fredag den 28. februar 2020

BOOBS & BEER ! PÅ KRUSET

En af de gode ting ved at holde ferie, er at så kan man deltage i en Fadølsfest, og det ville jeg i går aftes på Kruset i Holstebro.
Det var også i går, at Den Bette Blå, skulle have et eftersyn.
Jeg ringede til Fønix i sidste uge, og fortalte jeg holder ferie i uge 9, så der kunne det passe ind i mit program, at min kabine scooter kunne komme til eftersyn.
De tager den ikke med hjem til værkstedet, men ordner det lige her på stedet.
Det var så det der var træls, at skulle bruge sin Torsdag på, at sidde her og vente på de kommer.
Først kl.14 var de her, men så fik Den Bette Blå det store eftersyn. Det var ikke meget der skulle ordnes, for alt der virker virker, det var blot bremserne der skulle justeres, olien der skulle skiftes, og så fik den en undervognsbehandling. Jeg indbetaler 200 kr. om måneden til eftersyn, de penge er givet godt ud, for så koster et eftersyn ingenting. 

Den Bette Blå har jeg nu haft i 2 år, og er stadig glad for den. Det er et pålideligt lille køretøj der er langt billigere end en bil, min bil solgte jeg sidste år, og savner den overhovedet ikke. 
Og Den Bette Blå, jeg tænker nogle gange, om jeg skulle købe en ny model. Men så skal jeg ud og låne penge, for at få råd til en ny, Den Bette Blå købte jeg kontant, så jeg tror jeg beholder den indtil batterierne skal skiftes, til den tid kan jeg så købe en ny. 

Det var tid at tage af sted til Holstebro, og det kom til at passe med jeg kunne tage med bussen. Så var jeg fri for at skulle trave ned til banegården, for bussen holder ovre på Peter Bangs Vej. 
Jeg valgte at spise på Golden Palads i Holstebro, det er så længe siden jeg har fået Kina Buffet, og det smagte nu ganske godt. 

Tiden var inde til at indfinde sig på KRUSET, der var dog stadig et par timer til Fadøls festen bliver skudt i gang. Så kunne jeg hygge mig med en Hancock Høker, og smage dette tilbud: Spanish Coffee. 
Jeg er gået hen og er blevet træt af Irsk Kaffe, jeg syntes godt det kan få en vammel eftersmag.
Så det er rart at prøve noget nyt, Spanish Coffee, er uden puddersukker. Består kun af Likøren 43, kaffe og flødeskum. Og denne Spanske kaffe, kan anbefaldes, hvis man er blevet træt af Irsk kaffe. 

Kl.20:00 blev det alvorligt ! Nu skulle vi have gang i Fadølsfesten, og det er sgu i orden.
For 100 kr. kan man fra kl.20:00 til k.23:00 hamre al det fadøl i sig, og det sker hver Torsdag. Og her drikker man ikke af et plastikbæger, på Kruset får man sin øl i Kruset. 

Kl.21:00 kom hun så, Stripperen. 

Navnet har jeg glemt, men For Sørensen da, hvor er hun en smuk blondine. Og sikke en fest hun fik skabt, og da hun bag efter satte sig helt nøgen på en stol, kunne man købe en Body Tequila for 75 kr.
Der var dog hverken Tequila, salt og citron, kun hendes lækre krop. Nå ja, så slap man da for den sure smag, og kunne blot nyde den søde smag af hendes store bløde babser. 

Da festen var forbi og klokken nu var blevet 23:00, og jeg ville hjem, var der faldet sne.
Så vejene var glatte, så skulle jeg ikke til at gå op til stationen. Jeg valgte at ringe efter en Taxa, det er godt nok små dyrt, at tage en Taxa fra Holstebro til Struer, men så kom man da helskindet hjem. 







tirsdag den 25. februar 2020

DYGTIG DRENG.

Jeg har været dygtig i dag, og har fået ryddet op i mit hjem. 
Med de arbejdstider jeg har, orker man bare ikke at skulle hjem og gøre rent.
I hverdagen har jeg det sådan, bare køkkenet og badeværelset holdes ren, så pyt med stuen roder lidt. 

