søndag den 26. april 2015

PÅ RÅDHUS CAFEEN I STRUER

Jeg tog en bette tur i byen igår aftes, først på Rådhus Cafeen, hvor Dagens Ret var fiskefilet med nye danske kartofler og persillesovs, det smagte ikke værst.
Så ind på Skipperkroen, hvor der var Påskebryg til en 10'er, og tilbage til Rådhus Cafeen, hvor der var livemusik.

Jeg vil ikke fortælle så meget om min aften i byen igår, ikke andet end jeg fik smag for SMÅ SURE.
 Jeg plejer normalt at holde mig fra at drikke shots, for jeg har dårlig erfaring med at Gajoler smadre maven.
Men så igår aftes fik jeg smagt Små Sure, de smager som navnet antyder, sure.
Men de smadre ikke maven, så dem kan jeg godt hugge et par stykker i mig, når det skal være festligt.

Jeg vil vente med at fortælle om den bytur jeg skal på, på fredag d.1.Maj. Der bliver der helt sikkert lidt mere kød på køllen, at fortælle om.
Ude på Humlum Camping, holder de en fest dag med hundesjov. Og i den anledning, har de inviteret Linse Kessler.
Så når Bryggens Bedste Blondine kommer til Humlum, må man hellere komme derud og møde hende.

Og når jeg vender tilbage til Struer, er der 1.Maj fest på
Rådhus Cafeen fra kl.17:00
Det er med helstegt pattegris, og livemusik + overraskelser.
Så jeg tror vi kan se frem til en festlig fredag.

fredag den 24. april 2015

NIKITA KLÆSTRUP

Dengang Lene Espersen satte sig på ølkassen, stemte jeg på De Konservative (C) Jeg syntes det var et frisk pust. Desværre fik mange kaffen galt i halsen, og de røde feminister blev dybt forarget og skældte ud, og vattede mænd uden egne meninger gemte sig bag de røde feminister hvorfra de pegede fingre af Lene Espersen, og kaldte hende, den talende kavalergang.
Men Lene Espersen er ude fra Hirtshals, og er vant til stormvejr og gyngende grund, så hun var ikke sådan at bide skeer med. Lene stod fast på sin ret til, at klæde sig efter eget valg. Og på denne konto vandt hun alligevel en del respekt.

Jeg fandt ud af, at som lønmodtager med fast arbejde, er det ikke nogen dum ide at stemme på Liste C. Faktisk var der flere punkter, hvor jeg var mere enig med De Konservative, end dem som jeg måske burde stemme på.

Og nu har partiet fået en ny provokerende kvinde, hun hedder Nikita Klæstrup .
Hun har vundet min sympati.

For en måneds tid siden, læste jeg en i en artikel i 
MORGENAVISEN JYLLANDS POSTEN, om Nikita Klæstrup hvor man blev oplyst om forskellen på De Blå Feminister som hun tilhører, og De Røde Feminister.
De røde feminister mener ikke en kvinde kan tænke selv, så derfor er de nød til at tage magten over hende, og bestemme hvad hun må tænke og drømme om, og hvilke mål hun skal have i livet, og de vil også bestemme hvordan hun må gå klædt.

Men de blå feminister vil gøre kvinden fuldstændig fri, og hun må selv bestemme over sit liv, og hvad hun vil vælge.
Om hun vil være hjemmegående husmor, eller have foden under eget bord som direktør. Så skal man respektere at det er hendes valg.

I mine ører lyder de blå feminister langt mere seriøse end de røde feminister, de vil sætte folk fri, mens de røde vil holde folk fanget i en benlås.

Jeg vil håbe at De Konservative opstiller Nikita Klæstrup til Folketinget til det kommende valg, partiet har hårdt brug for hende. Så vil de kunne vise, at de er et moderne Borgerlig parti.
Og helt sikkert, jeg stemmer på C.

lørdag den 18. april 2015

NÅR PORNO BLIVER FOR PÆN

På Scor.dk hedder jeg Lars Lummer, og der er jeg medlem af nogle loger hvor formålet er, at møde hinanden. Da det foregår på et værtshus, sker der naturligvis ikke noget uartigt.
Jeg har været med i Aarhus, Randers, og i fredags var det så i Aalborg.
Da jeg holder ferie i denne uge, tog jeg derop i torsdags.

