mandag den 27. september 2021

MAD ER IKKE SVÆRT AT FINDE, I THORSMINDE

 

Jeg syntes ellers at Peter Tanev havde lovet op til 21 graders varme om Søndagen, men det går som bekendt ikke altid, som Præsten prædiker.

Men ud at kører en Søndags tur, det ville jeg. Det blev desværre ikke med kalechen rullet tilbage på hele turen, det var kun lige igennem Lemvig, ellers blev det sgu for køligt. 


Søndagsturen gik til Harboøre Centeret (HALLEN), hvor der var noget Loppemarked.

Det var folk som stod der, med deres gamle ragelse, ikke lige noget man ønsker at få med sig hjem.

I Cafeen var der heller ikke lige noget der lokkede min tegnebog op af baglommen, så fik jeg ideen om at køre ud til Thorsminde, for Restaurant Vestkysten, kan da ikke være så svært at finde..

Det er længe siden jeg har været på disse kanter, så jeg skulle da lige omkring Strandingsmuseet Sct. Georg. Det er nu så forfriskende at nyde en omgang Havluft. 

Det var ingen kunst at finde om til Restaurant Vestkysten, der er skilte der viser vejen.

Det er Henning Junker som ejer Restaurant Vestkysten. Ham har jeg kendt gennem mange år, jeg husker da han ville gøre Rådhuskroen i Struer til spisested. Det var ellers noget lækkert mad han serverede der, men det var det år med den værste sommer. En pissekold sommer hvor det regnede hver dag, så der var ingen folk i gågaden selv turisterne holdt sig langt væk, så der var ingen kunder. Så Rådhuskroen fik aldrig den succes, der var lagt op til.

Derfor undrede det mig, da han kom og fortalte han nu havde åbnet en Restaurant i Thorsminde, altså hvis ikke han kunne få det til at køre i Struer, hvordan Fan' skulle han så få det til at køre i Thorsminde ?

Men her kan folk Fandeme finde ud, og alle som har været der roser maden. Det var også derfor, at nu ville jeg ud og smage hvad han har i sine kødgryder.

Det var hyggeligt at møde Henning Junker igen, og sådan er stemningen også på Restaurant Vestkysten, lun og hyggelig , og pænt indrettet.


Jeg bestilte en Bondeomelet, meget lækkert mad.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg har været der, jeg må også ud og have smagt Hennings berømte Wienerschnitzel. 

I øvrigt så ligger Restaurant Vestkysten lige overfor, Thorsminde Camping.


Jeg skulle hjem og se Formel 1 på TV 3+, så kunne jeg lige holde ind ved Bageren på Ølbyvej, og købe en kage til kaffen.



lørdag den 25. september 2021

MINI FESTIVAL PÅ IRISH PUB

 

Hvor er det skønt nu man har fået bil, at man så igen kan tage i Bilka i Holstebro.

Jeg syntes bedst om at tage i Bilka fra morgenstunden, inden børnefamilierne vågner, så er der nemlig så behageligt fredeligt, at gå rundt i det store varehus. 

Jeg fik købt nogle småting, og så dette kranie. Det er en højtaler, jeg har tænkt mig at placere i min bil.

Desværre har Bluetooth aldrig fungeret i min Samsung telefon, men i næste uge tager jeg ud og køber en Tablet, så jeg kan få noget musik i bilen. Og kraniet skal så samarbejde med den Tablet. 


Efter morgenkaffen skulle jeg en tur omkring banken og hæve penge, og slog et smut forbi MR., hvor jeg købte denne skjorte.

Det var sådan et lækkert vejr, hvor jeg kunne rulle kalechen tilbage, så føler man virkelig man har købt sig en lille luksus bil der sagtens kan hamle op med en Porsche. 

Det var så der jeg tog beslutningen om, at når jeg skulle ud til Mini Festivalen på Irish Pub i Vinderup, ville jeg ikke drikke mig fuld.

Dels skal jeg op Søndag morgen og vaske tøj, og så bliver der op til 21 graders varme. Måske sidste chance i år, for at kunne rulle kalechen tilbage. Så jeg ville have sådan, at jeg kan tillade mig en Søndags tur i min bil.


