lørdag den 28. juni 2014

DÆK & VINGER I SKIVE.

Imorges stod jeg op kl.6, da jeg skulle mødes med mine venner i Skive.
Hanne lovede at smøre frokost til os, og jeg ville give rundstykker.
Derfor besluttede jeg mig for, at vi skulle have de gode. Så jeg smuttede forbi Max Bageri i Holstebro, og købte rundstykker og en stang wienerbrød.

Så afsted til Skive,hvor vi skulle mødes til DÆK & VINGER, ude på Skive Flyveplads.Først skulle jeg  samle Bent og Carsten op, og Hannes gamle veninde. Hende og Hanne har ikke set hinanden i 10 år, så nu skulle det være.

Da Johnny ejer en Ford Eskort med kaleche, fik han et VIP plads. Det var jo heldigt, så skulle vi ikke sidde ude på P-Pladsen.
Vejret var desværre ikke med os, så vi sad inde i campingvognen. Hvor var det hyggeligt at sidde der, og spise rundstykker.

Mens regnvejret holdt en lille pause, gik vi en runde.
Der var meget at kigge på.
Spændende biler, knallerter og motorcykler.

Og Flyvevåbnet, sendte 2 F-16 fly ind over Skive Lufthavn. Og havde man lyst og mod, kunne man også få en rundflyvning, eller nyde et faldskærmsudspring. Jeg skulle nu ikke nyde nogen af delene.

Det var blevet tid til frokost, Hanne havde smurt nogle lækre sandwich.
Da vi havde fået vores eftermiddagskaffe, var det tid at komme hjem ad igen.

søndag den 22. juni 2014

UGEN ER OMME

Det har været noget af en dyr uge at komme igennem.

I mandags var jeg ude hos Elgiganten i Holstebro, for at hente min nye computer.
En HP Chrome, den var jo ikke helt billig. Men er tilgengæld et godt køb.
Det er en fiks lille maskine med 14 tommer skærm, der kun vejer lidt over 1 kilo. Så det er ikke kun en computer der skal bruges herhjemme, den skal også med under armen når jeg er på farten.

I fredags kom Otto forbi for at hjælpe mig med, at få oprettet E-box og Digitalpost.
Med sig under armen, havde Otto denne printer, en Brother til 700 kr.

Her er så to ting min HP Chrome ikke kan være med, den kan ikke gå ind på E-box, og kan heller ikke samarbejde med min printer, selvom den har Wifi.
Men pyt nu med det ! Jeg beholder min gamle Acer computer, den skal så bruges til de seriøse opgaver. Og så er min HP kun til underholdning, og der er den helt på hjemmebane.
Den modtager fint alle radiostationer uden knitren, og det er dejligt når man kommer hjem og lige vil lytte til noget musik.
Også det dejligt at man ikke skal vente på, den først skal starte op eller opdatere et eller andet program, alt det sørger Google for, så min HP starter lynhurtigt.
Jeg vil så også have Spotify, og så vil jeg have Skype.
Jeg havde lovet Otto, at som tak for hjælpen ville jeg invitere ham og konen Annika ud at spise på Struers nye restaurant, det er:
www.restaurantorient.dk

Her har Struer endelig fået en restaurant, hvor man kan være bekendt at invitere sine gæster med hen at spise.
Det er en Kina Restaurant, med meget lækkert mad, fin servering, og flot indrettet.

Og igår lørdag tog jeg så afsted for at deltage i Swingerklubbens sommerfest, og i den anledning valgte jeg, at bo på Kryb-I-Ly.
De har nemlig et godt tilbud til os som har medlemskort til Swingerklubben, vi får 10 % rabat på en overnatning.
De spurgte om jeg ville med en taxa, jeg spurgte hvad det koster. Jamen det er gratis, det er også med i prisen når man har medlemskort til Swingerklubben. Så det var med taxa både der ud, og tilbage til hotellet igen, da festen var forbi.
Det er mange penge man sparer, dog er det stadig dyrere at bo på Kryb-I-Ly frem for Vandrehjem.
Så det er kun ved særlige lejligheder, jeg vil bo på Kryb-I-Ly.

lørdag den 14. juni 2014

AFTENTUR TIL SILKEBORG

I tirsdags tog jeg ud til Elgiganten i Holstebro, for at købe en Surface.
Men da jeg fik apparatet op at køre, ku' jeg se, at det kommer ikke til at køre for mig.

På skærmen kommer der en pil ind fra venstre, muligvis som en hjælp, men jeg opfattede pilen som en pestilens. For den eneste måde at få den væk på, var at slukke min Surface og starte op igen. Det skulle man så bare gøre hele tiden.
Og så fungerede hverken; adressebog og kalender, efter mine forventninger.
Så denne Surface ville virkelig i det daglige gå hen og blive en
sur-face.

