Det var nu min mening, at jeg skulle vaske tøj i denne weekend. Men så skrev Maj til mig på Facebook, og inviterede mig til Ålegilde. Sådan en invitation er svær at sige nej til, så må jeg se om jeg kan komme afsted med at få vasket tøj, i den kommende weekend.
Maj og Thorvald bor oppe i Dorf, en lille landsby udenfor Dronninglund. Jeg kunne vælge motorvejen derop, men jeg orker ikke at køre på motorvej.
Derfor valgte jeg på denne lune efterårs lørdag, at tage den kønne rute derop.
Det er ned omkring Hobro, igennem Øster Hurup, og til færgen i Egense. Hvor man så bliver sejlet over til Hals, og her var der tid til frokost pause.
Selv om man skal have stegte ål til aften, må man jo ikke glemme at spise frokost.
Og i Hals ligger den gode Restaurant Havkatten. Her bestilte jeg en gang fiskefiletter og en lille fadøl.
Der blæste en god blæst, så imens jeg ventede på min mad, kunne jeg kigge på disse to surfere der morede sig på bølgerne.
Da jeg havde spist, gik turen videre til Asaa, hvor jeg lige slog et smut omkring havnen.
Og så en tur i Dronninglund Storskov.
Efterårets mange farver og det lune vejr, betød at det var en fornøjelse at gå en lille tur i skoven.
Og så nåede jeg da også lige at få set Dorf Mølle.
Jeg var fremme hos Maj og Thorvald til aftalt tid, og Lystfisker var også inviteret.
Maj og Thorvald har 3 hunde, der Gudskelov er så veltrænede at de kan spise af samme tallerken uden de kommer op at slås. Så de er til at være i stue med, søde og sjove, de er sgu ikke til at stå for.
Thorvald havde selv fanget ålene, og Maj havde stegt dem. De var gode, og til dessert fik vi Ris a la Mande.
Det blev en hyggelig aften.
Og i dag gik turen hjem til Struer igen, ad samme vej som jeg kom derop.
Fredag aften var jeg et smut forbi Bubsi, efter jeg havde oplevet Holstebro Revyen. Men lysten til at blive var ikke til stede.
Men der er jo aldrig noget der ikke er så skidt at det ikke er godt for noget. For det betød jo så, at jeg fik en masse ud af lørdagen.
Amerikaner bil klubben Van Nuys i Holstebro, holdt åbent hus i anledningen af, de har 30 års jubilæum og har fået nyt klubhus.
Først var jeg forbi Statoil, så jeg kunne få vasket min bil.
Van Nuys kunne jo ikke ønske et bedre vejr, en lun efterårsdag med en sol fra en skyfri himmel fik folk til at finde vej til deres nye klubhus.
En fornøjelse at se de mange flotte biler, og klubhus. Man kunne købe pølser, sodavand og øl.
Men klubben bød også på kaffe kagebord, og det var ganske gratis.
Ih du milde ! Sikke mange gode kager.
Bagefter kørte jeg en tur til Lemvig.
På Cafe Larsen var Dagens Ret; Koteletter i fad. Pris 60 kroner, og med en cola til kom jeg af med 85 kr.
Lige ved siden af Cafe Larsen, ligger en god slikbutik.
Der fik jeg handlet ind til lørdags hygge.
Lørdag aften fik jeg en lyst til at tage på Bubsi, for da Voice Junior var forbi, var der ikke noget særligt i TV og det var lidt for tidligt at gå i seng.
På Bubsi har de fornuftigt nok ikke kun Tuborg og Carlsberg, man kan også få vores favorit øl, den gode bryg fra Hancock i Skive: Høker Bajer.
De havde hyret en mand med sin guitar, og han kunne fandeme skabe en god stemning. Så det blev en hyggelig nat i byen.
Det har længe været mit ønske, at smage Pindebøf på Fox and Hound i Holstebro. Igår var muligheden der, da jeg ville ud og opleve Holstebro Revyen.
Men desværre Pubben servere ikke længere Pindebøf, så jeg måtte nøjes med en Rib Eye.
Og jeg mener virkelig at nøjes med, da jeg før har smagt en Rib Eye et andet sted.
