søndag den 26. april 2020

STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS

Rygerkupeen holder stille for tiden, men er dog ikke rullet helt ud på et sidespor. Men når alt er lukket og det ikke er muligt at opleve noget, er det begrænset hvad der er at fortælle om.

Men på denne overskyet Søndag, triller Rygerkupeen ind til perronen og I skal være velkommen til at indløse en billet og stige ombord. Lad os så se, om ikke vi kommer på sporet af en god historie. 

I disse Corona krise tider priser jeg mig lykkelig over, jeg ikke har nogle pårørende jeg skal bekymre mig om. 

Tænk om man havde kone og børn, og vi skulle holde afstand til hinanden, eller leve adskilt fra hinanden grundet man var sat i karantæne. 
Din gamle mor som sidder på plejehjem, må du ikke besøge. Helt sikkert situationer der hver dag smerter. 

Hvor har jeg ondt af de stakkels børn, der havde set frem til at skulle fejre sin Konfirmation, og skulle med sine klassekammerater på Blå Mandag.
Og de Bedsteforældre som havde glædet sig til at samle hele familien og alle vennerne, til Guldbrylluppet. Man har gennem flere år set frem til netop den dag, hvor man kunne fejre man har levet sammen i 50 år. 

Ingen må blive fejret, man må ikke samles til fest, varme og menneskelige glæder. Ligegyldig hvad Myndighederne siger, kan det ikke undgås at det gør ondt, på alle der skulle have oplevet disse fester. 
Den der med man bare kan udsætte festen til Corona krisen er overstået, og hvornår er den det ? Det bliver jo aldrig det samme, som hvis man kunne have arrangeret festen på selve dagen. 

Eller den dybeste smerte af dem alle, at de ringer fra sygehuset og fortæller, at din pårørende ligger for døden, men du må ikke komme og siger farvel. Din pårørende skal dø helt uværdigt alene, uden de nærmeste samlet omkring sig.
Og til bisættelsen/ begravelsen, må man kun samle de få nærmeste. 
Det er en smerte en sorg man skal leve videre med resten af livet, at man ikke fik lov at sige farvel, at man ikke fik lov at tage en værdig afsked med sin kære.  
Jeg kommer let igennem denne krise, fordi jeg overhovedet ingen pårørende har. 

Jeg overholder ale Myndighedernes krav, for ikke at smitte eller blive smittet. 
Jeg tager kun ud for at handle ind, 1 til 3 gange i løbet af ugen. Og holder naturligvis stor afstand til folk omkring mig, og da jeg hjemmefra har planlagt hvad jeg vil købe, sørger jeg for hurtigt at komme igennem butikken og komme ud igen, så andre kan komme til og for at undgå man i de smalle gange laver unødige trafikpropper. 
Jeg griber kun ud efter de varer jeg vil købe, nogle gange kan man godt blive nysgerrig, men tager jeg en vare ned fra hylden for at kigge nærmere på den, stiller jeg den ikke op på hylden igen, så må jeg tage varen med mig hjem. 

Når jeg kommer ind i en butik, tager jeg ikke engangshandsker på, fornylig blev det forklaret i TV, at det ikke har nogen effekt, det samme gør sig gældende med den håndsprit der er i handlen nu.
I stedet inden jeg tager ud for at handle ind, går jeg i bad og tager helt rent tøj på, og vasker mine hænder grundigt inden jeg går ud af døren, og når jeg kommer hjem, vasker jeg igen mine hænder grundigt. 

Men for Pokker hvor lider man et savn, at man kun tager ud for at handle ind, og så tage hjem igen og sidder så her alene resten af dagen. Det er kun hvis jeg henter Take Away mad, der lige bliver en chance for en ekstra udflugt. 

 Jeg savner IRISH PUB I VINDERUP, åh hvor jeg dog længes efter de aftner hvor vi sidder omkring baren og drikker øl. 
Hvor nogle rafler, og andre spiller Dart eller Pool, og vi putter penge i Juke Boksen og lytter til de go'e gamle hits fra 60'erne,70'erne, og op til 0'erne. 
Den der stemning og summen af glade mennesker som bare hygger sig sammen, det savner jeg. 
Lad os håbe at det ikke er forbi for evigt, men at vi en dag forhåbentlig i 2021 igen må samles til hyggelige aftner på et værtshus. 
Jeg lover her, at når vi igen må mødes på Irish Pub i Vinderup, giver jeg gerne den første kasse øl. og lad os så få en hyggelig og festlig aften, lige som vi plejer, og som vi går og savner. 

Det jeg i løbet af en arbejdsuge ser frem til, er hvad de forskellige restauranter i Struer tilbyder af Take Away mad. 
Det er den eneste måde, hvor på man kan støtte disse restauranter, og være med til at sikre, de forhåbentlig kommer tørskoet gennem Corona krisen.

I går var jeg over hos Mike's Dinner i Bredgade Centret, efter Take Away mad. 
Denne uges menu fra Mike's Dinner, er Stegt Flæsk med Persillesovs, kun 75 kr. 
Prøv lige at se her, hvor meget man får for sine 75 kr. 

Kun en gang før har jeg fået så godt noget stegt flæsk, og det var på Rio Bravo i København. Hos Mike's Dinner, var det lige som man vil forvente, og alligevel overrasker ved at være så perfekt. 
En dejlig tyk velsmagende sovs, kartofler der er kogte, og store tykke stykker flæsk der er møre, saftige, saltede og dejligt sprøde. 

