søndag den 28. oktober 2018

OKTOBERFEST PÅ IRISH PUB.

Her små 2 mdr. før vi klæder os ud som nisser og Julemænd og koner, klæder vi os ud som Tyskere. Med andre ord, er det sæson for OKTOBERFEST.

I går var der Oktoberfest på Irish Pub i Vinderup, prisen for at deltage var 250 kr. Og jeg ville naturligvis deltage, i festen.

Samme fremgangsmåde som altid når turen går til Vinderup, op og med toget en time før festen blev skudt i gang. Så kunne jeg lige nå at få en øl på Vinderups nye værtshus; Den Gyldne Dame. Det virker nu også til at være et hyggeligt sted, at hænge ud.

Kl.17:30 blev dørene åbnet på Irish Pub, der var pyntet festligt op og så var der arrangeret en DJ.
Han kunne finde al den musik der gør en Oktoberfest festlig, en masse Tysk umba umba musik, men også de gode gamle Dansk Top hits og Grand Prix hits, og lige lidt Amerikansk country og en dusk heavy rock.

Med i prisen var der mad, en orn'lig Wiener Børge med hele griseriet til, det er noget der mætter.

Da vi havde spist var der nogle sjove konkurrencer, jeg deltog i den første. Her var vi en flok der skulle konkurrere mod hinanden, bl.a. løbe ud efter WC papir, og den frække, lokke en pige med op på scenen ved at holde fast i hendes BH. Den var sjov også fordi pigerne var med på ideen, og ikke tog det for mere end det er, en leg. 

Vi skulle så udpege de næste deltagere til den næste konkurrence, her skulle de danse The Støvledans from the Julekalender.
Og i den sidste konkurrence som jeg deltog i, skulle vi have 4 tamponer i munden i mens vi drak en øl. 

Da det blev midnat måtte jeg med toget hjem, nu er Sommertiden overstået. Så jeg skulle hjem og have urene stillet tilbage til normal tid. 





søndag den 21. oktober 2018

NU HAR JEG NUTELLA I HUSET.

Så fik jeg endelig købt Nutella. 

Personaleforeningen "Hønsegården" på HK Scan i Vinderup (fjerkræslagteriet), arrangerede en indkøbstur til Tyskland. 100 kr. for at komme med på turen der fandt sted i går, jeg kunne hoppe på bussen i Struer.
Kl.8 kørte vi af sted, og da vi nåede frem til Shell tanken i Korskro, skulle vi have morgenmad.

Med i prisen var der rundstykker og kaffe, og en lille skarp til halsen, så vi lige kunne skåle med hinanden.

Det kom også til at passe med chaufførens køre/hviletids regler, og da de var overholdt kunne vi komme videre.
Turen gik nu til Dorfstrasse i Aventoft på den anden side af grænsen ved Tønder.
Og da vi kun var 20 tilmeldte til turen kunne vi få lov at handle stort ind, vi kunne alle få lov at købe op til 12 rammer øl/sodavand + alt det andet. 
Så meget havde jeg ingen planer om at købe, jeg gad ikke at komme til at slæbe på kassevis af øl og sodavand. Øllene vil jeg alligevel aldrig få drukket, da jeg aldrig har gæster. 
For jeg skal tage hensyn til min nabo har et barn, og derfor kan jeg ikke holde fester i mit eget hjem, og derfor har jeg aldrig gæster. Uden gæster kan det ikke betale sig at have øl hjemme, sodavandene kunne jeg nok få drukket, men jeg drikker nu ikke flere sodavand end jeg har råd til at købe hos Løvbjerg i Struer. 
Jeg havde derfor besluttet hjemmefra, jeg ikke ville købe mere end jeg kunne have i en bærepose, jeg fik nu alligevel fyldt 3 poser.

Men først ville jeg have noget at spise. Jeg har nu altid brugt at gøre som alle de andre, handle ind først og spise bagefter. Og hvor er det træls man så skal stå i en lang kø for at få noget at spise, og være nevøs for om når at komme med bussen.
Så i går gjorde jeg det anderledes, spiste først. Og det var ikke nogen dum ide, for medens alle andre var inde at handle gik jeg hen til pølseboden hos Calle, og det var til at komme til med det samme, og jeg fik den Tyske nationalret Karrypølse, skyllet ned med en Dansk klassiker en Cocio. 

