lørdag den 30. september 2017

GIN SMAGNING PÅ IRISH PUB.

Det var i går aftes jeg skulle til Gin smagning på Irish Pub i Vinderup kl.18, og det passede med toget fra Struer standser i Vinderup kl.17:30.

Bordene var flot pyntet op, og man skulle sidde på en bestemt plads, jeg kom til at sidde til bords med nogle festlige Skibonitter.

Den lille pub var fyldt op på alle pladser til denne begivenhed,  og vi var noget imponeret over personen der skulle fører os igennem denne aften.

Det var en yndig lille brunnette som kunne fortælle hun er uddannet inden for spiritusbranchen og er lidt af en nørd på området, foruden gin smagning kan hun også hyres til vin- rom og vodka smagning. Og så er hun ansat hos H.J. Hansen Vin A/S.

Hendes alder ville hun ikke oplyse, men kunne fortælle der endnu er nogle år til hendes venner stiller en peberkværn op, ude foran hendes hjem.

Hun elsker sit arbejde, hvor hun ofte bliver fuld da hun skal smage på de forskellige spiritus produkter de har i butikken. Og så er hun ofte ude at rejse, hvor hun besøger producenterne. Det er da helt utroligt det kendskab hun har til producenterne, hvor hun også kender deres børn og bedsteforældre. 
Vi skulle i gang med at smage på Gin, i første omgang med Schweppes Tonic, hvor kun gjorde tydeligt opmærksom på, at denne Tonic må vi aldrig bruge i Gin. Årsagen til den alligevel var med var for at smage hvad den gør ved Gin, og den store forskel der bliver på smagen når man bruger den rigtige Tonic i sin Gin.
Og jo, der var en tydelig forskel på smagen da man hældte den rigtige Tonic i sin Gin.
Hun fortalte også, at alle de her billige Gin skulle vi lade være med at købe. Man må hellere købe de dyre hvor producenten har lagt hjerte og sjæl i, for at skabe en perfekt smag.

Vi fik smagt på 6 forskellige Gin, det smager da udmærket, Men jeg bliver aldrig en Gin drikker, jeg foretrækker Rom og Whisky og Vodka.

Først smagte vi på 3 forskellige Gin, så var der en pause. I pausen fik vi Tapas buffet, der blev leveret af Restaurant SPRØD i Holstebro. Det var virkelig lækkert mad.

Efter maden skulle vi i gang med de 3 sidste Gin, hvor hun også kunne fortælle om de glas vi drak af. At det er rigtige mundblæste glas produceret i Østrig.

Til Januar kommer hun igen, og der skal der være Portvins smagning, det tror jeg da også jeg vil med til.
I det hele taget fik jeg i går aftes et godt indtryk af Irish Pub i Vinderup, jeg kører forbi hver eneste dag til og fra arbejde, og har ofte tænkt, at en dag vil jeg ind og nyde en øl på den pub.

Jeg kan fortælle, at der er pænt og rent også ude på toilettet, og det er nogle festlige mennesker som gæster pubben. Der kommer jeg gerne igen, også når der ikke er arrangementer. Men bare sådan en almindelig fredag eller lørdag aften hvor man lige sidder og får lyst til en øl, er det bare at tage toget til Vinderup, og det sidste tog fra Vinderup til Struer kører til midnat, så jo, man kunne godt få en hygge aften derude.

Næstegang jeg tager på Irish Pub i Vinderup, bliver Lørdag d.21.Oktober, til Oktoberfest.







søndag den 24. september 2017

FØLTE MIG ENSOM

Jeg ved ikke hvad der gik af mig i går , men jeg tror det er gået op for mig at min mor er død.
Sært nok da jeg så hende udånde mærkede jeg ikke noget særligt, heller ikke da Bedemanden dagen efter lagde hende i kisten, og jeg skulle sige det sidste farvel inden låget blev lagt på. Og til Bisættelsen klarede jeg det også fint, men så i torsdags da jeg var i Meny og handle ind mærkede jeg et sært stik.
I alle de år jeg har haft bil, det er over 10 år nu, var min mor med ude at handle ind hver torsdag. Det var bestemt ikke hver torsdag jeg syntes det var lige sjov, særligt ikke når man skulle bruge tid på at vente på hun blev færdig. Der kunne jeg godt få den der fæle tanke, at en dag bliver jeg fri for at hun skal med mig ud at handle ind. Det var jeg så fri for i torsdags, og tænk sig, så savnede jeg pludselig at have hende med.
Med tiden går det savn over, men det føltes nu alligevel sært i torsdags.

