torsdag den 29. november 2012

Får mit FESTINA UR, på fredag i næste uge.

I 2 år har jeg drømt om at eje et Festina ur, sidste år var det lige ved at lykkes for mig.
Men den bil jeg havde på det tidspunkt, fik pludselig et problem med tændingslåsen, så den skulle skiftes. Det kostede mig 4000 kr., så der røg de penge.

Men i år kan jeg købe et Festina ur.

Når nu jeg tager ud og køber mit drømme ur, skal det ikke bare være som at hente en daligvare, og så var det det.

Et Festina ur er en luxus vare, og derfor skal dagen være en god oplevelse.

Så på fredag i næste uge tager jeg i Aalborg Storcenter og køber mit ur, det var iøvrigt også der jeg så uret.

For en sikkerheds skyld ringede jeg til forretningen idag, jo de har det ur jeg har kig på, og de vil ligge det til side til mig, så jeg kan hente det fredag d.7. december.

Åh hvor er det fedt ! Lørdag d.8.december skal jeg nemlig holde stor fest for mine 40 plus venner, så kan jeg vise dem mit nye ur.

Det Festina ur jeg vil eje, er et guld ur med blå urskive, det er bare så flot.
Det koster også kassen, 3400 kr.
Men nu har jeg gået og sparet op i et helt år for at kunne få råd, så nu vil jeg have mit Festina ur.

Jeg kan rigtig godt li' at handle i Aalborg Storcenter, der kan man slentre lige så stille rundt og kigge på og i de mange butikker.

Og så har jeg et gavekort til Imerco, det kan jeg ligeså godt få brugt den dag. Og da jeg skal have handlet de sidste varer til fødselsdagsfesten, runder jeg da også lige Bilka.

Nu skal en hyggedag ikke være på tom mave, det give en værre rumlen.
Heldigvis servere de faktisk nogle gode hotdogs i Aalborg Storcenter, dem ta'r jeg to af.

Og mon ikke man også lige skulle have en kop varm kakao med flødeskum, så man kan holde varmen.


mandag den 26. november 2012

FARVEL til Det Lille Apotek I STRUER

Jeg har nu i 2 år været medlem af Spareforeningen, på værtshuset "Det lille Apotek" i Struer. Sidste år fik jeg et flot beløb udbetalt, hvilket gjorde jeg tog et år mere.
Det år er gået nu, så nu skal der ske noget andet.

Derfor siger jeg nu: "Farvel til Det lille Apotek i Struer". Jeg er kommet på det værtshus gennem mange år, men i løbet af dette år har jeg kunnet mærke i min krop, at lysten ikke længere er der.
Og det skyldes altså ikke de mennesker der kommer på Det lille Apotek, og heller værtshuset. Det skyldes mig, jeg føler jeg er vokset fra at sidde på værtshus, der skal ske noget andet nu.
Når jeg er med mine 40 plus venner på værtshus, i Aalborg, Aarhus, og København, syntes jeg det er skide hyggeligt og det vil jeg ikke undvære.
Men tager jeg op på Det lille Apotek i Struer en lørdag aften, sidder jeg med en større lyst til, at tage hjem og se fjernsyn.

Jeg vil ikke sidde her og påstå jeg aldrig mere kommer på Det Lille Apotek, men jeg vil sige der kommer til at gå længe imellem.
I 2013 er jeg fuldt optaget hver eneste weekend, i hele januar, februar, marts og april. 
Og jeg er såmænd også optaget hele december i år, så det bliver nok en gang til maj jeg kigger forbi Det Lille Apotek.

Jeg kan fortælle jeg har været dygtig til at spare op, på 12 måneder har jeg opsparet 8.610 kr. Pengene har jeg sat ned i banken.
Så nu vil jeg købe mit Drømmeur, et Festina ur. 

Nu hvor jeg ikke længere er medlem i en Spareforening, har jeg oprettet en opsparing i banken, som jeg kalder min:
Lystige Ferie Konto.

For at det skal være seriøs, kan jeg kun hæve fra denne konto en gang om året, og det er når jeg får sommerferie.
Jeg vil simpelthen have nogle lystige oplevelser i min sommerferie, og har besluttet mig til hvad jeg vil opleve i min sommerferie 2013.


