onsdag den 27. juli 2016

STAARUP HAANDBRYG

Mine 2 gode kollegaer Kim og Anette, inviterede mig med på en lille udflugt i går aftes.

                                          www,staarup.dk


Et par kilometer udenfor Skive, ud ad en smal landevej, ligger der et lille bryggeri: STAARUP HAANDBRYG.

I sommermånederne holder de åbent hus midt på ugen, hvor man må komme og hygge sig i haven. Der er opstillet borde og bænke, og et telt, samt en grill.

Man medbringer selv sin mad, og så køber man det man vil drikke hos bryggeriet.
For uden øl, fremstiller de også drikkeklare saftevand.

Selv om der var mange gæster i haven på denne lune sommeraften, var der ingen kø ved grillen. Så vi kunne tilberede al vores mad.
Da vi var færdig med at spise kunne vi få en rundvisning i bryggeriet, det er en nem rundvisning. Brygningen af øl foregår i 2 små rum, i en nedlagt kostald, og mellem tøj der hænger til tørre.

Ham som ejer bryggeriet var blot en almindelig lønmodtager der blev fyret og arbejdsløs, og tænkte at nu skulle der ske noget nyt.
Så i 2010 startede han Staarup Haandbryg, og det går så godt at ham og konen og en medhjælper kan leve af at brygge øl og fremstille saftevand.

De sælger deres produkter til specialforretninger og cafeer, og spisesteder, det er også muligt at tage ud til bryggeriet og købe sine øl.
Bryggeriet må jo gå godt, for de køre rundt i en helt ny BMW.

Jeg købte denne gaveæske, og de skal smages en aften jeg får tid.


















Ingen kommentarer:

Send en kommentar