fredag den 30. januar 2015

SIKKE EN UGE

Det har været noget af en uge at komme igennem.

I mandags skulle vi have overarbejde inden vi kunne få fyraften, bag efter måtte jeg ud til VVS montøren og betale min regning.
Som I nok husker, gik mit gamle WC i stykker, så jeg måtte have et nyt et sat op.
I mandags fik jeg betalt regningen, der lød på 3700 kr.

Normalt er det om torsdagen jeg kører min mor ud for at handle, men i denne uge blev det onsdag. For torsdag skulle jeg ud til Peugeot med min bil.
Først skulle vi have overarbejde før jeg kunne komme afsted.
Min bil skulle til det årlige olieskift, og idag kunne jeg hente den igen.
Da de ikke skulle foretage ret meget andet, end lige et eftersyn og et olieskift, lød regningen kun på 1800 kr.

Med alt det overarbejde og hvad ugen forøvrigt har budt på, har det betydet jeg ikke har kunnet Keeping Up With The Kardashians. 
Jeg følger dem eller trofast næsten hver dag når jeg kommer hjem fra arbejde. De er sugar for your brain, når du trænger til at sætte dig ned og blive underholdt.
Familien Kardashians er Verdens bedste reality show/serie, for man kan godt blive irriteret på dem, men man går aldrig hen og bliver træt af at følge med i deres liv og færden.
Jeg elsker at se de stærke bånd der knytter dem sammen, og deres intriger, og ikke at forglemme den meget bramfrie humor familien er i besiddelse af.
Og så er Kim og Khloe aldrig nærig med at vise hvordan de ser ud, hvis man får lov at tage tøjet af dem.
Selv om Kim nu er gået hen og er blevet en hot MILF, er det nu alligevel Khloe jeg allerhelst vil dele morgenboller og avis med.
Det fede ved Kardashians er, at de lever et YOLO liv, hvilket er en forkortelse og betyder:
You Only Live Once. Det burde vi alle huske på, at man kun lever en gang så man skal huske at have det sjovt så længe vi er her og få opfyldt vores drømme, men de fleste af os får aldrig lov at opleve et YOLO liv.
For mange pligter i det daglige spænder ben, og så er der hensynet til hvordan andre mener man skal leve korrekt.

For nylig spurgte man nogle mennesker der lå på deres dødsleje, hvad de havde fortrudt og hvad de kunne tænke sig at gøre om, hvis de fik muligheden.
De fleste svarede de var kede af de havde brugt deres liv til at leve efter hvad andre mener er korrekt, i stedet for at have levet det liv de virkelig havde ønsket sig.
Jamen det fortæller jo alt ! Man kan blive nød til at rejse sig op og sige til folk, I må kysse min røv for mit liv skal ikke gå til spilde. For I har ingen ret til at holde mig tilbage, men jeg har retten til at leve mit liv som jeg ønsker det, og retten til at forsøge at opnå at se mine drømme blive til virkelighed.
Så måske man skulle se om man kunne nå at ændre en anelse ved sit liv, før man bliver hentet af Færgemanden.

Bare se på Kardashians, de lader sig ikke trække rundt i næsen af hvad andre mener, hvorfor i alverden skulle vi andre så gøre det ?

Jeg kan forstå på mine kollegaer, at vi muligvis snart skal have nye arbejdstider. Så skal vi op og have en 40 timers arbejdsuge, hvilket vil sig vi først får fyraften kl.14.
Så er det desværre slut med at se Kardashians, så kan jeg nå hjem og se Luksus Fælden, de er slet ikke morsomme.

Men så kan jeg se frem til jeg kl.18 en time før min sengetid kan slå over på DISCOVERY 
Dette program følger jeg hver dag, om autoværkstedet der ligger i Dallas i Texas.
Jeg føler mig underholdt, når Aaron Kaufman og Richard Rawling, tager på tur rundt i Amerika for at finde biler de kan sætte i stand.
Det er en fornøjelse at følge med i, hvordan de forvandler en bunke rust til en drøm af en bad ass hot road. 
Og det er bestemt også YOLO.
Men alligevel vil Aaron og Richard aldrig kunne nå op og klappe Kim Kardashians baller, de kan allerhøjest kilde hendes skinne ben.
Med andre ord, Gas Monkeys bliver aldrig lige så gode som Kardashians. Så det bliver et savn hvis man ikke længere kan keep up with them. 

lørdag den 24. januar 2015

FREDAGSFEST PÅ DER BIERSTUBE I HOLSTEBRO

Igår tog jeg med bussen til Holstebro, hvor jeg spiste på Jensens Bøfhus.
Det er godt nok længe siden jeg har været på Jensens Bøfhus, derfor bestilte jeg en tre-retters menu og en stor fadøl.
En frisk rejesalat, og en god bøf og soft ice til dessert, så var jeg klar til mit formål med at tage til Holstebro, en fredag aften.

