søndag den 29. april 2018

KUNSTEN AT TAGE PÅ IRISH PUB I VINDERUP.

I ugens løb gik jeg og planlagde, at jeg i weekenden ville en tur på Irish Pub i Vinderup.
Så læste jeg, at Lørdag d.28.April, kommer Sussi og Leo og optræder i gågaden i Holstebro. Hvordan barbere man den ged ? 
Ind og kigge på Rejseplanen, sørme jo, den ged kan barberes. Så kan man lige så godt, gøre dagen festlig. 

Hvis dagen skal være festlig må dagen indledes med en god begyndelse, kl.11 tog jeg toget til Holstebro for jeg ville have en god frokost. 

Jeg valgte at besøge Rådhuskælderen, og der var til at få et bord.
Jeg bestilte en stor fadøl og en iskold snaps, kun en enkelt til min frokost.
Og så bestilte jeg, Pandestegt fiskefilet, og Bøf med spejlæg.

Det er længe siden jeg har fået Bøf med spejlæg, for den herreret kan man ikke få i Struer. I Struer kan du få alt der begynder med P, pølser, pommes frites, pasta, pizza, og du kan også få en fiskefilet, men her har dyret været en tur i den store frituregryde.
Sådan gør de ikke i Rådhuskælderen, her bliver den mad du bestiller lavet på gammeldags maner, derfor går der et pænt stykke tid før du får din mad. Det er så til gengæld værd at vente på. 

Og det er ikke dyrt prisen er overkommelig, jeg kom af med 247 kr.

Da jeg var færdig med at spise, var det blevet tid til at opleve Sussi og Leo optræde på Store Torv. 
Sussi og Leo er med på den turne der hedder Gang i Danmark, og på denne lørdag har de optrådt i flere Danske byer, og da de var færdige i Holstebro, gik turen til Hvidovre. 

Sussi og Leo er mine idoler, og jeg har oplevet dem mange gange. Jeg nåede at opleve dem da de optrådte i Skagen, og senere da de åbnede deres eget værtshus og hotel i Frederikshavn. Så har jeg gennem årene oplevet dem mange andre steder. 
Meget kan man mene om Sussi og Leo, men ingen kan tage fra dem, at de fandeme kan sætte gang i en folkelig fest. På denne regnvåde lørdag eftermiddag i Holstebro, fik de publikum til både at synge med, hoppe på stedet, og danse. 

Så tog jeg på Bierstuben, hvor jeg hyggede over et par af de gode dyre øl. Det kom til at passe med, jeg skulle op til banegåden og med bussen til Vinderup.

Her nåede jeg frem til mit mål, en hyggelig aften på Irish Pub i Vinderup.

Her var en rigtig god stemning, og værten syntes ikke der var nogen grund til at folk skulle tage hjem og spise.
Der blev tændt op i grillen, og snart var der pølser med brød, og pasta og kartoffelsalat.
Så går man ingen steder, men bliver hængende.

I løbet af aftnen faldt jeg i snak med mange sjove mennesker, bl.a. fik vi talt om at når VI ELSKER 90'ERNE , kommer til Holstebro igen i år, er det noget vi skal af sted til.
Jeg fortalte at i år vil jeg have billet til V.I.P området, der står man i tørvejr, og de har egen bar og ikke langt til toilettet. Jamen der vil de også stå i år.
Det kan jo være det går sådan, at vi lige så godt kan følges ad til Vi Elsker 90'erne.

Til midnat var jeg nød til at sige god nat og tak for i aften, jeg skulle nå det sidste tog hjem.
Hjemme i Struer, fik jeg en godnat bajer på Limfjordskroen. Og så var også ud og få fat i en taxa og hjem i seng.

Det var fandeme en hyggelig lørdag, en sådan lørdag vil jeg snart arrangere igen.







fredag den 27. april 2018

ST.GEORGE & CAFE LARSEN.

En af de goder vi bør holde fast i aldrig må forsvinde, er alle vores skønne Helligdage. At der er lejlighed til at holde fri, og have tid til at opleve andet end bare lige at køre til og fra arbejde. 

