torsdag den 29. maj 2014

THE SALVATION,

Så har man endelig en onsdag aften hvor man ikke skal gå i seng kl.19 fordi man skal op midt nat for at tage på arbejde, og hvad sender de så i fjernsynet ? Fodbold !!! FUCK.
Så er det en herlig ting man kan tage i biografen.

Jeg tog i biografen for at se den danske western:
THE SALVATION.
Filmen begyndte først kl.21.

Sidst Danmark producerede en western, hed filmen:
Præriens skrappe drenge.
En dejlig dansk western komdie man stadig kan more sig over i dag.

Men hvis du planter din mås i biografsædet med den forventning, at nu skal du grine din røv i laser, over The Salvation med danske Mads Mikkelsen i hovedrollen, må jeg desværre skuffe dig.
Der er kun gjort plads til et enkelt lille grin, ellers er filmen dyb alvorlig.

Filmen handler om en dansker der efter krigen i 1864 i Danmark flytter til Amerika, for at prøve lykken der.
7 år efter, ankommer  hans søn og kone for at leve sammen med ham.
Uheldigt nok, når de ikke at stave til AMERIKA, før de begge bliver dræbt.

Ovre  i Amerika er det tilladt at hævne den slags, og naturligvis bliver det hævnet, koldblodigt.

Det er en tæskefed western traditionel opbygget, så man sidder ikke og savner noget, man får alt det man forventer af en western.

Når du har set filmen til ende, må du give mig ret i at Mads Mikkelsen fandeme har større nosser end John Wayne.

søndag den 25. maj 2014

STEMMER PÅ MORTEN FLYVEMASKINE.

Det må nu være træls at rende rundt med et efternavn, som mange altid kommer til at stave forkert, og derfor i stedet kalder ham:
Morten Flyvemaskine.
Men manden hedder altså Morten Messerschmidt, og det er ham jeg idag stemte på til EU-valget.
For der er noget om snakken, Morten skal nok komme op ad bakken, og få succes nede i EU.

Dog stemmer jeg ikke 100 % på de EU-kritiske, for da de var samlet i onsdags på TV-News, syntes jeg ikke rigtigt Nej-siden argumenterede synderligt overbevisende for deres nej til patentdomstolen.
Så der har jeg stemt JA.

Jeg tror nu det er meget fornuftigt at kunne beskytte vores opfindelser, for vi Danskere er nu vældig opfindsomme.

Måske var det ikke os som opfandt den dybe tallerken, og vi får nok heller ikke skylden for hjulet.
Men tænk bare på de gæve Vikinger, som gjorde det forsøg at spæde honning op med alkohol, og så stod de med den herligste drik de kaldte Mjød.
Nogle 100 år efter forsøgte nogle vakse Vendelboer at produktudvikle Mjød, og istedet for honning puttede de blomster og frugter i alkohol.
Og så stod de med en drik de kalder Bjesk.
Og sørme om ikke de opfindsomme Vendelboer kunne overbevise de alkohol forskrækkede om, at Bjesk ikke skal drikkes fordi man skal blive fuld og festlig. For Bjesk er medicin der er sund for det gode humør og heldbred.

Nu om stunder er der stadig gode danske opfindelser der ser dagens lys, så naturligvis er det ganske fornuftigt, vi beskytter vores patenter. 

På et tidspunkt mener jeg vi skal gøre et forsøg på at komme ud af EU.
Se nu blot hvad der varmes op til i England, det EU-skeptiske parti har virkelig vind i sejlene, mon de inden for en overskuelig årrække vil forlade EU ?
Tænk så på, at Norge har aldrig været med og slet ikke har nogle planer om at blive medlem af EU.
Så syntes jeg Danmark skulle melde sig ud af EU, og så burde vi slå os sammen med Norge og England, så vi danner vores egen lille tre-enighed.