Jeg valgte at bo på Cabinn, og da jeg havde fået mine ting båret op på værelset, og havde været i bad, ville jeg ud at finde noget at spise.
Jeg gik gennem gågaden, og da jeg nåede til enden kunne jeg pludselig se hvor jeg var. Her har jeg jo været før, da jeg for nogle år siden var med på Beerwalk.
Jeg fandt om til Klostercafeen, hvor jeg fik chili con carne, og en kold fadøl.
På vej tilbage til hotellet, holdt jeg et par øl pauser på et par af byens pubber.

Jeg stod tidligt op fredag morgen, og gik hen til bageren i gågaden. Her kan man sidde og spise sin morgenmad.
Og så gik jeg en lille morgen tur, hvor jeg fandt en hurtigere vej fra pubberne og hjem til hotellet.
I stedet for at skulle gå igennem gågaden, skulle jeg blot følge vejen ved havnen, så kommer jeg lige hen til Cabinn.

Da klokken slog 10 og butikkerne åbnede, begav jeg mig ud på endnu en gå tur, ville se alle gågaderne. Der er virkelig meget at kigge på.
Og så fik jeg endelig besøgt den lille butik med alle plakaterne.
Her fik jeg købt et par billeder, og denne Tintin pose, som ikke kan fås i andre butikker.

Inden på Scor.dk er jeg også medlem af et par frække loger, bl.a et par pornobiografer.
En af dem ligger i Aalborg, den ville jeg besøge fredag eftermiddag.
Det var noget af en lang gå tur for at komme derud, men det blev nu en morsom oplevelse.
Man går ind i en sex butik, hvor man betaler 50 kr., og så går man ind i biograf lokalet.
Her mødte jeg en pige der satte sig lige ved siden af mig, og hun var der af samme grund som jeg, vi skulle have stillet vores nysgerrighed. Hun var vaks klædt på, kun iført en lille kjole og et par sko, for som hun sagde: Hvis nu filmen skulle være god, skulle vi ikke spilde tid på at trække mere tøj af hende end det var nødvendigt.
Men det var nu godt nok en lang film, hvor vi blev enige om, vi ville få mere ud af at kigge på nogen som graver kartofler op, og så var der noget at glæde sig til, når kartoflerne var skrællet og kogt.
Der er nogle små kabiner, hvor man også kan se pornofilm. Det er meget trangt hvis man skal stå to derinde, men så kunne hun gå om på den anden side af væggen, hvor der var boret nogle huller i væggen.
Der kunne hun med sine hænder lege med min pik, men jeg kunne desværre ikke gøre noget rart ved hende, vi gjorde ellers et forsøg. Og jeg vil vædde et klap i måsen på, at det så fuldkommen åndsvagt ud, at jeg lå der på knæ, og pressede min mund ind i det bette hul, og forsøgte at nå hendes fisse med min tunge. Det lykkes ikke særligt godt, det eneste vi fik ud af det var, at jeg fik ondt i næsen og mine knæ. Og hun fik ondt i sine knæ og ryg af at stå, så jeg kunne komme til.
Så altså, der var ikke nogen af os der fik en orgasme. Men vi fik begge en skør Gøg & Gokke oplevelse ud af pornobiografen.
Vore veje skiltes igen, for sådan er det i en pornobiograf. Der kan man mødes tilfældigt, men man oplyser aldrig sit navn, og man følges ikke ad ud.

Nu var klokken blevet så mange, at jeg snart skulle til fest.

Først skulle jeg have noget at spise, og kort afstand fra Cabinn ligger en smørrebrøds cafe.
www.hosh.dk

Restauranten er opkaldt efter Isidor Henius, der i 1838 kom fra Polen til Danmark, hvor han var med til at modernisere sprit brænderierne.

For pokker noget lækkert smørrebrød de servere. Jeg fik 2 stykker, en med fiskefilet der var to smørstegte, og så et stykke med lun flæskesteg, samt en cola og snaps.

