søndag den 25. september 2022

BUBSI 2 ÅRS FØDSELSDAG

 

Lørdag var dagen hvor værtshuset BUBSI, kunne fejre 2 års Fødselsdag.


Først ville jeg til Frisøren, og havde bestilt tid til kl.9:15 hos FRISØRSALON SADON i Vestergade. Så kunne jeg nå en morgen bajer, på Det lille Apotek. 

Det gik hurtigt hos frisøren, så hjem og komme i bad og blive klædt om. Sidde og hygge med friske rundstykker og kaffe, i mens jeg så GO' MORGEN DANMARK.


Det var først fra kl.15 der var mad på Bubsi, men jeg tog af sted kl.13. Da jeg var på Det lille Apotek, hørte jeg at flere skulle med KOMANDOBROEN om på Havnen, hvor de arrangerede Mini Golf. 

Så kunne jeg køre omkring og se om de stadig var i gang, og det var de, i færd med at holde øl-pause. 

Det var faktisk godt at Komandobroen havde et arrangement på havnen, og efterfølgende mad på værtshuset, når de var færdig med Mini Golf. Det betød, der ikke var så mange på Bubsi, så man for engang skyld kunne få en plads ved baren. Og da maden kom på bordet kl.15, var det også let at rykke ned og sætte sig ved et bord.


Fra kl.15 var der 2 timer med GRATIS ØL, og menuen gjorde mange glad, det var nemlig Biksemad.


Det var rigtig hjemmelavet Biksemad, så man kunne ikke dy sig for at gå op og få en omgang mere, nu det var gratis.


Kl.17:30 skulle der være livemusik med, ROSE & ROMY. 

Dem har jeg aldrig oplevet, de andre jeg sad til bords med fortalte mig, at så var der noget at glæde sig til.


Det skal jeg saftsusemig love for, Rose & Romy spiller ikke bare de sædvanlige Kim Larsen sange, de har langt større talenter med på deres repertoire, og de gør det med charme og masser af god humor. 


Efterhånden syntes jeg det var ved at være på tide, at tage hjem. Var dog lige omkring Centerpubben, hvor jeg fik en God nat bajer.

lørdag den 17. september 2022

BILERNES HUS I SILKEBORG

 

Det her er min ÆDRU WEEKEND, det passer godt med at jeg læste på FACEBOOK , at BILERNES HUS i SILKEBORG, i denne weekend fejre Genåbningsfest med bl.a. Street Food Marked. 


Det var først fra kl.11, og eftersom det kun tager en god times tid at køre til Silkeborg, havde jeg en rolig morgenstund.

Og inden jeg skulle af sted, måtte jeg op til OK og få tanket op. Hvor herligt at se, der for engang skyld ikke var kø ved vaskehallen, så min bil kunne både blive vasket og tanket. 


Bilernes Hus i Silkeborg, er godt nok en stor virksomhed. I dagens anledning, fik man et skrabelod da man trådte ind ad døren.


Og sørme jo, jeg vandt en dunk Sprinklervæske. Det var nok den gevinst de fleste vandt.


I Bilernes Hus er der mange gode brugte biler til salg, eller man kan lease hvis man har råd.

Og så har de et stort udvalg af El-biler, her forstår jeg virkelig ikke de der drømmer om en Tesla.


Jo den har et smart ydre, men indvendig er det sgu noget af en fesen bil.


Et rat og en rædsom knokkel computerskærm, hvor er det grimt.



Så er en Opel, langt flottere indrettet. Og hvad med den lille frække FIAT 500 ?


Det fede ved en El-bil syntes jeg er, man slipper både for gearstangen og håndbremsen. I en El-bil kan man nøjes med knapper, det gør faktisk indretningen ret så lækker.

Men selvfølgelig har de også de biler, man kun har råd til at drømme om:




Street Food foregik udendørs, jeg havde lyst til at smage noget anden end Thai Mad, så jeg valgte den Indiske Food Truck.

Jeg fik en gang Chicken Tikka, det var meget lækkert. Desværre var der ikke så mange der søgte udendørs, til alt det gode mad. Måske fordi vejret truede med regn, jeg nåede da også lige nøjagtig at blive færdig med at spise, så væltede regnen ned. Jeg nåede i tørvejr, og syntes jeg nu havde set det jeg ville.



På hjemturen nåede jeg omkring LAGKAGEHUSET, der fik jeg købt en kage til i aften.



søndag den 11. september 2022

SOMMERFEST PÅ CENTERPUBBEN I STRUER

 

I sidste måned fik jeg købt billet til SOMMERFEST PÅ CENTERPUBBEN I STRUER, der skulle foregå i går Lørdag d. 10.Sept. Man skulle være der kl.17, så var der 2 gratis øl og Helstegt Pattegris, samt livemusik, til 175 kr.


