søndag den 31. juli 2016

FIK GÆSTER FRA GRENÅ

Jeg har et par rigtige gode venner som bor i Grenå, som jeg ofte besøger. Nu var det endelig blevet deres tur til at besøge mig.




Desværre bor jeg i en lejlighed hvor jeg ikke har plads til overnattende gæster, men de har heldigvis en campingvogn. Så de boede ude på Bremdal Camping i denne weekend.

Mona og Claus som de hedder, vi lagde ud i deres campingvogn med lune Jyske Muffins Tarteletter med høns i asparges.
Og så lige et par Giraf øl.
Senere skulle vi mødes inde i Struer Gågade med de andre: Kim, Anette og hendes kæreste Rene.
Her fik vi lidt flere øl, og nød at vi var heldig med det gode vejr.

Så skulle vi hen på DEN GLADE PINGVIN. Her var jeg vært og inviterede mine gæster på en 3-retters menu + en kande øl, det var noget virkelig godt mad vi fik.
De andre ville også fylde øl i kanden, så vi var ikke helt appelsinfri da vi rejste os fra bordet, og gik over på SKIPPERKROEN.
Her var der live musik og en skide god stemning, så vi fik en fed nat i byen.

LØRDAG morgen lovede jeg at komme med rundstykker.
At vi havde haft en sjov fredag i byen kunne vi godt blive enige om, da vi sad i campingvognen og spiste morgenmad. Vi kunne nemt blive enige om, at lørdag bare skulle være en rolig dag.
Mona har aldrig været på Venø, så der kørte vi over.

Med færgen over til øen, og op og se Danmarks mindste kirke: Venø Kirke. Og om på havnen og få en is.

Der efter satte vi kurs mod Jeginø, hvor vi fik set det lile fiskeri museum.

Så hjem til campingpladsen, hvor Mona stillede et lækkert bord an.
Vi fik en enkelt øl til maden, hvor er det hyggeligt at sidde i en campingvogn og bare sidde og snakke og tage lidt gas på hinanden.
Men vi var noget trætte så jeg kørte hjem for at sove, og tog der ud i dag igen med rundstykker.

Og så pakkede de sammen og tog hjem til Grenå igen, men det var en hyggelig weekend som vi jo nok vil gentage igen til næste år.






onsdag den 27. juli 2016

KRÆMMERMARKED I VILDSUND

Vildsund Kræmmermarked løber af stablen hvert år i uge 30, og det er ikke hvert år jeg når til det da det foregår fra tirsdag til torsdag. Men i år passer det med min sommerferie, så jeg tog afsted i går.

Vildsund er oppe i nærheden af Thisted, og ligger i smukke omgivelser.

Og så er det en hel dags udflugt, ikke blot for den lange køretur der op og hjem igen, men også for de mange boder og det store tivoli.
Det er bedst at tage der op fra formiddagen af, så er det nemmere at komme rundt, for hen ad eftermiddagen og aftnen er det helt umuligt at komme til for andre mennesker.

Det er sjovt at give sig tid til at kigge på udvalget i de mange boder, hvor det ikke er løgn at man kan købe alt fra knappenåle til elefanter.

Jeg fik kun købt en ting, som jeg tilgengæld har haft kig på gennem mange år.
Denne jakke der nu endelig er kommet ned i en fornuftig pris: 175 kr.
Så den var jeg nød til at købe.









STAARUP HAANDBRYG

Mine 2 gode kollegaer Kim og Anette, inviterede mig med på en lille udflugt i går aftes.

                                          www,staarup.dk


Et par kilometer udenfor Skive, ud ad en smal landevej, ligger der et lille bryggeri: STAARUP HAANDBRYG.

I sommermånederne holder de åbent hus midt på ugen, hvor man må komme og hygge sig i haven. Der er opstillet borde og bænke, og et telt, samt en grill.

Man medbringer selv sin mad, og så køber man det man vil drikke hos bryggeriet.
For uden øl, fremstiller de også drikkeklare saftevand.