For en måned siden fejrede jeg Juleaften på Der Bierstube i Holstebro.
Det var en hyggelig oplevelse, hvor jeg fik at vide at værtshuset holder fest hver fredag fra kl.19- 23, og den første fredag hver måned, begynder festen kl.18 fordi der serveres gratis mad.
Derfor var jeg derude igår aftes for at se hvordan en fredags fest på Der Bierstube forløber.
For det er jo en knald god ide, og et skide godt tidspunkt navnligt for os som kommer fra Struer.
Fra kl.19 til 23, så behøver vi ikke gå i panik hvis ikke vi når toget hjem igen kl.23:30, da det sidste nattog kører lige over midnat. Så vi kan med andre ord når at deltage i festen.

For værtshusejerne ville det være bedst hvis vi allesammen var 14 dages lønnet, for så ville verden ikke styrte i grus hvis man kom til at bruge en 100 krone seddel for meget, for om to uger går der penge ind på kontoen igen. Men når der går over 30 dage før næste lønningsdag, kan selv en 20'er brugt for meget vælte hele læsset. Og så særligt her efter December hvor Julen var dyr, og bankkontoen er flad i hele Januar, er der ikke så mange der har råd til en tur i byen.
Men for os som fik løn igår, vi fik en festlig fredag aften på Der Bierstube. 
Værtshuset havde hyret et band der kalder sig:
Fem Kolde Fra Kassen. 
Fem friske fyre i deres bedste alder, hvor de fire spiller på deres instrumenter og den klejne forsanger sidder på en taburet med sin mikrofon.
De har en lun vestjysk humor, og kan spille mange genre, lige fra Tysk Tyroler halløj til rock.
Men der hvor de for alvor rammer tyren lige i løgposen så den får to iøjenfaldende buler lige over halepartiet, er når de giver sig i kast med de danske viser.
Så er det at folk for en stund slipper taget i deres ølglas og synger med, nogle sidder endda og får vand i øjnene. Men det er ikke fordi de græder, de forsøger blot om de kan holde på vandet til sangen er forbi, men så er der også raketfart ud på toilettet så snart sidste strofe er sunget, og der bliver en kort tissepause.

Det ligger helt fast at næstegang jeg tager på Der Bierstube, bliver fredag d.6.Marts. Det må jo være der der er Fredags fest med gratis mad.
Men jeg overvejer om ikke jeg skulle tage derud nu på fredag, for der er det Preben som skal optræde, og ham kender vi også i Struer. Han har også et par af de uartige viser, som nok kan få folk til at fnise.

Jeg nåede toget hjem til Struer, og her slog jeg et smut forbi Skipperkroen, lige for at få en god nat øl.
Men også for at fortælle om det band jeg lige havde oplevet i Holstebro, Fem Kolde Fra Kassen.
Hvis de nu arrangere en aften med det band inde på Rådhuscafeen, med et godt tilbud på mad, fadøl og dame drinks, tror jeg faktisk godt, at Rådhuscafeen kunne lokke hestene til deres trug.


fredag den 16. januar 2015

IDAG ER DET BIRTE TOVEs FØDSELSDAG

Jeg husker der midt i 70'erne da jeg var pubertet/ teenager og lige havde fået øjnene op for pigerne, da var Birte Tove en af Danmarks absolut smukkeste fotomodeller.
Dengang skabte hun både begejstring og forargelse.

Hendes mest berømte billede er hvor hun sidder helt nøgen på ryggen af en hvid hest, mange lyste op i et smil fordi de kunne lide billedet, men der var også mange der stod med en fiskemund og fornærmet udbrød: Om dette pigebarn da ikke havde noget bedre at tage sig til.
Det billede havde jeg hængende på min væg, så Birte Tove, var min aller første pin up pige.

