tirsdag den 29. marts 2016

HOS LÆGEN

I mange andre byer mangles der praktiserende læger, det gør der ikke i Struer.
Vi har fået en del nye læger i vores nye lægehus, der ligger på havnen. I nye lækre lokaler og med en flot udsigt, men så mange læger i en lille by som Struer?
Det er jo nok planen, at de skal dække det meste af Regionen.

Og så er det læger der yder en fin service, de giver sig god tid til deres patienter. Så jo, vores lægehus skal nok blive populær.

For en måned siden var jeg hos lægen fordi jeg har en træls kløen i mine bryster, jeg fik en recept på en tube creme.
Cremen skulle jeg bruge 2 gange dagligt og så holde en pause, for at mærke reaktionerne.
Og i dag, skulle jeg så til kontrol hos lægen.

Når jeg bruger cremen falder der ro over mine bryster, og når jeg holder pause vender kløen tilbage.
Jeg talte så med lægen om, at jeg har hørt om mænd der får fjernet deres bryster. Så drastisk mener lægen dog ikke vi behøver at gå til værks, jeg skal i stedet for fortsætte med at bruge cremen i endnu en måned.
D. 25. April skal jeg så op til lægen igen, hvis kløen ikke er holdt op, bliver jeg sendt videre til en hudlæge. Det bliver så op til hudlægen, hvad der videre skal ske.


mandag den 28. marts 2016

DET HELT UDE I HAMPEN.

På en søndag i Påsken hvor man ikke behøver at skulle gå i seng kl.19, og hvor der ikke er noget i TV der er værd at blive hjemme for at se, må man se på hvad man så kan opleve.

Gå ud og gå en tur i det møgvejr, så bliver man jo våd. Men så kan man starte bilen, og tage afsted på en udflugt.

Min Søndags udflugt, var en tur til CC-Cars i Ans.

Det er altid spændende at besøge CC-Cars, de har mange spændende biler, både fra USA, og Europæiske biler man husker fra man var barn.
De har også nogle sjove kørertøjer, som nu denne der nok er mest til sommersjov og en god ide til en iværksætter der gerne vil have en isbod på hjul.

Hos CC-Cars har de også gamle knallerter.

Denne flotte røde Puch Monza med kåbe og 4 gear, sådan en havde jeg da jeg var 16 år.
Først havde jeg som alle andre, en Yamaha. Men det var da noget lort, en knallert der altid var noget i vejen med.
Så fik jeg i stedet en Puch Monza, den var der aldrig noget i vejen med.
Og så glemmer jeg nok aldrig den sommerdag, hvor jeg kørte promenadekørsel hen ad stranden, med bagerens kønne datter på bagsædet.


Min Søndags udflugt gik videre, helt ud til Hampen.
Der ude ligger Cafeteria Kroen, hvor jeg på deres hjemmeside kunne læse, de servere flæskesteg hver søndag.
Det var hvad jeg fik, samt æblekage til dessert.

Det er ikke noget helt dårligt mad de servere, og så er der mulighed for at leje en hytte.
Det gav mig et tip til min sommerferie i år, hvor jeg godt kunne tage en enkelt overnatning i sådan en hytte.

Fordi tæt på kroen, er der Vrads Veteranjernbane, hvor man om sommeren kan komme med på en tur med et damplokomotiv.
Og lige bagved kroen, bor der en sexet side-6 pige som lokker med søde sengekants oplevelser.

Det kunne godt friste, hvis ikke man kan finde på andet at lave i sin sommerferie.



søndag den 27. marts 2016

SIDDER PÅ ET VÆRTSHUS

Det er godt nok længe siden jeg sidst tog en tur i byen i Struer, det skyldes jeg er ret optaget hver weekend. Men nu er det Påske, og i Påsken skal jeg som altid på overarbejde på fjerkræslagteriet om lørdagen, så er der ikke tid til at komme ud og oplevet så meget.
Så i går aftes havde jeg tid til at tage på værtshus i Struer.