I dag tog jeg mig sammen, og fik bordene i stuen tørret af, gulvet støvsuget, og gamle blade smidt ud i papir containeren. 
Så nu ser her enligt ganske til forladelig, og så kom der nye batterier i mine ure, så de nu går igen.
Der var også en del skrald der blev kørt op på Genbrug, jo i Den Bette Blå, er der også plads til den kan bruges som skraldevogn. 

Der ligger stadig noget rod i kroge og hjørner, men det må ligge til jeg får Sommerferie, for der skal jeg også have noget at få tiden til at gå med. 
Hvis jeg ser på min økonomi, kan jeg regne ud der ikke bliver råd til det helt store, jeg tror ikke engang der bliver råd til en weekend tur til København. 
Så må man hitte på noget andet, at få tiden til at gå med. 

Da jeg var færdig og tilfreds med mig selv, syntes jeg nu nok jeg har fortjent noget godt.

Jeg tog toget til Holstebro, og om til Enghavens Pølsevogn. Dem følger jeg hver dag på Facebook, og sidder og bliver lækkersulten. Men da de kun holder åbent i hverdagene og kun til kl.16, så forhindre mine arbejdstider at nå derud og spise hotdogs.
I dag kunne det nås, at nyde tilbuddet om 2 Hotdogs og en Congo. 

I Gågaden kunne jeg se, at nu er Espresso House åbnet. Det er de da gået noget stille med dørene med.
Men det ses tydeligt i Holstebros gågade, de andre cafeer så som Kaffe Laden og den Italienske oppe ved Nørreport Centret, hvor der plejer at være trængsel, var bordene næsten tomme. Men inde på Espresso House, var næsten alle borde optaget, og en lang kø ved kassen.

Jeg købte en kop kaffe og en kage, det smagte godt. Nu overvejer jeg, at finde en Lørdag morgen, hvor jeg vil ud og smage deres morgenmad. 

Min tur til Holstebro, sluttede jeg af på Kruset, lige med to Tuborg, en til hver ben.
For jeg skulle lige høre, om der er strip tease og fadøl på Torsdag ?
Og det er der, så på Torsdag, tager jeg igen ud på Kruset.





mandag den 24. februar 2020

MORGEN BAJER PÅ EN MANDAG.

Nu holder jeg Vinterferie, og i morges efter morgenmaden tænkte jeg, hvad skal der nu ske ?
Jeg skulle ud og handle ind, og så havde jeg 4 klip tilbage på mit Øl-kort. Jo hvorfor ikke lige smutte op på Det lille Apotek, og så få de klip ud af verden ?

Det er ikke så ofte jeg er på Det lille Apotek, alligevel kender de godt mit øl-mærke,  Høker Bajer fra Hancock.

De har fået malet om siden jeg var der sidst, lokalerne er blevet lysere og pænere, og så har de fået flyttet billederne.
På væggen hænger der 2 billeder med værtshusets stamkunder, jeg er med på dem begge.
Det sort/hvide blev taget engang i 80'erne, ingen kan rigtig husker hvilket årstal. Selv mener jeg det må have været dengang jeg havde en Fiat 127, så vi er tilbage i 1984, og det var dengang man stadig kunne få Jolly Cola på flaske. 
Det foto har gennem mange år, hængt ude på mellemgangen ud til toiletterne, men har nu fået en plads inde i krostuen ved siden af det helt nye foto, der blev taget sidste sommer.
Hvor er det i grunden hyggeligt, at sidde på et værtshus på en Mandag morgen. Der er ikke den larm som der er en Lørdag aften og nat, om morgenen er det mere stille. Folk sidder og hygger sig med frisklavet kaffe og en kold pilsner. 

Nogle kommer lige fra arbejde, har været på arbejde hele natten, og vil lige have en god nat bajer, inden de skal hjem og sove.

Der kom også nogle som jeg har kendt, i hvert fald over 20 år, hvis ikke længere.
Så vælter minderne frem, om bl.a. dengang vi var til Bon Scott Fest hos Kaj Otto på en skide Tirsdag.
Ja tænk sig ! Det var dengang man ringede til sin arbejdsplads og meldte sig syg, og mødtes med sine venner hos Kaj Otto, med rundstykker og basser, og en hel flaske Rom og Colaer. 
Og så sad vi ellers og drak hele dagen, og lyttede til AC/DC, og tog ned på Bubsi og drak videre. 
Det var dengang vi var unge og vilde, og tillod os at være en smule slemme.