Der vil jeg opleve Linse Kesslers Strip Bar i Nyhavn.

Lige siden jeg så første afsnit af "Familien fra Bryggen" har det været mit ønske at besøge den strip bar, så vil jeg have en lystig ferie i København.

lørdag den 24. november 2012

Min fødselsdagsfest hos FOXERNE kap.4 (TØNDER)

For nogle uger siden kørte Foxerne til Tyskland, efter de tunge varer, øl og deslige til min fødselsdagsfest. Og nu var det så min tur til at køre til Tyskland, efter de lette varer.

Jeg tog afsted fredag formiddag, og ville ned til Calle i Süder Lügum.
Jeg husker ruten fra dengang man var med på busturene til Tyskland, alligevel satte jeg min GSP  i gang, bare for at se om vi var enige om ruten, og det var vi.

Omkring Varde var det tid til toilet besøg, og jeg tog mig en lille pause ved Roadhouse, tænk at det sted eksistere endnu.
Roadhouse havde sin storheds tid da busserne kørte til Tyskland, og selvom stedet ikke er ret stort stod de ikke med en finger oppe i næsen og var forbavset over pludselig at få gæster.
De var klar til det store rykind hvilket betød, at alle nåede at få mad og drikke og komme på toilet, inden bussen kørte igen.
Nu står der et : Til salg skilt udenfor bygningen. Det er nu lidt af en skam, for de servere stadig noget velsmagende mad.

Kl.13 kunne jeg køre ind og parkere på P-pladsen ved Calle i Süder Lügum, og så tog det mig ikke ret lang tid at få handlet.


Her kan I se hvad jeg fik købt: 6 hele flasker spiritus, og 8 kasser sodavand, og lakridspiber til os der ikke ryger.

Så jeg kan love gæsterne til min fødselsdag, at ingen af jer kommer til at gå tørskoet i seng.

Da jeg havde fået handlet, gik turen til Sønderborg.

I dag lørdag skulle jeg deltage i 40 plus eventet i Tønder, som er/var arrangeret af Alshjem, og jeg fik lov at overnatte hos hende.
Alshjem og jeg, havde en hyggelig fredag aften, vi fik noget god hjemmelavet mad og en enkelt øl.
Og til aftenkaffen skulle jeg prøve en Sønderjysk specialitet der bliver serveret op til Jul. Jeg tror nok det staves kølben, men det er der ingen ben i.
Det er en slags franskbrød med rosiner i, og det smager faktisk meget godt.

Og da vi stod op idag, hyggede vi os med rundstykker og basser, inden turen gik til Tønder.

Desværre var vi ikke ret mange fra 40 plus til dette event, vi var 6 personer.

Tønder bliver hvert år pyntet flot op til Jul, og i gågaden er der små boder med Julepynt og gaveartikler, og man kan få Gløgg og Æbleskiver. Det er meget hyggeligt, og man undgår ikke at komme i rette Julestemning.

Vi skulle spise frokost på Café Victoria, du godeste for et menukort de kan fremvise. Der er mange retter, og mange former for kaffe, og andre varme og kolde drikke.
4 af os fik Stjerneskud, 1 fik bøf og 1 fik Pariserbøf. Det var noget meget lækkert og velsmagende mad, og ærligt talt til en meget rimelig pris.

Og så tog vi over i Det Gamle Apotek, og nej, det er ikke noget værtshus.
Det er en kæmpe butik, hvor man kan købe pynt og alt muligt andet til hjemmet. Op til Jul kan du finde Julepynt og gavepapir, der ikke kan købes i andre butikker.

Til sommer vil jeg ind i den butik igen, for jeg var inde i et rum hvor de har mange metalskilte og de her barspejle. Jeg kunne godt bruge et barspejl i min stue, og så var der nogle flotte skilte med Marilyn Monroe, som jeg også kan bruge.
Jeg købte et enkelt lille skilt med Coca Cola, det skal hænge her hvor jeg sidde ved min computer.

Så fik vi æbleskiver og gløgg.

Og da

Julemanden vinkede farvel fra sin Rensdyrslæde og fløj hjem til sit værksted i Grønland, vinkede jeg også farvel. Det var på tide for mig, at komme hjem til Struer.

torsdag den 22. november 2012

MIN 50 ÅRS FØDSELSDAGS FEST I KØBENHAVN.