Så i går blev jeg ramt af en følelse der normalt er mig ubekendt. Jeg var på Skipperkroen om eftermiddagen for at putte penge i sparebøssen, og der var der gang i Billiard turnering, så der var mange mennesker og de hyggede sig sammen, der følte jeg mig pludselig ensom.
Og da jeg kom hjem og fik tændt for Facebook hvor jeg kunne læse om folk der var ude at more sig sammen med deres venner, følte jeg igen en ensomhed og et savn. Inden nogen nu kommer på den ide at jeg bare skal have en kæreste, nul putte ! Og folk skal heller ikke have mig hængende i deres bukseben hver gang de skal noget, det er slet ikke det det handler om.
Og i hele Oktober og November er alle mine weekender fuldt optaget, så der får jeg slet ikke tid til at føle mig ensom og føle et savn. Men lige i går blev jeg ramt af de to følelser, fuck hvor det føles ad H til. Jeg kunne ikke klare mosten måtte bare ud, så jeg fik bestilt bord på Bones i Holstebro.

Et bord på Bones kl.19:15, så i bad og få mig klædt om og komme med et tog kl.17:50.
Så kunne jeg nå på Bierstuben og nyde en fadøl, inden den stod på bøf.

På Bones var der fuld hus, men jeg fik mit bord og en fin service trods travlhed.
De reklamere med Gratis softice i hele September hvis man bestiller en hovedmenu, men softice maskinen var desværre i stykker, men serverings pigen sagde, at jeg kunne få gratis salatbar, og lo da jeg sagde NEJ TAK, i dag springer jeg over det sunde valg.
Så jeg fik blot: Hot Wings til forret, en god lille steak med pebersovs og en bagt kartoffel som hovedret, og en stor fadøl.

Da jeg var færdig med at spise, vandrede jeg op til Fox and Hound, hvor fra der ikke er langt op til toget. Men der gik ikke noget tog før kl.21:54, så jeg kunne nå at nyde to af de dyre og gode øl. 

Hjemme i Struer igen, gik jeg på Skipperkroen lige for at få en god nat bajer. Der fik jeg selskab af min gode veninde Nadja, hun er god til at skabe et godt humør. Så vi hyggede os i baren, og da vi skulle hjem skulle vi samme vej, så vi splejsede til en taxa.






fredag den 22. september 2017

IRISH PUB I VINDERUP.

Efter fyraften og jeg havde været hjemme i bad, kørte jeg ud til Irish Pub i Vinderup for at nyde en Fredags øl.

Det er nu ikke eneste grund til jeg tog på Irish Pub i Vinderup, det var også for at tilmelde mig to arrangementer på pubben.
Gin smagning nu på fredag d.29. Sept, det begynder kl.18.
Og lørdag aften skal jeg til Ålegilde i Hjerm, så det går ikke fredag aften bliver al for vild.
Men der er toget jeg skal nå hjem, det sidste køre inden midnat.

Det andet arrangement jeg har tilmeldt mig på Irish Pub, er
OKTOBERFEST. Det foregår d.21. Oktober hvor der kun er en måned til min 55 års fødselsdag, klart at det skal fejres. Der kører jeg festen helt igennem, så det bliver en dyr aften hvor man så må punge ud til en Taxa hjem til Struer.

Så skal jeg for øvrigt også til Oktober fest i Struer, lørdag d.14.Oktober, omme i DLG siloen på havnen.

Da jeg havde drukket min øl kørte jeg ud til Holstebro, ud og få handlet ind til en hyggelig weekend. I sidste weekend var det meningen jeg blot skulle slappe af herhjemme, men så kom der lige et dødsfald og en bisættelse i vejen. Derfor vil jeg bare have en afslappet hjemme weekend, i denne weekend.
I Holstebro var jeg hos Frellsen hvor jeg fik handlet ind til en, aldeles hyggelig weekend.





søndag den 17. september 2017

BISÆTTELSEN.

Som I har kunnet læse i Rygerkupeen, døde min mor i søndags d.10. September, og i går blev hun Bisat fra Kapellet i Struer.