Jeg fik brugt alle 4 klip på Øl-kortet, og kunne blot købe et nyt, for der var en god stemning og en lyst til at fortsætte Mandags festen. Men jeg skulle ud og handle ind, så det var vel fornuftigt at sætte en prop i.
På Fredag vil jeg på Det lille Apotek igen, dog først om aftenen, da der er Live musik kl.21.



lørdag den 22. februar 2020

FREDAGENS FEDE FERIE FEST.

I aften kommer Den Syngene Bager og optræder på Irish Pub i Vinderup, og det var da også min mening jeg ville derud og opleve ham.
Men da jeg læste Se og Hør i Onsdags, så jeg at Lørdag aften sendes Zulu Award på TV-2 kl.22:00. Samme tidspunkt hvor Bageren synger på Irish Pub, så var gode dyr rådne, for det ville jeg nu gerne se, og gider ikke vente til det bliver genudsendt en gang til næste år. 

Da jeg kom hjem fra arbejde i går, tog jeg den raske beslutning om, at blive hjemme Lørdag aften og se Zulu Award, og så i stedet tage ud på Irish Pub, til en hyggelig Fredags fest. Og så kunne jeg jo fejre, at nu holder en uges Vinterferie her i uge 9. 

Jeg kørte op til Meny for at hente Fredags Smørrebrød, 3 lækre stykker til 20 kr. pr. stk. Dem kunne jeg sidde og hygge mig med, inden jeg skulle med toget til Vinderup.

Som blev det da bare en sjov Fredags fest, der var øl med sidevogn til en 20'er.
Og så kom Kaj, og han ville lige fejre sin fødselsdag, så vi fik da også nogle Kaj Special. 
Jeg tror nok vi puttede over 100 kr. i Juke Boxen, og så var der ellers dømt Fredags fest med musik fra 90'erne, 80'erne, og et smut tilbage til 60'erne og 70'erne. 

Kl.22:35 skulle jeg nå toget til Struer, og sagde farvel og på gensyn. 
Så i aften tager jeg altså ikke på Irish Pub for se og høre Den Syngene Bager, når han først går i gang med at optræde efter kl.22, så når jeg kun lige at opleve lidt før jeg skal nå toget til Struer. 

I formiddags var jeg oppe hos Løvbjerg, og få handlet ind til i aften.
Der var dette tilbud på hjemmelavede Bøfsandwich, det er sådan set meget nemt. Lige en tur i microovnen, og brødet varmes i den store ovn. Jeg er spændt på, om menuen smager lige så godt som i en grillbar. 
Og så har jeg købt øl til i aften, det skal nok blive en hyggelig Lørdag aften. 

Og nu holder jeg Vinterferie her i uge 9, der kommer nu ikke til at ske de store ting.
Jeg har en fyldt vasketøjskurv, så de første 3 feriedage, er der dømt tøjvask. Og så vil jeg finde tid til  at få ryddet op i stuen og i køkkenet, det trænger her til.

Det bliver først på Torsdag der kommer til at ske noget, der vil jeg en tur ud til Kruset i Holstebro, hvor der bydes på:
BABSER & FADØL.
Der er 2 timer med fri Fadøl for 100 kr., og så kommer der lige en stripper forbi, og viser sin bare numse og byder på bodytequila. 
Nu man har ferie, skal det da opleves. 






lørdag den 15. februar 2020

GRYDESTEGT KYLLING

Da jeg for 14 dage siden var i Holstebro, for at deltage i Sprit Banko på Kruset, kom jeg forbi dette skilt i Gågaden. 

Der tænkte jeg, hvor er det længe siden at jeg har fået Grydestegt Kylling, og sagde til mig selv, at næste gang jeg får løn vil jeg ud og have den ret.

Jeg kunne i min kalender se, at min næste løn fik jeg Fredag d.14.Februar hvor der er Valentinsdag. Så for en sikkerheds skyld ringede jeg til Rådhus Kælderen for en uge siden, og fik bestilt bord til en person, samt menuen Grydestegt Kylling. 