Birte Tove var ikke kun nøgenmodel, hun medvirkede også i de bløde danske pornofilm.
Man skulle godt nok være 16 år, for at komme i biografen og se den slags film, men i Struer Kino tog man ikke dette så nøje.
Så jeg kom ind og fik set en Sengekantsfilm, og det var en fornøjelse at se Birte Tove helt nøgen på det hvide lærrede. Som var hun smuk, og det var dengang pigerne havde en dusk mellem benene, så man ku' se hun var ægte blondine.
Men jeg syntes disse Sengekantsfilm var en anelse skuffende, for der var lidt langt mellem snapsene. Når de endelig gik i gang med at bolle, så man dem kun fra ryggen, og i nogle scener beholdt de tøjet på imens de gjorde det.
Så var jeg tilgengæld begejstret over Stjernetegns filmene, her var der noget mere knald på drengen.
Og man fik lov at se alt det der ikke blev nævnt spor om, i Ælle Bælle Bolle Bogen.

Birte Tove, fik muligheden for at optræde i mere seriøse film. Så hun fik en fin rolle i Piger i Trøjen
Gudskelov skulle hun ikke spille dum blondine, hun spillede denne her blondine man ikke sådan lige kunne løbe om hjørner med. Og dermed kan man med sikkerhed slå fast, at det er Birte Toves talent der gør at filmen blev en succes, og at vi stadig kan grine over filmen den dag idag. 
Nu skruer vi tiden frem til idag hvor Birte Tove ikke længere optræder i film og blade, er der kommet nye nøgenmodeller til som man faktisk godt kunne tillade sig at kalde, Vor tids Birte Tove. De forsøger sig både med det frække, det pæne, det sjove og lidt porno. Og de gør det faktisk ganske godt.

Og så længe de holder sig til Birte Tove stilen, er jeg ikke så nervøs for hvordan det vil gå dem.

Her er jeg nød til at fortælle om en anden Dansk model, Jeanette Dyrkær. Hun kom frem i 80'erne, først som Side 9-pige. Hun var så smuk, en sexet dansk blondine med store ægte bryster.
Hun blev hurtig populær, og optrådte også i Se og Hør og som fold-ud pige i Ugens Rapport. Udlandet fik øje på denne smukke pige, og snart røg hun til Amerika.
Her kom hun med i Playboy.
Af en eller anden grund mente de ikke hendes ægte bryster var gode nok, så hun blev tvunget til at gøre dem større.
Så forsvandt hendes naturlige look, men hun fik nyt navn, og kom nu til at hedde Jeanette Starrion. 
Og så vandt hun titlen Pet of Year, og så kunne det nok være der her hjemme i den danske andedam blev klappet i hænderne. For det var aldrig hændt før, at en dansk pige var røget helt til tops i USA.
Jeanette kom til tops, og derfra gik det lyn hurtigt stejlt ned ad bakke for hende. Årsagen til det gik hende så grueligt galt tror jeg skyldes, at hun var helt alene i den store verden, i selskab med de forkerte typer. De her typer der kommer med en lille pose og fortælle hun lige skal prøve at snuse så får hun det meget bedre.
Det fik hun så ikke, og hendes liv endte i en alt for ung alder.

Derfor siger jeg det klart til de piger der idag ønsker at optræde som nøgenmodel, at sådan må det For Fanden ikke gå jer.
Giv den bare gas og prøv jeres grænser af, med strip, side 9, måske lidt porno. Og hvis chancen byder sig for at komme helt til tops i udlandet, så grib chancen, men på EN betingelse !
Sørg for at have jeres bagland iorden, at I altid har de rette folk omkring jer I blindt kan stole på, både når det er skide sjovt, og når I sidder ovre i hjørnet og savner dem derhjemme. Og de her folk skal sørge for, at de der typer med deres små poser fyldt med død, aldrig får en Kinamands chancer for at komme i nærheden af jer.
Så kan I roligt køre Birte Tove Stilen helt til tops, og så vil I om mange år kunne sidde som gamle blåhåret koner med et smil om munden, og tænke tilbage til dengang I var vilde og prøvede jeres grænser af, men aldrig aldrig mistede jer selv, fordi I trods alt bar jer fornuftigt ad.
Idag Fredag d.16.Januar 2015, fylder Birte Tove 70 år. Og på trods af hun sidder i rullestol, har hun bevaret sin ynde.

Jeg vil derfor sige:
Kære Birte Tove.
Jeg vil gerne her i min blog: Rygerkupeen, ønske dig tillykke med fødselsdagen og de 70 år.
Du er jo stadig et lækkert skår.
Jeg håber du har mange gode år endnu på bagen.