Nu har jeg efterhånden været en del gange ovre hos Chipper i Vanløse, så jeg kan selv finde vej derud fra Hovedbanegården. Det giver mig så det frirum når jeg ankommer med toget til København, skal jeg ikke fare over til S-toget, men kan lige opdage hvad der sker på Hovedbanegården.

Og jeg havde en plan jeg vedtog sidst jeg var i København, at når jeg skulle der over og fejre min fødselsdag, vil jeg ankomme så jeg kunne spise morgenmad i "Lagkagehuset."

Og det overvejer jeg at gøre igen en anden gang. 
For når man tager med morgentoget kl.6:18, er der ingen vrælende møgunger med i toget og ikke ret mange passagere. Så man sidder roligt og har en behagelig rejse, og kan glæde sig til, at begynde sin ferie i København med at spise morgenmad i Lagkagehuset.

Det er rigtig håndværksbager det både dufter og smager, og når man træder ind i Lagkagehuset føler man virkelig, at man træder ind i syndens hule. Det er overvældende at se alt det wienerbrød og alle de kager på hylderne, og de er der alle, også dem du godt kan li' og gerne vil sætte tænderne i.

Her sætter jeg gerne mine ben igen, men det må være en anden gang, for næste gang kan jeg ikke. For der skal jeg ud til Dunse i Holbæk, og så skal jeg stige af i Roskilde.

Så var jeg klar til at tage med S-toget til Vanløse.

Chipper og jeg hyggede os tirsdag eftermiddag med en snebajer og en Bailey, og fik en let frokost.

Så kom Bettina og vi skulle alle tre afsted til koncert i B&W Grand Ballroom.
Bettina drikker ikke og kunne køre bil, det var meget heldigt, for B&W ligger helt derude hvor det kan være svært at finde hjem igen.
Og så var det dejligt med en aftentur gennem København.

Vi skulle derud til en koncert oplevelse der handlede om Johnny Cash, prisen var 300 kr. meget rimelig pris med alt det vi fik.
Først fik vi Johnny's livret; Chili con Carne med cornbread. Så:
I walk the line, eat a devil good taste chili, that burn burn burn, my ring of fire.

K. 20 gik Jørgen De Mylius på scenen, og fortalte historien om Johnny Cash.
Der efter var det Johnny Horsepower der skulle optræde, de kunne fandeme spille Johnny Cash. Det var en god oplevelse.

Da vi var hjemme i Vanløse igen, kørte Bettina hjem. Chipper syntes lige vi skulle vente med at gå i seng til efter midnat, for kl. 24 var det min fødselsdag. Der fik vi et glas champagne og skålede for jeg nu er 50 år.

Onsdag formiddag kom Bettina igen, og vi kørte til en lille cafe i Vanløse, hvor man kan spise Brunch. Det var meget lækkert.

Så skulle Chipper pludselig hjem, da hendes datter skulle tale med hende. Helt i orden, hun blev kørt hjem, og så tog Bettina og jeg en tur i Rødovre Centret.
Jeg skulle nu ikke købe noget, men det var hyggeligt at gå en tur rundt der.

Bagefter kørte vi til Frederiksberg, hvor vi besøgte Revymuseet og Storm P Museet. Begge museer var spændende, men jeg må nok sige at Revymuseet, var den absolutte oplevelse, og det museum vil jeg gerne besøge igen.
Så i 2013 vil jeg holde sommerferie i København, og vil tillade mig at tage mig en dag for mig selv.
Jeg fik fortalt at Revymuseet byder på mere end 5 timers underholdning, så stort er museet ikke det er ret lille, men man kan sætte sig ned og opleve en masse gamle Revy numre på tv skærme, og så fortæller Tjener Boldt (Per Pallesen) hele revyens historie.
Nu var vi der bare for at se museet, til sommer vil jeg have tid til at se de mange gamle revy numre.

 Bettina og jeg sluttede vores dag på Frederiksberg af, med et besøg på Restaurant Allegade 10.
Vi kunne ikke stå for tilbuddet om æblekage med kaffe til 65 kr. 
Og som I ser, er det noget af en balje æblekage vi fik hver, helt frisk og meget lækkert.

