søndag den 25. august 2013

MADSBY ROCK I FREDERICIA

Lørdag skulle jeg med til det store 40 plus event i Fredericia,
Madsby Rock.

Jeg tog afsted fredag efter fyraften, og havde booket et værelse på Danhostel i Fredericia.

Det er sandelig ikke som vandrehjem var i gamle dage, hvor man skulle sove i sovesale. I dag har man et lækkert værelse, og Danhostel i Fredericia, ligger i smukke natur omgivelser.

Fra mit værelse kunne jeg kigge på mini landsbyen, jeg var nede forbi, men det koster 30 kr i entre, hvis man ville gå en tur i mini byen, så ku jeg godt nøjes med det kig jeg kunne få fra mit værelse.
Fredag aften kørte jeg ind til gågaden, hvor jeg fandt restaurant Da Isabella.
Her fik jeg en velsmagende 2 retters menu: Gravad laks, og en bøf med bearnaisesovs. Samt en fadøl, jeg kom af med 208 kr.

Så gik jeg en tur i gågaden og tænkte, mon de har en Frellsens Chokoladebutik i denne by ? Jo det har de, jeg købte en flødebolle og en chokolade stang, så hjem på Danhostel og se fjernsyn.
Jeg gik til ro ved ni-tiden og lørdag morgen stod jeg op kl. 8, og så en tur mere ind til gågaden, til Guldbageren efter et smurt rundstykke og en basse.

Og så skulle jeg vente på dem jeg skulle have boende på mit værelse, Thomas og en kvinde.
De ankom om eftermiddagen, og da de var bragt iorden, tog vi afsted til Madsby Rock.
Det er en gå tur på 300 m, ikke noget at tale om.

Omme på pladsen hvor det hele skulle foregå fandt vi 40 plus teltet. Om eftermiddagen virkede det faktisk meget fint og som en god reklame for 40 plus, og vi havde et sted at ligge vores tasker og trøjer, så vi ikke skulle slæbe rundt på det.
I teltet ved siden af vores holdt :Events for singler, til. Og de stjal den reklame som 40 plus skulle have haft, for i deres telt havde de en DJ der spillede op til dans, og de havde en bar, og der blev holdt en fest. I vores telt var der intet, og det fællesspisning vi skulle have haft blev ikke til noget, fordi man skulle ud og stå i en lang kø for at få mad.

Og da det blev aften og mørket faldt på, var vores telt mørkelagt. Ganskevist sad der mennesker ved bordene, men de fleste af os gik ind i det andet telt til :Events for singler.
Her kunne man komme ud at danse og købe en øl, og så blev man mødt med godt humør.
Så jo, Events for singler, vil jeg kigge nærmere på.

Til næste år vil jeg gerne opleve Madsby Rock igen, for der var også koncert med flere bands.
De to bedste var efter min mening: Alphabeat og Thomas Helmig.

Koncerten var præget af et godt humør, folk var nemme at komme i snak med. Og selv i den lange kø for at få mad, tog folk den lange ventetid i godt humør.
Kun en ting var surt; toiletbesøg kostede 10 kr. Der må de have tjent nogle gode penge, på de mange piger der stod i kø.
Vi mænd kunne gratis benytte et pissoir, men der kunne man ikke vaske hænder efter toilet besøg.
Så jeg købte en flaske vand, så jeg trods alt kunne skylle mine hænder.

Her kom jeg ud for en sjov hændelse, da jeg kom ud fra pissoir greb en pige pludselig fat i mig.
En ung og lækker tøs, hun ville danse med mig lige midt på plænen.
Den var jeg med på, hendes veninde filmede mens vi dansede. Så de to tøser har sikkert noget at grine ad idag.

Thomas, kvinden og jeg, gik hjem til vandrehjemmet igen efter midnat.
Her til morgen sluttede vi af med at spise morgenmad sammen, det er en lækker morgenbuffet de tilbyder.

Og kl.10 skulle vi være ude. Godt vi trods alt ikke drak så meget igår, så vi var i stand til at køre bil idag.

søndag den 18. august 2013

FÆLLESSANG PÅ CHARLIE I STRUER

Vejrguderne var med os igår, da Fællessang på Charlie lagde vejen forbi Struer. Måske ikke bagende varmt men tørvejr og solskin, så der var lagt i ovnen til en festlig aften i Struer.