I går på St. Bededag kørte jeg en tur til Havet, ud til Strandingsmuseet St. George. 
Et museum der bygger på den historiske beretning om det gode skiv St. George, der Julenat i 1811 sank ud for den Danske Vestkyst, hvor ved det meste af besætningen druknede, og kun ganske få overlevede. 
For at kunne forstå hvordan en ulykke af denne art kunne indtræffe, får man fortællingen om Vesterhavet Nordsøen, at det er et Hav man ikke lige bider skeer med.

Strandingsmuseet St. George er et rigtig spændende museum at besøge, men sørg for at have rigtig god tid.
Der er meget at kikke på, og ikke mindst at læse. Der er film der kan være nødvendige at se, lige som der er flere bænke hvor du skal sætte dig ned og høre  de historier der bliver fortalt. 

Og så er der også den politiske del, hvor man er blevet tvunget til at omskrive virkeligheden.
I Danmark griner vi ofte af  Svenskerne fordi de har omskrevet Pippi Langstrømpe af politiske årsager. I Danmark er vi lige så åndsvage, fordi nogle forbandede kællinger ikke kunne tåle denne skålesang.

Pippi Langstrømpe er kun fiktion, så det kan man uden videre ændre på, eller samle bøger og film og brænde hele lortet hvis man en dag skulle få den åndsvage tanke, at hele eventyret om Pippi ikke længere må eksistere.

Men at ændre på den historiske virkelighed, ting og begivenheder der virkelig har fundet sted, er en ganske anden sag.
Her bør man stå stærk og stejl og forklare de forbandede kællinger, at hvis man skal give publikum et indblik i hverdagen og livet ombord på sådan et skib, og give os en forståelse af de her søfolk, hvad var de for nogle mennesker. Så kan man ikke bare ændre på virkeligheden, så skal historien fortælles korrekt.
For det går hurtigt op for en , at det ikke var nogen ferie de her søfolk var på. Det var et hårdt arbejde og en barsk hverdag, og den mad der blev serveret var ikke engang noget man kunne glæde sig til, man spiste kun af nødvendighed for at overleve.
Så det siger sig selv, at sådan nogle ubehøvlede sange og ord, den rå mandehygge, var den nødvendige glasur der gav sammenhold og styrke til at gøre livet ombord lidt mere muntert. 
Lige som sportsfolk nu om dage synger om Store Patter i omklædningsrummet, uanset om de synger om store patter ovenpå en sejr eller et nederlag, skal de da have lov til det. 
Men her er det jo kvindernes forbløffende evner til at latterliggøre sig selv, spiller ind. Man syntes jo nok der er kampe der må være vigtigere at kæmpe en kampen om hvad man må synge på et skib og i et omklædningsrum.
I det hele taget og dybest set, rager det slet ikke kvinderne hvad der bliver sunget og talt om, på steder hvor de slet ikke er til stede. 
Ud over at fortælle om St. George, fortæller museet også om hvordan Havet omkring os, ser ud i dag.
Det her ligner kunst, men det er det ikke. Det er affald, samlet op på strandene og ude i Havet.
Havet flyder med affald, affald kan vi nu engang ikke undgå det producere vi hver eneste dag, både i industrien og i hjemmet, til hverdag og til fest. 
Men vi er nød til at finde en effektiv løsning på hvordan vi bliver bedre til at sortere og skaffer os af med vores affald så det ikke ender som en miljøkatastrofe i Havene omkring os.
Se, det er en kamp der er langt vigtigere at kæmpe, end kampen om hvad man må synge og sige ombord på et skib, og i et omklædningsrum. 
Da jeg havde set det jeg ville, kørte jeg til Lemvig, da jeg ville et tur på Cafe Larsen.

På Skipperkroen i Struer ville de en overgang forsøge at stjæle kunder fra Cafe Larsen i Lemvig, ved også at servere Flæskesteg om fredagen. Og den Flæskesteg de serverede på Skipperkroen i Struer, var faktisk rigtig god. Men der gik nu ikke længe før røgen i den pibe gik ud.

Så nu er Cafe Larsen i Lemvig atter, det eneste sted i hele Vestjylland, hvor man kan få Flæskesteg om fredagen. 
Sådan ser det ud, det er hvad du for 66 kr. får serveret på Cafe Larsen om fredagen.
2 flotte møre og saftige stykker kød, sprød og saltet sværd, franske kartofler og rødkål, kartofler og en velsmagene brun sovs i den rette tykkelse som vi Jyder sætter pris på.