Og så skulle jeg afsted til festen, der foregik på en pub.
Det blev en alletiders hyggelige aften, hvor jeg fik en del nye bekendtskaber.

tirsdag den 14. april 2015

DANMARKS FOTOMUSEUM

I sidste uge så jeg et indslag i TV Midt/Vest, om Danmarks Fotomuseum der har til huse i Herning, og som er lukningstruet. 
Det gav mig ideen til dagens udflugt.
Politikerne i Herning vil spare Fotomuseet væk, hvor har de så tænkt sig, at gøre af de mange værdifulde genstande museet rummer ?
Det koster en flad 50'er i entre, og for dette lille beløb får man en stor oplevelse.
Her får man hele historien om fotografiet, hvordan man opdagede hvordan det kunne lade sig gøre at skabe et billede.
Man kan blandt andet se, Verdens første fotografi.
Og så er der udstillet fotografiapparater lige fra dengang man skulle være mange om at transportere det, og til idag hvor de er så små at de kan bæres i en lomme.
Og så er vi sikkert mange der stadig husker, et mørkekammer. 

Og så er der de billeder man kan diskutere udfra hvilken politik holdning man har.
Billedet af den frie vestlige kvinde, der frit kan udtale og udstille sig.
Og så hende her.
Som Venstrefløjen kæmper for, ikke må opnå de samme friheder som den vestlige kvinde.

Jeg syntes det er en skam hvis Danmarks Fotomuseum bliver tvunget til at lukke. Jeg håber at byer med en større forståelse for kultur vil overtage museet.

søndag den 12. april 2015

HOTEL RANDERS

Igår skulle jeg afsted til Loge fest i Randers, og lagde vejen forbi Benta's Cafeteria udenfor Skive.
Her fik jeg en bøf med spejlæg, og en Hancock Cola.

I Randers skulle jeg finde vej om til Hotel Randers.
Sidst jeg var til fest i Randers, boede jeg på vandrehjemmet.
Det er såmænd udemærket, men for kun 400 kr mere, får man altså et langt bedre værelse på Hotel Randers.
Hotellet har til huse i gågaden, så jeg fandt en P-plads i nærheden hvor det blot koster 20 kr. at have sin bil holdende et døgn.

Der var et pragtfuld forårsvejr, så da jeg havde fået mine ting båret op på mit hotelværelse, gik jeg en tur i gågaden.
Fandt et sted hvor jeg kunne købe en soft ice, og bagefter en bar hvor jeg fik mig en dejlig kold fadøl

Da jeg havde spist og været i bad, skulle jeg om til værtshuset, hvor festen skulle foregå.
Og lige som sidst vi var samlet, foregik festen i kælderen.
Men denne gang var det med et alletiders tilbud.
En hel flaske spiritus og 8 sodavand, samt en gulvspand fyldt med isterninger, kun 300 kr.
Det kunne ikke betale sig at lade være, så det var hvad det kostede mig at deltage i den fest.

Vi havde en skide sjov aften, så jeg glæder mig til næstegang vi skal feste i Randers.

Jeg kom hjem idag, og fik min kuffert pakket ud, men allerede på torsdag, skal kufferten pakkes igen.
Der skal jeg til Fredags Bar i Aalborg, men da jeg nu holder en uges ferie tager jeg til Aalborg på torsdag.
Og det er fordi, at inde på Scor dk, er jeg blevet medlem af en Pornobiograf, og den biograf har jeg valgt jeg vil besøge på torsdag.

lørdag den 11. april 2015

BENT FABRICIUS BJERRE I MUSIKTEATRET I HOLSTEBRO

For et stykke tid siden kom jeg tilfældigt forbi Musikteatret i Holstebro, og der så jeg, at Bent Fabricius Bjerre skulle optræde der, fredag d.10.April. Så jeg drejede ind og fik købt en billet.
Igennem mange år, var mit højeste ønske at opleve Victor Borge live, men jeg nåede det ikke.
Så da TV-2 fejrede Bent Fabricius Bjerres 90 års fødselsdag, sagde jeg til mig selv, at så må det være ham jeg skal nå at opleve live, før det bliver for sent.
Så det kunne jo ikke passe bedre end det netop var igår, hvor jeg gik på en uges ferie, at Bent F Bjerre, skulle optræde i Holstebro.
Han var ikke alene på scenen, han havde også Trine Pallesen med, og de græd . . . . . ! Ikke Bent og Trine, men det er navnet på den trio de havde med på scenen, som kalder sig.
De Græd.

Nu var det først kl.20 at de skulle optræde, så jeg var først forbi RÅDHUS CAFEEN i Struer hvor Dagens Ret var Rullesteg.
Det er flere år siden jeg har smagt Rullesteg, og da de fandeme er gode til at lave mad på Rådhus Cafeen, levede menuen fuldt ud op til mine forventninger. Virkeligt lækkert, alene den gode brune sovs.