Der ligger det i det, at vi nærmest er i familie med hinanden. For 200 år siden tilhørte Norge Danmark, og de fleste Britere er et produkt af de danske vikinger.
Det ville slet ikke forbavse mig hvis en Gen-test viser at vi i virkeligheden på grund af en viril viking alle er familie med hinanden.
Vi må ikke ønske at få Sverige med i vores lille tre-enighed.
Altså helt ærligt ! Et land der helt seriøst kalder en kage racistisk.
Tænk om Sverige fik så meget magt og indflydelse så vi i Danmark ikke længere kan få en kagemand eller kagekone når vi fejre fødselsdag, fordi svenskerne opfatter sådan en kage som kønsdiskriminerende og racistisk.
Det kan vi ikke have !
Og når det kommer til humor, lad mig så høre hvor mange kender navnet på en svensk komiker ? 
Der bliver noget tavs, Emil og Pipi var da morsomme, siger I. Ja det står sløjd til, når vi kun kan huske nogle sjove svenske børn.
Når man så spørger om navne på norske,danske og engelske komikere, så kommer hænderne i vejret.
Endnu et bevis på vi passer godt sammen.
Vi skulle nu nok kunne klare os, uden et medlemsskab af EU, når bare vi står sammen.

lørdag den 24. maj 2014

TUR TIL TYSKLAND

I onsdags fik jeg reklameavisen fra Fleggaard i Tyskland og syntes de havde mange gode tilbud, så jeg besluttede mig til at tage afsted idag.

Der var et flot vejr og ikke meget trafik på vejene, så jeg kørte afsted i et roligt tempo. Ned omkring Skjern og Tarm, og til Ribe hvor jeg holdt tissepause.
Stor ros til Ribe, for at have et offentligt  toilet der ikke hørmer som et offentligt toilet, men er rent og pænt.

Så gik turen videre til Tønder, der er nu så hyggeligt i gågaden i Tønder på sådan en solskins dag.
Her lagde jeg vejen forbi "Det gamle Apotek", her har de ingen medicin på hylderne, men et stort og spændende sortiment af ting og sager man godt kunne tænke sig at eje.

Jeg fik købt denne Coca Cola serveringsbakke.
Og ved pølsevognen på Torvet, fik jeg et par gode bøfsandwich og en Cocio.

Så var det på farten igen, ned over grænsen til Fleggaard i Süder Lügum. Her var der masser af mennesker, så det tog sin tid, men vognen blev fyldt, det samme gjorde bilen.
Turen hjemover gik stille og roligt, med et enkelt stop i Ribe. Følte der var tid til en is og en kop kaffe.

Hjem og få tømt bilen.
Og så meget fylder dagens indkøb:
I undrer jer måske, men bodyshampoo, håndsæbe og tandpasta, er faktisk billigt i Tyskland. Så nu er jeg forsynet med dette sommeren over.

Da bilen var tømt, tog jeg på "Den glade Pingvin" i Struer, her bestilte jeg en omgang pindebøf og en fadøl. Tiltrængt oven på sådan en Tysklandstur.

søndag den 18. maj 2014

2 AFTNER I SWINGERKLUBBEN

Sad du bare til en familekomsammen i din Store Bededagsferie, vil du måske misunde mig. For jeg var i Swingerklub 2 aftner i træk, torsdag og fredag. Det var en hot oplevelse, jeg så absolut er nød til opleve igen.
Det kommer dog først til at ske i november, hvor jeg er så heldig at min fødselsdag langt om længe falder på en fredag.
Der har jeg bestilt efterårsferie, for det skal fejres med 2 aftner i træk i Swingerklubben.

Jeg fik ikke kun sex i Storebededagsferien, for når man tilbringer 2 dage i Vejle vil man ikke bare sidde ude på vandrehjemmet og fise den af, man skal da ud og opleve.

Torsdag aften inden jeg tog i Swingerklubben, gik jeg en tur i Vejle gågade. En livlig gågade med et stort udvalg af spændende butikker, men desværre også lidt for mange børn på løbehjul.

Jeg valgte at spise i SPISEGALLERIET.
www.spisegalleriet.dk
Det er lækkert og velsmagende mad man får serveret, og så sætter jeg pris på, at når man ønsker et glas rødvin til maden, tvinges man ikke købe hele flasken, man kan godt få bare et enkelt glas.

