søndag den 31. januar 2016

HØNSEGÅRDENS TYSKLANDSTUR

Det var i Oktober måned sidste år, at vi var på en Tysklandstur hvor man nok må tilstå, der gik ged i den. Derfor tilbød busselskabet os, en gratis indkøbstur i Januar, og den tur tog vi så igår.

Os fra Struer skulle stå klar ved Folkeshus kl.7:45, og denne gang kom bussen til tiden.
I Holstebro blev de sidste der skulle med samlet op, og så gik turen ellers afsted mod Tyskland.

Det var en skide god chauffør vi havde på denne Januar lørdag, han kunne fandeme styre en bus. Vi kom planmæssig til Tyskland, så vi havde masser af tid til, både kan kunne gå afslappet rundt og få handlet og spise.
Og så var der endda også tid til en tisse/ryge pause, både på vej derned og på hjem vejen.
Lige som sidst vi var afsted kørte vi også denne gang ind til Tønder, og ud af en lille landevej over en bro, så kom vi frem til en lille tysk landsby.
Her fik vi handlet hos Fleggaard.
 Vi kunne alle få lov at købe 12 kasser øl eller sodavand, hver, men det gad jeg ikke at komme til at slæbe på. Så der var et par af mine kollegaer, der så fik lov at tage et par ekstra kasser øl/sodavand med sig hjem.

Jeg købte blot lidt småting, så jeg nu både kan komme i bad og få børstet tænder, og få bløde hænder.
Og så denne flaske Whiskey, Southern Comfort.

Det smager skide godt med cola og isterninger, den skal gemmes til sommer, hvor jeg skal til en grill fest.

Mellem Fleggaard og Calle, ligger der et lille hyggeligt spisested. Der var vi inde at spise, Wienersnitzler.
Det smagte godt.

Så nu har vi et stort ønske til næstegang, vi skal afsted på Tysklandstur, vi vil gerne have den samme chauffør, og så vil vi derind på den kro og spise igen.
Det blev til et 3 timers ophold i Tyskland, så nu var det på tide for Hønsegården at vende snuderne hjemad igen.

tirsdag den 26. januar 2016

LOOP ER GOD TRÆNING

Så er Januar snart overstået, årets første måned var der jeg tog beslutningen om at få lidt motion..

Vi har i Struer fået Loop Fitness,
www.loopfitness.dk    et rigtigt hyggeligt sted at dyrke motion, og det har til huse i det ny bygget Værftet nede på havnen.

I små 3 uger har jeg nu benyttet mig af muligheden for at træne der, og kan fortælle det går fremragende, og kan da også kun anbefalde jer andre om, at blive medlem af Loop i Struer.

De skriver det kun tager 24 minutter, jeg vil nu sige at det tager 35 minutter.

Man begynder med opvarmning, først ro, gå, cykle, og så i gang med maskinerne.
Efter endt træning har man sådan en god fornemmelse i kroppen af velvære, hvis man gør det rigtigt. Til gengæld mærker man også med det samme, hvis man overbelaster sin krop, løfter mere end man kan. Så er der sære knaselyde i nakken, og det kan også mærkes i benene.

Man er ganske enkelt nød til at respektere, at man kun lige er begyndt at træne sin krop.
Jeg sætter ikke flere kilo på end jeg kan løfte, og det er forskelligt fra maskine til maskine. Jeg kan dog mærke det går den rigtige vej, da jeg begyndte kunne jeg tælle til 7 løft.
Nu kan jeg tælle til 15 løft, hvor de sidste 5 løft er lidt svære at komme igennem, man kommer lige op at puste over det. Men bagefter kan jeg så mærke den der velvære i kroppen, hvilket betyder jeg gør det rigtigt.

Jeg træner 3 gange i ugen + søndag, det er så 4 gange om ugen. En gang imellem kan jeg så lige tage en ekstra gang, når jeg har en ledig lørdag.

Så jeg syntes jeg tager det seriøst.

søndag den 24. januar 2016

LØRDAGS LØJER I AARHUS.

I denne weekend var jeg en tur i Aarhus, da jeg skulle til Fræk Fest lørdag aften.

Fredag aften tog jeg den med ro, fandt et sted at få noget at spise, og et værtshus lige for en enkelt øl.

Lørdag aften skulle jeg til fest, og syntes jeg ville gøre dagen lidt hyggelig.
Så til frokost gik jeg over på TEATER BODEGA, står man udenfor ved Hotel Cabinn kan man se derover, at der udefra ser hyggeligt ud.
Jeg kan nu fortælle, det sandelig også er hyggeligt indenfor.

Det er nogle glade gutter som står bag baren, og jeg bestilte noget godt smørrebrød.
Et stykke med sild og karry, og roastbeef med bløde løg og spejlæg. Der til fik jeg en øl og en snaps.