Kl.14.20 kunne jeg tage med toget til Vinderup, ud til Mini Festival på Irish Pub.


Der skulle optræde 4 bands, den første var dog en solist, Thomas Jones, der allerede var i fuld gang da jeg trådte ind ad døren.

Det var heldigt jeg havde bestilt bord, for der var fuld hus.


Jeg holdt mig fra Fadøl, så gik det ikke så slemt. Men jeg ville lige smage Tuborg Guldøl, det er en udmærket øl, men jeg fik kun den ene og holdt mig til de grønne Tuborg resten af aftenen. 


Kl.17 var der mad, Helstegt Pattegris med hele svineriet, og der var rigeligt til, at man kunne fylde sin tallerken 2 gange.


Efter maden gik det næste band på scenen, jeg havde hørt de skulle spille noget Johnny Madsen. Derfor undrede jeg mig, da ham til højre gik op på scenen og begyndte at stille sit grej op. For han ligner da mere forsangeren i TV2, end Johnny Madsen. 

Men så kom Christian også på scenen, og trommeslageren. Og så var Johnny Madsen ikke helt Brandt af. 


Det tredje band, var Peter Sort og de 2 andre idioter, og de er sgu altid festlige.

Men jeg blev nød til at gå, så jeg kunne nå toget kl.21:47. Der med fik jeg dem ikke hørt færdig, og jeg gik glip af det sidste band, der skulle være Viksen.

Men hun skal optræde til Open By Night i Holstebro på Fredag, sammen med sit andet band: Ugler i Mosen. Så jeg går ikke glip af Viksen, jeg tager blot til Holstebro og oplever hende på Fredag.

I Struer fik jeg en God nat øl på Limfjordskroen, mens jeg ventede på en Taxa.

Og der med kunne jeg overholde det jeg vedtog om formiddagen, at jeg ikke ville drikke mig fuld.

Så når nu jeg er færdig med at vaske tøj i dag, kan jeg tage ud og køre en tur, og rigtigt nyde det gode vejr. 

lørdag den 18. september 2021

TRANSPORT MESSEN 2021

 

For første gang siden Nytårsaften, skulle jeg mødes med Mona & Claus fra Grenaa. Vi havde besluttet det skulle være, til Transport Messen i MCH.

Planen var jeg skulle tage toget til Herning, men i mellemtiden har jeg jo fået bil, så nu kunne vi mødes ved P-pladsen ude ved MCH.

Desværre husker jeg ikke, hvordan man finder de gamle landeveje til Herning, så jeg måtte ty til Motorvejen. Det gik nu ganske smertefrit, men jeg drejede dog fra og ind over Tjørring. Så kører man ad den vej man kender.


Hvor var det hyggeligt at se Mona & Claus igen, og vi var udstyret med vores Gratis Billetter, så vi kunne blot vade ind til Messen.


Der var i år rigtig meget at opleve ved Transport Messen, alle haller var taget i brug.

Der var de nye lastbiler:


Og de hyggelige gamle lastbiler :


Busser var der også en hel hal med, 


bl.a. den førerløse bus, som jeg havde ønsket man kunne få en køretur i. Det kunne man desværre ikke.

Og så var der el-biler.


Bl.a. den nye Ford Mustang, jeg ved nu ikke rigtig hvad man skal mene om den. Når nu man er vokset op med lyden af den gode gamle Ford Mustang, så minder el-udgaven vel mest af alt, om en kastreret hankat.


Vognmand Jens Konrad fra Silkeborg, havde også en lastbil med på messen.


Det var imidlertid umuligt at se, hvem af de mange mennesker, der repræsenterede Jens Konrads lastbil.

Jeg ville ellers gerne have talt med dem, da jeg har haft 2 onkler og en fætter, som har kørt lastbil for Jens Konrad. Det kunne da havet været sjovt, om de kunne huske disse tre personer.


Der var salgsboder, jeg fik købt denne flaske med lys i. Den ser smart ud i min bil, når den lyser RØD.

Da klokken blev 13, havde vi set alt hvad der var at se.

Vi ville have haft noget at spise, men med så mange mennesker samlet, var der køer ved alle spiseboder.

Så Mona, Claus og jeg, tog afsked med hinanden. Men vi ses jo igen i November, hvor jeg skal på weekend, ovre hos dem.