Jeg har haft travlt i ugen op til Bisættelsen, der skulle laves aftaler med Bedemanden, Restauranten, og Præsten. Men der var nu ikke så meget bøvl ved det, heller ikke med at få familien givet besked og få dem samlet. Der ringede jeg til min Kusine, så ringede hun rundt til familien, hvilket hun var nød til, da jeg ikke har de forskellige familiemedlemmers telefonnumre.

Lørdag d. 16. September, altså i går, kl.11:00 skulle vi samles i Kapellet i Struer.
Vi er var ikke så mange samlet, 10 stykker fra familien kun på min mors side, og 2 kvinder der kendte min mor, og 3 af mine venner dukkede sørme også op, de var kommet for at støtte mig, hvilket jeg er meget glad for og taknemmelig over.

Præsten var Per Mikkelsen som er Præst i Venø Kirke og Struer Kirke, han har da en dejlig lun måde at gennemfører en bisættelse på.
Jeg overvejer faktisk en Søndag formiddag hvor jeg ikke har andre planer, at tage over til Venø Kirke, og opleve en Gudstjeneste med Per Mikkelsen.

Hvis min mor kunne have set den Bisættelse jeg havde fået arrangeret, tror jeg hun ville være stolt af mig. Det blev en smuk og værdig Bisættelse, og de stikord jeg havde givet Præsten så han kunne fortælle om min mors liv, blev fortalt med en varme og kærlighed.
Han fortalte om hendes barndom hvor hun voksede op på en gård udenfor Møldrup der hedder Havebo, kom til Struer som ung og bode hos sin Moster og Onkel, hvor hun så mødte min far.
De fik en lejlighed i Krudttårnet på Ørgaards Alle, og købte senere et hus på Th. Jensens Vej 2A. Og at de adopterede mig, og at min far som var Lokomotivfører hos DSB, døde i 1993.
Men min mors største sorg var da hendes søster, min Moster Tove døde. Tove og min mor havde aftalt de skulle blive gamle sammen, og rigtig hygge sig, men så døde min Moster alt for tidligt af en hjerneblødning, kun 75 år gammel.

De Salmer jeg havde valgt med Præstens hjælp, da vi talte sammen i torsdags, passede helt perfekt til lejligheden.

Vi fik kisten båret ud i Rustvognen, en flot sort Volvo. Der sagde jeg et sidste farvel til min mor, og vi sang: Altid frejdig når du går.

Vi stod tavs og så Rustvognen køre bort med min mor.

Efter Bisættelsen inviterede jeg familien med på Restaurant Ved Fjorden, nede på Struer Havn.

Nu var det kl.12, så jeg ville ikke bare "spise" dem af med kaffe og en kage. De skulle have en frokost og en dessert.

Og de skulle smage en Struer specialitet, Stegt flæsk med persillesovs, i en Burger udgave. Den er der noget mere spark i, med persille pesto og en chilidressing smurt på bollerne, samt små stegte kartofler og mayo dressing. 

Folk syntes det var en sjov ide, og de kunne virkelig godt lide denne burger.

Da vi var færdige med forretten hvor de fleste ville have en øl til maden, og nogle få blot en sodavand. Sang vi min mors ynglings sang: Regnvejrsdag i November, af Pia Raug.

Og så fik vi dessert, Pandekager med is, og kaffe.

Vi nåede til det punkt jeg var allermest nervøs for, om alt nu var forbi når familien tog hjem igen.
Men jeg fik en flot ros for den fine og vellykkede Bisættelse jeg havde fået arrangeret, og også menuen jeg havde valgt vi skulle have at spise.
Så sørme jo, den store glæde er, de vil gerne bevare kontakten til mig. 
Og de syntes om ideen om en Fætter/Kusine fest, hvor vi samler HELE familien, så der bliver vi mange.

Jeg fortalte dem, at jeg ofte er i Aarhus, hvor jeg er meget begejstret for den Brunch de servere på Globen Flakket, særligt deres luksus brunch.
Ideen om en Brunch i Aarhus, efter som nogle af familiemedlemmerne er landmænd og skal hjem og malke køer, passer det meget godt med en Brunch i Aarhus.
Ikke på denne side af Jul, men til Foråret inden konfirmationer kan komme i vejen. Så til Januar vil jeg i gang med at planlægge vi skal have en Brunch på Globen Flakket i Aarhus, til Marts eller April.

Så til min store glæde kunne vi rejse os fra bordet, og tage en varm afsked, og sige på gensyn til Foråret.
Den Brunch vil jeg glæde mig til at få planlagt, og ført ud i livet.






mandag den 11. september 2017

MIN MOR ER DØD.