Og så var det afsted til Musikteatret i Holstebro.

Det var en superb koncert jeg der fik oplevet, med Bent F Bjerre, Trine Pallesen, og De Græd.
Bent fortalte anekdoter om sine mange sange og melodier, og hele sit lange liv i musikbranchen. Bent F Bjerre, begyndte allerede som 5 årig at komponere musik.

Hvis man hører Bents sange i radioen, tænker man tilbage til dengang man som barn sad søndag eftermiddag sammen med sine forældre og lyttede til Giro 413 . Dengang syntes man de sange var noget træls, man ville hellere høre Shu-Bi-Dua.
Men når man så oplever Bent F Bjerres sange og melodier live, får man et helt andet syn. For det er jo sange og melodier, der er smukke, levende og nærværende. Og man bliver klar over, at det er musik der ikke bare skal krølles sammen og smides væk som om de bare var skrevet på bagsiden af en brugt pizzabakke.
Det er musik der hører til den danske kultur, og derfor er vigtig og værd at bevare, så man langt ude i fremtiden stadig kan være i stand til at hører en af Bent Fabricius Bjerres fine melodier.

Jeg er glad for jeg endelig fik oplevet Bent Fabricius Bjerre live, og håber da at jeg når at opleve ham en gang til, hvis han nu skulle komme til Holstebro en anden gang.

mandag den 6. april 2015

9.APRIL

Sammen med min gode kollega Anette var jeg igår eftermiddag, i biografen for at se filmen:
Filmen der handler om, hvad der skete d.9. April 1940.
Det var den dag Danmark blev besat af Tyskland, og en lille flok Sønderjyske soldater på cykler, forsøgte at bekæmpe de tyske tropper.
De kæmpede bravt men måtte snart sande at fjenden var for stor, og når Danmarks Regering samtidig i radioen, fortalte Danskerne at de skulle holde sig i ro og ikke forsøge at angribe Tyskerne, jamen så kunne de ikke gøre så meget andet end at se sig slået og trække sig tilbage.

Man siger at den der ikke kender sin egen historie, er dømt til at gentage den. Derfor er det ikke bare en god film men også en vigtig film, man bør tage i biografen for at se.

Da d.9. April 1940 var en kendsgerning og Danmark var besat, kom der efter 5 forbandede år en 5.Maj i 1945 hvor Danmark blev befriet.
Vi bliver nød til at sande, at hvis der igen kommer en ny 9.April, kan vi ikke læne os tilbage og tro, at der så vil komme en ny 5.Maj. Kommer der en ny 9.April, er løbet kørt, så vil det Danmark vi har kendt gennem 1000 år, for altid være forandret.

Vi SKAL stå op for Danmark, og gøre det klart at Danmark er et Kristent land. Vi har religionsfrihed, hvilket betyder vi acceptere og respektere retten til selv at vælge hvilken religion man ønsker at Tro på, og man har også en ret til slet ikke at Tro på noget som helst.
Det betyder at din Religion aldrig får indflydelse på vores fremtid og tanker, og hvordan vi har valgt at livet i Danmark skal være.
I Danmark har vi Demokrati og Ytringsfrihed, her skal man kunne leve i fred uden at frygte for sit liv og sin førlighed, og man skal altid tør rejse sig op og sige sin mening.

Det var iøvrigt meget hyggeligt, at have Anette med i biografen. Vi gav den fuld gas med cola og popcorn, og så sluttede vi vores lille eftermiddags komsammen af med, at spise en Kina buffet henne på Restaurant Orient.

søndag den 5. april 2015

FEST I AARHUS

Inde på Scor.dk, er jeg blevet medlem i nogle af de loger hvor der er en mulighed for at tage med til fest, og møde nye mennesker.
Festerne foregår på et værtshus, så derfor sker der ikke noget frækt overhovedet, men derfor betyder det absolut ikke, det er kedelige fester.

Igår lørdag deltog jeg i en fest i Aarhus, hvor jeg var i selskab med nogle mennesker jeg aldrig har mødt.