Fredag kørte jeg en tur til Jelling, ad de små hyggelige landeveje, hvor man virkelig får oplevet den smukke natur der omkranser Vejle.

I Jelling fik jeg set de berømte Jelling sten, det er måske det vigtigste område i Danmark, det var her navnet Danmark blev brugt for første gang, da de gamle Vikinge konger slog deres folder på egnen.

Jeg syntes det er trist man er tvunget til at opbevare stenene bag skudsikker glas, bare fordi venstreorienterede vandalister har den her bøvede holdning:
Jamen vi vil bare skade Dansk Folkeparti.
Det gør I lige præcis ikke ! For med hærværk af denne karakter og nedladende holdning til Danmarkshistorien, SKADER I jeres eget parti og STYRKER Dansk Folkeparti.


Fredag aften spiste jeg på Jensens Bøfhus.

Lørdag var det et farvel og på gensyn til Vejle, nu gik turen til Nordjylland, hvor jeg skulle besøge nogle gode venner. Med et stop ved Lagkagehuset i Viborg, da jeg lovede at give kage til kaffen.
Og så også et stop ved Mias Cafeteria i St.Binderup, hvor Dagens Ret var Wienersnitzel.

Jeg kørte hjem igen ved aftentid, jeg trængte til at komme hjem og få mig en god nats søvn.

lørdag den 10. maj 2014

JEG ELSKER THE KARDASHIANS

Da jeg stiftede bekendtskab med The Kardashians på TV-3, kunne jeg i første omgang ikke klare trykket af dem, syntes de lød som dukkerne Anne og Lotte.

Men nu har piben fået en anden lyd, og jeg stiller mig gerne op på en ølkasse og råber ud til folket:
"JEG ELSKER THE KARDASHIANS".

The Kardashians er en skør Amerikansk familie, som både er intelligente og forstår at smede medens jernet er varmt. De har en ret så provokerende humor, taler gerne højlydt og uartigt om sex.
Lige som alle andre familier kan de også have deres kontroverser, men de har alligevel så meget kærlighed til hinanden, at de også kan tilgive hinanden og sige undskyld, og finde sammen igen.

Men når man som jeg følger Kardashians hver eneste dag på TV-3, finder man ud af, de ikke er fejlfrie.

KIM.
Hun er yndig, men skifter mænd lige så rask som et spædbarn får skiftet ble.
Og det er jo nok ikke så forbavsende hvorfor det går så galt med hendes ægteskaber, hun er pigen mænd drømmer om og når drømmen bliver opfyldt går det op for mændende, at drømmen udvikler sig til et mareridt.
Alt handler kun om Kim, og hun koster en fandens masse penge.

KOURT. 
Eller Kurt som jeg kalder hende, for det må være surt, at leve sammen med hende.
Bare se den stakkel Scott som er hendes kæreste og far til hendes børn, han bliver tit frustreret og jeg har en tilbøjelighed til at forstå ham.
Kourt's mor Kris har nøglen til deres hjem, så de har intet privatliv for hun vader bare ind ad døren. Så de kan aldrig tage en bolletur midt på køkkenbordet, for pludselig står svigermor i køkkenet.
Kvinderne i familien behandler ham ikke særligt pænt, og omtaler Scott meget negativt.
Så engang imellem må han af med de ophobende frustrationer, det er bare trist og får de uheldige konsekvenser når han er fuld, så går det ud over andre.
Så kvinderne i familien bliver nød til at indse, at de bære en del af ansvaret for Scotts opførsel.

KLOE.
Hun er helt klart den smukkeste, med lange ben og rigtige kvindeformer er hun sgu dejlig erotisk. Og når hun så sender det der smil, uh ! Så får man lyst til at putte sig ind i hendes favn.
Se det ægteskab Kloe har med Lamar, det fungere. Det er fordi det ægteskab ikke kun handler om Kloe, og heller ikke kun om Lamar. Det handler om Kloe og Lamar, de elsker virkelig hinanden og har en gensidig respekt for hinanden. Bemærk så også de altid taler pænt til og om hinanden, og de giver hinanden luft og frihed.
Et ægteskab mange kunne lære af.

