mandag den 28. april 2014

UGE 47

Her hvor vinteren går i hi og foråret så småt tager sin begyndelse, skal vi allerede beslutte os til, hvornår vi ønsker at holde 4.ferieuge.
Da jeg aldrig har ønsket at holde en forårsferie, har jeg besluttet mig til en efterårsferie i uge 47, og det er der en særlig god grund til.
I år sker der det jeg så længe har ventet på, at min fødselsdag endelig falder på en fredag, og det skal fejres.


Ikke ved at drikke mig fuld, det har jeg sgu prøvet så tit og kan gøre det så ofte jeg vil.
Tilgengæld har jeg aldrig prøvet at få SEX på min fødselsdag, så i år har jeg besluttet mig til, jeg vil have SEX på min fødselsdag.
Og den plan er der ingen der skal få magt til at ødelægge.

Jeg tager den gerne op igen, at da TV-3 begyndte at sende "Familien fra Bryggen". Tænkte jeg, at det fandeme ku' være skægt at se Linse Kesslers Strip-bar i Nyhavn.
Men de mennesker jeg kendte syntes ikke det var nogen god ide, og sagde det passer ikke ind i planerne for i aften, men næstegang du kommer til København skal du nok få lov.
Desværre nåede jeg aldrig at besøge Linses strip-bar, den lukkede.

Og det er sådan livet er, en dag er det pludselig for sent at få opfyldt et ønske, man nåede det ikke.
Så i år vil jeg have SEX på min fødselsdag.

Mon ikke jeg kunne få mit ønske opfyldt i Swingerklubben ?

søndag den 27. april 2014

BARE 6 HYLDER

Når man bare lige vil hente 6 røde hylder i Ikea i Aalborg, er det nu ikke så ringe man på hjemturen kan mellemlande hos nogle gode venner i det Nordjyske.

Det var igår lørdag jeg ville på den tur til Ikea, men med det flotte vejr kørte jeg først ud til Statoil i Holstebro og fik bilen vasket. Den dyre sæsonvask til 159 kr., men det er nu lækkert at køre afsted i det flotte sommervejr i en nyvasket bil.

I Ikea fandt jeg de røde hylder jeg skulle bruge, 6 stk.
Nu skal jeg have lavet en aftale med min kammerat der plejer at hjælpe mig med at hænge mine hylder op.
Mine nuværende røde hylder er fyldt op med modelbiler, og der kan stå 7 biler på hver.
Nogle ville sikkert mene der nemt kunne stå flere biler på mine hylder, jo men så ville de komme til at stå noget sammenpresset, og det ville ikke være pænt.
Det ser dekorativt ud når der er luft omkring hver eneste bil, så de tilsammen tager sig bedst ud.
Derfor skulle jeg have fat i nye røde hylder, det blev til 6 stk. jeg ved hvor skal slåes op i min stue.
Og her i maj skal jeg afsted til 2 biludstillinger og i juni til en biludstilling, der får jeg jo nok købt nogle nye modelbiler til min samling.

Nu jeg var i Ikea gik jeg en runde, og så røg der lige et par ekstra ting i indkøbsvognen.
Det var tiltrængt med nyt sengetøj, samt en ny arbejdslampe ved computeren, og en ny læselampe ved kaffebordet. Og så det pæne røde skohorn, om ikke andet er det dekorativt, og passer til de røde farver i min stue.

At spise i Ikea kunne jeg ikke forestille mig, men ved man får nogle pokkers gode hotdogs serveret i Aalborg Storcenter.
Og der kom pungen nok engang op af lommen, og lidt nyt tøj kom med mig hjem.
Jeg skrev en SMS til mine venner, at nu kunne de godt tænde kaffemaskinen for jeg var lige på trapperne.
Hos dem blev det til en hyggelig eftermiddag.

På hjemturen holdt jeg ind hos Mias cafeteria, og spurgte hvad Dagens Ret var ?
Det var Boller i Karry, mmm ! Min livret på en lørdag aften, det var sgu ikke så ringe. Så kun 70 kr., der var alt det man kunne spise, og kunne man spise mere kunne man få sin tallerken fyldt op igen.
Men der var ikke plads til mere.
Mia fortalte, at nu får de en fast menu hver tirsdag; Stegt flæsk med persillesovs, alt det man kan spise for kun 70 kr.
Jeg sagde til hende, det får jeg først mulighed for at komme op og smage i min sommerferie.
Nu kender jeg mange der bor lige i området omkring Mias Cafeteria, så mon ikke vi kunne få os en hyggelig tirsdag aften der, i min sommerferie ?

torsdag den 24. april 2014

MINE RYGERLUNGER ER BLEVET RASKE

Jeg var en tur hos min læge idag, hvor jeg forklarede ham de sære symptomer jeg på det sidste har oplevet i min krop.