Igen tog jeg motorvejen, helt til Holstebro.


I Holstebro valgte jeg at spise, på Cafe Perlen.

Og da jeg havde spist, gik turen omkring Vinderup. Ind på Irish Pub, når jeg har bilen med, må jeg få 1 øl.

I aften skal jeg ingen steder, for jeg har besluttet mig til,


at i morgen tidlig, vil jeg en tur i Bilka.

Det er Fandeme mange år siden jeg har været i Bilka. De åbner kl.7 om morgen, så jeg vil derud og snuse lidt rundt fra morgenstunden. 

torsdag den 16. september 2021

1 SMART BEHOV

 

Snart er første uge som bilejer gået, og i denne uge har jeg kørt til og fra arbejde. Indrømmet, det er sgu rart. Om morgenen skal jeg ikke stå og vente på dem jeg skal op og køre med, og heller ikke til Fyraften når man skal hjem igen. Og er der overarbejde, og den ene vil arbejde over og den anden ikke vil, er der heller ikke det bøvl med at finde en anden at køre med hjem. 

Om morgenen som er så meget sagt når man står op kl.1, er det sgu stadig nat. Men der står jeg altså op, når madpakken er smurt, morgenmaden spist, og jeg har fået set "Blue Bloods" på TV-2, er jeg klar til at køre af sted til arbejde kl.2:10, så er jeg derude kl.2:35. Når jeg så har fået klædt om, har jeg meget god tid til at nyde en kop kaffe, inden jeg skal ind og arbejde. 

Og til Fyraften sætter jeg mig blot ud i bilen, og kører hjem. Ingen venten, bare kør af sted. 


Men fra på Mandag er det slut med at køre i egen bil på arbejde, for jeg har nemlig slet ikke købt bil for, at bruge den på arbejde.

Jo når som det er i denne uge, at min kollega holder ferie, eller har en sygedag, eller jeg har en dag hvor jeg har et behov for at komme hurtigt hjem, der kører jeg selv. 

Naturligvis skal min Smart bruges i hverdagen, efter endt arbejdsdag når jeg kommer hjem, og skal ud at handle ind.

Men det primære formål med at blive bilejer, er nydelse i weekenden.


Som I har kunnet læse her i RYGERKUPEEN, har der sgu været lidt for meget ikke at sige, alt for meget druk i mine weekender. 

Sådan en hel Lørdag hvor man ikke bestiller andet end at rende fra det ene værtshus til det andet, og skylle bajere i halsen. Gu' er det hyggelig, men det er jo ikke helt billig, og muligvis er Lørdagen pisse sjov, det er Søndagen så ikke, den er lidt tung at komme igennem.

Da man var ung, kunne man gå på druk, Onsdag, Torsdag, Fredag og Lørdag med, og så være skide frisk Søndag formiddag. Men når man nærmer sig de tres, så går den ikke længere. 

Som De Gyldne Løver sang en gang, er det ikke slut med at ture jeg tager gerne på Valsen igen. Bare ikke hver eneste weekend, fremover. 

Når jeg kigger i spejlet bliver jeg nød til at se det som det er, at nu er der kun 11 år til jeg fylder 70. De 11 år kan hurtig få ben at gå på, og ingen ved hvordan mit liv ser ud til den tid, om jeg overhovedet stadig lever, om jeg er sund og rask, eller er blevet senil dement. 

Men lige nu lever jeg, er sund og rask. Så måske der skal ske noget mere i mit liv, end bare at være fuld hver weekend.

Og det er derfor jeg har købt bil.


Jeg er Fandeme så glad for min lille Smart, og mærker tydeligt jeg ikke har købt katten i sækken, jeg har sørme skudt papegøjen. Det er en lille bil med en stor personlighed, der med sin charme vækker opsigt, og hvor er den behagelig at køre i. Det er ikke lyv, i en Smart sidder man faktisk bedre end i en Peugeot 107.

Så jeg vil ud og køre nogle gode ture i mine weekender, selvfølgelig ikke hver eneste weekend. Og snart desværre er det vinter, med glatte veje, og så skal jeg ingen steder andet end i mit nærområde. For jeg vil hverken sætte mit eller andres liv på spil, blot fordi jeg skal ud at køre, og da slet ikke hvis vejene er glatte af isslag eller sne. 

