lørdag den 30. juli 2022

KOM SGU TIL AT KØBE EN SCOOTER

 

Nu har Karsten og Vibeke været værter på Det lille Apotek i 3 år, i går skulle det fejres.


Jeg havde lige nogle småting herhjemme der skulle ordnes, inden jeg kunne tage der op.

Kl.9 var jeg klar til at gå hjemme fra, og da jeg kom op på Det lille Apotek, var der gode tilbud.


Øl til 10 kr. hele dagen frem til kl.20:00, vi var endnu ikke så mange da jeg kom der op. Så kunne man da få råd til at give en omgang bajere. 

Det blev en hyggelig formiddag, men sulten undgår man ikke at blive. Så jeg smuttede en tur på Havnen,


hvor jeg fik mig et par Fiskefrikadeller, og så tilbage til Det lille Apotek.

Her faldt jeg i snak med Æ Fynbo, jeg fortalte jeg længe har haft lyst til at få en lille El-scooter.

Jeg har haft en Kabine scooter, men syntes det var lidt træls at være lukket inde, og den må heller ikke køre i Gågaden. Derfor kunne jeg godt tænke mig en lille åben El-scooter.

Jamen han har en til salg, vi kunne køre op og kigge på. Fint ! Mig ind på bagsædet i hans Kabine scooter, og ganske rigtigt, hjemme hos ham stod denne her:


En fin lille en, og den må nemlig køre i gågaden og på fortovet, og inde i butikkerne. Men køre rundt inde i en butik, vil jeg dog ikke.

Så køre den kun 15 km/t der med behøver man ingen knallertforsikring, men kan nøjes med indboforsikringen. Men det vil jeg nu have undersøgt nærmere hos Forsikringsselskabet, for godt nok skal jeg ikke på langfart på den, den er kun til små ture , men derfor kan det da godt være det vil være mest fornuftigt med en Knallertforsikring. 

Prisen var 2500 kr., pengene kunne jeg lige køre hjem og hente. Og på den måde fik jeg prøvekørt Scooteren. 

Den er da pissesjov at køre på, og med de kun 15 km/t, er det da også lidt hyggelig.


Kl.17 var der gratis mad på Det lille Apotek, grillen blev tændt. Og så var der pølser og brød, og noget kød af en slags, og lidt salat. 

Da klokken nærmede sig 20:00, var det med at få købt nogle øl mens de endnu kostede en 10'er. 

Det var en hyggelig dag og aften på Det lille Apotek. Og da jeg ville hjem, skulle jeg ikke vente på en Taxa. Jeg kunne køre hjem på min nyerhvervelse.

lørdag den 23. juli 2022

VÆRTSHUS I STEDET FOR VORBASSE

 

I år havde jeg kun 2 ugers Sommerferie, i ugerne 27-28, og gemmer den sidste uge, så jeg i stedet kan få 3 ugers sammenhængende ferie i November. Til November fylder jeg 60 år, derfor vil jeg i den forbindelse have 3 ugers ferie. 

I Mandags var jeg tilbage på jobbet men kun til en 4 dages arbejdsuge, der skyldes vi i går Fredag, havde en Slagtefri dag.

Jeg havde en ide om jeg ville til Vorbasse Marked, nu man havde en fridag. Men på Rejseplanen kunne jeg se, jeg ville få for lidt ud af turen.

Jeg kunne tage toget til Vejle, derfra kører der busser i pendulfart mellem Vejle og Vorbasse Marked. Jeg kunne være ude ved Markedet omkring 10-tiden, men skulle derfra igen senest kl.17, for at nå et tog hjem til Struer.

Jeg vil overveje det til næste år, og så bo på Hotel Cabinn i Vejle, så kan man være ude i Vorbasse helt til sidste bus kører til Vejle til Midnat.



Hvad kunne jeg bruge sådan en fridag til ? Jeg kunne tage på værtshus.


Jeg gjorde mig klar til at gå, og kunne jo så vise mine nye armbånd.

Først på Bubsi, og få en klokken Ølle øl. Og en tur omkring Banken og hæve penge, så omkring Det lille Apotek, nu man var i den ende af byen.

Og så til stationen og med togbussen til Vinderup, hvor det var min mening jeg ville på Irish Pub. Men der var lukket, fordi de holder ferie.


Der var ikke andet for end at tage på Æ Bette Bar, det var meget hyggeligt, at være der igen.


Ud over at drikke øl, fik jeg lyst til at smage deres bud på en Iskaffe. Der var flere som fik sådan en, det er med Bailey så den smager bare dæjli'. 