Så kørte vi hjem til Chipper, og her fandt jeg ud af, Chipper slet ikke skulle snakke med sin datter. Hun havde arrangeret et surprice party for mig, og håbede ikke det ville ødelægge mine planer. Min mening var jo, jeg ville en tur i Tivoli.

Nej kære Chipper, du ødelagde ikke spor for mig, tværtimod. For Tivoli ligger der også imorgen og til næste år, det kan altid opleves.
Men hvor tit oplever man, at sine venner arrangere et Surprice party ? Måske kun en gang i livet, jeg har aldrig oplevet det før.

Thomas kiggede forbi i sit arbejdstøj, og ville bare lige ønske tillykke. Af ham fik jeg en flaske Fiskefjæs.

Bettina var også med i planlægning, det var en anden også.

Dunse.
Hun spiller sækkepibe, og sammen med sin veninde dukkede hun op. Og så fik vi ellers en koncert med sækkepibe, hvor mange får sådan en oplevelse på sin fødselsdag ?

Gode gaver fik jeg også, to flasker rødvin, tre gode øl, og en Smartbox med ølsmagning. Nu skal jeg have fundet ud af, hvor jeg vil til ølsmagning.

Og så havde de lavet et mindre traktement med lækkert mad og en flot lagkage
Og de havde sørme også fået skrevet to sange til mig.

Var jeg blevet hjemme i Struer, kunne jeg have fejret min 50 års fødselsdag med, at spise morgenmad hos min mor. Og så sætte mig hjem i min lejlighed igen og se fjernsyn, hylende morsomt eller hvad ?

Jeg er så taknemlig for den fest Chipper fik stablet på benene for mig, og siger 1000 tak kære 40 plus venner for, I gjorde denne onsdag aften til noget særligt for mig.
Jeg vil mindes min 50 års fødselsdag med glæde, lige så længe jeg lever.

I dag torsdag gik turen hjem til Struer igen, men inden togafgang var jeg forbi Lagkagehuset igen.
Jeg købte en kop varm kakao og et stykke Drømmekage.

Jeg har kun en gang købt Drømmekage hos en bager i Struer, det gør jeg aldrig igen. Den smagte som om de havde tømt støvsugerposen ud over våd sand.
Men denne Drømmekage hos Lagkagehuset, levede helt op til navnet DRØMMEKAGE.


mandag den 19. november 2012

JAMES BOND 007 SKYFALL

Hvor herligt man kan tage i biografen en mandag eftermiddag, når man ikke kan nå det om aftenen.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Da jeg var barn i 70'erne var der to film man glædede sig til, at skulle i biografen og se.

Det var James Bond og Olsen Banden.

At sammenligne disse to film kan man nu nemt, for der var noget genkendeligt over dem begge.
Vi kendte persongalleriet og hvad historien handlede om, og slutningen kendte man osse.


Egon Olsen røg i brummen, og James Bond fik lov at knalde Bond Baben.

Der var nu alligevel noget unikt over begge film, hvis Bandens og Bondens planer skulle lykkes, måtte der udtænkes noget snilde. Det gav en god handling, spændende action og en humor der gik rent ind.
Det var det vi gik og talte om på hjemvejen.

I år kan James Bond fejre 50 års jubilæum, derfor ville jeg se den nye film: Skyfall.

Der er sket en produktudvikling, idag er James Bond en lille mand med flyveører, som må op og stå på en taburet når han skal kysse de langbenet Bond babes.

Og actionscenerne, altså de minder mig om Ice Age, når det lille egern jager sine jordnødder.
Man må aldrig afslører slutningen, men jeg vil nu alligevel afslører der nok også i fremtiden vil blive skrevet nye James Bond film.

søndag den 18. november 2012

5000 KR.

I anledningen af jeg på onsdag fylder 50, inviterede jeg idag min mor med på en køretur til Silkeborg.

Vi kørte til Indelukket, hvor der ligger et godt spisested, god mad til rimelige priser.

Vi fik en Wienersnitzel til 98 kr. og en sodavand.

Så kørte vi omkring Himmelbjerget.

Så omkring Ry og til Laven, hvor der er en flot udsigt til Himmelbjerget og Silkeborgsøerne.