Men når det bliver Forår og Sommer, så skal det nydes at jeg har en bil. 

lørdag den 11. september 2021

MIN SMART

 

Kl. 4 i morges stod jeg op, for at gøre mig klar. Det var jo i dag, at jeg skulle til Fredericia, og hente min bil.


Da jeg var i Fredericia i Søndags, for at se bilen. Skulle jeg på hjemvejen skifte tog i Vejle, så var der tid til at kigge på Vejle station, inden toget kom.

Da fik jeg øje på, at Lagekagehuset, ligger ved Vejle station. Så var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle fejre mit bilkøb med at spise morgenmad der. For Lagekagehuset er, min favorit bager.

Derfor stod jeg så tidligt op i morges, så jeg kunne nå med toget kl.7.

Og hvor var det heldigt jeg i går modtog mit nye Rejsekort med posten, så skal jeg ikke længere spilde min tid, ved billetautomaten på stationen, men kan blot klikke  når jeg står af og på.


Vejle station var da i en elendig forfatning i dag, toiletterne var afspærret fordi de ikke virker, og i 7/11 ville jeg købe Lotto. Det kunne man ikke, for computeren var i stykker.

Så hos Lagkagehuset, jo de har et Kundetoilet, der kun må benyttes hvis man sidder i deres Cafe, og det gjorde jeg jo i dag.

Så kunne man komme på WC.


Lagekagehuset på Vejle station, har ikke et overvældende udvalg. Der er kun en slags snegle, og de andre kager ser lige så sølle ud.

Det er nu ikke som Lagekagehuset i Viborg, her har de et stort udvalg af kager og brød.

Og det er det jeg glæder mig til nu jeg har fået bil, det er at stå op en Lørdag morgen, og så køre til Lagekagehuset i Viborg, blot for at få min morgenkaffe.

Til dem der vil fortælle mig, at det er åndsvagt, og man lige så godt kunne æde sin morgenmad derhjemme, lige som alle andre gør. Vil jeg blot sige, der er altså folk som køre til Havet, blot for at få en kop kaffe og en kage til. Der er vel ikke den store forskel på, om man køre til Havet for en  kop kaffe, eller til Lagkagehuset for en kop kaffe.

I hvert fald er det stensikkert, ingen skal have lov at bestemme, hvad jeg må have lyst til. 


Kl.10 skulle jeg med tog igen til Fredericia, og så med Taxa ud til bilforhandleren Damtop.


Og der stod den, min lille Smart, nypudset og klargjort. Jeg sagde til forhandleren at jeg kræver at bilen er tanket op, når jeg henter den. Sørme jo, den var fuld tanket.


Fra Damtop skulle jeg finde hjem til Struer, jeg ville ikke ud på Motorvejen.

I det hele taget vil jeg så vidt det er muligt, undgå at køre på Motorvej. Så travlt har jeg aldrig, og jeg orker ikke at blive presset af bagfra kommende biler til at køre 110 eller 130 km/t. Det passer mig bedst bare at trille af sted på en Landevej, med 80 eller 90 km/t.

Derfor satte jeg GPS'en i min telefon til at finde om til Messecenter C, da jeg havde bil, var jeg ofte der til bilmesse. Og der kørte jeg af landevejen fra Viborg til Give, ned over Vejle og videre til Fredericia.


Som køre en Smart da bare godt, den er festlig indrettet. Og så med lædersæder, armlæn og automatgear. Det er bare at sætte gearvælgeren i A, læne sig tilbage i det bløde sæde, så er jeg den der er kørt.

Og så med kaleche, i solskin og tørvejr, er det bare at rulle taget tilbage. Det føles mere rart end at sidde med nedrullede vinduer. 


Da jeg nåede til Hagebro Grill, skulle jeg ind og have en Hotdog. Og i Vinderup, skulle bilen da lige vises frem ved Irish Pub, og her blev man da også ønsket tillykke med købet.


Oven på den her køretur ved jeg også, at min lille Smart bliver jeg glad for. Det eneste jeg er utilfreds med er radioen, den eneste kanal den kan tage ordentlig er Nova, og så er der kun en lille højtaler, så man kan ikke høre noget alligevel.