Hvor bliver det glædeligt den dag man igen må gå ud at spise, og sætte sig ved et bord i Mike's Dinner, og der nyde sin mad.
Til den tid håber jeg han sørger for at få en spiritusbevilig. For at sidde og spise så god mad, og kun kan få en sodavand til, borb borb ! Det er nu mest hyggeligt at kunne få et glas vin eller en fadøl til sin mad. 






torsdag den 9. april 2020

JEG SKULLE HAVE VÆRET I AARHUS IDAG

Da vi nærmede os 9.April 2019, var jeg inde på hjemmesiden for  Besættelsesmuseet i Aarhus. Der kunne jeg læse der var lukket grundet ombygning, men at de vil åbne op igen, til d.9. April 2020 hvor det skal markers det så er 80 år siden, Danmark blev besat af Tyskerne. 


I dag er det d.9. April 2020, Besættelses Museet er stadig lukket. Det er ellers færdig ombygget og klar til at modtage gæster, men som med så meget andet, er de grundet Corona krisen også lukket. 

Jeg syntes ellers det af flere grunde, er en oplagt ide, netop at tage til Aarhus for at være med til at markere 80 års dagen, netop i dag. For det kunne jo ikke passe bedre at dagen falder på Skærtorsdag hvor man holder Påskeferie, og derfor har muligheden for at kunne deltage.

Og så er Aarhus oplagt, af 2 grunde.

I Aarhus ligger Besættelsesmuseet, hvor man kan opleve hvordan vores forhold til Tyskerne var under de 5 Forbandet år, fra besættelsen 9. April 1940, til befrielsen 5.Maj 1945. 

Og bagefter kan man tage på Die Kleine Bierstube, hvor man kan opleve hvordan vores forhold er til Tyskerne er i dag. 
www.kleine-bierstube.dk


 Måske er vi aldrig kommet til at elske Tyskerne, eller kalde dem vores venner.
Men vi har dog taget den tyske folkelighed til os, og det kan opleves i fuld flor på Die Kleine Bierstube i Aarhus. 
Her kan man kun høre Tysk musik, få serveret Tysk mad, og drikke Tyske øl med svære navne.
Men at de Tyske øl har svære navne er nu ikke helt skudt ved siden af, det rammer rigtigt når man begynder at kunne udtale navnene korrekt. For så er det nemlig på tide at gå hjem, for så har man drukket for mange øl. 

Alt hvad man skulle opleve i dag, hvor vi oven i købet har et flot forårsvejr, kan ikke lade sig gøre. Alt er aflyst og lukket ned, grundet Corona krisen. 

Det gør mig noget så urolig og bange, når nogle læger står i fjernsynet, og med glæde i stemmen og fortæller, når nu Danmark åbnes op igen på Onsdag, ved at sende de mindste børn ud i samfundet igen. At de ikke kan blive smittet, men at de kan blive smittebærer, og at det er det der er meningen, at de skal gå hjem fra skole og dagsinstitutioner og smitte deres forældre.
Det gør mig alvorligt bange, for hvem siger forældrene kan tåler at blive smittet ? Man har set at selv sunde og raske mennesker bliver hårdt ramt, og nogle endda dør.

Det er de samme læger der har udtalt vi er for få smittede i Danmark, de er besatte af tanken om flokimmunitet. 

Vi Danskere har virkelig været dygtige, og overholdt de regler der er udstæt. Det kan ses, hvor få vi er smittet og få dødstal vi oplever. Jeg er ganske sikker på, hvis vi fortsætter ad den vej, kommer vi flot igennem krisen og kan ånde lettet op og begynde livet igen, når krisen er overstået. 

Så er det uhyggeligt at hører på disse læger der siger vi er få smittede og de vil have flere af os smittet så vi kan opnå flokimmunitet. 
Disse Doktor Død typer har jeg ingen tillid til, jeg har langt større tillid til de læger der netop advarer mod flokimmunitet. 

For at opnå flokimmunitet skal 60 % af os smittes, rigtig mange vil dø for at opnå dette, og de vil dø forgæves og uden grund, fordi man ikke kan styre sygdommen. 

Det bedste vi kan gøre, er at fortsætte ad den vej vi nu befinder os på, hvor vi er sammen hver for sig, og passer rigtig godt på hinanden.
Lad os tage den helt med ro, til forsker og læger har opfundet den medicin og den vaccine der kan kurrer os. De er i fuld gang med at forske og afprøve medikamenter, og om nogle mdr.  måske først til Januar 2021, kan de afslører hvad de har opnået.
Tænk om vi til den tid har medicin og vaccine der kan slå Coronaen ihjel, og gøre den ude af stand til at angribe os mennesker, det er lige til en Nobelpris hvis det virkelig lykkes. 

Mette Frederiksen siger vi aldrig vender tilbage til det normale liv igen, det vil jeg gerne have uddybet.
Mener Mette der med, at vores værtshuse, restauranter, biografer med videre, for altid vil være lukket og aldrig genopstår ? Skal vi aldrig mere rejse på ferie, må vi aldrig mere mødes og samles i festlig lag  ?

Er I overhovedet klar over hvad det vil have af betydning, ikke kun økonomisk men i høj grad ligeså menneskeligt, hvis vores liv fremover blot bliver at: Gå på arbejde, spise og sove, og holde os helt for os selv i alle weekender og hver eneste ferie. 

Jeg er indstillet på jeg resten af 2020 skal sidde her hjemme helt alene hver weekend, og at jeg i hele min 3 ugers sommerferie, overhovedet ikke skal ud at rejse, ikke mødes med nogen ikke opleve nogle fester. Men blot i alle 3 uger, bare skal sidde her alene. 
Men jeg forventer Fandeme ikke at det er sådan her, resten af mit liv skal leves.
Jeg har en forventning om, at til foråret 2021, er lægevidenskaben så langt fremme, at de kan præsentere medicin og vaccine, så vi igen kan begynde at leve.
Så vi igen kan tage ud og møde hinanden, have et fællesskab, more os, og tage på en velfortjent ferie.