Selv om der var mange gæster i haven på denne lune sommeraften, var der ingen kø ved grillen. Så vi kunne tilberede al vores mad.
Da vi var færdig med at spise kunne vi få en rundvisning i bryggeriet, det er en nem rundvisning. Brygningen af øl foregår i 2 små rum, i en nedlagt kostald, og mellem tøj der hænger til tørre.

Ham som ejer bryggeriet var blot en almindelig lønmodtager der blev fyret og arbejdsløs, og tænkte at nu skulle der ske noget nyt.
Så i 2010 startede han Staarup Haandbryg, og det går så godt at ham og konen og en medhjælper kan leve af at brygge øl og fremstille saftevand.

De sælger deres produkter til specialforretninger og cafeer, og spisesteder, det er også muligt at tage ud til bryggeriet og købe sine øl.
Bryggeriet må jo gå godt, for de køre rundt i en helt ny BMW.

Jeg købte denne gaveæske, og de skal smages en aften jeg får tid.


















lørdag den 23. juli 2016

AALBORG ZOO

Nu har jeg jo lige oplevet København Zoo og tænkte, at så ville jeg også se Aalborg Zoo.

Jeg tog der op i går, og havde booket værelse på Cabinn.

Aalborg er skøn på sådan en sommer dag, og så på en fredag hvor mange lige har fået løn.
Ved havnefronten var der stemning, og folk som drak øl og spiste is.

Jeg fandt et godt spisested:
LANDMAD.

Jeg kan love jer for det er godt mad, og i øvrigt en spændende forretning hvor man kan finde nogle sjove gave ideer.
Alt i butikken er økologisk og hjemmeavlet og hjemmelavet, og du kan ikke få nogen som helst værtshus øl, her er kun gode øl fra små special bryggerier. I øvrigt kan du heller ikke få en cola, her kan du i stedet få en økologisk sodavand fremstillet i Ebeltoft.
Jeg fik en sandwich med frikadeller, de smager bedre end mors.

Så gik jeg en tur i gågaden og faldt over et par gode tilbud.

Tørstig bliver man i sommer varmen, men nu havde jeg lige fået en god økologisk øl henne på Landmad, så jeg syntes ikke jeg ville ind et sted hvor man skal nøjes med en Tuborg. Så jeg tog på Irsk Pub.

Der kom jeg i selskab med et par festlige kvinder fra Hjørring. Så det blev til mere end en øl, for den ene af kvinderne er fodterapeut. Og jeg fortalte hende at jeg går til fodterapi hjemme i Struer, så det fik vi en god samtale ud af.

Her til morgen spiste jeg brunch på F.R.I.E.N.D.S, og tog så i Zoo.

Vejret var helt perfekt til en tur i Zoo, og Aalborg Zoo kan nu godt måle sig med København Zoo. Haven er hyggelig indrettet, og dyrene ser ud til at trives godt.

Jeg var der et par timer, for jeg skulle også nå hjem til Struer.

I Skive drejede jeg omkring Bentas Cafeteria og fik Dagens Ret, så nu er jeg klar til at slå et smut ned i byen. For nu hvor solen endelig er kommet til Struer, vil jeg ud og have nogle kølige øl.

Det var så to rejser inden for den samme uge, København og Aalborg.

I ugen vi kommer ind i nu, bliver rolig med en måske oplevelse sammen med et par kollegaer, og i weekenden får jeg gæster fra Grenå.
I uge 31 som så er min sidste ferie uge, håber jeg at kunne nå 1 en dags tur til Aarhus. For jeg har masser af penge stående på mit rejsekort, så jeg satser på at kunne nå en midt-på-ugen udflugt til Aarhus, med brunch, shopping, og hvad man ellers kunne finde på.







torsdag den 21. juli 2016

STÅ AF I ROSKILDE

En ting der er helt sikker når jeg er i København, er at den dag jeg tager hjem igen spiser jeg morgenmad på

ANDERSEN BAKERY, der ligger over for Hovedbanegården. De har sådan nogle gode rundstykker og morgen basser.