Både hos Calle og hos Fleggaard fik jeg købt en del
chokolade, og nogle flasker sprut.

 
På grund af de manglende gæster er det heller ikke noget jeg får drukket, jeg kan heller ikke tage flaskerne med ud til dem jeg skal besøge, de har jo selv været i Tyskland og handle.
Men sprut har en længere holdbarhed end øl, og det pynter jo at have stående. 

Vi fik 3 timer at handle i, så da jeg var færdig kunne jeg sætte mig og nyde en kølig øl i en lune efterårssol, inden turen gik hjemover igen.

Da vi kørte derned kørte vi ad den kendte rute ad landevejen, men hjemturen sagde chaufføren, at nu kører vi ud og tager motorvejen. Der kan man køre fra Sønderjylland og lige til Holstebro, det tog ikke så lang tid før vi var hjemme.
Først skulle nogle læsses af i Holstebro, og så os fra Struer, inden han skulle til Vinderup og Skive med de sidste. 

Da jeg havde fået mine varer losset ind i min bil tænkte jeg, skal jeg køre omkring Mc.D efter aftensmad ? Nej ! I stedet gik jeg over på Skipperkroen og fik mig en omgang Pindebøf.

Og så var det også hjem og slappe af.

Og nu har jeg Nutella i huset, det fejrede jeg i morges ved at køre ud til den gode Bager Max i Holstebro efter rundstykker, og så hjem og sidde og hygge mig med Go' Morgen Danmark. 






lørdag den 20. oktober 2018

GIN SMAGNING PÅ IRISH PUB.

Fredag aften var der på Irish Pub i Vinderup, Gin smagning.

Jeg havde tilmeldt mig, og aftenen skulle begynde kl.18.

Lige som sidst der var Gin smagning på Irish Pub i Vinderup, var det igen Trine fra Vin forretningen i Herning som  skulle lede os igennem denne aften.

Denne aften havde Trine taget sin mor med, da hun gerne ville opleve sin egen datter optræde. 
Moren fik som sin datter klapsalver og en fin velkomst, og vi mænd kunne ikke lade være med at uddele roser, da moren er lige så sexet som sin datter.

Der sad nogle stykker der syntes Trine taler for meget og for længe, og spurgte om ikke vi snart skulle drikke. De blev lige sat på plads af det øvrige publikum, for handlede en Gin smagning kun om at drikke, kunne pubben jo lige så godt bare holde Happy Hour og sætte flaskerne på bordet, og lad folk drikke til de ligger i hegnet.
Men en aften som denne handler ikke om at drikke sig fuld, det er en aften der handler om at præsentere et spiritus produkt, hvor man skal smage på varerene, men også hører historien om denne spiritus. 
Og det har Trine virkelig styr på, og på en interessant og intelligent måde med et gran humor i blandet får vi hele beretningen om Gin.
I hvilket årstal Gin blev opfundet, hvordan det bliver produceret og ikke nok med det, så kender hun også producenterne. Og har producenten en hund, kender hun endda også racen på hunden og hundens navn.

Vi skulle smage på 6 forskellige Gin, og efter nummer 3 holdt vi en spisepause, hvor vi fik smørrebrød.

Og så videre med de 3 sidste Gin, det var slut omkring kl.22.

Sidst der var Gin smagning, fandt jeg ud af jeg aldrig bliver Gin fanatiker. Derfor tog jeg med denne gang for at se om jeg har ændret mening.
Nej det har jeg ikke, det ligegyldigt om jeg får den ren, med isterninger, eller Tonic. Jo jeg kan drikke en enkelt Gin, men fandeme heller ikke flere. Der er jeg mere til en Whisky, og selvfølgelig Rom & Cola.

Marius skulle komme og optræde, jeg nåede at høre lidt af hans optræden. Jeg skulle nå toget hjem kl.22:45, da jeg Lørdag morgen skulle tidligt op og med på en Tysklandstur.