KRIS JENNER.
Hun er kvinden bag disse piger, deres mor og helt tydeligt chefen. Hun får 10 % af alle de indtægter pigerne tjener, og så er hun gift med
BRUCE JENNER.
Kris vil kun høre sine egne ord, og lytter slet ikke til hvad andre mener.
Tænk at Bruce har været gift med denne magt kvinde i 20 år, han forsøger altid at blive hørt og respekteret.
Han ynder at spille golf og lege med sin legetøjs helikopter, men altid alene. Manden har ingen kammerater, sikkert fordi han ikke må.
Det må nu være trist, altså jeg nyder da også at være alene. Men hans hobby burde han have lov at dele sammen med nogle kammerater.

Jeg vil påstå at Kardashians ikke kun er underholdning, de er også undervisning, thi man kan spejle sig i den familie.
Om jeg er misundelig ? Havde du spurgt for 10-15 år siden da jeg sad fordybet i gæld, da ville jeg have været misundelig.
Men idag hvor jeg er ude af min gæld, og har fået råd til at nyde at livet ikke kun er rudekuverter og tristhed, men også kan være en fornøjelse hvor man har lov at føle sig fri og smile. Ja da kan jeg ikke længere blive misundelig på The Kardashians.
Jeg behøver ikke at rejse til Boa Boa for at opleve en fest, bare se min rejse til København i Påsken hvor jeg spiste i Grøften i Tivoli, og drak øl på værtshuset PINDEN.
Det var lykken for mig, og en tur jeg gerne vil opleve igen. Men jeg kunne aldrig drømme om at blive gift med Kim eller være kæreste med Kourt.
Jeg foretrækker at leve som single, så har jeg min frihed og kan gøre lige det jeg har lyst til når jeg har lyst til det, uden at skulle stå skoleret og spørge om lov.

lørdag den 3. maj 2014

BILER & BABES I FREDERICIA

Se ! I Store Bededagsferien vil jeg opleve to aftner i træk i Swingerklubben, derfor ringede jeg til Vejle Vandrehjem. Og jeg kunne sagtens booke et værelse for to nætter, de ville sende en mail med oplysninger. I mailen stod jeg skulle betale hele beløbet forud, og tænkte det passer med idag, hvor jeg ville afsted til Bilshow i Fredericia.

På Vejle Vandrehjem fik jeg forklaret årsagen til man skal betale forud. Det er jo det der med de få der ødelægger det for de mange. Vandrehjemmet har oplevet folk der ringer og booker et værelse, og så aldrig dukker op. Derfor skal man nu betale forud, enten online eller bankoverførsel.

I Vejle spiste jeg morgenmad i Lagkagehuset. Det kunne godt se ud til man burde finde en dag, hvor man putter penge i sin tegnebog og tager på shopping i Vejle. Byen har en spændende gågade med gode butikker, og Bryggen. Ikke Bryggen med Linse, men butikscentret Bryggen.

Så var det videre til målet for min udflugt, Messecenter C i Fredericia, hvor der var Bilshow.

 Det blev til fire hyggelige timer, hvor jeg i fred og ro gik rundt og kiggede på de mange biler.
Biler var ikke det eneste at kigge på, der var også motorcykler
Og så var der babes.
Udendørs på en lukket bane blev der kørt racerløb. Den fik alt hvad seler og remtøj kunne holde, udover stepperne og sidelæns rundt i svinget.
Og så kunne man få lov at komme med som passager, jeg skulle ikke nyde noget.

Jeg fik handlet, og kom hjem med to fyldte poser. 3 nye modelbiler, så nu må jeg have mine nye røde hylder hængt op.
Jeg skal blot have fundet ud af, hvem der kan hjælpe mig.