Det var med Togbus hjem til Struer igen, hvor jeg nu ville have aftensmad.

Jeg tog på La Boheme, 



vejret var da lun, så jeg satte mig udendørs og fik Pindebøf.

Bag efter ind på Limfjordskroen, lige for en enkelt pilsner. For nu skulle jeg om på Havnen.


Hvor der var livemusik ved Fun Parken.

Klitdrengene,


som var de underholdene. De kom vidt omkring musikalsk, både Johnny Madsen, Tørfisk, Peter West og mange andre.


Og så kunne jeg slutte Fredagen af med, endnu en tur på Bubsi, og en god nat bajer på Det lille Apotek. 

Og så var det med en Taxa hjem.

søndag den 17. juli 2022

RINGKØBING I BLÆSEVEJR

 

Der er for tiden STREET FOOD FESTIVAL i Ringkøbing, og det ville jeg opleve i går.

Lurede på Rejseplanen udmærket Togtider, men besluttede allivel at køre til Ringkøbing i min bil.

Da jeg ankom til Ringkøbing kørte jeg om til P-PLADSEN, men der er tidsparkering, kun 3 timer. Det er for lidt eftersom jeg var der kl.8. 


Jeg tænkte på om man kan få morgenmad i Ringkøbing, og det kan man, hos


EJVINS.

Det kom til at passe med den bedre P-plads jeg fandt, hvor man kunne parkere hele dagen.

Ejvins ligger lige ved begyndelsen af gågaden, lige på hjørnet.

Før var LAGKAGEHUSET min favoritbager, den plads er nu indtaget af EJVINS.


At spise hos Ejvins er lige så dyrt som hos Lagkagehuset, men det er betydeligt mere hyggeligt, og så er rundstykkerne sprøde og ikke bløde.

Man kan sætte sig til rette i små sofaer, og så ellers bare nyde sin morgenmad. Absolut ikke sidste gang, jeg har spist morgenmad hos Ejvins.

Det der Street Food foregik omme på Havnen, jeg kørte der om i min bil. Sørme jo, her var der også P-pladser uden tidsbegrænsning, og da Street Food knapt var åbnet endnu, var det til at få en plads.


Jeg er glad for jeg fik købt denne Trucker Skjorte i Hals, og huskede at få den med til Ringkøbing, for sikke da et blæsevejr. I denne skjorte kan man sgu holde varmen, selv i blæsevejr.


Det her tilbud kunne jeg ikke stå for, en bette Fiskeforretning, der foruden at sælge friske fisk, også er en Restaurant, og en lille bar.

FISK BY STRØM.  Jeg tænkte hva' Fanden, jeg skal ikke køre bil de næste par timer. Så det går jo nok, at sidde i blæsevejret og nyde en stor kold Fadøl.


Nu åbnede Street Food Festivalen, men først ville jeg en gå en tur gennem Gågaden. Hvor er det en hyggelig lille Gågade de har i Ringkøbing, og lige som i Sæby har de også livemusik på Torvet, måske ikke dagligt, men flere gange i løbet af sommeren.



I går var det det lokale band: BULOW & BÆKGAARD BAND.

Jeg gik ind på Hotellet og spurgte om jeg kunne købe en kop kaffe ? Jo, hun kom ud med en hel kande, det koster 45 kr. Herregud da, nogle steder giver man 45 kr., bare for en kop kaffe, så det er vel ikke så galt.


Det var noget godt musik, de kunne snart sætte fut i Gågaden. 

Da de holdt pause, gik jeg om på Havnen igen.


Nu var der for alvor kommet liv, og på trods af blæsevejret tog folk det med en munter bemærkning, at man skulle sidde udendørs og spise.


Jeg gik hen til den Italienske bod, her stod der 2 søde Italienske piger, og de solgte Boller i Tomatsovs, det ville jeg smage.


Bagefter sagde jeg til pigerne, at det eneste den her ret mangler, er sangen fra Lady og Vagabonden. 

I 2 andre boder fik jeg købt 







3 armbånd, 200 kr., og en hat.


Den er PINK, og kostede 120 kr. Den regner jeg med jeg vil have på, når man er i det festlige hjørne.

Nu syntes jeg at jeg havde set det jeg ville, og kørte over Søndervig.