Turen gik ikke direkte hjem, jeg stod af i Roskilde, da jeg ville se det nye rock museum.


RAGNA ROCK, der naturligvis ligger på Rabalderstræde.

Det er nemt at komme derud af, når man hopper af toget skal man hoppe på bus nr. 202A der kører henne fra busterminalen.

Lad mig slå en ting fast, man SKAL IKKE tage sine små rollinger med på dette museum. De bliver enten pisse bange for de høje lyde og de blinkene lys, eller også vil de kede sig hvis forældrene bruger mere tid på at opleve museet end deres guldklumper. Og så er det vi får de her vræle koncerter, og så får forældrene ikke mere ud af det besøg.
Hvis ikke I kan få jeres børn passet må I sgu vente med at se museet til jeres barn er blevet konfirmeret, og så gider barnet ikke se museet sammen sine forældre, forhåbentlig ikke da. De vil da meget hellere af sted sammen med deres kammerater, og sammen med dem kan de unge mennesker virkelig få meget ud af Ragna Rock.

Jeg fandt hurtigt ud af at Ragna Rock ikke bare er et museum man hurtigt besøger når man er på vej hjem, for der er så mange knapper at trykke på, så meget at lytte til og læse. Man bliver nød til at afsætte en hel dag hvis man vil have det fulde udbytte ud af besøget, jeg nåede kun at få en lille smagsprøve.

Det handler også om ungdoms kulturen og hvilken betydning musikken havde i den forbindelse.
Oprøret mod forældre generationen, frigørelsen, provokationen, dansen, livsglæden. Men også socialismen.

Så kan man se Gasolins limousine.


Desværre bliver jeg nød til også at løfte en pegefinger, for i cafeen er maden rettet ind efter dem med de rigtige meninger. Det er det her ny nordisk, der er intet af det jeg gider at spise, selv kagerne ser kedelige ud.

Så jeg tog bussen ind til banegården igen, desværre er der åbenbart ingen pølsevogne i Roskilde, i hver t fald kunne jeg ikke få øje på nogen. Men der ligger en bodega ved banegården, der nåede jeg at få en øl inden jeg skulle med toget, nu gik det hjemad.




onsdag den 20. juli 2016

DET VAR PÅ FREDERIKSBERG

Det var ellers min mening jeg ville med Metroen til Frederiksberg, men så læste jeg der kører en gratis bus ud til København Zoo.

Så det var da bare at hoppe på bussen, i bussen kunne man købte entre billetter til Zoo.

Min mening var jeg også ville se Revymuseet og spise på ALLEGADE 10.
Men da bussen standsede ved Zoo, kunne jeg godt se at der er et pænt stykke at gå om til Revymuseet. En venlig kvinde forklarede mig, det nemmeste var at gå gennem Frederiksberg Have, og når jeg kommer til en statue er jeg det rette sted.

Jeg lagde ud med at spise frokost i Allegade 10, og hold nu op det var meget lækkert.
Først en fiskefilet med hjemmelavet remoulade, og så et stykke med flæskesteg.
Der var 4 skiver møre saftige stykker flæskesteg med sprøde saltede svær, og hjemmelavet rødkål.
Der til fik jeg en fadøl og en snaps.

Allegade 10 har et tilbud Juleaften, det koster 500 kr., men så er der and og flæskesteg med alt tilbehør, og Ris a la mande, og man må spise til man revner + der er rødvin.
Og de har hotelværelser man kan leje for 350 kr. pr. døgn, det kunne jeg nu godt finde på.

Jeg kunne godt regne ud, at hvis jeg skulle nå at se Zoo blev jeg nød til at springe Revymuseet over, det må jeg vente med at se til en anden gang.

Sidst jeg var i København Zoo var da Bent Jørgensen var direktør, så I kan godt regne ud det er mange år siden. Jeg kan svagt huske hvordan der så ud dengang, så jeg kunne tydeligt se der er sket en udvikling. Dyrene ser ud til at have det godt, og de er vilde og farlige.
Men nogle af dyrene har man på fornemmelsen af, at de godt kan lide at optræde, de ved lige præcis hvordan de skal få publikum til at juble.