Først ville jeg ud på Æ Bette Bar i Vinderup, lige for at varme op.

Tog med toget derud kl.13, det kunne passe med jeg så kunne nå toget tilbage til Struer kl.15:50.

Det blev en hyggelig eftermiddag, jeg fik i Vinderup.


Centerpubben i Struer er et meget lille værtshus, så jeg var klar over når vi var 45 tilmeldte, og hvis vi alle ankom på en gang kl.17, kunne det blive svært at få en god siddeplads. Derfor var jeg der kl.16, og fik da også et godt bord.


Så kom SVINET, i mens den lige fik det sidste, kunne man så nyde den første gratis øl.

Der gik ikke længe før jeg fik selskab ved mit bord, af nogle jeg ikke normalt går i byen med. Men her i Struer, kender vi stort set alle sammen hinanden.

Kl.18 var maden klar, og der var rigeligt til vi alle kunne tage 2 gange, så blev man også mæt den dag.


Vi havde nu et par festlige timer sammen ved mit bord, selv om det ikke kan ses, er vi alle 5 nogenlunde samme alder. Lige siden vores pureste ungdom, har vi gået i byen på de samme værtshuse. Vi fik en snak om, Laredo, City Pub, og Valles Pølsevogn der lå lige overfor. Og vi fik rundet Rådhuskroen der dengang i folkemunde, blev kaldt Bubsi, og det gamle Skipperkroen. Og når man engang i mellem tog ud på Flamingo Pubben i Holstebro. Og vi fik talt om de mennesker vi gennem årene har mødt, på den måde fandt vi ud af, vi alligevel kender mere til hinanden, end vi umiddelbart skulle tro.


Jeg var blevet træt af øl, og ville da lige smage sådan en, Smirnoff Ice. Det smager som dengang man var inviteret til børnefødselsdag, jeg vil stadig foretrække en Flyversjus frem for disse børne bajere. 


Kl.20 kom der gang i livemusikken, og han var bestemt meget god. Men jeg havde besluttet mig for, jeg ville hjem og se ZULU COMEDY GALLA 2022 , og sagde Tak for i aften.


Inden jeg kørte hjem, kunne jeg nå omkring Det lille Apotek, og nyde en Vodka med Cola.

Og så var det også hjem ad.


Jeg ved nu ikke med det der Zulu Comedy, jeg syntes det var bedst før i tiden. De nye komikere, kommer sgu aldrig til at bide hverken Casper Christensen, Frank Hvam, Lars Hjortshøj i nosserne, og da slet ikke Anden. 

Det var lidt af en tam forestilling, men så kunne man da komme i seng i ordentlig tid.


søndag den 4. september 2022

BILEN HOLDT WEEKEND I VINDERUP

 

Det var så endnu en Fredag med overarbejde på HK-Scan, og jeg skulle hjem og have travlt.

For det er i denne weekend, at B&O holder deres årlige arrangement, RUN 2 THE BEAT. Hvilket betyder, at hele Lørdagen er Struers gader spærret af.


Så jeg skulle hjem og kører min El-scooter op til Banegården, og så gå hjem og hente min bil, og få den kørt til Vinderup. Fordi jeg gerne ville ud at se, Håsom Marked, Lørdag eftermiddag.


Bilen fik jeg PARKERET ved Vinderup Station, og nu jeg var i Vinderup og ikke skulle køre hjem, kunne jeg slå et smut ind på Æ BETTE BAR.


Hvor var det sjovt at kigge ind på Æ Bette Bar, og hilse på de mennesker som man kender der. Og så kunne jeg køle mig ned, med en dejlig ISKOLD fadøl fra HANCOCK.

Jeg kunne nå at få en til det andet ben også, og så skulle jeg skynde mig med toget til Struer,


da jeg ville i biografen og se filmen om BAMSE. Den film har jeg beskrevet her i Rygerkupeen, så det er unødvendigt, også at fortælle om filmen i dag.


Lørdag ved 12 tiden skulle jeg med toget fra Struer til Vinderup, og netop som toget satte i gang, så jeg Susan kom gående på perronen.

I Vinderup, kunne jeg sætte mig ind i min bil og køre ud til Håsum. 

Igennem mange år, har mine kollegaer hvert år fortalt om Håsum marked, hvor sjovt det var når de mødte hinanden derude, og en af mine kollegaer har en bod på markedet. 

Det er Fandeme en umulighed at komme til Håsum, når man ingen bil har. Nu har jeg en bil, så nu skulle det opleves.