I går aftes kl.18:00 kunne jeg sætte mig til rette og nyde retten jeg havde bestilt.
Og hvor var det godt jeg i tide fik bestilt bord, for der var fuldt optaget i begge kroens lokaler.
Så den der med at Danskerne bestemt ikke fejre Valentins Dag, passer vist ikke helt. 
De mange gæster der kom, havde bestilt en 3 retters Valentines Menu. Det så nu også ganske lækkert ud, men jeg fik hvad jeg havde bestilt:

Grydestegt Kylling. 

Hvis I en dag vil ud at have noget virkelig lækkert mad, må jeg anbefalde  jer at tage en tur til Rådhus Kælderen i Holstebro. Den her Grydestegt Kylling, var lige som man kunne forvente, velsmagende, selv sovsen var den gode sovs. 

Det fik mig til at mindes dengang jeg var barn, da var Kyllingsteg ikke en hverdagsret som i dag, dengang var det et festmåltid.

Når min mor kom om Mandagen og sagde, at på Lørdag vil vi have Kylling. Uh ! Da kunne man gå hele ugen og se frem til det blev Lørdag.
Dengang tog det en hel eftermiddag at tilberede en Kyllingsteg. Og den duft der bredte sig i hele huset, gjorde at man glædede sig til klokken blev 18, og der blev råbt " Vi skal spise.". 
Så kunne man lige nå at spise sin mad, inden der kom Ingrid & Lillebror kl.19:00.
Men så i 80'erne var det slut med Grydestegt Kylling, for nu opfandt fjerkræslagteriet: Lørdags Kyllingen.

Det gjorde det meget nemmere for husmoderen, for nu skulle hun ikke længere bruge hele eftermiddagen, på at tilberede aftensmaden .
For en Lørdagskylling skulle blot sættes i ovnen, og blot have 20 minutter til en halv time ved 200 grader. 
Men for Pokker, det var en skuffelse. Lørdags kylling smager som pap, og den gode sovs var det også slut med, for der var ganske enkelt ikke noget at lave sovs af. Så kunne man sidde og dyppe sine kartofler i marinaden fra kyllingen, eller også fik man smeltet smør til, det hjalp da en anelse på humøret.
Men det blev aldrig det samme, Lørdag aften var pludselig blevet ødelagt.
Kylling gik fra at være et festmåltid man gik og glædede sig til, til at være noget man ikke længere gad at spise, det var blot blevet en ret der hurtigt skulle spises. 

Sådan er det også gået for Flæskestegen, i de gode gamle dage var Flæskesteg et festmåltid, man som regel fik til Jul, eller når nogen fejrede fødselsdag.
Så fik man Flæskesteg og det var altid med sprød svær. 

I dag er Flæskesteg også bare blevet en hverdagsret, og de mange spisesteder og restauranter hvor de servere Flæskesteg, får man ikke længere sprød svær. Det er der åbenbart ikke mange der kan finde ud af at lave i dag, eller også har man ikke tid.
Så i dag er sværen blot noget man skære fra og smider væk, nogle steder for man så i stedet en barnehånds fuld Kim's flæskesvær til Flæskestegen. Men det er og bliver aldrig det samme som den virkelige gode sprøde svær. 

Hvor er det i grunden trist, at det mad vi får at spise i dag, ikke rigtigt er noget man går og glæder sig til, smagen er blevet så lige gyldig fordi alting i dag skal gå så stærkt, at tilberedningen af maden blot skal overståes, og det skal så også helst spises i en fart, fordi der ikke er tid til at nyde maden.
Det eneste Festmåltid vi vel har tilbage, er jo nok Andestegen, som man nu får 2 gange om året: Mortens Aften i November og så Juleaften. 





søndag den 9. februar 2020

SPRIT BANKO PÅ IRISH PUB I VINDERUP.

I går skulle der være Sprit Banko på Irish Pub i Vinderup, ville man være med skulle man dukke op kl.13.

Naturligvis ville jeg være med, og tog med toget der ud allerede kl. 11. Så kunne jeg nå at få en øl på Den Gyldne Dame.

Kl. 13 lagde vi ud med lune boller og varm leverpostej på Irish Pub, inden der kl. 14 blev fløjtet gang i Sprit Bankoen. 