Jeg har da kun ros at give Teater Bodega, og der vil jeg da helt sikkert ind og spise igen, en anden gang.

Det kom til at passe med, jeg skulle tilbage på hotellet og gøre mig klar til fest.
Logen jeg er medlem af i Aarhus, kunne fejre 1 års jubilæum, og det blev fejret flot med manér. 

Først Førfest på hotellet, så hen og få noget lækkert at spise, og big party på den bar hvor vi plejer at feste.
Og som altid når vi er samlet, forløb festen fantastisk, en varm og god stemning.


Jeg får så meget ud af at være medlem i de sociale loger på Scor.dk., netop fordi det er nogle skønne mennesker man her møder.
På trods af jeg er den stilfærdige type, betyder det hverken jeg bliver holdt udenfor eller overset, jeg er også med til festen. De sexet tøser vil gerne danse, og nogle gange byder de mig også på en bodytequila.

Jeg er udemærket klar over, at disse mennesker kommer man ikke til at ses med privat. De kommer ikke og besøger mig, og jeg skal heller ikke besøge dem.

Når sådan en aften som igår er forbi, og man rejser sig op og siger tak for i aften, og går over på hotellet. Ses vi først igen, næste gang der er fest.
Men det passer mig nu meget godt det er på denne måde, for gennem hele mit liv har jeg oplevet mange skuffelser og nederlag, med mennesker man har set privat.
Jeg er både blevet holdt nede og holdt udenfor, og ikke følt mig værdsat.

Det oplever jeg aldrig med de mennesker jeg møder i logerne, her oplever jeg faktisk at få succes.
Mennesker som syntes jeg også er noget værd, og som godt kan li' mig. 
Det er jo derfor jeg med glæde tager afsted, stort set hver måned og bor på hotel, for at komme til fest med disse mennesker, fordi jeg sgu holder af dem. 

søndag den 17. januar 2016

TAGER TIL EROTIK MESSE I VALBY.

Nu er alle mine weekender de næste 4 måneder så småt ved at være planlagt, der er et par få ledige weekender som jeg kan bruge herhjemme.

På fredag går turen til Aarhus, hvor jeg på lørdag skal til loge fest, sammen med mine Scor.dk venner.
Og d. 19. Februar skal jeg atter til Scor dk. fest, det er Fredags Bar i Aalborg.

Så bliver der et par arrangementer i selskab med mine kollegaer.
Personaleforeningen Hønsegården, invitere d.30. Januar på en bustur til Tyskland.
Og d.27.Februar skal vi ud at bowle og spise, i Holstebro.

Men den helt store oplevelse venter i April.

Fredag d.8. April, er der Erotik Messe i Valby Hallen. Sidst jeg var afsted til Erotik Messe i Valby, det var i Oktober sidste år, blev det til en hyggelig oplevelse.

Det kommer til at passe så fint med Erotik Messen, at der har jeg fået lov til at afvikle mine 2 sidste ferie/fridage.
Så jeg tager afsted til København allerede onsdag d.6. April, og har booket værelse på Cabinn City.

Jeg har vedtaget at jeg vil bruge torsdagen i København, til en lille udflugt. Har dog ikke lagt nogle planer endnu, det kommer an på vejret.
Hvis nu der er fint vejr, kunne jeg tænke mig en fed tur til Frederiksberg.
Der vil jeg gerne besøge Revymuseet, og en tur i Zoo. Og slutte af med, at spise aftensmad i Hansens Gamle Have.

Men bliver det regnvejr, vil jeg i stedet med en af de turist busser der kører rundt i København.

Fredag kommer jeg til at bruge på Erotik Messen ude i Valby. Jeg kan læse på Facebook , at der skal være DM i Strip, og der er nogle af de piger på min venneliste, som stiller op til den konkurrence.
Dem må jeg jo hellere heppe på.

Og så tager jeg hjem igen lørdag d. 9. April.

søndag den 10. januar 2016

LOOP CIRKELTRÆNING

Snart er det 4 år siden jeg holdt op med at ryge, og det lykkedes for mig, fordi jeg følte mig motiveret til at holde op med det pjat. I stedet begyndte jeg at sætte de penge i banken man sparer ved ikke at ryge, det er 40 kr. om dagen.
Når man så pludselig begynder at få råd til det der gør livet sjovere, weekend ture til København, Aalborg og Aarhus, købe nyt tøj, og engang imellem besøge en fræk pige fra side-6. Så tænder man ikke flere cigaretter, så er der andre ting man bliver tændt af.

Nu er jeg nået der til hvor jeg føler mig motiveret til at træne min krop, komme i lidt bedre form.

Vi har netop fået en LOOP afdeling i Struer.
www.loopfitness.com

I går lørdag var jeg der for at se om det er noget for mig.