Og denne Tysklandstur kan I læse om i morgen, her i RYGERKUPEEN. 






torsdag den 18. oktober 2018

SORG PÅ BUNNY RANCH.

På Twitter har jeg en profil, hvor jeg er i kontakt med nogle af Verdens smukkeste og frækkeste piger, der i blandt også flere af pigerne fra Bunny Ranch i Nevada. 

Normalt gør de piger altid Twitter til en fest, men i går var der sorg på Bunny Ranch.

Dengang jeg oprettede en profil på Twitter var det for at få flere læsere til Rygerkupeen, men jeg fandt hurtigt ud af at Twitter er frisindet i forhold til Facebook. Hvis du viser din bare numse på Facebook, ryger du ud, men på Twitter optræder pigerne uden censur helt nøgen, og de må også vise porno.
På Facebook er der sommetider piger der viser sig frem med bar hud, og gerne vil være frække, men de tør ikke når det kommer til stykket. Du må for alt i verden IKKE søge deres venskab, og du må IKKE dele deres billeder. Man må faktisk helst ikke vide, at de er der. 
Pigerne på Twitter er helt uden hæmninger, og de vil meget gerne være venner, og du skal følge dem og helst dele deres billeder med andre, på Twitter kaldes det Retwit (RT). 

En dag inde på Twitter fik jeg kontakt med en pige der præsenterede sig som Sexarbejder, og fortalte hun arbejder på Bunny Ranch i Nevada.
En rigtig sexet pige med langt rødt hår og en yndig lille numse, og så hedder hun Alice. Og så har hun sit eget radioshow hun kalder "Coffey with Alice" der bliver sendt i USA hver torsdag formiddag, hvor hun provokere Amerikanerne med frække sexhistorier.

Det første hun spurgte mig om var om jeg ville komme og besøge hende, da forklarede jeg hende, at jeg bor ovre i Europa i et lille land der hedder Danmark i en lille by der hedder Struer. Så hvis jeg nogensinde skulle have en chance for at besøge hende, skal jeg være så heldig at vinde i Lotto. Men så lover jeg også, at jeg kommer og besøger Alice. Så det er vores aftale, at hvis jeg vinder i Lotto, skal jeg straks tage til Nevada og komme ud på Bunny Ranch og så skal Alice og jeg, have en hel nat sammen. Ind til da, er vi bare venner. 

Når man er venner med Alice, får man også kontakt med mange af de andre piger på Bunny Ranch, de ønsker også at være venner. 
Jeg fik endda også stifteren og ejeren af Bunny Ranch, Dennis Hof som ven. 
Så det var virkelig en stor sorg i går da jeg kom ind på Twitter og pigerne på Bunny Ranch fortalte, at Dennis Hof er død, da kunne jeg ikke holde tårende tilbage for det kom som et chok. I Mandags holdt de en kæmpe fest i anledningen af Dennis Hof's 72 års fødselsdag, og Tirsdag morgen fandt de ham død. 

Dennis Hof skabte med Bunny Ranch en kæmpe succes, ikke blot for egen skyld, men i sandhed også for pigerne.

En af de goder ved at kende pigerne er, at de ikke er bange for at fortælle hvem de er og står gerne ved hvad de laver, og de fortæller dig om livet som Sexarbejder og om at være på Bunny Ranch.
Alle pigerne på Bunny Ranch er frie og selvstændige piger, ingen af dem er tvunget ud i prostitution, de har alle selv henvendt sig på Bunny Ranch fordi de ønsker at arbejde der som Sexarbejder.
Og de er frie, nogle arbejder 4 dage om ugen og holder 3 dage fri, andre arbejder i 3 mdr. og holder fri 1 måned, det bestemmer de fuldstændig selv.
En vigtig ting er også, som Alice fortalte mig hun sagde : Hvis du nogensinde kommer herover, må du aldrig gå alene i byen i Las Vegas, for kommer du alene er du det lette offer. Men ude på Bunny Ranch, der kan du komme alene. Du kan sætte dig og få noget lækkert at spise, gå i baren og få en øl. Deltage i vores fester, og gå i seng med en pige. Der sker dig ikke noget vi passer på dig, for på Bunny Ranch er det trygt at være, både for pigerne og deres gæster. 