Man bliver i godt humør af at få serveret mad, der smager så godt. 







PETER SORT BAND PÅ BUBSI.

I Struer var der i går, Open By Night. Det måtte jeg ned og deltage i, for en sikkerheds skyld lod jeg bilen blive hjemme, i tilfælde af man skulle få lidt for mange øl.

Til Open By Night skete der ikke noget historisk stort, det tror pokker. Vejret holdt sig tørt, men der blæste en hel pelikan så man gik og skuttede sig. 

Man havde til denne aften åbnet en Outlet butik, og her fandt jeg disse tre skjorter der blot kostede 100 kr. pr. stk.

Den Danske Viking RASMUSSEN som skal repræsentere Danmark ved Eurovision i Lissabon, kom og optrådte i Gågaden.
Efter at have overværet hans optræden overvejer jeg, om ikke man i år skal se Melodi Grand Prix. For jeg er ret sikker på, Rasmussen kunne gå hen og vinde. 

Da Rasmussen var færdig med at optræde, skete der ikke så meget mere. Så jeg kunne nå at spise en flæskestegsburger ved denne Street food vogn, og få en øl.
Og så tog jeg på Bubsi.

Inde på Bubsi skulle der være livemusik, fra kl.18. Det var PETER SORT BAND, som skulle optræde.

Det sjove ved Peter Sort Band er, at her kan du følge med i, hvordan øl påvirker din dømmekraft.
Når de har fået deres instrumenter opstillet og går i gang med at optræde, kan man ikke lade være med at spekulere på, om de har gået til sangundervisning hos Sussi & Leo.
Men okay på det tidspunkt, har man just lige fået knappet den første øl op, så man giver dem lige en chance. 

Når man begynder at syntes de er nu slet ikke så tosset, den er lige i vinkel, så er øllet begyndt at virke. 

Når du så når til det punkt hvor du udbryder: Hold Kæft hvor er de gode. Så er det på tide at gå hjem, for så har du fået for mange øl. 

Peter Sort Band skaber en god fest, hvor de driller deres publikum og de kan tåle vi også driller dem. De kommer med mange gode bemærkninger, også dem fra den uartige skuffe. De synger de sange man ikke kan lade være med at synge med på, så samlet set får man 3 timers god underholdning. 





søndag den 22. april 2018

DET LILLE APOTEK.

Mine veninder spurgte mig, om ikke jeg kom til Forårs fest på Det Lille Apotek ?
Jo det kunne da godt være, så jeg fik mig tilmeldt. En 3 retters menu og en øl til maden, kun 150 kr.

Det var i går festen fandt sted, og den lille kro var fyldt med glade mennesker, og mange som man har kendt igennem mange år.

Maden havde de fået udefra og det var en virkelig flot menu, forretten var salat af en art.
Hovedretten var oksekød og kalkun med spicy kartofler, det smagte alt sammen godt.

Inden desserten kom på bordet, skulle der så foregå en selskabsleg. Vi blev delt op i 7 grupper med 5 personer i hver, og 1.halvleg skulle en fra hver gruppe stille sig op.
Vedkommen skulle nynne en melodi, som dem i gruppen så skulle gætte. Kunne man ikke gætte sangen, måtte de andre grupper byde ind med et svar. Min gruppe gættede rigtigt et par gange.
2.halvleg stillede jeg op for min gruppe, men det var ikke sang. I stedet skulle vi tage nylonstrømper over hovedet, og så spise en flødebolle igennem nylonstrømpen.
Sikke et griseri det medførte, ingen kunne, bagefter var der kø ved håndvasken så vi kunne få os nettet inden 3.halvleg. 

3.halvleg skulle vi gætte hvilke firmaer de forskellige reklameslogans stammer fra, her var min gruppe helt suveræn. Så vi gik faktisk hen og vandt hele konkurrencen.
Vi regnede med det var et øl kort man kunne vinde, men det var sørme en hel æske chokolade til os alle. Det var en flot præmie at få overrakt.

Og så kom desserten på bordet. Rabarbergrød med knuste markroner.

Så ville tøserne hjem, det passede mig meget godt.