Jeg har virkelig været bombet træt, ondt i hovedet. Så her i Påsken skar jeg ned på mit forbrug af Astma medicin, til kun at bruge det når det var nødvendigt. Og det var nok med kun en gang om dagen, og i denne uge har jeg ikke brugt medicin siden i mandags.
Jeg kan klart mærke forskellen, har ikke længere ondt i hovedet, og får en rigtig god søvn så jeg ikke længere er så træt.
Og så kan jeg mærke det i nyrene. Astma medicin er god til lungerne, men hård kost for dine nyrer. Mine nyrer slapper af er ikke længere på overarbejde, og fungere helt normalt.
Det kan mærkes på mit humør, når kroppen ikke længere er besværdet, får man et overskud og bliver i bedre humør.

Jeg ville have min læge til at undersøge hvad der pludselig er sket ?
Jeg skulle puste i et rør, og lægen kunne konstatere jeg stadig har en mild form for Astma. Så det der er sket er den glædelige nyhed, at jeg for 2 år siden stoppede med at ryge.

Og lægen forklarede, når man holder op med at ryge sker der nogle reaktioner i kroppen. Kroppen skal afgiftes og det tager sin tid, så vi kan nu erklære at mine rygerlunger er blevet raske.
Derfor kan jeg lægge den hårde Astma medicin på hylden, altså den brune Pulmicort.
Jeg skal dog stadig have den milde; Serevent på mig.
Det er en jublende god nyhed.

Og der er en ting der er helt sikker, og det er når nu jeg har fået det så markant godt at jeg kan kalde mig rask, begynder jeg aldrig at ryge igen
ALDRIG !!!!!
Jeg er lykkelig over at alle de cigaretter jeg har røget siden jeg var 18 år, trods alt ikke har ødelagt min krop så meget at jeg skal sidde i en rullestol tilsluttet et ilt apperat.
Alt der skulle til var at kvitte smøgerne og vente på, at giften blev renset ud af kroppen.
Så nu er jeg klar til at nyde de næste mange år, rask og rørig.

Tænk på alle de penge jeg sparer nu jeg er stoppet med at ryge, alle de penge sætter jeg i banken.
Og det er årsagen til, jeg i Påsken havde råd til min udflugt til København, hvor jeg boede på luxushotel, og spiste lækkert mad i Grøften i Tivoli.

Med den glade nyhed lægen gav mig idag, sparer jeg op til endnu en luxus udflugt til København. For det skal fejres med manèr. 

mandag den 21. april 2014

KØBENHAVN I MIT EGET TEMPO/1

Lige siden første afsnit af Familien fra Bryggen blev sendt på TV-3, var det mit højeste ønske, at besøge Linse Kesslers Strip bar i Nyhavn.
Men hvergang jeg var i København og besøge mine venner, mente de ikke det passede ind i programmet, at vi skulle se Strip-tease, og lovede vi skulle se det næstegang jeg kom til København.
Og nu er det for sent, det er ikke længere Linse som ejer Strip baren i Nyhavn.
Det har fået mig til at tage den beslutning, at nu gider jeg ikke længere leve efter andres regler, og nægter at lade mig stoppe af de andres nej. For jeg har et liv der skal leves, så når der er noget jeg vil opleve, tager jeg selv afsted.

Derfor havde jeg i Påsken arrangeret min udflugt:
KØBENHAVN I MIT EGET TEMPO/1, og da det blev en skide god oplevelse, bliver det ikke min første, eneste og sidste alene udflugt til København, jeg vil snart afsted igen.

Langfredag tog jeg med toget og ankom til Hovedstaden kl.15, og tog om til Hotel Absalon i Istedgade. 2500 kr. koster det for to nætter, men det var sandelig et flot værelse på 5.sal, og det er incl. morgenmad.
Efter et bad tog jeg på Rio Bravo, her fik jeg serveret :
Wienersnitzel med ½ flaske rødvin, og til dessert:
Irsk kaffe og chokolademouse.
Ialt kom jeg af med 408 kr.