Søndag eftermiddag ringede de til mig fra Plejehjemmet, at nu er det lige op over min mor snart får fred.

Naturligvis skyndte jeg mig at køre der op, og jeg nåede at opleve min mors sidste åndedrag.
Min mor fik en smuk og værdig død, uden kramper og smerter, sov hun stille og fredeligt ind.

Selvfølgelig er det trist at min mor nu er død, men jeg må tænke på hun blev 88 år. Og hun har haft en alderdom og pensionisttilværelse uden de store problemer.
Navnlig efter min fars død i 1993, har vi haft nogle gode år sammen.
Hver torsdag tog jeg hende med op til Meny for at handle, så vi fik oplevet da forretningen ændrede navn fra Favør til Super Best, og senest Meny.
Engang imellem tog vi til Cafe Larsen i Lemvig, hvor de om fredagen servere Flæskesteg. Det var sådan en hyggelig tur, og en gang i måneden besøgte jeg hende om søndagen.
Alt det skal jeg så ikke mere, men kan tænke tilbage på de gode minder.

Det er godt nok gået hurtigt ned af bakke med min mor, fra sommerferien var forbi og til nu. Da hun boede i sit hjem fik hun en særdeles god pleje af Hjemmeplejen, hele 6 gange om dagen var de hos hende.
Og en lige så god pleje fik hun på Plejehjemmet i Voldgade, og gennem hele forløbet har jeg husket at takke plejepersonalet, for den gode og varme omsorg de har vist både min mor og jeg.
Man kan mene Struer på mange områder kan virke trist og træls, men åbenbart er Struer ikke en ringe by at blive gammel i. 

Sygeplejersken forklarede mig hvor mange mennesker jeg nu skulle have kontaktet, ude over familien.

Familien kontaktede jeg straks da jeg kom hjem, og så valgte jeg Bedemanden Krabbe her i Struer.
Han havde tid til at se mig i går, og det var sgu dejligt. Stille og roligt gennemgik vi alt, valg af kiste og urne, og at Bisættelsen skal finde sted fra Kappelet ved Struer Kirke. Og alle regningerne vedrørende Bisættelsen sender jeg til ham, så der er samling og styr på det, og at de først kan blive betalt når Skifteretten har opgjort boet. 
Det bliver en nem sag for dem, jeg er eneste arving og min mor havde ingen gæld.


I dag skulle jeg mødes med Bedemanden på Plejehjemmet, hvor min mor blev lagt i kisten, og jeg fik lov at sige det sidste farvel.
Jeg ønskede hende en god rejse, og bad hende om at hilse dem vi kender. Og at hun ikke må være bekymret for mig, jeg skal nok klare mig

Der efter var jeg rundt til de mange mennesker jeg skulle snakke med i dag. Boligselskabet, kirkekontoret. I morgen bliver det blomsterhandleren, restauranten, og præsten.

Kl.4 imorges ringede jeg til mit arbejde og forklarede situationen, at jeg var nød til at holde fri i dag. Det kunne jeg godt, men skal så møde på arbejde igen i morgen. Det gør jeg gerne, men tager IKKE overarbejde i denne uge, da jeg SKAL hjem og have styr på Bisættelsen på lørdag.

Som nævnt bliver det på Lørdag kl.11:00 Bisættelsen finder sted fra Struer Kappel, skulle der være nogle jeg kender som vil overvære Bisættelsen skal I være velkommen.
MEN ! I må respektere at det kun bliver familien jeg invitere med på restaurant, for når Bisættelsen er kl.11 skal vi ikke bagefter bare have en kop kaffe og en kage, så invitere jeg dem på frokost.
Og der skal vi have tid og ro til at tale sammen, de er min mors familie, men jeg var kun adoptivbarn.
Men nu hvor min mor er gået bort er jeg ikke længere adoptivbarn, så skal vi stadig ses eller er det helt forbi når de tager hjem. Det er sådan en samtale der ikke rager uvedkommende, men som vi skal have lov at have helt for os selv.



søndag den 10. september 2017

FØDSELSDAGSFEST PÅ BUBSI.

Fredag aften efter jeg var i Holstebro for at spise, var jeg inviteret til fødselsdagsfest på Bubsi i Struer.

Det var min veninde Tina der ville fejre sin fødselsdag, hun blev 28 år.