Jeg gik hjemmefra kl.15:30, og tog på La Bohéme for at få en omgang Pindebøf.

Og så ellers over på Tegltorvet og stå i kø, for der kom mange som ville opleve denne aften.

Dørene blev åbnet kl.17:30, der var fadøl fra Hancock, den gode jyske øl.
Folk købte sig en enkelt fadøl, for der var enighed om at når nu vi skulle i fjernsynet, ville det se dumt ud hvis vi var stang Bacardi.

Kl.18 gik Johnny Reimer på scenen og forklarede hvordan det hele skulle foregå.
Struer er sidste besøg i denne sæson af Fællessang på Charlie, der skulle optages to afsnit på 40 minutter hver, som bliver sendt til efteråret.
Vi er altså afsnit 9 og 10, så det bliver til november vi kan se os selv i fjernsynet.

Pernille Højmark gik på scenen og skulle synge to sange, først "Ølhunden der glammer".
Det er jo sådan en sang vi alle prøver at synge karaoke til, når vi står på Sams bar i København. Og Pernille sang sangen udemærket.
Men så skulle hun synge "Solitudevej" , nej ! Der finder kun en kvinde der kan synge denne sang, og det var Elga Olga.

Vi nåede frem til sidste sang i dette afsnit, og så var der pause.

Før vi gik i gang med optagelserne af næste afsnit, skulle vi bytte pladser.
I dette afsnit skulle Marie Karmen Koppel optræde, hun har en flot stemme, men der var ikke meget fællessang over hendes sange.

Men så gik Michael Hardinger på scenen, så kom der gang i festen.
Først fik vi "Walkman" som der blev sunget lystigt med på. Og da det er i år at Shu-Bi-Dua fejre 40 års jubilæum, sluttede han af med "Fed Rock", da var der ingen der kunne sidde stille.
Så nu var vi varmet op til sidste sang, Johnny Reimer med
"Sikke en fest", den fik ikke for lidt.

Alt ialt var Fællessang på Charlie, en skide god oplevelse, og dejligt at os her ude i Udkants Danmark også kan få besøg af dette show. Og vi kommer til at vise hele Danmark, at os fra Struer også er festlige mennesker.

Jeg er ret spændt på at se mig selv i fjernsynet, særligt fordi da Michael Hardinger gav os "Fed Rock", fik jeg folk med på luftguitar.

lørdag den 17. august 2013

AFSLAPPET LØRDAG

Idag har jeg haft en lørdag uden de store gøremål hvor jeg ikke skulle afsted til noget, hvor jeg bare kunne sove længe og alligevel nå at få gjort rent.

Så nu er her rent og pænt i hele knaldhytten, arh ! Jeg mangler så lige at få pudset mine vinduer, må snart få mig taget sammen til at få bestilt en vinduespudser, men det bliver jo nok først en gang i det nye år.

I aften skal jeg til Fællessang med TV-Charlie.

Johnny Reimer, Michael Hardinger og Sweetheart kommer til Struer og optræder, og det kan ses til efteråret på TV-Charlie.
Jeg håber at få en plads på forreste række, ku jo være funny hvis I til efteråret kunne se mig i fjernsynet.

Fra næste uge går det så løs igen med fuldt optaget weekender, faktisk skal jeg hen til den sidste weekend i oktober, før jeg igen kan få en afslappet lørdag herhjemme.

fredag den 16. august 2013

MC.DONDALS & COCA COLA

Hvor er det længe siden jeg har hentet mad på Mc.Donalds, så idag skulle det være, da vi har haft overarbejde og jeg skulle nå hjem og klare en tøjvask, syntes jeg det kunne være rart med lidt nem aftensmad.

Jeg fik den fra TV- reklamen, en Mc.Swag menu. Burgeren smagte udemærket og fritterne lige så, det samme kan ikke sige om den Coca Cola jeg fik med.
Fuck hvor smagte den grim, hvis Coca Cola skal smage sådan, ville folk da snart holde op med at drikke denne Amerikanske sodavand.