Vi var mange som havde valgt, at tilbringe Lørdag eftermiddag på Irish Pub, så det blev en festlig og hyggelig begivenhed.
i gennem de første 7 runder vandt jeg intet, i stedet blev jeg gevinsten i runde 6.
Meningen var ellers, det skulle være Kaj Tved som var gevinsten, men Kaj var ikke til stede. Så Kristian udnævnte mig til, at være gevinsten.
På 1 række, var præmien en øl efter eget valg og et kram af mig.
På 2 rækker, var præmien en fadøl og et kys af mig.
Og på Fuld plade, en drink, samt en dans og et kys af mig.
Det var da skide sjovt, og vi tog det alle med højt humør. 

Og så var det godt der ikke var nogle til stede i for små sko, for ellers var vi jo nok blevet meld for krænkelse.
Hver gang nr. 69 blev råbt op, var der en der sagde "Mmm". Så det gik jo sådan, at vi alle sagde "Mmm" hver gang nr.69 blev trukket op af posen. 

I spil 8 vandt jeg hele 2 gange, det vil sige vi var to der vandt. Og når der er to som vinder, er det den som råber op først der får præmien. Det var en kvinde der råbte først " Banko", hun vandt en billet til Ginsmagning, det ville hun ikke med til, og gav mig gevinsten.
Vi vandt så igen på Fuld plade, og her var gevinsten, et gavekort på 500 kr. til Borgbjerg Mølle Kro. Der var hun igen hurtigst, der var det så mig til at være flink.
For jeg har ikke nogen mulighed for at komme ud til Borgbjerg Mølle, så hun fik gavekortet, og så fik jeg en drink.
Nu var spillet forbi, og det var min mening jeg så ville hjem.

Men den der After Party når Sprit Banko er forbi, er sgu ikke nem at forlade. For der var bare sådan en herlig lun stemning, nogle tog en omgang Dart, andre slog søm i, og et par piger spillede Pool. Og der blev puttet penge i Juke Boxen, så der var masser af god musik. 

Det var først hen ad 22 tiden jeg nåede et tog til Struer.

Da toget ankom til Struer var der ingen Taxa at få, jamen så tog jeg på Hansis Bier bar.
Her fik jeg en øl mens jeg ventede på en Taxa.








lørdag den 1. februar 2020

SPRIT BANKO PÅ KRUSET I HOLSTEBRO

Det var i Lørdags jeg tog en tur til Holstebro, for at spise på Jensens Bøfhus. Og der var jeg omkring Kruset, hvor jeg ku' se, at de hvert den første Lørdag i måneden afholder Sprit Banko.
Jeg plejer altid at deltage til Sprit Banko, på mit stamværtshus Irish Pub i Vinderup. Men jeg vil jo gerne se, hvorledes spillet foregår på andre beværtninger, så derfor tog jeg i går til Holstebro. 

Inden jeg kunne komme af sted, skulle jeg fra morgenen af, have vasket noget tøj. Og så kunne jeg få booket bord på Jensens Bøfhus til kl. 13:45.

Hvor var jeg glad for jeg huskede at booke et bord, for jeg skal da love for Jensens Bøfhus i Holstebro, igen er blevet et populært spisested. For hold nu op, alle borde var fuldt optaget. Der var så lige det bord jeg havde booket, helt nede i hjørnet med udsigt til baggården. 

Jeg bestilte deres nye burger: Beast Burger.
Nøjjj ! Prøv I lige at bestille denne Burger, for hulen den smager endda rigtig godt. 
Og til dessert fik jeg Chokoladekage med Soft Ice.
Nu kunne jeg tage til Sprit Banko på Kruset, det begyndte dog først kl. 17. 
På Kruset har de Høker øl fra Hancock, men de har også stadig en hel røvfuld Tuborg Julebryg. Dem sælger de til kun 10 kr. stykket,
så kunne jeg lige så godt hjælpe værtshuset med, at få tømt deres lager for Julebryg. 

Kl.17 væltede det ind ad døren med glade mennesker, som også ville være med til Sprit Banko.