Håsum Marked er ikke nogen snolderbutik, jeg var overrasket over hvor stort et marked det i grunden er. Jeg var glad for jeg havde spist hjemmefra, for nok var der 3 madboder, men ved alle 3 boder, stod folk i lange køer for at få mad, og ved alle borde hvor man kunne sætte sig og spise sin mad, var der trængsel om at få placeret sin røv.

Kun en af mine kollegaer havde en bod, det er min Tillidsmand Ditlev. Jeg tror nu blot han er på markedet for at være med, for det bras han prøver at sælge, er der sgu ingen der gider at købe. 

I det gode vejr, havde jeg håbet at møde nogle af mine kollegaer, der var ingen. Derfor gad jeg ikke sætte mig med en fadøl, men tænkte, at nu kører jeg til Vinderup og Parkere min bil, og så kan jeg snuppe en øl på Æ BETTE BAR.


Jeg skrev en besked til Susan, at jeg så hende på Struer Station.


På Æ Bette Bar, fik jeg købt denne kasket 100 kr. Jeg nåede kun at få 2 øl, for så skrev Susan, at hun sad på Bubsi i Struer. Fint skrev jeg til hende, det passer med jeg kan tage med toget der køre til Struer nu.


Susan bor ellers i Vinderup, men fik lyst til en fest i Struer, og det skal jeg da love for vi fik, da jeg kom ind på Bubsi.

Jeg havde ellers i tankerne, at jeg skulle hjem og se Dokumentaren om Bamses Venner på TV-Charlie. 


Det kom jeg aldrig, og fik heller ikke set meget til Run 2 the Beat. For vi faldt i en store Bajer Balje, og kl.16 var der øl til kun 10 kr., i 2 timer.

Men efterhånden kunne jeg mærke jeg ikke havde fået noget at spise, siden kl.11 om formiddagen, 


så jeg var nød til at sige tak for i aften. Og køre hen til Pølsevognen, hvor jeg fik mig en Haps Burger.


Og så nåede jeg en God Nat øl på Centerpubben.


I dag kunne jeg tage toget til Vinderup, og få hentet min bil. 

lørdag den 3. september 2022

Filmen om BAMSE

 

I går aftes tog jeg i vores biograf APOLLON , for at se filen om BAMSE.

Af alle de film der er lavet gennem årene, om afdøde kunstnere, har de alle åbenbart en fællesnævner. De havde alle en hård barndom, præget af ensomhed, mobning, forældre der havde større håb for deres barn, og så var de ikke noget mønstereksemplar i skolen. Dette er også tilfældet med Flemming "BAMSE" Jørgensen.

BAMSES VENNER så dagens lys i 1973, det husker jeg tydeligt. Jeg var 10-11 år gammel dengang, og faldt straks for de sjove tekster. 

Da folkene bag Bamse ville have ham til at synge følsomme sange, nægtede han i første omgang. For Bamses Venner, var et party band som kun sang sjove tekster. Men Bamse kunne jo netop synge de følsomme sange, hvem glemmer nogensinde sange som : DRENGE, HVIS TÅRER TALER SANDT, DER ER ALT FOR LÆNGE TIL I MORGEN, OG HANSEN. Desværre var disse sange ikke repræsenteret i filmen, vi så ham kun synge følsomme sange, da han tog pænt tøj på, og sang på Engelsk. 

Det var så der jeg tabte interessen for Bamse, for Bamse skal sgu ikke have pænt tøj på, og synge på Engelsk. Bamse er aller bedst når han synger på Dansk, navnlig når han hælder  et par dråber  Århusdialekt ind i sine sange. Så får man virkelig lyst til at tage til Fadølsfest i Aarhus, og synge sig glad i låget. 


Om filmen om Bamse er god ? Thja, det er som man ser det.

For en månedstid siden var jeg inde at se filmen om ELVIS. 

Det var en fremragende film, hvor man blev blæst bagover af nogle kompetente skuespillere, der virkelig leverede varen, så man fik et troværdigt indblik i Elvis Aron Presley's , opvækst, liv og karriere.

Set ved siden af denne film om Elvis, virker filmen om Bamse, mere som en dilettantforestilling. Altså når Danske skuespillere iklæder sig en paryk virker det mere som de sidder til en Nytårsfest, end at de gør et forsøg på at levere en troværdig glansrolle.

Derfor syntes jeg at filmen, virker en anelse for dilettantisk og fladtrådt.


Ønsker I at se meget mere til Bamse, så husk i aften 

KL. 20:15 PÅ TV2 CHARLIE.

Der kommer der en dokumentarudsendelse om BAMSES VENNER.

Netop derfor, tror jeg ikke jeg kommer på værtshus i aften.