Rio Bravo er altid så hyggelig, og det er lækker mad man får serveret, så jeg syntes ikke det var dyrt.

Så tog jeg over på The old English Pub, ville bare lige have en enkelt fadøl. Men her var en rigtig god stemning, og jeg faldt i snak med pigen ved siden af mig, hun er fra Island. Og bag mig sad nogle festlige tøser fra England, og de drak Chiken Beer, altså Påskebryg fra Tuborg.
Jeg fik et par irsk kaffe, og mere end en øl.
Så ville jeg tilbage til mit hotel, men nåede kun til værtshuset Pinden, og tænkte jeg må sgu lige ind og kigge.
Der fik jeg en god nat bajer, og her var der nu også en god stemning.

Da jeg stod op lørdag morgen og havde spist morgenmad, ville jeg en tur på Strøget.
Det var en herlig solskinsdag, og hvor er det en god oplevelse at gå i sit eget tempo på Strøget.
Der er kun en ting man ikke har nok af i København, og det er tid.
Jeg gik stille og roligt ned ad Strøget, kiggede på butikker og de mange mennesker der optræder med deres forskellige shows. Og jeg nåede helt ud til enden af Nyhavn. Min frokost spiste jeg på Hviids Vinstue, her har de et tilbud: 3 stk. smørrebrød og en Tuborg for 69 kr.
Det var nu ganske godt.

Hjemme på hotellet, var det i bad og omklædning, og kl.16 skulle jeg mødes med Thomas på The Old English Pub, da jeg havde bestilt bord til os i Grøften i Tivoli.

I alle de år jeg har været med i Tivoli siden jeg var barn, har jeg aldrig været i Grøften. Folk har den mening det er for dyrt, men nu skulle det altså være.
Vi bestilte den gode platte, en Skagens øl og en flaske Nordsø Guld snaps. Og sluttede af med Irsk kaffe.
Sikke lækkert mad og en fin servering vi fik, og er det nu så dyrt som mange mener?
Vi kom samlet af med 1500 kr. det syntes jeg ikke er galt, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har spist i Grøften, det skal opleves igen.
Da vi forlod Grøften, mødte jeg mine to Facebook venner: Mette og Mikkel. 2 søde unge mennesker, mon ikke vi ser dem igen, når jeg i uge 30 tager på Bakken ?

Thomas og jeg gik en tur i Tivoli, og sluttede af på det Tyske værtshus, og det var tilgengæld en skuffelse.
Vi hyggede os, nuvel, men de har kun to slags tyske øl.
Bierstube i Aarhus, er en langt større oplevelse.

Thomas skulle nå sin bus hjem, og jeg ville tilbage til mit hotel, men ville lige slutte af med en hotdog i pølsevognen ved banegården.
Så kom politiet og spærrede vejen, og det var hele vejen rundt om Tivoli, så jeg tænkte, nu tager jeg forbi Pinden.
På Pinden fortalte jeg hvad jeg lige havde oplevet, en greb sin mobiltelefon, og der var nyheden kommet på.
Det var en bombealarm. Vi hørte nu ingen bum !
Men jeg faldt i snak med de her festlige mennesker man møder på Pinden, og fik et par øl eller tre.

Da jeg forlod Pinden, blev jeg mødt af den sødeste Afrikanerpige, hun spurgte om jeg havde lyst ?
Åh hvor var jeg ked af jeg ikke havde råd, for hun var altså rigtig lækker. Men jeg viste hende min tegnebog, så hun kunne se jeg kun havde 100 kr.

Søndag var det tid at sige farvel til København og rejse hjem til Struer igen.
Men da jeg gerne vil opleve: Revymuseet, Hansens Gamle Have, Arbejdermuseet, og Post og Telegrafmuseet, varer det ikke længe før jeg arrangere København i mit eget tempo/2.
Og så vil jeg opleve værtshuset: Billy Boose, hvor jeg ofte læser at de kendte går i byen.
Men jeg skal altså også på Pinden igen, det tror jeg går hen og bliver mit stamværtshus, når jeg er i København.

lørdag den 12. april 2014

OPGAVER PÅ EN LØRDAG

Lige for engang skyld havde jeg en lørdag uden aftaler, og uden udflugter. Det betød nu ikke jeg kunne sove længe, da der ventede mig nogle opgaver der skulle løses.
Kun hyggelige opgaver.

