeg inviteret til fødselsdags fest i Skanderborg, hos en 40plus ven. Jeg skulle først være der kl.14, men da vejret var flot kørte jeg hjemmefra kl.10:30.


Jeg ville nemlig en tur omkring Silkeborg, og have mig en hotdog.


Hvis man ikke er kendt i Silkeborg, kan man nemt blive fanget i en højresvingsbås, og med den trafik der er i byen er der intet andet at gøre end at svinge til højre og finde et sted at vende. Den erfaring har jeg gjort mig, så nu ved jeg hvordan jeg skal placere mig. For jeg ville om til Indelukket, det er et idylisk sted lige ned til Gudenåen.


Og i Indelukket ligger en pokkers god grill, der er rent og pænt, en god service, og så er det første klasses pølser.


Jeg fik mit en ristet hotdog med hele pivtøjet, og så en stor Cocio, og så lige en soft ice til dessert.


Så var det tid at komme videre. Turen gik gennem skoven, en rigtig smuk tur ad en smal vej til Gammel Laven, Laven og til Ry.
Og så videre til Skanderborg.


Det var en god fest jeg var til, fødselaren havde inviteret nogle af os fra 40plus, men også nogle af sine kollegaer og konens datter. Hun er nu en vældig frisk pige, som godt kunne lokke mig med i byen i Horsens.


Fødselaren og konen har lige fået en kattekilling.
Sådan en lille bandit er jo slet ikke til at stå for.


Idag gik turen hjem ad igen. Idag tog jeg turen over Ry, op til Himmelbjerget og den vej omkring til Silkeborg, det er også en køn tur.


Jeg kører kun på motorvej hvis det er absolut nødvendigt, ellers holder jeg mig til landevejen. Jeg gider ikke have travlt,  der skal være tid til at nyde turen og se noget nu man er ude at kører.