Jeg smuttede et smut på Stoppestedet.
Det var ikke en fest aften, men blot en afslappet aften. Men ham den farlige Captain med cola til, fik jeg nu et par stykker af.

Til slut var jeg på Skipperkroen og få en god nat øl, og så var tiden inde til at få en Taxa og komme hjem i seng.





søndag den 15. april 2018

EN DÅSE TIL MINE VIAGRA PILLER.

Fredag morgen begyndte med, jeg skulle ud til Peugeot i Holstebro, og have byttet om til sommerdæk.

Så omkring tanken og få bilen tanket og vasket, så den kunne være klar til eftermiddagens køretur.

Jeg skulle til Hem og hente min gode kollega og kære veninde Anette, da hun var blevet inviteret sammen med mig, på weekend hos mine gode venner Mona & Claus i Trustrup.
Trustrup, det er en lille by man fiser igennem når man kommer fra Aarhus og skal til Grenå. 
Vi skulle nu hverken over Aarhus eller ud på motorvejen, for det gider jeg sgu ikke. Vi kørte ad den vej jeg kender bedst, ud til varmeværket i Viborg, også til Randers og ud til Elvis museet, igennem Mørke, og så ned på motortrafikvejen, og så lander man i Trustrup.
Hos Mona og Claus blev vi budt velkommen, og i mens kartoflerne kogte, kunne vi nå at få en velkomst øl. 

Fredag aften hyggede vi os med god mad og der røg da også et par drinks ned i løbet af aftnen. 
Men da vi ville have noget ud af lørdagen, blev det ikke så sent før vi gik til ro. 

Lørdag morgen stod vi op til en lækker brunch, og bagefter foreslog Mona, at vi kørte en tur til Ebeltoft, og så kunne vi spise frokost i deres campingvogn.
God ide, så vi smuttede af sted. 

Gågaden i Ebeltoft må godt nok være træls at være fodgænger om vinteren når der er faldet isslag, for det er toppede brosten. Men på en lun forårsdag som nu i lørdags, er det skide hyggeligt, at shoppe i Ebeltoft. 

I denne gågade ligger en rigtig spændende butik; Mols Bolsjer.
Der måtte jeg ind og kigge, i den butik har de meget andet end bare bolsjer.

Her fandt jeg disse flotte metaldåser, jeg har tænkt mig at benytte til mine Viagra piller.
Jeg ser sådan på det, at når nu det er en nødvendighed at tage en Viagra pille inden jeg skal i seng med en kvinde, gider jeg altså ikke at skjule det. Så kan man sgu ligeså godt gøre det med stil, i min optik ser det noget mere stilfuld ud, at have sine Viagra piller i en flot metaldåse, frem for i en krøllet papæske fra Apoteket. 

Jeg fandt andre brugelige ting som denne termokande. 
Men jeg fandt også noget der gør, jeg bliver nød til at komme igen.
Det kommer til at passe med, Mona og Claus har inviteret mig ud i deres campingvogn i Kristi Himmelfart weekenden, der er stor biludstilling på campingpladsen netop i den weekend.
Så kan jeg smutte en tur ind til Mols Bolsjer lørdag formiddag, for de har Disney figurer i porcelæn, og hvor er de flotte. Jeg vil ikke købe dem alle sammen, det vil nok blive for meget af det gode. Men der er et par stykker der passer perfekt til mit hjem. 

Vi fik fat i noget smørrebrød, og kørte så ud til campingvognen hvor vi hyggede os en times tid.

Så hjem igen til Mona og Claus, hvor vi igen fik lækker aftensmad.
Og så blev vi festlige, og smuttede på værtshus.
Trustrup's eneste værtshus Madam Mim.

Det er nogle specielle typer der kommer der, men alligevel sidder man og slapper af for det er sgu ret sjovt. Og så øl priserne, i Struer koster en øl 22 kr.
På Madam Mim i Trustrup koster en øl 18 kr., så det blev hurtigt sjovt at være os.