Jeg har aldrig besøgt Tina, vi mødes kun på byens værtshuse. Men en gave ville jeg da købe til hende, aner ikke hvad hun samler på. Så jeg købte en Trold, det var godt ramt for hun blev glad for gaven.
Vi var 4 gæster til hendes fest, hun havde bagt en kage vi sad og spiste på Bubsi, og så gav hun 2 flasker Rom med cola til. Det blev en hyggelig aften, hvor vi blev spurgt af bartenderen om ikke også vi kommer i morgen (lørdag) ?
For der har værtshuset Bubsi 3 års fødselsdag, med gratis øl og mad. Jo det kunne da godt være.

Da vi havde fået de to flasker rom tømt, tog vi en tur op på Det Lille Apotek, inden der var sengetid.
Lørdag morgen stod jeg tidligt op, så jeg kunne nå at få vasket tøj. Jeg skulle også nå ud og handle ind, og besøge min mor på plejehjemmet.

Kl.16 gik festen i gang på Bubsi, menuen var Bøf med bløde løg og spejlæg, det var guf, og 2 timer med gratis øl.

Livemusk var der også, med The Granny's. De er gode til at underholde med nyt og gammelt musik.

Den eneste af mine veninder der dukkede op var Nadja, så vi hyggede os. 

Bubsi himself skulle op og synge, det var noget folk satte pris på.

Nadja og jeg ville hen på Skipperkroen, lige for at få en god nat øl, inden man skulle med en taxa hjem.

Jo det har været en ret vild weekend, med de omstændigheder jeg er i lige nu, er jeg nød til at tage ud og tænke på noget andet. Det er nu rart at møde gode venner og veninder som gerne giver knus og kram, og får mig til at smile.

Men næste weekend har jeg besluttet skal være absolut alkoholfri, og det står jeg fast på.
Der vil jeg se Vild med dans og Voice Junior. 







lørdag den 9. september 2017

GIESTGIVER GAARDEN PHØNIX I HOLSTEBRO.

Giestgiver Gaarden Phønix i Holstebro, har i mange år lagt øde hen. Men så i torsdags åbnede restauranten igen med nye ejere, i går fredag tog jeg derud for at smage deres mad.

De reklamere med det er Dansk mad der smager som i gamle dage.
Jeg bestilte grydestegt kylling, agurkesalaten og kartoflerne smagte godt, sovsen var noget tynd i det, og kyllingen var desværre en industrikylling producenten har sprøjtet med kemikalier.
I mange landbrug sprøjter man kyllingerne med kemikalier for at dræbe bakterier, desværre hænger lugt og smag af kemikalierne også i kyllingen når den er stegt og bliver serveret.

Jeg står på et fjerkræslagteri og hænger levende kyllinger op, og der kan vi tydeligt lugte når kyllingerne er sprøjtet med kemikalier, en ikke behagelig lugt.
Så er der Majskyllingerne, de lugter som varme popcorn med smeltet smør på. Lige når de kommer ind på båndet syntes man de lugter behagelige, men når der kommer flere 1000 af dem, bliver lugten af smeltet smør og varme popcorn efterhånden kvalm.
De kyllinger der lugter bedst er Økokyllingerne, de har en dejlig frisk lugt.

Men desværre er det sådan, at de moderne kyllinger ikke smager som i gamle dage.
Da jeg var barn var kylling ikke en hverdags ret, men en ret man kun fik når det skulle være festlig.

Min mor kunne komme om mandagen og fortælle, at på lørdag syntes hun vi skal have grydestegt kylling. Åh ha, så gik man hele ugen og glædede sig til det blev lørdag.

Når det så blev lørdag eftermiddag og Jørn Hjorting bød velkommen til Dansk Toppen, gik min mor i gang ude i køkkenet med forberedelserne, for dengang tog det nemlig lang tid at stege en kylling.
Fjerne var plukket af, men kyllingen skulle rengøres udvendig og indvendig, og have en dusk persille i røven.

I gryden blev kyllingen stegt sammen med, hjerter og kråser og hals, for at give smag også til sovsen. Der bredte sig en duft i hele huset så man gik og så frem til kl. 18 hvor der blev råbt: " Vi skal spise."
Det der møre og saftige kyllingekød og den gode sovs der blev til, var jo en Konge værdig, så godt smagte det.

Men så var det nogle fik den ide, at kylling ikke længere skal være et festmåltid men en billig hverdagsret. Derfra forsvandt den gode smag. Og så opfandt man Lørdagskyllingen for at gøre livet nemmere for husmoren.