Et gammelt ordsprog siger: Man skal ikke gå over åen efter vand. Men det er man nød til, hvis man vil med til denne fest.
For ganskevist kan man nemt komme med til en eller anden fest, men ikke lige så god og vellykket som denne fest.
Festen foregår på en bar, som  vi denne aften har får lov at give et andet navn, Pirat bar. Og mellem kl.19:30 og 21:30, har vi baren helt for os selv. Hvor der så er øl, drinks og cocktails til fornuftige jyske priser.

Vi var samlet 100 personer til denne fest, nogle har mødt hinanden før. Men det betyder ikke, at vi nye bliver holdt uden for fællesskabet. 
Så selv om man står lidt genert og føler sig en anelse kejtet, bliver man taget så varmt imod, så man hurtigt glemmer at være genert.
Der var aftenen igennem en rigtig god stemning, det ligger helt fast at jeg er parat til at deltage i en Pirat fest igen.

fredag den 3. april 2015

FA BAR STRUER

Igår aftes var jeg til åbningsfest på FA Bar i Struer.

FA Bar mener jeg at vide, er Struers ældste værtshus.

For mange år siden, længe før jeg blev født, hed det K-13. Da kunne man også leje et værelse, og der boede min far, og det var også her han mødte min mor.

Senere fik værtshuset nye ejere, og fik et nyt navn LANTERNEN.
Så da jeg blev teen ager og gammel nok til at tage i byen som 18 årig, da elskede jeg at komme på Lanternen.
Det var et hyggeligt ældre ægtepar, som ejede værtshuset. Og stamkunderne var; slagteriarbejdere, fiskere og jernbanefolk.
Og så kan jeg huske ham den gamle mand der sad i et hjørne og spillede på sit orgel. Pæn var han ikke at se på, og så var han en tørstig sjæl, men han var sgu så rar.
Dengang var der ikke nogen gode toiletforhold, det var blot et lokum ude på opgangen, hvor de tykke damer skulle bakke ind. Og det var ikke altid der lugtede så rart på det lokum, men dengang var det ikke noget man tog så højtideligt, det var bare ud og slå en streg og så ind og drikke videre.
Desværre gik det ældre ægtepar bort, og så kom der nye ejer, og der blev bygget om. På et tidspunkt, var det en af mine veninder og hendes kæreste, der var ejer af Lanternen.
Men de kunne vist ikke få det til at løbe rundt.

Senere blev det til et diskotek, og fik navnet DIXIE, her var der strip-tease hver torsdag.
Det var i den periode hvor Stripperkongens piger, viste deres babser i bedste sendetid på TV. Så det var jo populært at tage på DIXIE og se pigerne smide tøjet.

 Idag hedder det så FA-BAR , og ejes af en pige jeg kender. Så naturligvis havde jeg en lille værtinde gave med.

Det er blevet et rigtigt flot værtshus, ude i opgangen er der lavet garderobe. Her står en pige som jeg kender, og det koster en rund tyver, at hænge sin jakke hos hende.
Og nu er der lavet ordentlige toiletforhold, både for mænd og damer, nede i kælderen.
Selve krostuen er utrolig flot, med lys i baren, og plads til at danse. Og der er opsat en rygekabine, så dem der ryger ikke skal jages ud på gaden når trangen kommer over dem.
Og så har FA Bar som det eneste værtshus i Struer, fået fat i den nye Vodka ZING, som ovre i København skulle være en meget dyr Vodka.
På FA Bar koster en hel flaske Zing Vodka 600 kr. incl. 6 flasker vand til.
Jeg købte en enkelt 2 cl., med en cola til, lige for at smage om man skulle hive 600 kroner op af tegnebogen.
Hm ! Det må være flaskens form der gør at denne Vodka skulle være så dyr, for smagen, jamen altså, jeg kan sgu ikke smage om der skulle være så stor en forskel på denne og alle de andre Vodka'er.
Så jeg holder mig til Rom & Cola.
Med åbningen af FA Bar, er Struer gået hen og er blevet en god gå i byen by.
Jeg kan stadig godt li' at tage til Aarhus, hvor jeg går på Der Kleine Bierstube, og Hos Anders.
Men det er kun en gang eller to om året jeg er på disse kanter, og sådan bliver det også med Holstebro.
Jeg vil foretrække at gå i byen i Struer, hvor mine 3 stamværtshuse er:
SKIPPERKROEN, RÅDHUS CAFEEN, og FA BAR .