En af de nærmeste dage vil jeg en tur ud til Bremdal Radio og kigge på en Tablet og en bærbar højtaler.

Jeg ser de hos T.Hansen har nogle radioer, men der er ikke meget plads i min bil til at få sådan en radio monteret, og hvad med højtalerne, hvor skal de placeres ?

Derfor tror jeg en Tablet med bærbar højtaler, vil være et godt valg. For i en Tablet, er der forskellige radiokanaler, og flere muligheder for musik, som f.eks. YouTube. 

torsdag den 9. september 2021

JEG HAR KØBT BIL

 

Mange har undret sig over, hvorfor jeg tog til Fredericia på en Søndag. Jeg skulle have alle brikker til at falde på plads, før jeg kunne afsløre den glade nyhed.


                                    JEG HAR KØBT BIL.



Mit Rejsekort er udløbet, og har fået bestilt et nyt. Der går ca. 10 dage, før jeg får et nyt. I mellemtiden må jeg købe billet på stationen, det syntes jeg er noget bøvlet, og når man skal med

DSB skal man også have en pladsbillet, der godt nok er gratis, men alligevel !

Det er sgu derfor jeg foretrækker at rejse med Arriva, og så glæder jeg mig til inden længe, at få mit nye Rejsekort. For det er dejligt nemt, lige at klikke når man står af eller på. 


Men jeg skulle med til Fredericia, hvor toget ankom så jeg have en time til at spise morgenmad i 7/11. 


Og så ud til Damtop biler med Taxa, der holder bilen jeg havde set på Facebooks Markedsplads.

En Smart.

Jeg har længe gået med tanken om, enten at købe en Ape 50, eller en Smart. Det skyldes jeg er single, og orker ikke længere at okse rundt i en familiebil.

Jeg vil bare have en lille hyggelig bil, der passer som en pølse i et hotdog brød, til en singlefyr.

En Ape 50, der kun køre 25 km/t, er jo udmærket til ture i mit nærområde, og hvor der er en cykelsti.

En Smart er jo en rigtig bil, der giver mig den rigtige frihed til at komme rundt i hele Danmark. Så det er jo nok når alt kommer til stykket, det køb der i det lange løb er at foretrække. 

Nogle har spurgt mig, hvorfor jeg ikke bare beholdt min lille gule Peugeot 107 ? Jamen dengang var jeg et andet sted i livet, hvor jeg var træt af at have bil, og trængte til at prøve noget andet.

Nu er jeg i dag et andet sted i livet, hvor jeg atter har lyst til at eje en bil.

Som sagt har jeg længe kigget på en Smart, men de fleste har en kedelig farve og køre på Diesel. Det vil jeg ikke have, dels rækker mit kørselsbehov slet ikke til Diesel, og så er de for dyre i ejerafgift.

Det er benzin udgaven jeg er interesseret i, men i Jylland er der flest der køre på Diesel, mens Benzin udgaverne mest køre i København.

Men nu var den her endelig, en Smart i en smart farve og benzin, til en fornuftig pris af 35.000 kr. Så nu var det om at slå til, og aftalte med bilforhandleren at komme og se bilen her i Søndags.


Den her Smart er fra 2001, altså 20 år gammel. Det skal man ikke lade sig skræmme af, for den er virkelig velholdt, står rigtig flot i lakken, uden ridser og skrammer og buler, inden i er den også holdt meget flot.

Jeg var ude at køre en prøvetur, det er med automatgear, den er fandeme sjov at køre i, uden mislyde og kvik i optræk. 

Jeg fik at vide af Forhandleren, at det er den eneste Smart i hele Danmark, i netop denne farve. Jeg skal da også love for, at en tur gennem Fredericia, gav masser af opmærksomhed og smil med på vejen.

Også er den med kaleche, fuck det er lækkert i den sommervarme, får man jo helt lyst til at lytte til Nik & Jay med " HOT ", jeg tror det bliver min favorit sang, når jeg skal ud at trille i min Smart. 


Efter den køretur var jeg da slet ikke i tvivl om, at den her Smart skal blive min.