Videre derfra til Ans og Viborg, og hjem til Struer.

Jeg fik en gave af min mor: 5000 kr.

De penge får ikke lov at stå længe på min bankkonto. For på tirsdag tager jeg til København, og på fredag går turen til Calle i Tyskland.

lørdag den 17. november 2012

HOS SØS I SKIBSTED

I 1992 var der en pige der indrykkede en annonce i Familie Journalen, hvor hun søgte pennevenner.
Jeg sendte hende et brev og fik svar, det var Søs fra Nibe.

Snart skulle jeg til Nibe for at besøge hende, og vi blev gode venner. Hun fik 3 børn, og jeg kan sige ærligt, jeg har ingen skyld i nogle af dem. Søs og jeg var kun gode venner, og vi ville ikke ødelægge vores venskab.

Jeg var gode venner ikke kun med Søs men også hendes familie, så jeg blev inviteret med til barnedåb og konfirmation, fødselsdage, og julefrokost.
Jeg blev også gode venner med hendes venner og omgangskreds, så jeg har været med til mange festlige stunder i Nibe.

Men så for en 4/5 år siden fik jeg en profil på 40 plus.dk, og Søs fik sig en kæreste. Og så skiltes vore veje.

Men så for nogle uger siden modtog jeg pludselig en SMS fra Søs, at hun kunne godt tænke sig at møde mig igen. Og da jeg har savnet hendes venskab, var jeg indstillet på vi naturligvis skulle mødes igen.

Nu bor Søs i Skibsted.

Og hvor er det godt man har opfundet GPS, ellers havde jeg nok aldrig fundet vej. Det er oppe i Nordjylland, og ud ad nogle smalle snoede landeveje.
Det skulle bare være et kort visit, så jeg var der kl.13.

Hun har stadig kæresten, og de tre børn. De to af dem er voksne teenagere, og så er der efternøleren på 10 år.
De bor i et stort hus hvor der er plads til alle.

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, med gode samtaler om alt det vi har oplevet gennem de år vi ikke sås, og vi fik da også nogle gode grin.

De der smalle snoede landeveje ville jeg gerne have overstået mens der endnu var lyst, så jeg kørte igen ved 16-tiden. 

Søs og jeg er helt enige om vi skal ses igen, jeg er fuldt optaget hver weekend resten af dette år, så det bliver først til februar. Og så skal det ikke bare være til en kop eftermiddagskaffe, så skal det være en hel weekend.

Jeg vil selvfølgelig stadig holde ved mine 40 plus venner, og med Søs inde i billedet igen, ja så tror jeg at 2013 bliver et festligt år, hvor jeg ikke er ret meget hjemme i Struer.

fredag den 16. november 2012

CHOKOLADEKAGE & FLOTTE GAVER PÅ JOBBET.

På onsdag er det min fødselsdag der fylder jeg 50 år, men der er jeg ikke hjemme, og har oven i købet også ferie i næste uge.

Så det var idag jeg ville markere min fødselsdag for mine kollegaer på Rose Poultry i Vinderup, ikke med de sædvanlige rundstykker.

Jeg spurgte for en uges tid siden min søde kollega, om jeg kunne få hende til at bage en chokoladekage, og hun skulle nok få dækket udgifterne.
Hun har før bagt kage for en kollega, og hendes kager er altid en succes.
Jeg fik hendes ja, og jeg skal da love for, det var en særdeles lækker chokoladekage, hun havde fået bagt til idag.

Jeg nåede selv at smage to stykker, ellers gik kagen som varmt brød, og snart var der kun krummerne tilbage.

Jeg spurgte hende hvad hun skulle have for kagen ? Det havde hun ikke lige fået regnet ud.
Men hun har ofte spurgt mig, om ikke jeg vil med hende på diskotek i Holstebro. Så jeg sagde til hende idag, skal vi aftale at til februar, tager vi på diskotek. Så vi har en aftale.

Der var en gave til mig fra mine kollegaer, de havde samlet sammen og der var et gavekort til mig på 300 kr. til Bilka.
De penge vil jeg bruge på indkøb til min fødselsdagsfest, jeg skal holde for mine 40plus venner.
Jeg har lagt penge til side til det sprut og mad der skal købes, men der er også alle småtingene, der vil de 300 kr, være en god hjælp til at få disse ting købt.