Det ser så flot ud når man får en tallerken med en stor bøf, og den er pissedyr. Men det er kun det yderste af bøffen der smager godt, midt i er det blot en stor klump brusk man spytter ud igen.
Det er vel nok godt, de på Fox and Hound, så har nogle velsmagende øl, det er da et plaster på såret.
Men næstegang jeg skal opleve noget i Holstebro, vil jeg finde et andet sted at spise min aftensmad.
Og så var det om til Holstebro Musikteater, hvor Revyen gik i gang kl.20:00.
Det er 25 år siden der sidst var Revy i Holstebro, og nu håber jeg sørme ikke vi skal vente 25 år igen, på næstegang.
Altså ! De må nu gerne komme igen til næste år.
Skuespillerne som optrådte til HOLSTEBRO REVYEN 2014
var:
Flemming Krøll.
Julie Steincke.
Pernille Schrøder.
Karsten Jansfort.
Rasmus Krogsgaard.
Det ville være noget af en mundfuld at fortælle om hver enkelt revynummer, men samlet set er det fremragende.
Revynumrene er skrevet med en skarp pen, og rammer med en dartpils perfektion lige i Bulls Eye.
Og de mange sange er heller ikke uden evner.
Og det kan høres, publikum er oppe på lakridserne. Der bliver grinet højlydt, og klappet i takt, og man er fornøjet med på de små drillerier som vi som publikum udsættes for af skuespillerne.
Så orker du ikke at sidde hjemme og se TV, jamen så slå på tråden til Holstebro Musikteater og se, om ikke det er muligt at få fingrene i en billet til Holstebro Revyen 2014.
Da jeg var hjemme i Struer igen, slog jeg et smut forbi Bubsi.
Her var der ganskevist en god stemning, men jeg havde ingen lyst til at blive.
Så jeg tog hjem i seng, så må vi se i aften, om jeg kunne få lyst til en tur på Bubsi.
Så var det lige man havde sagt til sig selv, at dette skulle være en rolig weekend. Men så hørte jeg i Radio Skive, at der skulle være Trucker træf ved Jespershus Blomsterpark.
Jeg dampede afsted ved halv ni tiden imorges, og det tager ikke mere end en god times tid at køre op til Mors.
At man både kan se blomster og lastbiler, kunne få folk til at forlade deres hjem og drage afsted. Så jeg ville ikke op og parkere på P-pladsen, hvor pladsen er trang både når man ankommer og ikke mindst når man vil afsted igen.
Kun et par stenslag fra Parken er der et lille skovområde, og her kunne man parkere sin bil.
Prisen for at komme ind er 150 kr., men der var sandelig også noget at se på.
De flotteste lastbiler der køre rundt på de danske landeveje, var udstillet. At lastbiler ikke kun er for drengerøve, kunne ses, i det der også var en del ret så hotte tøser som havde fundet vej.
Så der var på mere end en måde, store flotte runde forlygter at kigge på.
En tur rundt i parken skulle jeg da også lige, nu jeg var kommet afsted. Og der er jo flot også på denne årstid, åbenbart holdt spisestederne lukket på sådan en dag, jeg ville ellers gerne have haft en kop kaffe.
Kun et traktørsted var åben, men jeg syntes nu nok det var noget af en pris, for en enkelt kop kaffe med en beskeden kage til, så jeg lod være.
I stedet gik jeg en tur hos dyrene, og de er jo altid søde at kigge på.
Udenfor hegnet ved P-pladsen skete der også en del, og her havde man opstillet en pølsevogn. Så kunne jeg da få en hotdog og en cola, og lige få set de lastbiler der holdt udstillet der.
Det blev lige et par timer på Mors, så kunne jeg smutte hjemad igen.
Og nu kan jeg få ordnet en tøjvask, og når jeg har set Olsen Banden i aften, vil jeg sikkert en tur på Bubsi.
Der var engang Bubsi lå midt i gågaden, og var byens samlingssted. Det var her man mødtes med vennerne fredag eftermiddag til en fyraftensøl og når der skulle festes og man ville ud at danse.
Ja selv Juleaften, når anden var ædt og gaverne pakket ud. Mødtes man bagefter med vennerne på Bubsi, for at ønske Glædelig Jul, og fortælle hvad man havde fået af Julegaver.