Det var interessant at besøge Zoo, og så tog jeg bussen tilbage igen. Hjem til hotellet og få et forfriskende bad, og så ellers en tur på Strøget.

Jeg fandt om til DET LILLE APOTEK, og her fik jeg endnu en god madoplevelse.
Jeg bestilte en Wienersnitzel, et glas isvand og en fadøl. Der har jeg bestemt ikke sat mine ben for sidste gang, der vil jeg ind og spise igen, og næste gang vil jeg have deres biksemad.

Jeg sluttede aftnen af på mit københavnske stamværtshus BYENS BODEGA, der ligger skrot over for Hotel Cabinn City.

I aften udviklede det sig ikke til en fest, men det var nu alligevel hyggeligt at få en god nat øl.







tirsdag den 19. juli 2016

TUR I TIVOLI.

Det var i dag jeg tog på en mini ferie til København.

Jeg havde studeret rejsetiderne på Rejseplan, og ku' se hvis jeg tog turen over Herning skulle jeg først med en togbus. Men så var der også morgentoget til Aarhus, hvor fra jeg så kunne komme med videre til København.
Det passede som fod i hose, for så kunne jeg gå op i Bruuns Galleri. hvor  Kvickly har et morgen tilbud; Smurt rundstykke, en basse og cacaomælk, 25 kr.

Ankom til København og fik booket ind på Cabinn, og så ville jeg en tur i Tivoli.

Men først ville jeg over på mit Københavnske stamværtshus BYENS BODEGA, der ligger skrot over for Cabinn. For med den togtur trængte jeg til en fadøl.
Der er nu så hyggeligt på Byens Bodega, her falder man nemt i snak med de andre gæster.

I Tivoli ville jeg spise på Brdr. Prices nye spisested, deres Amerikanske Diner.
Og jeg ville have en Slappy Joe, den har jeg nemlig set TV-kokken Claus Holm lave, og der så den meget lækker ud, det tror jeg faktisk også at den er. Men hos Price, er det en burgerbolle med en meget børnevenlig milionbøf. Men pommes friterne var gode, det var milk shaken også.

Så var jeg med på en rundtur i Tivoli, det var nu sjovt. Bag efter gik jeg selv en runde, men følte tørst.

Jeg fandt om til stamværtshuset Byens Bodega, uha det blev farligt.
En af dem jeg faldt i snak med inden jeg tog i Tivoli sad der stadig, han havde fået selskab af en yndig pige.
De inviterede mig over til deres bord. Den yndige pige er fra Sweitz, og så kom der også en fyr fra Skotland og satte sig ved vores bord.
Ja så blev vi lidt fuld på sådan en tirsdag aften.

Muligvis møder jeg hende den yndige igen i morgen, for jeg sagde at efter kl. 20:00 er jeg på værtshuset igen.





mandag den 18. juli 2016

DK WEB (Web-cam piger)

Jeg var blandt de første på den våde plet, da Elvira Friis søsatte sin hjemmeside. Det var modigt eftersom hun skulle konkurrere med den gratis porno på You Porn, men Elvira hentede inspiration i de gode gamle danske sengekants- og stjernetegnsfilm, så hun har fået succes med hygge porno og husmor strip.
Desværre udløb mit medlemskab, det var der jeg oprettede en profil på Scor.dk, og syntes derfor ikke jeg havde råd til at betale medlemskab begge steder.

I stedet kiggede jeg på de gratis glæder på Facebook, hvor man kan melde sig ind i nogle grupper hvor pigerne viser bar hud. Det foregår dog med censur, så er der sgu noget mere knald i bolledejen inde på Twitter, hvor jeg også har en profil.
Her kan man fra vælge censuren, og så får man nøgne piger der viser alt.
Jeg tipper på at disse piger er fra Amerika så det er fuldstændig ligegyldig hvad de hedder, for de er bare forbipasserende som man lige får et glimt af før de forsvinder i mængden.