Så var der også gaver fra Rose Poultry:

3 flasker rødvin, hvornår jeg skal få dem drukket aner jeg ikke. Men jeg må have fundet en aften, hvor jeg kan invitere på rødvin.
Og så var der skam også et gavekort på 150 kr. til Imerco. Og det gavekort vil jeg bruge på mig selv, jeg har set de har sådan en fin lille slikskål og den vil jeg have.

Og nu har jeg så efterårsferie, i en hel uge. Havde det været for 20 år siden, var det stensikkert jeg skulle på druk og fejre jeg har ferie.
Men i aften vil jeg blot fejre det ved, at gå tidligt i seng.

onsdag den 14. november 2012

MIN BIL TIL 15.000 KM EFTERSYN.

Tænk nu har jeg rundet de første 15.000 km. i min lille Peugeot 107, i mandags kørte jeg den til eftersyn.
Imens den var til eftersyn fik jeg lov at låne

en helt ny, Peugeot 208.

Det er en lækker bil, med alt i udstyr.

Jeg fik at vide at så længe jeg bliver inden for Danmarks grænser, kunne jeg bare tage på udflugt, blot skulle jeg selv betale brændstof. Bilen kører på diesel.
Det er nu ikke nemt at tage på udflugt når man skal på arbejde, så jeg nøjedes med en promenadetur gennem Holstebro. Det er en bil folk ligger mærke til.

Så var det en fornøjelse at køre til arbejde i denne Peugeot, og den kører virkelig godt. Jeg var slet ikke i tvivl om den også var udstyret med sædevarme, men hvor fanden sidder knappen hvor man tænder og slukker for sædevarmen ?
Den er ikke placeret så den kan betjenes mens man kører, så man kunne selvfølgelig holde ind til siden, og rode hele bilen igennem for at få øje på den knap.
En god ide ville være, at placere knappen på rattet, så var den da til at finde. Så jeg kom både på arbejde og hjem igen, med nogle meget varme balder.

Jeg var dog yderst tilfreds med automatgear, det er simpelthen lækkert, man bare sætter den i A, så kører man  afsted.

Tirsdag eftermiddag skulle jeg ud og aflevere bilen igen. Og så fik jeg min egen tilbage.

Eftersynet kostede 2.200 kr., og jeg må betale over 4 gange, men nu får jeg løn på fredag og vil se, om ikke jeg kan betale så meget, at jeg kan betale regningen over 2 gange.

Det tog mig kun 5 mdr. at kører de første 15.000 km. Nu går vi en lang mørk vinter i møde, så der går nok lidt længere tid før jeg får rundet de næste 15.000 km.

Nu jeg var i Holstebro igår, var jeg omkring den gode pølsevogn Café Perlen.
Der sidder mange spisende gæster, og det er forståeligt. I denne pølsevogn forstår de at tilberede og servere, appetitlig og velsmagende grillmad. Og man sidder ikke i en tung hørm af friture, her er rent og pænt og et godt indeklima, så jo, jeg forstår godt der kommer mange.
Med så mange besøgende, kan man så heller ikke regne med man kan få et bord for sig selv. Det kan for nogen være grænseoverskridende, at man skal sidde til bord med nogle vildt fremmed mennesker.
Men det er jo ligesom at rejse med tog, hvor man også risikere at sidde til bord med andre mennesker, endda hele vejen til København.
Så man gør ligesom i toget, lader være med at tale og smile til folk, og på denne måde kommer man om ved det, og kan alligevel nyde sin mad.

søndag den 11. november 2012

GLÆDER MIG TIL OM 14 ÅR, DER MÅ JEG GÅ PÅ EFTERLØN.

Jeg har sådan et dejligt brev i min mappe, der fortæller at jeg har lov til at gå på efterløn når jeg fylder 64 år. Derfor kunne jeg aldrig drømme om at hæve min efterløn nu selvom man må, for jeg ser frem til den dag jeg kan gå på efterløn og har også lagt en helt klar plan for, hvad der skal ske til den tid.
Og tænk så på, der er kun 14 år til jeg bliver 64.