De kærligste hilsner
Lars Kristiansen.

torsdag den 15. januar 2015

LOKUMMET BRÆNDER

Igår aftes hørte jeg en sær lyd, troede først det kom oppe fra overboen. Det lød som en vase der blev smadret, og så noget vand der løb, og det blev ved.
Så gik jeg ud på mit toilet, og der fik jeg et chok.
Cisternen var sprunget læk, en revne løb ned langs siden og vandet fossede ud på gulvet. Hvordan i alverden sådan noget kunne ske, undre jeg mig over. Men okey; det var også et gammelt WC helt fra da denne bygning blev bygget sidst i 60'erne, og ting kan ikke holde evigt.
Tænk hvis det var sket mens jeg var på arbejde, eller på lørdag hvor jeg er i Nordjylland og først kommer hjem igen på søndag. Det kunne være et kønt syn at komme hjem til, med alt det vand på gulvet.

Der var intet andet at gøre end at skrue låget af, og få lavet en nødløsning.
Den stang man rykker ned med op under svømmeren (tror jeg det kaldes) så holdt vandet op med at løbe, og jeg kunne ligge mig til at sove.

Da jeg kom på arbejde i morges forklarede jeg min Leder om situationen. Og sagde at man godt kunne lade sit vand på toilettet, men skulle man lave stort ville det blive noget lort.
Det kunne han godt se var et problem, så jeg fik lov at tage hjem ved 9-tiden.
Så kunne jeg holde ind hos VVS-manden MOGENSEN, der ligger lige på hjørnet, når man kommer til Struer fra Vinderupvej.
Også han kunne se det var et problem der skulle løses idag, Gudeskelov kunne de sende en mand her i eftermiddag.

Han har lige været her, og har sat mit nye Ifö WC op.

Selve WC'et koster 2500 incl. sæde, og med timeløn til en VVS fagmand, løber regningen op omkring 4000 kr.
Det er godt nok noget møg at skulle have den regning lige nu, hvor det lige er på trapperne min bil skal til olieskift. Så det bliver en måned hvor jeg skal have sendt mange penge ud af døren.
Måske jeg kunne have købt et billigt toilet i et byggemarked, og selv gøre et forsøg på at sætte det op. Men sådan som mine hænder vender, ville resultatet næppe blive pænt. 
Så hellere betale en fagmand, for det nye WC skulle jo gerne holde de næste mange år.







Her er det så, mit nye flotte WC. 

Imorgen er der overarbejde på jobbet, normalt er jeg ikke glad for at tage overarbejde på en fredag.
Men nu fik jeg jo lov at holde fri idag, og man skal tænke på at venlighed vender begge veje.
Så naturligvis tager jeg overarbejde imorgen, og så kan jeg altid spørge om fri igen, næstegang lokummet brænder.

søndag den 11. januar 2015

LINSE (Jeg gør,hvad jeg vil)

Jeg kan ikke finde tid til at læse bøger herhjemme, men da jeg har købt bogen om Linse Kessler, ville jeg læse bogen. Så det passede med at jeg i torsdags tog en tur til København, når man sidder i et tog og har 4 timer til rådighed, så kan man finde den nødvendige tid til at læse i en bog.

Det er virkelig interessant at læse om Bryggens bedste babe, at Linse Kessler så absolut ikke er og aldrig har været et af Guds bedste børn, så er der trods alt noget godt gemt dybt inde i hende, som hun ikke er bange for at dele ud af til dem hun stoler på og holder af.

Sjovt er det at læse at vi har set de samme ting i fjernsynet, som foreksempel Professor Balthazar. Denne tegneserie om den lille mand der med sin store maskine og en enkelt dråbe et eller andet hældt ud af et forsøgsglas, kunne løse alle problemer.

Nu er jeg adoptivbarn og har gennem hele mit liv aldrig haft lysten til at finde frem til hvem mine biologiske forældre er, jeg har altid ment det er noget man må lade ligge.
Men nu hvor jeg har læst bogen:
LINSE Jeg gør,hvad jeg vil. Er jeg kommet frem til en anden holdning.
I bogen fortæller Linse om sin biologiske far der ikke lå på den lade side når det kom til kvinder, men når brødet kom ud af ovnen, ville han ikke kendes ved resultatet.
Jeg blev født på Rigshospitalet i November 1962, ganskevist nogle år før Linse blev født. Men alligevel; tænk nu hvis det viser sig at vi rent faktisk har den samme far, så er Linse jo sådan set min søster.
Så nu vil jeg have det lagt frem på bordet, hvem mine biologiske forældre er. Skal så bare lige have fundet frem til hvor jeg kan få de oplysninger jeg skal bruge.