I dag var det tid at sige farvel, Anette og jeg skulle hjem igen. 













fredag den 13. april 2018

NYE SKO, ØL OG BBQ BEN I HOLSTEBRO

I går fik jeg lyst til en tur på Bones, det er efterhånden også længe siden jeg har været der. Jeg klikkede ind på hjemmesiden, og fik bestilt bord til kl.17, på Bones i Holstebro.
Jeg fik ikke brugt så mange penge da jeg i weekenden var i København, så kunne jeg lige så godt se, om der var noget at bruge de penge på, nu man tog en tur til Holstebro.

Jo der var noget at bruge sine penge på, hos Skokjær i Nørreportcentret fandt jeg disse sko der før har kostet 800 kr., de var sat ned til 400 kr.

Længere nede i gågaden fandt jeg denne røde jakke hos Din Tøjmand, til 200 kr.

Så nu vil jeg have ryddet ud i alle de gamle jakker og sko jeg ikke længere bruger, de ryger i en sæk og i tøjcontaineren. 

Nu var der tid til en øl jeg fik på Fox and Hound, vejret var så godt at man kunne sidde udendørs og nyde sin øl.

Nu var klokken nær de 17 jeg måtte videre, på Bones tog jeg den store tur ad Route 66.
Den menu består af 3 flotte stykker kød, dertil fik jeg bagt kartoffel, all you can eat salat & softice, samt en fadøl. 

Det er virkeligt godt mad de laver på Bones, her kan Jensens Bøfhus jo slet ikke være med. 

Min lille Torsdags tur til Holstebro, rundede jeg af på Die Bierstube med endnu en øl.
Det kom lige til at passe med togtiderne, så jeg kunne komme hjem og komme i seng. 








tirsdag den 10. april 2018

FARVEL KØBENHAVN.

Nogle siger: At ude er godt men hjemme bedst. Men hvis nu man hygger sig så godt i København, er det jo ikke lige frem det der hjemme man savner. 

Men der var intet at gøre jeg måtte bide i det sure æble, og i dag tage afsked med København.

Da jeg stod op og efter et bad, tog jeg i Lagkagehuset og fik min morgenmad. Så hjem på hotellet og få min kuffert pakket, og få tjekket ud.
Bussen hjem til Struer kørte først kl.13, så jeg nåede i Dalle Valle til en Frokost buffet til 89 kr., og en cola til. Så kan man da holde sig mæt hele vejen hjem, og den søde servitrice gav jeg drikkepenge. Det blev hun i vældig humør over,
og spurgte hvor jeg skulle hen ? Jamen jeg var på vej hjem til Struer igen, hun fortalte at kun kommer fra Bornholm. 

Min forlængede weekend fra i fredags til i dag tirsdag, boede jeg på Ascot Hotel.
Dette hotel vil jeg stærkt anbefalde og ønsker også at bo der igen, næstegang min tur går til København.
Bare gå ind på Hotel.dk, der får du et ophold på Ascot Hotel i København, til den samme pris og de samme betingelser, uden morgenmad som du for et ekstra beløb kan vælge til, som på CabInn. 
Men der er en stor forskel, Ascot er et luksus hotel, og så ligger det lige i centrum. Du har alt indenfor overskuelig rækkevidde: spisesteder, Tivoli, biograf, musiksted, værtshuse, natklub, banegården, busser, taxa, og snart Metroen direkte fra Rådhuspladsen. 

På Slaget 13, kørte Flix bussen fra København. En dejlig rolig transport hele vejen til Holstebro, kun med stop i Odense og i Herning. 
Undervejs havde jeg tid til at kigge i mit ur.
Mit nye Samsung ur har mange funktioner, som bl.a. Skridttæller der har sat det mål jeg skal nå 6000 skridt om dagen. Om jeg når alle de skridt i hverdagen aner jeg ikke, da uret blot ligger herhjemme og er slukket.
Men min Københavnertur er uret helt i Hopla over, og viser gule smilyer. 
Til Erotik Messen i lørdags gik jeg 8928 skridt, det svarer til 6,07 km.
Min tur på Bakken i søndags, gik jeg 17960 skridt, det svarer til 12,62 km. Og i går hvor jeg blot gik en tur i København, gik jeg hele 20536 skridt, det svarer til 13,75 km.
I alt med i fredags og i dag, har jeg gået 61847 skridt, det svarer til en Maraton: 42,5 km. 