Jeg glemmer aldrig, dengang jeg fejrede min 30 års fødselsdag på Bubsi. Der inviterede jeg mine gæster på en simpel menu, frikadeller og ribenssteg med rugbrød til, og øl for resten af pengene. Og så lige et par flasker Rom og Vodka, og så var der fest, lige til Morgenhanen galede.
Men så kom den aften hvor Bubsi måtte lukke, det var trist.
Så havde vi kun værtshusene tilbage i Struer, så når man ville ud at danse måtte man til Holstebro.
Det var et værre bøvl når man ville hjem igen, og dansestederne lukkede kl.5. Så var der kun to muligheder for at komme hjem; stå på Holstebro banegård og vente på det første morgentog der først kørte efter 8 tiden, og så var hele den søndag ødelagt. Eller man kunne tage en taxa hjem til Struer, det kostede 400 kr.
Så det er dejligt Bubsi nu er åbnet igen. I nye lokaler men stadig med Pluto som DJ.
Jeg ønsker det må blive ligesom det var engang.
Til daglig arbejder jeg på et fjerkræslagteri, hvor man står op det meste af dagen. Det er hårdt for ben og ryg, men også psyken.
Når jeg kommer hjem plejer jeg at tælle hvor mange gange i løbet af dagen jeg har grinet, og hvor mange gange jeg har smilet. Ofte bliver det til 0 (nul) gange, jeg føler ikke jeg kan finde det overskud der skal til, for at kunne grine.
Derfor sætter jeg stor pris på at når jeg kommer hjem fra arbejde, så kan jeg tænde for TV-3, og se "Familien Fra Bryggen", og "The Kardashians". Der får jeg lov at grine.
Bagefter tænder jeg min computer og logger på Facebook, og her underholder mine smukke, festlige og frække Facebook veninder mig med at fortælle om deres liv. Så har de lige været til en midt på ugen fest , og har fået taget nye billeder der snart kan ses, i Se og Hør og på side 9.
Så er det jeg blæser på jeg ikke rigtigt kan finde glæden når jeg er på arbejde, for jeg får jo masser af glæde når jeg kommer hjem.
Men jeg skal jo også have mig rørt. Ud at løbe, det ved jeg aldrig bliver til noget.
I motionscenter, har jeg prøvet nogle gange. Men syntes ikke rigtigt jeg fik noget ud af det, og jeg kom slet ikke i kontakt med de andre i motionscentret.
De var så travlt optaget af, at se dem selv i spejlet. Så de brød sig ikke om der stod en lille tyk mand ved siden af dem, det ødelagde jo, det perfekte spejlbillede.
Men så her forleden så jeg en annonce i Ugeposten, at nu begynder et nyt hold med Linedance i Holstebro, onsdag aften. Straks tænkte jeg, at det er da et forsøg værd.
Igår aftes var jeg afsted til første lektion.
De kalder sig: WILD STREAM LINEDANCE.
Vi er 14 nybegyndere på holdet, og jeg er ene hane i kurven.
Det syntes kvinderne kun er hyggeligt at jeg tør være ene mand sammen med dem.
Det er jo motiverende.
Det andet der motivere er:
At Linedance ikke er et egotrip.
Linedance er et fællesskab, hvor vi sammen opbygger en dans så det kommer til at se flot og legende let ud, når vi giver den gas.
Men tro nu ikke man kommer sovende til resultaterne, for Linedance er hård træning, hvor man får rørt hele kroppen, og også får trænet sine balance evner. Der er nogle dansetrin, der kræver en vis balance for at man ikke ryger på røven.
Og man puster og sveder, men samtidig oplever man også at den gode musik og fællesskabet gør, at man finder et overskud til både at få en sund latter, smile, og komme med små skæve bemærkninger.
Så Linedance er SUNDT for både krop og sjæl.
Det som også motivere er at når det foregår om onsdagen, får jeg ligesom mine Facebook veninder, en midt på ugen fest.
Og så det, at hvis jeg tog en cowboyhat på hovedet nu, ville jeg ligne en der er på vej til en Nytårs fest.
Så min gulerod er:
Den dag jeg med rette kan tage ud og købe hele udstyret; Cowboyhat, støvler, bælte og en fed,fed skjorte.
Og så stille mig ud på dansegulvet og sige:
Nu skal I bare se tøser, hvad far har fået lært.