Jeg har masser af T-shirts og shorts, så det behøver jeg ikke købe nyt af.
Men et par nye sko til indendørs brug, syntes jeg nu godt jeg kunne bruge.
400 kr. for et par NIKE hos INTERSPORT, det er da vist ikke så galt.

At træne hos Loop handler ikke om at blive et badejern, det handler blot om at holde sin krop pæn.

De forskellige maskiner står i cirkler, der er en cirkel til børn, en til kvinder og så en til mænd.

I lørdags gik en instruktør med mig rundt, som lærte mig hvordan de forskellige maskiner skal bruges. En fin undervisning der gør, at når jeg møder ind igen næste gang, kan jeg blot gå i gang.
Åbningstiderne er fra kl. 5 om morgenen til kl.22 om aftnen. 

Jeg kunne tydeligt mærke, at Loop er noget for mig. Den første måned koster 1 kr., og så bliver prisen 199 kr. pr. måned.
Så kan jeg komme og gå som det passer mig, hver dag hvis det er det jeg vil.
Men det er nu min plan det skal være: Mandag, tirsdag, onsdag, og i weekenden bliver det enten lørdag eller søndag.

Det der med at tage direkte fra arbejde uden at have været hjemme i bad, gør jeg ikke. Når man arbejder på et fjerkræslagteri stinker man virkelig, så jeg tager hjem i bad,og har min normale eftermiddag.
Og så tager jeg ned og træner ved 17-tiden, så kommer det til at passe med sengetid kl.19.

I weekenden afhænger det af hvad der skal ske, har jeg ingen gøremål, jamen så kunne jeg når jeg alligevel køre til bageren efter rundstykker, begynde dagen med at træne.

Og så bliver jeg nød til at begrænse de søde sager, altså fuldstændig religiøs bliver jeg sgu aldrig. For jeg gider ikke et liv hvor alt er forbudt, så er det jo ikke sjovt at se godt ud, vel ?
Så reglen bliver, til Se og Hør om onsdagen, må jeg godt få en kage. Og enten fredags- eller lørdags slik, skal der også være plads til.

Jeg er sikker på det nok skal lykkes for mig, bare at få en lidt mindre mave, så vil det være fint.

fredag den 8. januar 2016

THE HATEFUL EIGHT

I går aftes var der i Apollon biografen i Struer, premiere på den nye Western : The h8teful Eight.
Men da filmen først begyndte et kvart over tyve, tog jeg på Restaurant Orient.
Her fik jeg en Kina Buffet, og en stor fadøl.

Desserten gik jeg hen til LARSEN, og fik. Jo ganskevist hører is til dessert også med til buffeten på Restaurant Orient, men det er børne is.
Henne hos LARSEN, kan man få dejlig frisk soft ice, med en flødebolle til, og cafe late.

Og så kom det til at passe med at filmen snart begyndte i biografen.


Om The Hateful Eight, kan jeg oplyse, det er en western der får de gode gamle western med John Wayne til at ligne en sukkersød Amerikansk udgave af en Far til 4 film.

The Hateful Eight, er en virkelig barsk western.
Og så må alle de bløde klaphatte med de åh så rigtige meninger, få deres popcorn galt i halsen. For filmen er vidunderlig politisk ukorrekt.
Der bliver sagt nigger ind til flere gange, og kvinden der er med i filmen får da godt nok nogle på lampen.
Men nu er hun ikke den lille pige med svovlstikkerne som vi alle skal have ondt af, nok ømmer hun sig højlydt, men hun rejser sig trodsigt igen.
Hun er iøvrigt på vej til at blive hængt for sine forbrydelser.

Jeg vil ikke løfte for meget på låget, det vil afslører for meget af handlingen. Men I skal være forberedt på det er en hel aftens film hvor man konstant bliver holdt til ilden, af den onde stemning. Man er udemærket klar over, at sådan som disse cowboys bliver ved med at træde hinanden over tæerne, må den gode stemning snart blive losset ud i sneen.
Og jeg kan love jer for man bliver ikke snydt for et godt skyderi, for det er jo en western, så seksløberne bliver ikke i skeden.


tirsdag den 5. januar 2016

FORNØJELSES TUR TIL HERNING CENTRET.

Vi befinder os i uge 1 i det Herrens år 2016, og jeg holder vinterferie.
Der skal jo ske lidt når man holder ferie, så i dag kørte jeg en tur til Herning Centret.

                           Funny ! Når man Googler billeder fra Herning Centret,
                                               dukker dette foto op, af mig og Linse. 