Men så forleden så jeg et link på Facebook med to piger der laver lidt uartigt sjov med hinanden, jeg klikkede på linket.


Det er Denise Klarskov som er direktør på det site, så tør man jo godt at oprette en profil der.
Her kan man opleve Danske web-cam piger, og det bedste er, det er gratis at være medlem. Man skal kun betale for de shows man ønsker at være tilskuer til.

Endnu har jeg ikke set et show, og får heller ikke tid i denne uge da jeg skal på ferie i København, og så også et smut til Aalborg. Men i næste uge bliver der ro på igen, og så er det stensikkert jeg vil have stillet min nysgerrighed, og se et show.



søndag den 17. juli 2016

SANDSKULPTURE I SØNDERVIG

En lille udflugt nu man holder sommerferie er da vist på sin plads, ikke for langt væk men bare en smut tur.

Turen gik til Søndervig hvor de også i år har en Sandskulptur festival, det koster 50 kr. i entre.
Besøget kan overståes på 3 minutter men så går man glip af den viden der følger med kunsten.

Det handler i år om dyrene i Afrika, ved de forskellige skulpturer er der ophængt nogle skilte. Her giver kunstnerne udtryk for egne meninger, men også en viden om dyrene og livet i Afrika.

Efter det besøg fandt jeg et sted hvor man kan få noget at spise, jeg fik en sandwich.
Nu er det ikke det bedste mad man får serveret i Søndervig, det er bare det her turist mad de spiser deres kunder af med.

Da jeg kom hjem igen kunne jeg læse på Facebook, at jeg ikke var den eneste der var taget til Søndervig. Vi var flere derude som kender hinanden, en skam vi ikke havde kordineret det så vi kunne have mødtes.
Men det kunne være vi kunne arrangere noget en anden gang, for jeg kan se der ligger to diskoteker, et par værtshuse og en tysk bierstube i Søndervig. Det kunne da være sjovt om vi kunne få stablet en fredag aften på benene, det kræver 2 ting: Enten vi finder et sted derude hvor vi kan overnatte, eller en ædru chauffør så vi kan komme hjem igen.



lørdag den 16. juli 2016

FEJREDE FERIEN FREDAG AFTEN.

Så nåede man frem til sommerferien, de næste tre uger skal bare nydes. Men med det møgvejr er det nu svært at finde det glade humør frem, det hele føles trist og ligegyldigt.
Så jeg håber virkelig at min sommerferie i år, byder på oplevelser der kan få glæden til at vinde over tristheden.

Jeg syntes alligevel jeg ville fejre jeg nu har fået ferie, derfor tog jeg i går med bussen til Holstebro, hvor jeg havde bestilt bord på BONES.
Jeg fik en burger med bagt kartoffel og en stor fadøl. Det mad de laver på Bones, smager altså godt.

Bagefter tog jeg en runde på et par værtshuse inden jeg skulle med toget hjem, i Struer tog jeg på SKIPPERKROEN.
Her var der livemusik, og stemningen på værtshuset var god. Men jeg kunne sgu ikke finde festhumøret frem, så efter et par øl bestilte jeg en taxa, og tog hjem i seng.


søndag den 10. juli 2016

STRUERS VILDE NATTELIV

Det har godt været noget af en "våd" weekend, forstået på den måde, at jeg var på værtshus både fredag og lørdag.

FREDAG aften var jeg på SKIPPERKROEN, hvor der var hygge med mad og musik. En omgang Pindebøf, bagefter kom Bjarke for at underholde. En mand med sin guitar, sådan nogle mænd findes der mange af, Bjarke skiller sig så ud fra mængden ved at han kan spille og synge. Han tog os med på en tur gennem Streets of London og Vesterbro, og så fik vi da osse både Himmelhunden og Vuffelig vov.

LØRDAG var der fødselsdages fest på LIMFJORDSKROEN, kroen har nu eksisteret i 22 år. Det blev fejret med øl til 12 kr., og gratis grillfest i baggården, som var det en hyggelig dag.