Så idag kørte jeg ud til Elgiganten i Holstebro, for at aflevere apparatet igen.
Her fik jeg en meget fin service, der var slet ingen problemer med at aflevere den tilbage, og få mine penge tilbage.

Jeg købte så i stedet en HP Chromebook, det er en helt ny computer på markedet, der ikke er styret at Windows, men alene kun af Google.
Den opstarter lynhurtigt, og alt det her med opdateringer skal jeg ikke sidde og vente på, det klarer Google for mig.

Der er så bare lige den lille mente, at den ikke kan køre offline, alt skal foregå online. Og så har den heller ingen Java, så digitalpost og E-box kan jeg altså ikke have på den.
Pyt ! Det vil jeg så ligge ind på min gamle computer, som så skal bruges til de seriøse opgaver, og så skal den nye kun bruges til det sjove og underholdning.
Så på den nye, vil jeg have en musiktjeneste, og Skype.
Og så er det en fiks lille maskine, selv om den er med 14 tommer skærm, vejer den kun lidt over 1 kilo. Så den er nem at tage med, når man er på farten.

Elgiganten tilbød at klargøre maskinen for mig, så jeg kan hente den på mandag.
Så her kan i foreløbigt kun se et billede, af den taske jeg købte til min nye HP.
I det her gode vejr, fik jeg lyst til at køre en aftentur.
Jeg tog til Silkeborg til Indelukket.
Der er en rigtig hyggelig stemning, folk der samles og har det rart med hinanden.
Jeg satte mig og fik et par hotdogs og en soft ice til dessert.

onsdag den 11. juni 2014

SURFACE 2

Jeg gik med overvejelsen om at købe en ny computer, og så kom reklameavisen fra 
De reklamere med en Surface 2, det er jo sådan en man har hørt så meget om, så i går tirsdag tog jeg ud for at hører nærmere.

En Surface fungere som en tablet, men har styrke som en rigtig computer.

Jeg forklarede ekspedienten, at det var jeg glad for at høre. Da jeg har en tablet der ikke var særlig dyr, og den opfylder ikke rigtigt nogle af mine behov, andet end at gå på Facebook når jeg er på hotel.
Så jeg ønsker en computer der kan aflaste min gamle computer, men som også er nem at tage med når man skal ud at rejse.

Der fik jeg at vide, at en Surface er det ideelle køb. Så jeg købte en.
Den har 64 GB, og kan klare stort set alle de opgaver der er behov for.

Min Surface skal ikke afløse min gamle computer, den vil jeg stadig bruge fuldt ud til Facebook, Rygerkupeen, og E-mail.

På min Surface, vil jeg have Skype. Folk har tit spurgt om ikke jeg snart får Skype så vi kan chatte ?
Jeg gider ikke folk pludselig bryder ind, mens jeg er i gang med at skrive i Rygerkupeen, eller på Facebook.
Derfor vil jeg have Skype på min Surface, så er det kun når den er tændt jeg kan chatte.

Og så vil jeg have en musiktjeneste, hvilken har jeg ikke besluttet endnu.

På fredag i næste uge får jeg besøg af Otto. For nu må jeg have oprettet E-box og den nye digitale postkasse, Otto har forstand på alt dette og har lovet at hjælpe.

I denne weekend skal jeg ikke nogen steder, så der vil jeg bruge tid på at få min Surface op at køre, og få oprettet de ting jeg håber jeg selv kan finde ud af at oprette.

Og så skal jeg ellers kigge på hvilke ekstra udstyr der kan være behov for at få købt.
Helt sikkert: En printer, og et par gode ørebøffer med mikrofon, et par Wifi højtalere, og så en holder min Surface kan stå i, når jeg skal se film.

søndag den 8. juni 2014

PINSESOLEN DANSER

Lørdag var jeg inviteret til Pinse fest hos Hanne og Johnny i Suldrup, og tog afsted i fredags.
Fredag aften fik vi Forloren Hare, og sad så bare og hyggede os.

Lørdag aften skulle der være fest, men først skulle vi på en udflugt, vi tog afsted på da Jane og John ankom.

Først tog vi ud til Thingbæk Kalkminer. Det må jeg sige, var en udemærket oplevelse.
Her er der udstillet en del kunstværker og statuer.

Bagefter kørte vi til Rebild Bakker, og det syntes jeg var mere interessant.
Ikke alene byder Rebild Bakker på en storslået natur, men her kan man på en udstilling bl.a. læse om de kendte røverbander der huserede på egen i de gode gamle dage, eksempelvis Bette Fanden. 