For øvrig kiggede jeg også på motoren, jeg troede den lå foran, men den ligger bag i, det er derfor en Smart har brede baghjul. Motoren ser også pæn ud, uden oliespild.

Jeg tror virkelig ikke jeg har købt katten i sækken, der imod tror jeg faktisk jeg har skudt papegøjen. 


Desværre havde jeg glemt at få mit nøglekort med til Fredericia, så alt det arbejde med at få oprettet lån og få ringet til Forsikrings selskabet, skulle jeg så bruge Mandag eftermiddag på.

Lånet får jeg hos Resurs Bank, og forsikringen hos Gjensidige.

Forhandleren anbefaldede mig Gjensidige, og de er noget billigere end Alka, som jeg nu skal have mig afmeldt fra.

Gjensidige tilbyder ikke kasko til biler der er over 15 år gamle, det havde jeg nu heller ikke forstillet mig jeg skulle have.

De tilbød mig en samlet pakke, jeg sagde ja til:

1: Ansvarsforsikring : 2843 kr. pr. år 

2: Indboforsikring    : 1408 kr. pr. år.

3: Ulykkesforsikring : 1999 kr. pr. år.

Samlet pris                  : 6250 kr. pr år.

Billånet lyder på lige under 900 kr, i 60 mdr, (5 år)

og Grøn ejerafgift 330 kr. pr. halve år.

Det kan jeg godt få råd til.


Min lille Smart, kan jeg hente på Lørdag. Åh hvor jeg dog glæder mig til den hjemtur, det skal bare være en hyggelig køretur.


fredag den 3. september 2021

JEG KU TISSE PÅ KRUSET

 

Der var ikke ret mange kyllinger at slagte i dag, derfor fik vi Fyraften allerede kl.9.

Det var min mening jeg ville hjem og få et stykke franskbrød, og så bare lige ud at handle ind. Men kunne læse i avisen, der var Open By Night i Holstebro.

Der skulle ske en del, bl.a. kom Tørfisk kl.15, og vejret var flot. Måske årets sidste rigtige solskinsdag, så jeg venter til i morgen med at få handlet ind. 


Ned omkring banken og hæve penge, og på banegården. Her kunne jeg nå toget kl.11:33, så kunne jeg ikke nå at tisse, men kunne gøre det i toget.

Men det var en af disse dage, hvor toilettet i toget var optaget, det samme på toilettet på Holstebro station, og Fandeme også toiletterne i Nørreport Centret. 

Der var ikke andet at gøre, end at forsøge at besøge for at forsørge på Kruset. Uh du milde, her var toilettet ledig, endelig kunne jeg få tisset. 

På Kruset var der øl til 15 kr. , så kunne jeg sætte mig i baren og få en Tuborg, og en til det andet ben. Og så få tisset af igen, inden jeg skulle videre ud i gågaden. 


Der skete en masse i gågaden, der var udstilling af gamle traktorer, og de nye traktorer.


Og der var gamle lastbiler,



på Store Torv var der levende dyr.


Tilsyneladende var der åbnet en ny butik på Store Torv,


Bent, en butik med sjove hadegaver, og frisklavede Milkshakes.


Klokken blev 15, og Tørfisk gik på scenen på Store Torv.


Tørfisk kunne samle en masse mennesker, og vi fik en times top underholdning.

Hvor er det sjovt at opleve Tørfisk i år kan fejre 40 års jubilæum, og sjovt at opleve den forskel der er på Tørfisk og Stand Up komikkerne. 

Fornylig var der en Stand Up Komiker i Go' Aften Danmark, som var flov over de vittigheder som han fortalte for 30 år siden. Dem kunne han aldrig drømme om at fortælle i dag, men Tørfisk tør stadig gøre tyk grin med kvinderne. 


Efter koncerten, fik jeg købt en T-shirt. Og så kom det til at passe med jeg kunne nå en øl på Bierstube, inden jeg sluttede min eftermiddag i Holstbro af med, at spise på Bones.



I hele September er der på Bones, Gratis Salat & Softice bar, når man køber Hovedretten.

Hovedretten jeg valgte, var


en Burger.

Burger, fritter, sideorders, salat og softice, så blev man sgu mæt.


Så var det om at finde på til banegården, og komme hjem igen.