Jeg ville ud og se det nye Lalandia, fuck hvor er det grimt. Meningen var jeg ville holde ind på P-pladsen og tage et billede af bygningen, det kunne man ikke komme til. Der var bomme og de var nede, man skulle betale for at komme ind. Det ville jeg altså ikke, Lalandia i Søndervig, sørger virkelig for man ikke har en jordisk chance for at fotografere Hæsligheden ude fra vejen.

Nå men så kørte jeg sgu hjem, og fik stillet bilen.


Jeg fik mig gjort klar til at tage på værtshus, jeg har alle disse Øl-kort. 


Så det blev en billig aften i byen.

fredag den 15. juli 2022

MÅSKE SIDSTE BESØG I SÆBY

 

Kl.18 skulle der være 80'ER FEST på Lanternen, inden da fik jeg mig en 
Pul Pork Burger. 

Og var nysgerrig efter, at besøge det lille Værtshus lige bag ved Hotellet: HILLERS BAR. 

Det er et meget lille Værtshus, men sikke en behagelig stemning, og øl til kun 19 kr.

Så blev klokken 18 og 80'er festen skulle begynde inde på Lanternen, men der var ikke rigtigt kommet noget publikum endnu. 

DJ'en ligner ham fra Fleggaard reklamen, ham som sender knægten til vejrs i havestolen. 


Så kom der tre personer ind ad døren, 2 mænd og 1 kvinde, de satte sig ved mit bord.

De er fastliggere ude på Campingpladsen, og var lidt svære at forstå. De er rigtige Nordjyder, og bor noget længere væk end Ib Grønbech. De tøvs den 80'er fest var noget tam, og musikken var alt for højt. Jeg syntes ikke det gør noget musikken er høj, hvis bare stemningen var der, det var den ikke.

Vi besluttede os for at gå ind på HILLERS BAR. Her er musikken dæmpet, så var det nemme at forstå deres dialekt.  Og da øllerne kun koster 19 kr., havde vi jo råd til at give en omgang øl hver. Det blev en vældig hyggelig aften, på Hillers Bar.

Da klokken blev 21 ville de ud til Campingpladsen igen, og fik fat i en Taxa. Så gik jeg ind på Lanternen igen, og nu var der sgu gang i 80'er Festen

Jeg var lidt træt af øl og trængte til noget andet, og sagde til pigen bag baren: " Når I har Hancock øl, må I også have Hancock sodavand", jo det har de. " Hvad har I af snaps?", kun den røde fra Aalborg. " Nå men, kan du så ikke prøve at lave en Flyversjus med Vodka og en Citronvand fra Hancock", jo det ville hun gerne.


Det ved jeg så nu, hvis jeg kommer ind på et værtshus hvor de har Hancock Sodavand men ingen Skagen Snaps, kan jeg i stedet bruge en Citronvand fra Hancock og Vodka. Det smager endda, rigtig godt.

Jeg fik 3 Flyversjusser, så var det også sengetid. Jeg skulle jo bruge Fredagen, på at køre hjem igen.


Det var i dag jeg skulle hjem igen, og med vemod jeg sagde farvel til det lille Hotel.


Det skyldes da jeg i Onsdags hentede nøglen henne på hoved hotellet, fortalte de, at det var sidste gang man kunne bo på hotellet inde i Gågaden. Det har de solgt til en der vil bygge lejligheder, så næstegang kan man så bo på selve Hotel Viking.

Det nægter jeg sgu, det er et luksus hotel og pisse dyrt. Og så ligger det lige ud til hovedvejen mellem Sæby og Frederikshavn, så det eneste man oplever derude er en Fandens masse trafik, og der er skide langt at gå ind til gågaden.

Det lille hotel inde i gågaden, koster det samme at bo på, som at bo på Cabinn. Her er ingen morgenmad, pyt med det ! Jeg syntes det er hyggeligst, at køre til en Bager efter min morgenmad.

Når man vågner på det lille hotel, vågner man til en dejlig ro. Så tager man på udflugt, og når man vender tilbage, er det til en gågade der nu er vågnet op.

Der er liv og glade dage, folk der sidder udenfor Lanternen og spiser deres mad, eller drikker øl.


Henne på Torvet er der livemusik, og det er der hver eneste dag, gennem hele Sommeren. 

Så det er trist det lille Hotel bliver lukket, hvor skal man så  

bo ? Man kan selvfølgelig bo i Frederikshavn, der er en dejlig by at være turist i, men Frederikshavn, bliver aldrig lige så hyggelig som Sæby.


 Nå men jeg fandt igen Bager Madsen i Frederikshavn, og kørte ud til Palmestranden, hvor jeg nød min morgenmad.