Først en tur i Bilka, da jeg skulle bruge en fotoramme. Bagefter forbi Statoil, få bilen tanket og vasket. Så om til Guldbageren efter rundstykker, og en lækker kage til i aften, og hjem.

Første opgave var at sætte min Facebook veninde i glas og ramme.
Nu er det ikke fordi jeg er en sær snegl der håber på, at mine Facebook veninder vil giftes med mig, eller gå i seng med mig. Havde man den slags tanker om dem, og plagede dem om det, ville man temmelig sikkert ikke have nogle Facebook veninder.
Jeg behandler dem som jeg behandler mine øvrige venner.

Men i sidste uge var min Facebook veninde Ugens Håndværkerpige i Ekstra Bladet, og da jeg syntes det er et smukt billede syntes jeg det ville være synd at det skulle havne i papircontaineren. Derfor har jeg sat det i glas og ramme, og hængt det op på min væg.
Når man ser hende i selskab med Marilyn Monroe, bliver det nærmest moden art.
I hver t fald; super sexet.
I sidste weekend var jeg til bilmesse i Fredericia, hvor jeg fik købt to poser guf.
Så idag mens jeg lod vaskemaskinen og tørretumbler tage sig af mit vasketøj, fik jeg tømt mine poser.
Blandt andet et skilt med Betty Boop, og som ses på øverste billede, en Coca Cola reklame og et barspejl med Marilyn Monroe.
Og tre nye modelbiler.
Næste opgave var, at få alle modelbiler ned fra mine røde hylder, få dem støvet af, fotograferet, og sat på plads igen.
Nu er alle mine hylder fyldt op med modelbiler, så jeg må inden længe en tur til Ikea og have købt nye røde hylder.
Det betyder at denne sofa ryger ud, så bliver der plads til en ny hylde under billedet, og så bliver der også plads til en hylde over min seng.
Hvad gør jeg når de hylder er fyldt op ? Så bliver jeg nok nød til, at lede efter en større lejlighed.

Og på den måde gik min lørdag med min hygge hobby, samtidig med jeg fik vasket tøj.

søndag den 6. april 2014

FLOTTE BILER I FREDERICIA

Det har været en weekend, fuld af gode oplevelser, og hyggelige lange køreture i min lille gule flyver.

Fredag tog jeg afsted, da jeg ville en tur i Swingerklub, og valgte dennegang at bo på Danhostel i Fredericia.
Jeg har ikke været i Swingerklub siden februar, så det var dejligt at få lov at "komme" der igen, det er lunt og lækkert og man bliver i godt humør.
Nu regner jeg først med at skulle i Swingerklub igen til maj, og da jeg har lyst til at opleve at få 2 aftner i træk, bliver det i Store Bededagsferien. 
Årsagen til jeg valgte Danhostel i Fredericia, var at da jeg stod op lørdag morgen, ville jeg til Bilmesse i Messe C.

Her var der masser af flotte biler, at kigge på.



Hos Team Andersen, kunne man se deres udstilling med deres flotte gamle Folkevogne.
Det sjove er, at Sussi, var min kollega da jeg var ansat på B&O. Og det er hendes mand, som bygger og sætter de gamle VW'er i stand.

Og så fik jeg handlet, det blev til to store poser fuld af guf.
Som jeg desværre ikke får tid til at pakke ud idag, men det får jeg på lørdag. Så der skal jeg for engang skyld have, en hel weekend herhjemme.

Det gode ved bilmessen var de åbnede dørene kl.9, så da kl. blev 12, havde jeg ikke nået at se det hele, men måtte tage afsted da jeg skulle til Dronninglund.

Jeg gider ikke køre på motorvej mere en højst nødvendigt, så det blev en hyggelig køretur fra Vejle til Viborg ad landevejen, så videre med Aalborg landevej. Og der måtte jeg ud på motorvejen.
I Dronninglund var jeg inviteret til fødselsdag hos Keld, og vi var 11 samlet.
Keld fik nogle flotte gaver, og han bød på en tre retters menu, som han selv havde stået i køkkenet og lavet.
Meget lækkert mad.
Så blev der festet, jeg drak ikke så meget da jeg desværre havde en af disse dage hvor man ikke kan drikke så meget, og så var jeg træt.
Men vi havde det hyggeligt.
Og da jeg ikke drak ret meget, betød det jeg var ædru da jeg stod op i morges. Så turen hjemover blev den hyggelige tur til Hals, med færgen over, og så den vej hjem.