Der ligger også et par museer, det ene havde lukket, og det andet havde vi ikke lige tid til.
Men min mor jeg skal nok også i år på vores årlige sommertur, så tror jeg, at jeg vil invitere hende med til Rebild Bakker.
Det museum jeg mest er interesseret i at se, har åbent tirsdag og torsdag. Det må vi ud og se, og bagefter kan vi få en bøf med spejlæg i restauranten. 
Nu gik turen hjem til Johnny og Hanne, hvor Jane havde bagt en kage til eftermiddagskaffen.
Sådan så den ud:
Og på en tallerken:
Lækker kage siger jeg jer.

Der blev tændt op i grillen, og så blev der ellers festet lige til den lyse morgen.

torsdag den 5. juni 2014

GRUNDLOVSDAG

Igår aftes tog jeg en tur i biografen for at se den danske komedie " Kolbøttefabrikken".
Det er ligesom med Rejeost, hvor man skal lede efter rejen. For i filmen skal man lede efter Kolbøtten.
Desværre går der kvindepolitik i filmen, og så er man bange for at komme til at træde nogen over tæerne, derfor udebliver det sjove.
Vi var kun 5 personer inde at se "Kolbøttefabrikken", mig og fem unge piger.
Og vi var glade da filmen langt om længe blev færdig, og vi kunne tage hjem igen.

Idag stod jeg op til en dejlig fridag, det var Grundlovsdag og Farsdag.
Så jeg kørte ud til Guldbageren i Holstebro, købte rundstykker, samt et par boller og en kage til eftermiddagskaffen. 
Så var det min mening jeg bare ville blive herhjemme hele dagen, men når man kun har frikadeller i fryseren og en pose pasta i skabet, syntes man nu nok man kunne få lyst til noget bedre på en Helligdag.

Min bil blev startet endnu engang, og så gik turen til Nr.Vorupør.
Her spiste jeg en god bøf på Vesterhavs Cafeen.

Og så var jeg glad for jeg kørte denne tur, for i uge 30 skal jeg med Johnny og Hanne en tur til København. Og i deres bette bil, er der ikke plads til min kuffert, når vi alle tre skal have oppakning med.
Så i den lille sportsforretning i Nr.Vorupør, fandt jeg denne beskedne rejsetaske.
Kun 100 kr., og den burde der nok være plads til i en Ford Eskort.

søndag den 1. juni 2014

AMERIKANERBILER I AALBORG

Fredag skulle jeg afsted, op til Johnny og Hanne i Suldrup. Men jeg kørte nu ingen steder, før jeg havde taget afsked med Paradise Hotel 2014.
Nu har jeg fulgt med lige fra dag 1, så naturligvis ville jeg se Finalen. Jeg var glad for at se min favorit Sandy stod i Finalen, hun havde ærligt fortjent at vinde. Desværre stod hun sammen med sin partner Martin, som ellers virkede sympatisk. Men han snød Sandy ved at smide sin kugle før hende, så han løb med sejren.
Havde han nu været en klog fyr, havde han gået hele vejen, så de kunne have delt de 500.000 kr. Så havde han fået mere end penge ud af det, så ville de begge have vundet hele Danmark, fordi vi ville syntes de var søde og sympatiske.
Nok om det !

Jeg ankom hos Johnny og Hanne ved spisetid, og Per var der også.
Vi fik boller i karry, og sad så ellers og hyggede os.

Lørdag formiddag, skulle vi et smut til Aalborg.
Der var udstilling af Amerikanerbiler. Men der var nu ikke flere biler udstillet, end det var til at overskue.
Vi blev der en øls tid, og kørte så til Plantorama, hvor Hanne skulle have nogle blomster med hjem.

Bagefter kørte vi til Godthåb, ikke i Grønland, men en lille by udenfor Aalborg. Her har en sjov forretning til huse, han har alt skidt til skrammel. Ud over et par nye skilte, købte jeg dette billede af en 2CV.

Og så gik turen til Nibe, hvor vi fik os en is.
Lørdag aften sad vi og hyggede os.
Det blev til en enkelt god nat øl, da det først er næste weekend det går løs. Der går min tur atter til Suldrup, til en herlig Pinse fest.
Nu må vi se om jeg gider at drikke mig fuld til Pinse festen, det kommer an på vejret.
For efter Pinse festen, står jeg op til en søndag hvor jeg ikke skal skynde mig hjem og i seng kl. 19, for vi har jo fri om mandagen.
Så det kunne godt ske, jeg gerne vil have lidt mere ud af det på søndag, end bare at skulle køre hjem.