Jeg husker første gang jeg smagte Lørdagskylling, nu var man vokset op med den gode smag af grydestegt kylling, så jeg var så dybt skuffet over smagen af Lørdagskyllingen, det smagte jo af pap, og den marinade kyllingestykkerne lå i, gjorde bestemt ikke noget gavnligt ved smagen.
Jeg kan også huske engang jeg var til en fest, hvor værten ville servere sovs og kartofler til Lørdagskylling. Den sovs lykkedes bare ikke, så da retten kom rundt anden gang tog folk sig til maven imens de høfligt sagde : " Nej tak, jeg kan desværre ikke spise mere". Det kunne værten heller ikke, og vi blev enige om, at en anden gang ville vi hellere tage i pølsevognen og bestille en ½ grillkylling med pommes frites, for det smager lige godt bedre.
Det samme nu til dag, hvis jeg vil have kylling foretrækker jeg grillkylling. For det er som om at den fede fritureolie kan gøre kål på den grimme smage kyllinger har i dag.

Jeg vil ikke dømme Giestgiver Gaarden Phønix i Holstebro, på grund af en kylling. For de siger de engang i mellem skifter rundt i menuerne, så jeg må derud igen en anden gang.

Og hvis de en dag servere Forloren Hare med den der gode sovs til, er det stensikker jeg tager på Phønix og spiser.






fredag den 8. september 2017

MIN MOR LIGGER FOR DØDEN.

Min mor blev i sidste uge indlagt på akutafdelingen på Plejehjemmet i Voldgade.
Og i mandags fik jeg en uhyggelig opringning, af hendes læge.

Min mor har ikke langt igen, jeg fortalte lægen at jeg var på vej op for at besøge min mor.

På plejehjemmet blev jeg mødt af en sygeplejeske der præsenterede sig, som hende der plejer de døende patienter. 
Hun forklarede mig at jeg skal indstille mig på, at min mor snart sover stille ind. Gudskelov har hun ingen alvorlige smerter, men hun spiser næsten ingen ting, og indtager meget lidt væske. Og så har hun tabt sig alvorligt meget.

Da jeg besøgte hende på plejehjemmet i søndags, kunne jeg godt for nemme hvilken vej det går, for hun fattede overhovedet intet af det jeg fortalte hende, hun var meget forvirret og ville helst bare sove og have fred.

Selv om min mor ligger for døden vil jeg dog stadig leve, dog er der ting jeg har aflyst.
Næste weekend skulle jeg til Esbjerg og opleve Nicole Brøggler strippe, men tænk at sidde i Esbjerg og de så ringer og fortæller at min mor er død. Så har jeg 3 timers togtur hjem, eller kunne risikere at det er på et tidspunkt hvor der først køre et tog igen dagen efter.
Så den tur aflyser jeg, og håber jeg får chancen for at opleve Nicole Brøggler en anden gang.
Jeg holder mig i og omkring Struer, så jeg ikke er længere væk end en tur i taxa.

I går nat oplevede jeg den særeste drøm, jeg drømte jeg stod ude på mit job, fjerkræslagteriet i Vinderup hvor mit job er at hænge de levende kyllinger op.
Der drømte jeg at foran mig stod en kylling og sang så smukt på latinsk, og inden jeg skal op at diskutere med påståelige mennesker der vil spørge om jeg forstår latinsk, nej det gør jeg ikke. Hvordan jeg så kan vide om det var latinsk, jamen det kan jeg så heller ikke.
Blot ved jeg kyllingen ikke sang på dansk og heller på engelsk, men på et sprog jeg ikke kender, og det lød vanvittigt smukt. Og så kunne jeg høre en kvindestemme langt væk, der kaldte på mig. Det var ikke min mors stemme, hvem det så var kunne jeg ikke registrere.
Drømmen var så sær at jeg vågnede og tænkte, at nu ringer telefonen om et øjeblik. Men det gjorde den så ikke.

Jeg tog så på plejehjemmet i går og besøgte min mor, og der levede hun endnu men sov meget dybt.

Det siger sig selv jeg naturligvis for tiden er i sorg, og gruer for den dag telefonen ringer og de siger, nu er din mor død.