Først på LA BOHËME og få noget at spise, en burger og en fadøl.

Så over på SKIPPERKROEN, der skete der godt nok ikke ret meget.
Jeg gik videre til STOPPESTEDET, et værtshus der åbnede Juleaften.
Hvor Skipperkroen er et pænt indrettet værtshus, ligner Stoppestedet noget der er åbnet i en fart i en gammel butik, der er ikke gjort alverden ud af det. Men det tiltrækker mange, så der er nu meget hyggeligt at hænge ud på Stoppestedet.
Der kører de et tilbud; Dobbelt op fra 20-22, fredag og lørdag aften. Jeg fik drukket en del Rom & Cola.

Så tilbage til Skipperkroen, hvor der skulle være livemusik. Det var ikke helt dårligt, men jeg valgte at tage hjem igen.


torsdag den 24. marts 2016

OLSEN BANDEN PÅ MUSEUM

Den gang i 70'erne var der 2 film man bare så frem til at skulle se i biografen, det var Olsen Banden og James Bond.
Det pudsige var, at begge film var blevet formet over samme læst.
Når man satte sig i biografsædet vidste man hvad filmene handlede om, det var noget med hængerøve, banditter, og helte.
Man glædede sig til at se, hvad Q havde opfundet til James Bond, og hvad Egon Olsen havde af geniale planer.
Filmene endte altid på samme facon, det lykkedes altid for Agent 007, og så havnede han i kanen med en dejlig pige. Det gik altid galt for Olsen Banden, så derfor havnede Egon Olsen i Vridsløselille, det velkendte fængsel.

Når man så ser filmene i fjernsynet i dag, virker James Bond forældet. Det man lo ad dengang, har man svært ved at grine over i dag, og Q's opfindelser som dengang var geniale, kan købes nu til dags på tilbud i Bilka.
Men Olsen Banden fænger stadig ! På trods af man har set alle Olsen Banden film mange gange, kan man stadig mærke spændingen, og le over de morsomme replikker.
Det viser jo blot hvor genialt Olsen Banden er skruet sammen, at disse Danske perler aldrig rigtigt dør ud og forsvinder, men at vi stadig samles ved fjernsynet når der vises en Olsen Banden film.
Det er skide godt Egon !

(Dette er billetten.)
Fra d. 18. Marts til d. 14. August 2016, kan man på Viborg Museum der ligger på Hjultorvet opleve en særudstilling om Olsen Banden.
Det er Skide godt Egon ! For det betyder at københavnerne må forlade diesel osen og komme herover til Jylland og nyde den friske duft af gylle, hvis de vil opleve Olsen Banden på Museum.

Kommer man i bil og ikke er stedkendt kan det være svært at finde, for der er nogle hængerøve som naturligvis har gang i noget vejarbejde + der er ensrettede og meget smalle gader.
Det nemmeste er på sin GPS at søge efter Sct. Mathias Centret, så kommer man hen til en P-plads hvor man må parkere i 3 timer. Det giver rigeligt tid til både at se museet og få sig noget at spise, og så nå at komme afsted igen inden der vanker P-bøder.


Museet ser udefra stort ud, men det er bluf, for når man er kommet indendørs er der ikke meget plads, når det store antal publikum alle vil samme vej rundt for at se udstillingen, så det kan være svært at fotografere uden der kommer andre personer med på billedet.
Men ellers er det skide skægt at se de mange effekter som museet har fået fat i, der er meget at se og meget at læse.

Viborg Museum handler ikke kun om Olsen Banden, der er også lokal historie, og så må man ikke glemme, at Viborg er en Domkirke by.

Men man kommer også et smut ind i Julius Brems værksted, det var ham som producerede Danmarks første bil.
Læs meget mere om museet her:





onsdag den 23. marts 2016

SAMSUNG GALAXY S7

Fredag i sidste uge var jeg en tur i Herning Centret, da jeg gerne ville købe den nye Galaxy fra Samsung.