På Irish Pub i Vinderup, koster det 50 kr. at deltage, der får man 3 spilleplader, og skal selv medbringe sit bankoudstyr, som brikker, underlag o.s.v. 
På Kruset får man lov at låne en kuglepen, og så køber man en plade pr. spil. En plade koster 30 kr., så det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at deltage. 
Spillet foregår på den måde, at man på Række vinder: en fadøl eller en kande, der skal  drikkes samme dag/ aften. Og på Fuld plade, vinder man en hel flaske Vodka. Og den må man gerne have stående på værtshuset, men kun 1 måned, er flasken ikke tømt inden månedens udgang, bliver indholdet hældt i vasken. 

Mens spillet foregår vinder man en masse shots, det siger sig selv, der snart blev en god stemning. Folk var rigtig i hopla til, at der skulle være en festlig Lørdag. 
Desværre vandt jeg intet udover de mange shots, der var en pige som var heldig at få fuld plade 2 gange. Så hun sad med 2 hele flasker Vodka, hun får en hyggelig måned på Kruset.
Når man skal købe en ny plade hver gang et nyt spil går i gang, og en plade koster 30 kr., så deltog jeg kun i 3 spil. 
Men jeg tror nu gerne, jeg vil deltage igen, en anden gang. 

På Rejseplanen kunne jeg se jeg kunne nå et tog hjem til Struer kl.19:36, ellers kunne jeg først komme med et tog kl.20:30. Jeg tænkte, at det tog kl.19:36 ville jeg nå.

Jeg nåede hjem så jeg ku' se det nye show på TV-2: Værtens bedste Brætspil. Det ser ud til, at der nu endelig er noget man gider at se i TV Lørdag aften. 
Men det jeg absolut skulle se, var programmet som min gode kammerat Henning Hedegaard oplyste mig om på Messenger. At på DR 2 kl. 22:15, kunne jeg se min veninde Alice Little .

Hvor er jeg glad for at få lov at se Alice Little i Dansk TV, og se at hun præcis er den person som udgiver sig for at være.
At hun er Sexworker, en titel hun ikke ligger skjul på, men gerne fortæller hun er stolt af, og er glad for sit erhverv. 

Alice Little er en lille kvinde med en stor personlighed, en fri og selvstændig kvinde, og samtidig smuk og sexet.

Hun fortalte i udsendelsen at det er 3 år siden hun begyndte i branchen på Moonligt Bunny Ranch. Og det passer meget godt med, at det var for 3 år siden jeg lærte hende at kende på Twitter.
Sidste forår fortalte hun mig hun nu også har oprettet en profil på Facebook, om jeg ville være sød også at blive venner med hende der ? Og så har hun 2 shows på You Tube: ASK A SEXWORKER og COFFEY WITH ALICE. Og det må jeg gerne oplyse mine venner om, så hun kan nå ud til flere.
Alice Little er min veninde, så derfor er det helt naturligt jeg gerne hjælper hende. Det er derfor jeg ofte Deler hendes opslag, på min side og i min historie.
Så hver eneste dag igennem de 3 år, har jeg fulgt Alice Little både på Twitter og på Facebook. 
Hun har fortalt mig meget om sig selv, og om at være Sexworker på Moonligt Bunny Ranch, og ikke mindst hvad hendes mål er. 
Hun støtter Sex Workers Right, og målet er at alle de ulovlige prostituerede og deres alfonser helt skal ud af erhvervet. 
Prostitution skal ikke længere være en skummel branche med kriminelle der styre forretningen, med vold, både over for pigerne men også deres kunder. 
Alice Little siger at fremtiden for prostitution er at det skal gøres lovligt, og at det kun er de lovlige kvinder/mænd der som frie og selvstændige mennesker må arbejde i erhvervet. Og det skal foregå på Bordeller, hvor man kan skabe gode og ordnede arbejdsforhold, og hvor der er trygt at være, både for Sex workerne, og deres gæster. 
Det er lige præcis de mål vores Danske Sex Arbejdere, og så arbejder på at opnå.
Det er derfor det er så vigtigt at bakke op om en kvinde som Alice Little og Sex Workers Right, og så stemme på de politikere der ikke modarbejder Sex arbejderne, men som har interesse i at komme dem i møde og samarbejde, så de kan nå deres mål. 

Derfor kunne det aldrig falde mig ind at stemme på de røde partier, jeg stemmer kun på de blå partier