Jeg har så den indstilling at sorgen aldrig må blive det kviksand man stikker sine fødder ned i, og aldrig kommer videre. Når min mor er borte er jeg her jo stadig, så jeg skal sørge for, at komme videre i mit liv.
Jeg er spændt på hendes familie, når bisættelsen har fundet sted og kaffen er drukken, om de stadig vil se mig og have noget med mig at gøre.
Dybest set er de ikke min familie, kun min mors biologiske familie.
Min biologiske mor fødte mig på Rigshospitalet i København i 1962 men ville ikke vide af mig, så jeg blev sendt på et spædbarnshjem. Så min nuværende mor har været min adoptivmor siden 1963, når hun dør er jeg ikke længere et adoptivbarn, så står jeg reelt set uden en familie og er helt alene.
Jeg har lært mig selv at leve alene, og nyder fuldt ud at være single, mit singleliv opgiver jeg ikke bare lige for hver en pris. 

Så når jeg skal se på min mors biologiske familie den dag hun går bort, så er de ikke min familie og heller ikke mine venner. Måske går det mig som i Jørgen Rygs monolog:
"Vi kalder ham for Ludvig d.14, for han bliver kun inviteret med når der er 13 til bords, og det er fordi han er så røvkedelig ".


Så det kan godt være det ville føles underligt for mig, at blive inviteret med til deres familiefester, og så skulle sidde der og ikke rigtigt vide hvordan man skal føle sig til stede. 
Men nu må jeg se hvordan det går, skal vi ikke længere ses at det er forbi når det er forbi, jamen så lever jeg fint videre med den beslutning.







søndag den 3. september 2017

FESTTELTET PÅ TELEFONTORVET.

Mit vækkeur ringede lørdag morgen kl.4, det var op og i bad og gøre mig klar til at tage med toget til, en festlig lørdag i Aarhus.

Jeg havde bestilt bord på Globen Flakket, så min lørdag i Smilets By kunne begynde med brunch.
På Globen Flakket, blev jeg spurgt om ikke jeg ville prøve den udvidet Brunch på 1.sal ?
Jo hvorfor ikke, og da slet ikke når det ikke er ret meget dyre end den normale brunch.

Den udvidet brunch er at foretrække fremover, der har man 2 timer at spise i, og det er også nødvendigt med alle de retter man skal igennem. Man får også et glas champagne, en kande kaffe + mange forskellige drikkevarer: juice, smoothies, kakao o.s.v. 

Bagefter gik jeg omkring hotel Cab Inn, der havde jeg booket et værelse, og ville blot stille min taske der. Men de havde allerede et værelse klar kl.11, fedt ! Så kunne jeg få mine ting losset ind.

Jeg tog om til værtshuset HOS ANDERS, for nu trængte jeg til en kold øl.
Der var Aarhus Festuge, og ude på Telefontorvet hvor værtshuset ligger, var der som det plejer i Festugen, stillet et festtelt op.

Jeg satte mig ud i festteltet, se nu havde jeg planlagt hjemmefra, at eftermiddagen i Aarhus ikke skulle gå i druk, men bare være stille og rolig for jeg skulle jo til Pirat Fest om aftnen.
Men så fik jeg selskab ved bordet af nogle hyggelige Aarhusjanere, og de drak øl, og der var livemusik.
Så kunne jeg fornemme at tiden slog som et Bornholmerur, at den her eftermiddag ikke bliver appelsinfri. At rende i baren og købe øl i glas kunne gå hen og blive dyr, så jeg købte mig en kande øl.

Kl.16 gik Johnny Horsepower på scenen.
Johnny Horsepower er dem der optræder som Johnny Cash, og jeg er ret sikker på at Johnny boy sidder oppe på sin sky og glædes over at 3 danske gutter er så tæt på at lyde som originalen himself. 

Det kom til at passe med da de var færdige med at optræde, sad jeg med en tom ølkande.
Jeg gik op til banegården hvor der var opstillet et festtelt, det var med Irsk folkemusik. Der fik jeg et par øl mere.

Jeg ville på Bubbles og have et glas Champagne, men øv for Pokker da.
Nøglen er drejet det kunne åbenbart ikke køre rundt, det syntes jeg virkelig er trist. Unge mennesker som have en ide om en lille bar hvor folk kunne komme ind og købe et glas champagne, og feste og more sig. Men den gik ikke desværre !

Jeg tog til det jeg var kommet til Aarhus for, at deltage i Pirat Festen. Det var som altid festlig frisindet, og frækt at møde disse glade mennesker.