3 butikken der nu er rykket ind hos Fona, men desværre alle telefoner var udsolgte.

Nå ja men det var der jo ikke noget at gøre ved, så i dag kørte jeg atter til Herning Centret. Og i dag skulle det vise sig, at der var gevinst.

Jeg har ellers været god tilfreds med min SONY telefon, ikke mindst batteriet der holder strøm i over en uge.
Men den er jo lækker den nye fra Samsung.
Som altid får man en god service når man handler hos 3, de hjalp mig med at få telefonen startet op. Så da jeg kom hjem, skulle jeg blot sætte den til opladning. Og det går hurtigt, en opladning tager kun 40 minutter, så er jeg bare spændt på hvor længe den holder strøm.

Nu jeg var taget til Herning Centret, kunne jeg lige så godt benytte mig af det gode tilbud hos Thiele.
Et par Ray ban solbriller for kun 995 kr.

Så nu er jeg klar til at nyde Påsken.



søndag den 20. marts 2016

DODO & THE DODOS PÅ PIGERNES KRO

Havde man sagt til Dodo & the Dodos da de fik deres gennembrud i 80'erne, at de skulle tage ud og optræde til et enkebal, havde de jo nok fået et føl på tværs.

Dengang havde de fleste en nedladende holdning til enkeballer, og en ikke pæn bemærkning om dem der tog til disse baller.
Men nu til dags er det moderne at være single, og ikke længere noget man ser ned på, og Gudskelov for det da.

Så i går aftes kunne man opleve Dodo & The Dodos på Pigernes Kro i Onsild.

Sidde i bussen og drikke øl på vej derop gider jeg ikke, særligt ikke når det blot er en gammel rutebil uden WC. Så kan det hurtigt gå hen og blive en lang tur, til Onsild.
I stedet drak jeg en øl på Skipperkroen i Struer, der holder bussen lige ved døren.

På Pigernes Kro fik jeg plads ved et bord hvor der sad et par, og tænkte hvis det bliver kedeligt at sidde sammen med dem, kunne jeg senere på aftnen finde et andet bord at sidde ved.
Det blev ikke nødvendigt, for der kom 6 frække kvinder og satte sig ved bordet, og bordet bagved blev sgu osse fyldt med livlige kvinder. De drak vodka og små gajoler, så der kom snart gang i festen.

Der var fuld hus på kroen, og en DJ der varmede op med masser af fede hits.

Dodo & The Dodos gik på scenen, de er ligesom os andre også blevet ældre at se på. Men de kan fandeme stadig både spille og synge, deres velkendte hits. De tog os med tilbage til de glade 80er, snart blev dansegulvet fyldt.

Jeg var også ude at danse med kvinderne der sad ved bordet, det pudsige er, at de er oppe fra Aalborg.
Jeg fortalte dem at jeg af og til er i Aalborg til Fredags bar på Old Gamers Pub, den pub kender de godt.
Så det kunne jo hænde jeg løber ind i disse festlige tøser, og så bliver det ikke kedeligt.

Kl.1 kørte bussen hjemad igen.



søndag den 13. marts 2016

SCOR FEST I RANDERS

I går Lørdag skulle jeg afsted til Scor fest i Randers, og kørte hjemmefra så jeg kunne nå omkring Bentas Cafeteria lige uden for Skive.
Der var Dagens Ret en gryderet med kartoffelmos. Hvor er det længe siden jeg har fået kartoffelmos, så det var virkelig lækkert.

I Randers skulle jeg på Stephansens Hotel, der ligger i Møllestræde.
Et fint lille hotel og restaurant, hvor jeg boede på et hyggeligt værelse. Her ønsker jeg også at bo næstegang, jeg tager til Scor fest i Randers.

Efter et bad tog jeg på udkig efter et sted hvor jeg kunne spise aftensmad, det blev hos Maren Knudsen.
Nede i kælderen, jeg bestilte en Wienerschnitzel og en kinesisk øl.
Er du vimmer for en Wiener Børge, den fyldte hele tallerknen. Den var perfekt paneret, gennemstegt og mør. Men jeg måtte dog give op.