Så jeg er glad for jeg lige har købt en hel kasse Coca Cola på tilbud i Bilka, og de smager som en Coca Cola skal smage.

Ellers vil jeg bare slappe af i aften, og nyde det er fredag. Og se filmen der kommer kl.20:00 på TV-2.

søndag den 11. august 2013

HVOR ÆNDER ENDER

Sidste år fik vi i Julegave på Rose Poultry 2 ænder, de var store og flotte og dybfrosne.

For de fleste familier er det en flot Julegave at få, og tænk på at et ægtepar eller to der lever sammen arbejder på Rose Poultry, de får 4 ænder med hjem i fryseren.

Men for mig der lever single, er det ikke nogen Julegave at få to ænder, det er i stedet et fandens problem man pludselig får på halsen.
Jeg har bare et lille køleskab med en meget lille fryser i, der er ikke engang plads til én and. Og der hvor jeg skulle fejre Juleaften havde de købt den and vi skulle have, så de kunne ikke bruge flere ænder.

Gudskelov kender jeg en ude i Skjern som havde plads i fryseren til mine ænder, og vi blev enige om vi så kunne arrangere en fest hvor ænderne kunne serveres.
Men ! 
Man kan nemt invitere folk til et ålegilde eller grillparty, men invitere folk til andesteg, er ikke så let.
I Danmark spiser vi kun and Juleaften, og engang imellem Mortensaften. For Mortensaften falder næsten altid på en hverdag, og hvem fanden gider at stå og stege and når man kommer hjem fra arbejde ?

Forleden kontaktede vedkommen fra Skjern mig, at nu skulle pladsen i fryseren bruges til noget andet. Fair nok, man kan jo ikke optage pladsen i andres fryser i årevis.
Jeg fandt en som godt kunne bruge mine ænder, og han fik dem for selv at hente dem i Skjern.

Nu gruer jeg for at vi også i år får to ænder i Julegave på Rose Poultry, og hvad fanden gør jeg så ?
Hvis det er tilfældet at vi får 2 ænder i år, vil jeg forsøge om jeg kan forære dem til velgørenhed.

lørdag den 10. august 2013

NESCAFÉ DOLCE GUSTO

I Bilkas tilbuds avis kunne jeg læse, de i denne uge har tilbud på den spændende kaffemaskine Nescafé Dolce Gusto.

Så idag kørte jeg en tur i Bilka i Holstebro.

299 kr. er prisen, så det er ikke maskinen der er dyr, det er tilgengæld de produkter man kan købe til maskinen.

44 kr. for de forskellige kaffe, te og kakao produkter. Så det er ikke noget jeg vil drikke i dagligdagen, til daglig bliver det den almindelige kaffemaskine jeg bruger.

Den nye er så det lille luxus jeg vil nyde i weekenden.

Da jeg kom hjem skulle maskinen prøves, og den er let at bruge og det tager ingen tid før man har en kop varm drikke. Jeg valgte kakao med flødeskum, det smager lækkert.

Det er min mening jeg vil have købt hele sortimentet, så man har lidt forskelligt at byde på.

lørdag den 3. august 2013

JÆTTEFEST I SULDRUP

Det fortælles at den klogeste kvinde på Fyn hedder Jette, for når man spørger en Fynbo om noget, svare han: Det ved 
J'ette. 

Om det er derfor man i den Nordjyske flække Suldrup fejre Jættefest, hopper nok ikke nogen på. Hvorfor de overhovedet holder en Jættefest, ved jeg ikke.
Fremgangsmåden er den samme hvert år, man steger en gris og så stiller folk sig i kø. Dem der står forrest får de bedste stykker kød, mens dem bagerst må nøjes med krummerne.

Når grisen er spist spilles der op til dans og man drikker øl, ved 1-tiden om natten er festen forbi og man må hjem i seng.

Suldrup ligger helt derude hvor Taxa var en serie der kørte i fjernsynet, engang i tidernes morgen.
Så de fleste må klare sig med Apostlenes heste.

Om jeg vil med igen til næste år, det ved J'ette.