Bussen køre desværre ikke længere end til Holstebro, der var vi kl.17:20, så det passede lige med jeg kunne nå toget hjem til Struer kl.17:36. 
Og så nåede jeg alligevel på Skipperkroen hvor tirsdags menuen i dag var: Boller i Karry.
Det var nu meget hyggeligt, at hilse på dem man kender.

Det sjove er, at for nogle år siden var jeg med på Beer Walk i Aalborg, hvor jeg fik det bette glas med hjem som et minde om dagen.
I søndags var jeg på Bakkens Beer Walk, som de kalder Øltour, men ideen er jo den samme. Der fik jeg også det bette glas med mig hjem.
Så nu har jeg begge glas.





mandag den 9. april 2018

MØGFIN MANDAG I KØBENHAVN.

Som er det skønt at vågne op på sådan en mandag i København, og vide at lige nu er mine kollegaer på Fjerkræslagteriet i Vinderup begyndt arbejdsdagen. Så jeg kan lige stå op og tisse, og så sove tre timer mere. 

Jeg snuede til kl.7, stod op tog et bad, og da morgenens ritualer med Facebook og Twitter var overstået, gik jeg om til Lagkagehuset, og fik min morgenmad.

Sådan en herlig mandag med solskin, passer mig møg fin. 
Jeg tog på en stille og rolig slentre tur på Strøget, omkring de små sidegader og hitte ud af hvor man skulle shoppe senere, og hvor man skulle spise frokost.
Helt ud til Nyhavn, lige til man ikke kunne komme længere med mindre man vil falde i vandet.
Nu var klokken nået der til, hvor man kunne tillade sig at drikke en formiddags bajer.
Jeg fandt et listigt sted hvor de har øl fra Skive, en dejlig iskold Hancock.
Det er lige sådan en dag man nyder at være alene af sted på eventyr, særligt når man kigger på dem der går forbi. De mænd der er i selskab med kvinde, har sikkert lyst til en øl, men det må de ikke få på en mandag. Og de der har både en kvinde og et barn på slæb må da slet ikke, de tør end ikke spørge eller foreslå det. Så man får nogle sure blikke, når man sidder på en mandag formiddag og offentligt drikker en stor fadøl.
De skulle lige vide hvad deres sure blikke gør, de gør, at en øl smager meget bedre. 
Jeg fandt et godt sted at få min frokost, tomatsuppe og fiskefilet. Desserten tog jeg på La Glace, hvor der for engang skyld var til at få et ledigt bord. Jeg fik et stykke af Karen Blixen kagen, og en lille kande kaffe.

Faraos Cigarer, er en butik jeg ofte er gået forbi og stået og kigget ind ad vinduerne. I dag havde jeg råd til besøge butikken og købe noget.

Faraos Cigarer er en særdeles spændende butik at besøge, forretningen spænder over 3 butikker, og vist nok også en fjerde. De har specialiseret sig i alt inden for tegneserier/ film, og cult film.
Kunderne man møder er hovedsageligt drenge i alle aldre, her kommer ikke ret mange kvinder/piger, fordi de har den mening at de gamle tegneseriefigurer er sexistiske.
For eksempel Obelix, at den store fede mand gør kur til slanke piger, det er sexistisk. 
Og lille uskyldige Tintin som aldrig har været i seng med en kvinde, han gør ikke engang kur til nogen, han er sørme både sexistisk og racist. 
Og hvad med Anders And og Andersine ? De flirter med hinanden, men har aldrig lagt æg sammen. Anders er onkel til tre drenge, og hun er tante til tre piger. Og ingen af dem er ruget ud af Bedstemor And's æg. 

Jeg fandt disse figurer, mange vil nok sige at Betty Boop ikke hører hjemme hos Asterix og Obelix. Men I kan nok se at Obelix er ret så interesseret, og Asterix er klar med festmenuen. Kun en er sur, feministen. 

Jeg havde gået og tænkt på, om jeg skulle tage i Grøften og spise til aften. For Tivoli har åben, så det kunne være hyggelig.
Men jeg har fået en del øl i løbet af dagen, og godt at spise til frokost. Så jeg syntes alligevel det ville blive lidt for dyrt, først at skulle betale 100 i entre til Tivoli, og over 200 kr. for mad + en øl.
Jeg nøjes med at tage i Dalle Valle, 129 kr. for en buffet. Så jeg venter med en tur i Tivoli, til en anden god gang.










søndag den 8. april 2018

DET ER SOMMER DET ER SOL DET ER SØNDAG.