Så nåede jeg en runde på de små værtshuse, inden jeg skulle mødes med de andre.

Det værtshus vi plejer at benytte er lukket, så nu er vi flyttet hen på Tante Olga .
De nye omgivelser må siges at det var tiltrængt, her har vi mere plads, og et større udvalg af øl og drinks, og man kan også få en kop kaffe.
Og så er musikken en herlig blanding, lige fra dansk top, 80' fest, og lidt af det nye.

Det var også dejligt at se Scor vennerne igen, og pigerne. Vi forstår at feste og få en fed aften.

Næste fest er 9.April, men der er jeg på vej hjem fra Erotik Messe i København. Så jeg kommer først til fest igen i Randers, til Maj.

søndag den 6. marts 2016

I LOVE MUSICAL 2

Det var i SE og HØR, at jeg læste om denne musical, og at Amalie Dollerup er en af de optrædende skuespillere. Straks gav det mig ideen om, at denne musical må jeg da opleve.


Linket stod i Se og Hør, jeg gik ind og kiggede. I de fleste byer foregår forestillingen på hverdags aftner, men i Esbjerg kunne jeg komme til at opleve I LOVE MUSICALS 2, på en lørdag aften.
Jeg ringede til Esbjerg Musikhus, og fik købt en billet. Der efter var det Cabinn og der fik jeg et værelse. Så ind på Rejseplanen, og Google Map. På den måde fandt jeg ud af det ikke kunne betale sig jeg kørte til Esbjerg i bil, dels passede togtiderne, og i Esbjerg er der ikke langt at gå til de forskellige steder.

Lørdag eftermiddag tog jeg afsted, det tager blot 2 minutter at gå fra stationen i Esbjerg til hotellet, og lige overfor Cabinn ligger Bones, jamen så valgte jeg at spise der. Fik de gode ben, is til dessert og en fadøl.

Det tog heler ikke lang tid at gå om til Musikhuset, 5 minutter så var man der.
Musicalen skulle først begynde kl.20, så jeg satte mig med en øl.

Jeg var så heldig med at jeg fik en plads på forreste række, helt nede ved scenen.

Det er en virkelig god musical, her er ikke noget med play back, det er med et ægte stort orkester, og skuespillere der synger rigtigt.'

De optrædende skuespilere er: Preben Kristensen, Søren Launbjerg, Maria Lucia, og Amalie Dollerup.

Amalie Dollerup, kender de fleste af os fra "Strisser på Samsø" og "Badehotellet". Man bliver dybt imponeret over hun har endnu et stort talent, hun kan synge.
Amalie har fået de sjove sange, mens Maria Lucia tager sig af de store klassikere.
Amalie og Maria synger duet i en sang, for fanden det så hårene rejser sig og man bliver lidt fugtig i øjnkrogen. Her får man lov at høre, Amalie godt kan spise kirsebær med de store.
Preben Kristensen hygger sig gevaldigt i denne musical, og han kan meget mere end bare at stå i Linie 3 og sige de samme vittigheder.
Og så er der Søren Launbjerg som jeg ikke kender så meget til, men han levere også varen.

I Love Musicals begynder kl.20:00, slutter kl.22:35, der er en pause på 20 minutter kl.21:00.
De mange timer musicalen varer føler man er alt for hurtig overstået, det er en slags Grethes Hits over alle de store musicals. Der er en lille smule optræden dog mest sang, men jeg garantere jer for, man får lov at grine, mærke klumpen i halsen, og se hårene rejse sig på armen.
Og så er der de helt store hits, hvor man ikke kan dy sig for at vippe med foden og nynne med.

Jeg må på det varmeste anbefalde I klikker på linket og ser hvornår denne musical kommer til jeres by, og så kan I glæde jer til at få en forrygende flot og festlig aften.