Sådan en fredag aften med livemusik giver en god stemning i byen, hvor i mod en hel lørdag uden livemusik, giver en tam stemning. Alle værtshusene forsøger at lokke folk til med John Mogensen.
Det gør jo at når man er kommet i stemning til fest, hurtigt får armene ned igen og bare sidder og stirre ud i luften mens man nipper til sin Tuborg, og så er det man ville ønske man var taget til Aarhus.

I Aarhus skiller værtshusene sig markant ud fra hinanden. For eksempel er der et Tysk værtshus, hvor de kun spiller tysk musik, og kun servere tysk øl og mad, som f.eks karrypølser der smager som når man er en tur nede ved Otto Duborg.
Så har de en Engelsk Pub hvor den eneste dansk øl man kan købe er øl fra Fur, ellers er der kun engelske øl. Og musikken er alt det bedste fra Stor Britanien, lige fra The Dublingers til Rolling Stones.
Og så den bar hvor os fra Scor.dk fester en gang om måneden Fidels. De gør klart opmærksom på de IKKE er et diskotek, så der bliver kun spillet musik fra Cuba og de Amerikanske Sydstater.

Nu tror jeg Struer er for lille til at have et værtshus hvor de kun spiller Tysk musik. Vi har engang haft to engelske pubber, men folk i Struer vil ikke betale 50 kroner for en øl, så de pubber kunne ikke løbe rundt. I Struer vil folk kun give en tyver for en øl, derfor kan man kun få de her øl der smager ens, desværre er der så også kun ens musik.
Det er nice man kan stå og synge med på John Mogensen mens man varmer op, men når man så er kommet i stødet kunne det nu være rart hvis et af stederne ville spille DISKO både det nye og det gamle, det vil sige, alt det man lytter til på Radio Skive og Radio Alfa.
Jeg tror det ville give en mere glad stemning hvis man ikke kun skal sidde og glo ned i sin øl, men at man også lige får en mulighed for at ryste røv til festlig dansemusik.

mandag den 4. juli 2016

SÅ FIK JEG REJSEKORT & 1 NY KUFFERT

Nu er jeg også blevet ejer af et Rejsekort.

Først og fremmest er det fordi jeg i uge 29 tager en mini ferie i København, fra tirsdag til torsdag. Og der vil jeg en tur ud på Frederiksberg da jeg gerne vil besøge Revymuseet, der har en sær udstilling om Dirch Passer. Og så vil jeg i Zoo, og måske også nå at se Storm P museet.
Og om torsdagen når jeg rejser hjemad igen, står jeg af i Roskilde, da jeg vil se det nye Rock museum Ragnarock.

Der vil jeg tro med al den rejsen bliver det nemmere med Rejsekortet, så skal jeg ikke stå og tænke på tidszoner og billetpriser, så er det blot at bruge kortet.


Jeg kan så læse i det brev jeg modtog sammen med kortet, at de kan sørge for at tanke kortet op så der altid står penge på. Men det tilbud vil jeg indtil videre afslå, da jeg her hjemme i Struer ikke får det store behov for at bruge kortet. Det er kun lige hvis jeg en fredag aften får lyst til at tage på værtshus i Holstebro jeg vil gøre brug af kortet, eller når jeg tager til Aarhus.
Så jeg vil selv sørge for at fylde penge på kortet.



Og så ryger min gamle kuffert snart på Genbrug der er for lidt plads i den, for når man er af sted i flere dage vil man jo gerne have sin computer med, så jeg kan fortælle her i Rygerkupeen hvad jeg oplever.

Et behov for en ny kuffert kunne de opfylde i Bilka, der tog jeg ud i går.

Se lige her hvor meget plads der er i min nye kuffert, her er både plads til tøj, ekstra sko, og min computer. Så nu skal jeg ikke slæbe rundt på to tasker men kan nøjes at have det hele samlet i en kuffert.