Og så var det omkring OK TANKEN, få tanket bilen. Og så gik turen hjem til Struer. 

torsdag den 14. juli 2022

SUSSI & LEO, 50 ÅRS JUBILÆUM

 

Da jeg i går var færdig med at skrive i RYGERKUPEEN, gik jeg ind til naboen, altså værtshuset Lanternen, hvor der også serveres mad, fra Slagteren overfor.

Jeg var stadig mæt, efter den flotte Buffet på Havkatten i Hals. Men lidt måtte jeg have, og bestilte Dyrelægens Natmad.


Hold nu op hvor lækkert.

Der kom 4 unge knejter ind på Lanternen, og de satte sig i baren. Da der ikke var så mange gæster på det tidspunkt, ringede de med KLOKKEN. Hvilket betyder de må give en omgang øl, til alle inde på værtshuset.

De var nu vældig festlige, så jeg syntes jeg også måtte give dem en omgang øl.

Der k0m flere gæster, det blev ved med at være hyggeligt. Men ved 21-tiden sagde jeg, at nu er det altså sengetid for undertegnet. I morgen vil jeg til Frederikshavn, men jeg kommer sgu igen i morgen aften til 80'ER Festen, og så skal vi Fandeme danse moderne. Den lo de ad.


I morges efter badet, kørte jeg til Frederikshavn hvor jeg fandt en Bager, købte et smurt rundstykke, en basse, Cocio Kakaomælk og Se og Hør. Der var et par timer til Bangsbo Museet åbner, 



så jeg kørte ud til Palmestranden, hvor jeg hyggede med Ugebladet og min morgenmad.


Klokken blev 10, tid til at finde op til Bangsbo Museet. Hvor jeg fik aflivet et rygte der kører i Struer, nemlig den at ham som skabte Bangsbo i sin tid skulle være i familie med dem som skabte Bang & Olufsen. Men Bang og Bang er overhovedet ikke i familie med hinanden, så det er altså bare en Røverhistorie.


Udstillingen om Sussi & Leo, er faktisk en ganske interessant historie hvor de begynder helt ved begyndelsen, fra Leo som bliver født et sted i Nordjylland, og Sussi som havde sin barndom i Afrika. Og da de to gik i samme klasse blev kærester, og dannede deres duo Sussi & Leo.

Der er en videofilm fra dengang de optrådte på Skansen i Skagen, og sikke en fest de skabte, man står ganske enkelt og får lyst til at synge med.

Og så er der billeder, og så et af de helt frække, Sussi helt nøgen. Jo der var faktisk engang, hvor Sussi virkelig var sexet. Men det billede må I sgu selv smutte til Frederikshavn, for at se.


Bangsbo handler ikke kun om Sussi & Leo, der er også en flot udstilling om 2.Verdenskrig. Det er lidt uhyggeligt at gå rundt på den udstilling, i det at lyset er dæmpet, og så er der realistiske lyde fra 2.Verdenskrig.

Jeg nåede en kort tur op på Pikkerbakken, hvorfra der er en storslået udsigt over hele Frederikshavn.


Det var frokost tid, jeg fandt en P-PLADS nær Gågaden, hvor man kunne få  lov at parkere i 3 timer.

Jeg gik en tur gennem Gågaden, der var et værre blæsevejr, uden at være koldt.

Der står godt nok mange butikker tomme i Gågaden, men heldigvis eksistere de butikker jeg gerne vil besøge og handle i, stadigvæk. 


Jeg fik et bord ved FISKEBAREN. 

Jeg bestilte en kop kaffe og deres Fisketallerken. 


En tallerken bestående af; Fiskefilet, en Fiskefrikadelle, og håndpillede rejer, samt hjemmebagt brød.

Da de kom og spurgte om jeg mangler noget sagde jeg: At jeg ville hellere have haft 2 Fiskefrikadeller, og have undværet rejerne." For jeg er sgu ikke vild med rejer, når de er oppe i den størrelse. Der foretrækker jeg de små lyserøde Rejer fra Royal Greenland.

Fiskefrikadellen smagte virkelig godt, jeg har engang for mange år siden, fået Fiskefrikadeller der smagte af sur fisk. Derfor har de aldrig været min livret. Men efter at have smagt denne Fiskefrikadelle på FISKEBAREN, kunne det sagtens svømme hen og blive en livret.


Og nu vil jeg gøre mig klar til 80ER FESTEN i aften.

Næste gang jeg skriver i RYGERKUPEEN, bliver i morgen aften, når jeg er kommet hjem.