Da jeg havde set det jeg ville, tænkte jeg, at nu kan jeg nå i Herning Centret og spise i Kina Buffeten.

torsdag den 1. maj 2014

EN DU ELSKER (filmanmeldelse)

Da jeg igår aftes tog i biografen for at se filmen:
"En du elsker", blev jeg noget overrasket over alle de kvinder der var taget i biografen på en onsdag aften.

De skulle også se filmen.

EN DU ELSKER, er så typisk en kvinde film, filmen er nemlig ret indholdsløs.
Sikkert derfor vi var under 10 mænd i en ellers fyldt biografsal.

Filmen rummer alt det kvinder syntes en film skal indeholde. 

En voksen datter der dukker op i sin fars liv, og han er et rigtigt dumt svin, et røvhul som forlod sin datter da hun var lille.
For han er pop/rock sanger, og følger sin karriere og lever det søde liv i USA. Men nu er han i Danmark for at indspille sin nye CD.
Så tropper hun op i hans liv med sin lille søn. Datteren er en karrierekvinde og enlig mor, som bliver nød til at sniffe narko for at få tingene til at hænge sammen.
Hun efterlader sønnen hos sin far, og så finder de hende død.

Så vil jeg ikke afsløre mere af handlingen, men vil blot sige jeg syntes filmen er lidt tynd.
Så det er ikke helt ligegyldigt hvem man overlod hovedrollen til.
Var det Niels Olsen, ville folk blot tro det var endnu en 
"Far til Fire" film.
Men det er den svenske badboy og skuespiller Mikael Persbrandt som har hovedrollen i "En du Elsker".
Og han er garant for at filmen trods alt ikke bliver alt for sukkersød.

1.MAJ

Idag er det d.1.maj, arbejdernes internationale kampdag. Så imorges tog jeg ud til 3F i Holstebro, hvor vores Statsminister
Helle Thorning Schmidt skulle holde første maj talen.

Hvordan Helle går klædt og hvilke tasker hun køber, rager ikke mig. Det er hendes personlige ret om hun vil ligne en der kommer ude fra syvende kartoffelrække, eller se ud som om hun lige har gået en catwalk til et modeshow.
Og når man kigger på arbejderklassen idag, kan man se vi ikke længere er så dårligt stillet, vi har også råd til at være velklædte.

Men den politik Helle Thorning står for bryder jeg mig ikke om, hun burde få sig et kontor nede i EU, og lad os så i Danmark få, en Socialdemokratisk Statsminister der vil føre Socialdemokratisk politik, i stedet for at føre Margrethe Vestagers politik.

Vi oplever alt for meget social uretfærdighed i Danmark. En flygtningefamilie kan få op til 85.000 kr. i etabelringsydelse, hvor meget kan en teenager der flytter hjemmefra få? Ingen ting !
Og en student, der må rejse til en større by for kunne gennemfører sine studier, får heller ingen hjælp, de kan ikke engang være sikker på at kunne få et sted at bo.

Og man kan se hvordan vores pensionister bliver behandlet, mennesker der gennem et langt liv har passet deres arbejde og betalt deres skat. Jeg siger ikke de burde bæres rundt i en guldstol, men jeg syntes nu nok der skal være råd til, de kan nyde livets efterår.


Jeg har længe været i tvivl om hvor jeg skal sætte mit kryds ved næste Folketingsvalg. Jeg har en frygt for hvis Dansk Folkeparti og Venstre kommer til magten, at det kan få katastrofale følger.
De taler jo om at sætte vores lønninger ned, og så er jeg bange for de gule fagforeninger skal få mere magt.
Det er IKKE den vej det skal gå.
Hvis vi skal gå ned i løn og de gule fagforeninger får mere magt, vil det ramme vores velfærd, og vi vil alle få ringere levevilkår.

Det bedste er jo nok, at stemme på Socialdemokratiet ved næste Folketingsvalg. Men det kræver Helle Thorning Schmidt forstår vinket med vognstangen, at hun må forlade sin taburet og rejse ned til EU.
Og så skal vi have os en ny Statsminister.