I GUDER hvor er det dejligt at holde fri fra hverdagen, og vide man nu holder ferie. 
Derfor tog jeg i dag, en tur på Bakken.

Jeg havde set inden jeg tog hjemmefra, at der er åbent på Bakken, og tænkte på hvis jeg skulle derud, hvad skal jeg så opleve ?
For nogle år siden var jeg med på den berømte Beer-walk i Aalborg, hvilket var en festlig begivenhed.
På Bakken har de en oplevelse magen til, de kalder ØLTOUR, men ideen er nogenlunde den sammen. 

Det blev så min plan, at hvis jeg skulle have en Søndags tur på Bakken, skulle jeg på ØLTOUREN.

Da jeg ankom til Bakken, gik jeg straks til Info hytten, hvor jeg fik købt hele pakken, der består af et lille glas, og et kort over de 8 beværtninger man skal besøge.
Inden der skulle hældes øl i halsen, skulle jeg have min frokost.
Det siges at hvis ikke man har fået en bøfsandwich hos OSCARS BØFBAR, har man ikke været på Bakken. Og der må nu være noget om snakken, for det er nogle virkelige gode bøfsandwich der serveres, med bløde løg og alt det andet kræs.
Og så var det tid at få begyndt øl turen, der fandt jeg hurtigt ud af det Fandeme er en skide god ide med den øltour på Bakken.
Nu er øl priserne på Bakken ikke ligefrem priser der får din tegnebog til at græde, det er helt normale værtshuspriser. Men ovenpå en kold vinter og en Påske hvor vejret lige skulle Fuck Up, og vi så endelig kan synge med på hittet fra Far til Fire : Det er Sommer Det er Sol det er Søndag, kan det nu godt blive dyrere end tegnebogen lige havde regnet med. Så er denne Øltour til 119 kr. lige sagen, med glassets størrelse bliver man måske ikke fuld som en Allike, men man får fugtet ganen, og holder humøret højt på hele turen. Og som et ekstra plus, for du oplevet hele Bakken. 

Nu jeg var derude var jeg omkring Korsbæk, hvor Misse og Fru Møghe var ude at nyde solen.
Og jeg var en tur i Nisseskoven hvor der står et flot og rank Juletræ.
Af de 8 værtshuse på Bakken som jeg skulle besøge, skulle jeg også på ØLGOD.
Oppe på scenen stod ham her, han ikke bare ligner Flemming "Bamse" Jørgensen, han synger også som Flemming "Bamse" Jørgensen. Og sikke en fest han skabte på sådan en Søndag eftermiddag.

I år hopper Bakken med på bølgen med at holde åbent op til Jul, og i den anledning byder ØLGOD på Julefrokost. Prisen er 999 kr. men så er det også All Inclusive, Stor Julebuffet, samt fri bar med øl, vin, spiritus, vand, samt kendte navne på scenen som f.eks. Gry. 

Når jeg kommer hjem til Struer og fortæller om denne Julefrokost, er jeg udmærket klar over jeg bliver mødt med ordet NEJ !!
Så skal man hører på at det er for dyrt og for besværligt, og vi har børn og dyr, så det er nemmere at gøre som man plejer.
Skal jeg opleve denne Julefrokost, må jeg tage af sted alene. Det er jeg sgu også klar til, og så få endnu en fed weekend i København.
Da jeg var kommet igennem de 8 værtshuse og ØLTOUREN var forbi, sluttede jeg min dag på Bakken af på den HVIDE HEST, med stegt flæsk med persillesovs.

Og da jeg var tilbage i København, ville jeg have en slut af øl på The Old English Pub. Tænk sig, der var Happy Hour på en søndag aften. En time med øl til halv pris.
Og da jeg gik forbi Axeltorv Bodega, var der livemusik med et Jazz band, der spillede Papa Bue.
Det er det der gør jeg drømmer om at vinde i Lotto, tænk at vinde så mange penge at man aldrig mere skal på arbejde, flyttede jeg straks til København. 
Herovre kan man virkelig opleve, at det er sjovt at være single.