Det er også grunden til jeg syntes det er så sørgeligt at Dennis Hof er død, og jeg kan slet ikke lade være med at tænke på pigerne.
Nu står de uden en ledelse, så hvad skal der nu ske, lukker Bunny Ranch ?
Eller det værste, at den kriminelle underverden har råd til at købe ranchen og så sætte billige piger der er tvunget ud i prostitution til at arbejde der ?
Så er eventyret for alvor forbi, så er der ingen der har lyst til at komme der.

Mit håb er, at pigerne har den styrke der skal til for at kunne stå sammen om at drive Bunny Ranch videre i Dennis Hof's ånd, så det for altid vil være stedet hvor både pigerne elsker at være Sexarbejdere og kunderne elsker at være gæster. 




søndag den 7. oktober 2018

LYSERØD LØRDAG.

Brysterne skulle i går støttes med en god kampagne, og i den anledning og den gode sags tjeneste, var jeg reglementeret påklædt.

Der var flere steder arrangeret LYSERØD LØRDAG, bl.a. på Det lille Apotek i Struer, hvor Vibsen stod bag baren fra kl.14 til midnat. For hver drink hun solgte røg der en femmer i bøssen, og kromutter ville fordoble det indsamlede beløb.

Det blev en hyggelig Lørdag eftermiddag på kroen, hvor man sad og drak Rom & Cola. Og så fik man tømt pungen for mønter der røg i bøssen i håb om man altid kan bevare brysterne sunde og raske. 

Vores altid festlige Københavner Perry kiggede forbi, men han skulle også nå forbi de andre vandhuller.
Jeg skulle også videre, en tur ud til Vinderup.

Jeg skulle lige et hurtigt smut på Irish Pub i Vinderup, jeg blev  for et par uger siden spurgt om jeg har lyst til at være med i deres Spareforening, jamen hvorfor ikke ? 
Jeg er med i den på Skipperkroen i Struer, men kan godt få råd til også at være med i den på Irish Pub. 

Og nu jeg var i Vinderup, kunne jeg snuppe Dagens Ret på Nørregades Køkken, som var Dansk bøf. 

Så hjem til Struer igen, og op på Det lille Apotek, hvor de nu var klar med en i dagens anledning nyopfunden drink.
Pink drink !
Lad mig sige det på denne måde, smagen var nu ganske god, men man kunne godt nøjes med en, og bag efter gjorde det godt, at få munden skyllet med Rom & Cola. 

Og nu var det tid for mig at gå hjem, ikke fordi jeg var blevet fuld, men fordi
Lørdag d.6. Oktober også var dagen hvor TV-2 fejrede 30 års fødselsdag, og dette show ville jeg ikke gå glip af.

Det var et ganske godt show, de der havde strikket sammen. 




lørdag den 6. oktober 2018

GIESTGIVER GAARDEN PHØNIX.

I Holstebro Posten havde jeg læst at Giestgiver Gaarden Phønix i Holstebro, fejre 150 års jubilæum, og i den anledning servere de en tre-retters menu til den fornuftige pris; 250 kr.

Jeg ringede derud og spurgte om man også kan bestille bord, når man kun kommer 1 person ? Ja da ! Fint, så bliver det Fredag d.5.Okt. kl.17:30.

For en sikkerheds skyld og hvis nu aftenen skulle gå hen og bliver sjov, tog jeg toget til Holstebro. 

Som var det noget meget lækkert mad jeg fik serveret. 
Først var det laks på ristet rugbrød og sennepsdressing.

Så gammeldaws kalvesteg med brune/hvide og franske kartofler, prutteløg (perleløg), asier og en lækker brun sovs.

Og til dessert: Herregårds æblekage.

Bagefter tog jeg på Bierstube, men jeg orkede ikke at være der. Jeg fik en enkelt øl og så tog jeg hjem til Struer.

Her tog jeg på Skipperkroen, for at putte penge i Sparebøssen, og få en god nat bajer. Og så gik jeg hjem i seng.