Når jeg om 14 år fylder 64, flytter jeg til Asaa, den lille by langt oppe i Nordjylland.

Jeg har to gange i år holdt ferie i Assa, og har der fundet ud af det er en hyggelig lille by.
Byen har en poetisk havn, hvor folk kommer for at hygge sig.
Nogle kommer om morgen med deres rundstykker, for på Asaa havn sidder man på første parket til solopgangen, man ved bare at dagen bliver god når man ser solen tage sin morgen dans på Kattegats våde bølger.
Og på de lune sommeraftner, sidder folk og griller. Der er liv og hygge på den havn.

Byen er om kranset  af en smuk natur, med mulighed for at gå en tur i skoven.
Måske er der ikke den store mulighed for indkøb, men så har man byerne: Hals, Dronninglund, Sæby, Frederikshavn og Aalborg, lige rundt om hjørnet, og der er kun 55 minutters kørsel til Skagen.
Så kender jeg en kvinde fra 40 plus som bor i Frederikshavn, hun fortæller at når hun keder sig, så kan man tage med færgen på en en dags tur til Göteborg i  Sverige, og man kan vist også tage en tur til Oslo i Norge.
Så altså der er en rig mulighed for indkøbs muligheder, og der er masser af gode oplevelser der venter på mig.

Hvis man tager en tur til Vesterhavet bliver man nemt skuffet, det eneste man får øje på der, er masser af vand.
Prøv så at tage til Nordjylland og kig ud over Kattegat, der kan du følge skibsfarten, 
Store fragtskibe, de lange olietanker, gamle træskibe, ja de er der alle typer af skibe og både.
Tænk på en sommer hvor der kun er OL og cykling i fjernsynet, der vil jeg tage min havestol og sætte mig ved stranden, og kigge ud på Havet og se alle skibene der sejler forbi mens jeg lytter til Oswald Helmuth når han synger den om Havnen, og så vil jeg tillade mig at føle mig lykkelig.
For så er det ikke længere bare en drøm der forbliver en drøm, så har jeg en drøm der er gået i opfyldelse.

Jeg har været en tur i banken, for at tale med min rådgiver. Jeg bor i en ejerlejlighed, og jeg skylder på nuværende tidspunkt; 265.000 kr.
Så om 14 år er det lån ude af verden. Om 3 år er jeg færdig med at betale mit billån, da kunne jeg tænke mig at låne en sjat penge og så få et nyt badeværelse og køkken.
Selvom jeg tager et lån til renovering og forbedring af min ejerlejlighed, så vil hele lånet stadig være ude af verden om 14 år.
Så når jeg til den tid sælger min ejerlejlighed, vil jeg kunne sætte en pæn sum penge ind på min konto, et rent overskud. Så altså der bliver råd til at realisere min drøm, der bliver råd til at flytte til Asaa, og råd til at nyde de oplevelser der venter på mig.

Jeg kan se dagen om 14 år for mig, når flyttebilen er pakket og vi køre ud af byen, bliver det sidste gang jeg ser Struer. Så bliver min nye adresse Asaa, og mit nye liv skal leves i Nordjylland.
Jeg glæder mig til den dag.

Om 14 år er om ikke ret lang tid, og jeg har besluttet mig for at ingen skal have lov at ødelægge min plan om at flytte til Asaa.
Derfor vil jeg ikke have en kæreste, men leve som single.

Hvis jeg går ud og finder en kæreste, kan hun stikke en kæp i mit hjul, og stille sig i vejen.

Hvis hun om 14 år ikke kan gå på efterløn, kan jeg ikke flytte til Asaa.
Hvis hun har familie, børn og venner i Struer, kan jeg ikke flytte til Asaa.
Hvis hun syntes det lyder kedeligt at flytte til Nordjylland og hellere vil blive i Struer, kan jeg ikke flytte til Asaa.

Det er jo også sådan hvis du fortælle en kvinde om din drøm og det ikke er hendes drøm, ja så bliver din drøm aldrig til noget. Så må man nøjes med det der passer hende, og som hun syntes er rigtigt.

Derfor er jeg ungkarl, single, og det skal der ikke ændres på. For jeg vil til Asaa og bo om 14 år, jeg kan mærke det helt ind i min sjæl, at det er det helt rigtige valg jeg har taget.