Prisen lød på 399 kr. overkommelig ! Men oppe i kassen lød prisen på kun 199 kr. Jeg spurgte kassedamen om det nu kunne være sandt ?
Jo den var god nok, for der er en rabat på som bliver fratrukket i kassen.
Hold nu op ! Så nu har jeg en flot stor kuffert til en meget billig pris, jeg kan have glæde de næste mange år.



søndag den 3. juli 2016

TIL BRUNCHI AARHUS (Dalle Valle)

I Struer kan man komme til Brunch i vores Bowling Center om søndagen, hvis altså man kan samle 15 personer.
Jeg gider ikke at spise Brunch om søndagen, for mig er søndag en røv med ører, der hvor jeg skal gå i seng kl.19 grundet mine arbejdstider. Det føler jeg gør en Brunch til en flad fornemmelse.

Til gengæld holder jeg meget af Brunch om lørdagen, der har man hverken sengetider og arbejdstider hængende over hovedet, der kan man sætte sig til rette og bare nyde at have god tid. På en lørdag føles en Brunch som en hyggelig begyndelse på en dag, fyldt med gode oplevelser.

I Jylland har vi fået en ny mulighed for at spise Brunch, det er i Aarhus, hvor de har til huse i Bruuns Galleri.
Langt fra Struer ? Er det nu så galt ?
2 timer med toget der holder lige ved døren når man ankommer til Aarhus.

For 79 kr. kan man forsyne sig fra den store buffet med de mange lækre retter, og der er alt hvad man godt kan li'.

Jeg tager gerne til Dalle Valle i Aarhus for at spise Brunch igen en anden gang, for som jeg ynder at sige:
Jeg er single, skal ikke spørge nogen om lov, skal heller ikke stå til regnskab, og al min gæld er betalt og ude af verden. Så jeg kan altid tillade mig at gøre præcis hvad jeg har lyst til.

Nu varer det ikke så længe før jeg skal ud og købe nyt tøj til efteråret og vinteren, der vil jeg da tage til Aarhus og så få en herlig dag ud af det.

Jeg var i Aarhus i går ikke kun for at spise Brunch, men også for at mødes med mine Scor dk. venner til Pirat fest.
Det var en festlig og lystig fest, desværre kan jeg ikke deltage næste gang, der skal jeg til Fur.

Men så ser jeg de lune fyre og varme piger igen i September, og helt sikkert også til vores Julefrokost.



fredag den 1. juli 2016

KIRSTEN DAUGAARD

På sådan en regnfuld fredag eftermiddag ville jeg en tur på værtshus.

For på LIMFJORDSKROEN, skulle der være live musik med den Norske countrystjerne Kirsten Daugaard. Hun har før været i Struer og optræde, hvor jeg desværre var forhindret i at opleve hende, i går havde jeg tid.

Det ville sikkert blive dyrt hvis hun tog hele sit band med, så heldigvis har de blot indspillet musikken så hun kan stå og optræde alene. Og vi skulle ikke betale entre for at komme ind og se hende, på Limfjordskroen, er der gratis entre, også når der er livemusik.

Det sjove ved Kirsten Daugaard er, at hun er fra Norge. Så når hun taler lyder hun som Fleksnes datter, men når hun så går i gang med at synge, lyder hun som Coal Miners Daughter.
Og det må hun bestemt ikke tage som kritik det er ment som en ros, for hun har denne her flotte rene countrystemme så hun kan få dig til at vippe med foden og vrikke med røven, når det er festligt, og give dig en klump i halsen når det er en sørgelig sang.
Og så er hun en køn pige med masser af charme, så jo, hende kommer man nemt til at holde af.

Det fine ved Kirsten Daugaard er, at hun er ikke en snob. Så når hun holder pause forsvinder hun ikke ud bagved, så sætter hun sig ned blandt os andre og tænder en cigaret og drikker en bajer.

Hendes mand er en fin fyr, som godt kan tåle at folk giver ham lidt gas.

Så Kirsten Daugaard vil jeg gerne opleve igen, en anden gang.