På vej til Herning kan man følge byggeriet af den nye motorvej mellem Holstebro og Herning, og så kan jeg ikke lade være med at tænke på noget, vejdirektoratet åbenbart ikke har tænkt over.
Hvad nu hvis der pludselig er en hylende ambulance eller politibil bag en bilist ?
Mange bilister går i panik hvis de får øje på blå blink i bakspejlet, og drejer hurtigt ind i rabatten. Gør de det ved motorvejsbyggeriet, kører de direkte ind i en betonvæg, eller de her orange plastik dimser. Dette kunne godt medfører en alvorlig ulykke, så de er nød til at gøre plads til man hurtigt kan holde ind til siden, hvis der kommer et udrykningskøretøj.

Da jeg ankom til Herning Centret, lagde jeg ud med at spise hos Jensens Bøfhus. Fik en burger med oksemørbrad og fritter, en stor fadøl, og til dessert; chokolademousse og en kop kaffe.

Og så var det blevet tid til at shoppe.

Nu hvor Julen og Nytåret er vel overstået, kommer der gang i de tre loger jeg er medlem af på Scor.dk.
Både i Aarhus, Randers og Aalborg.

Folk der dukker op til de her Loge fester gør altså noget ud af sig selv, ikke kun kvinderne, mændende kan også godt finde ud af at pynte sig, og har fundet ud af det godt kan betale sig, hvis man vil gøre sine hoser grønne.
og så gider jeg ikke og sidde og ligne en beboer fra Thy-lejren.

Heldigvis er jeg ude af al min gæld i banken, så jeg kan godt få råd til at give den gas.


Jeg tog 2000 kr med fik handlet i tre forskellige Herretøjs forretninger, og kom hjem med 500 kr. igen.
Så nu kan jeg være velklædt uden at blive klædt økonomisk af.

fredag den 1. januar 2016

NYTÅRSAFTEN ALENE

Jeg ved godt jeg skrev i RYGERKUPEEN sidste Nytårsaften, at til næste år skulle jeg ud og opleve noget andet end at sidde herhjemme.
Men det går ikke altid som Præsten prædiker, så jeg kom også til at sidde alene hjemme, denne Nytårsaften.

Jeg havde godt nok studeret tilbuddene i aviserne, men alle de steder hvor man kan komme og fejre Nytårsaften, serveres der gourmetmad.
Det kunne gå hen og blive en meget lang Nytårsaften, hvis man skulle sidde og glo på og stikke til noget mad man ikke kan lide, så hellere blive hjemme.

I Bilka fik jeg handlet ind til at kunne pynte op til Nytårsaften, ikke det helt vilde, bare lidt. Og den lille fyr her der var mit Juletræ Juleaften, fik æren af at blive pyntet til Nytårsfest.

Hos STRUER SMØRREBRØD bestilte jeg en Nytårsplatte, den koster 149 kr.
Der var laks, røget ål, dyrelægens natmad, skinke med asparges, mørbradbøffer i brun sovs med bløde løg der blot skulle varmes i mikroovnen, samt rug-og franskbrød og smør, og sørme også et lille bæger frugtsalat.

Jeg fik det til at passe med jeg kunne spise, til Dronningens Nytårstale. 
Hos Bageren på Ølbyvej, købte jeg disse tapas kager, 4 styk, som jeg ville nyde til min aftenskaffe.
For når man skal sidde alene gider man da ikke at drikke sprut. Lige et glas rødvin til maden, var hvad det blev til, resten af aftenen stod den på kaffe.

På TV-2 ville jeg se TAM TAM fra Tivoli, men det var sgu da en tam forestilling. Imens fik jeg taget opvasken, og fik tjekket Facebook.

Så slog jeg over på DR-1 til Cirkus Revyen. Det er jo humor af høj kvalitet.
Og inden klokken slog 12, 90 ÅRS FØDSELSDAGEN.
As the same procedure as last year Miss Sophie.

Selv om man er ædru og kender handlingen, må man overgive sig til denne lille forestilling og den geniale humor.

Efter Rådhusklokkerne havde slået og fyrværkeriet var skudt af, var der nattefest på TV-2 Playlisten 2015.
Det var med dansk pop musik, ikke helt ringe.

Gik i seng ved 2-tiden og stod op igen imorges ved 8-tiden, dejlig fri for tømmermænd.

Hvad skal der ske Nytårsaften i år ? Der er tolv måneder til så det er ikke helt planlagt endnu, og det kommer an på mine planer om Juleaften i år.
Lysten til at fejre Juleaften på Axelborg Bodega i København kan jeg ikke komme udenom, og vil se på om det kan lade sig gøre.
2 brikker skal falde på plads, at man kan stå op 1.Juledag i København, og gå ud og få Brunch. Og til aften få Julemad der smager godt med en øl og snaps til. Falder de to brikker på plads, fejre jeg Juleaften i København i år. Og så bliver der ikke råd til, også at fejre en dyr Nytårsfest, så der kommer jeg måske til at sidde alene igen i år.