Linse fortæller også om det her spædbarnshjem ude i Lyngby, hun blev anbragt på efter fødslen. Det må jo også være der jeg havnede ude, da mine biologiske forældre ikke ville kendes ved mig. Og der var jeg anbragt ind til 1.Maj 1963, hvor et par jyder kom og tog mig med til Struer, dem der blev og er mine adoptivforældre.

Selvom jeg fik en god barndom i Struer og et nogenlunde godt voksenliv, kan jeg nu alligevel ikke lade være med at tænke på, hvordan mit liv mon var gået hvis jeg var blevet på Sjælland. Ikke hos mine biologiske forældre, men hos nogle andre adoptivforældre.
Linse fortæller om et par ude i Albertslund der ikke kunne få børn, og som hun kom ud hos når Mopper hellere ville på værtshus.
Åh at tænke sig, at det var dem der blev mine adoptivforældre i stedet for dem fra Struer. Så ville Linse og jeg have haft en opvækst sammen, men jeg tror også at jeg så ville have fået en større succes i livet.
For succes er det jeg har haft mindst af, gennem hele mit ussel liv.

Da jeg blev teenager kunne jeg godt tænke mig at blive smørrebrødsjomfrue som det hed dengang, og jeg henvendte mig til vores lokale smørrebrødsforretning. Her fik jeg at vide det godt kunne lade sig gøre at komme i lære som smørrebrødsjomfrue, men at jeg skulle tage en anden uddannelse først, enten som kok eller pølsemager.
Kok gad jeg ikke, men pølsemager lød nu ikke så tosset.
Og så fik jeg at vide at da det hovedsageligt var et kvindefag, ville jeg nok blive eneste dreng i klassen når jeg så kom i gang med selve uddannelsen til smørrebrødsjomfrue.
Det kunne jeg nu godt se det fede i, mig som en teen age udgave af Simon Spies når jeg skulle i byen med alle mine tøser.
Men sådan skulle det ikke gå, mine forældres genbos kone havde en bror der var tarmrenser og han kunne skaffe mig en læreplads i tarmhuset. Det mente mine forældre ikke vi kunne være bekendt at sige nej til, og jeg kunne jo altid blive noget andet når jeg havde fået mit svendebrev.

Så skulle jeg på Slagteriskole i Roskilde, og kom i klasse med nogle hængerøve. De fleste røg hash, og når de tog i byen i Roskilde begik de hærværk. Det ville jeg simpelthen ikke deltage i, så jeg holdt mig mest for mig selv.

Jeg havde min gang på det lokale værtshus Bakkely, hvor jeg kom i snak med en tørstig pige der var 10 år ældre end jeg.
Men hun var ikke typen med fedtet hår og som hørmede af gammelt sved. Hun var faktisk en ganske smuk pige med velplejet hår, og hun duftede godt. Og så kunne man ane at hun under blusen, helt sikkert havde et par gode babser.
Så hvorfor hun drak aner jeg ikke, det spurgte jeg aldrig om. Det er sikkert derfor vi blev så gode venner, fordi jeg ikke spurgte. Jeg syntes bare det var hyggeligt at tale med hende, og hun syntes også om mig, og forstod godt jeg ikke gad at hænge ud med de bøller fra min klasse.
Hun kunne ikke lade være med at grine da jeg fortalte hende, at når de kom hjem på skolen og pralede med og lo af deres hærværk, så ønskede jeg de ville komme vrælende hjem fordi nogle havde givet dem en røvfuld. For det var da lige hvad de trængte til, at få en lærestreg og blive sat på plads.

Da jeg var færdig uddannet og stod med svendebrevet, mente mine forældre det ville virke utaknemligt overfor genbo konens bror hvis jeg stoppede som tarmrenser, for nu var jeg jo blevet tarmsvend. Så jeg måtte pænt blive.

Og som tarmrenser kan man ikke blive en skid, andet end at rense lort ud af grisetarme.
Idag står jeg på et fjerkræslagteri og hænger levende kyllinger op. Men om man lugter af griselort eller fuglelort, udgør det den samme lugt. Lugten af man ikke blev til noget.

Det er derfor jeg ofte tænker på, at bare jeg i stedet var vokset op i Hovedstaden. Så ville mit liv have set anderledes ud, så var jeg aldrig blevet tarmrenser.
I Hovedstaden er mulighederne større, der er jo Tivoligarden, eller Danmarks Radios Drengekor. Tænk hvis man havde været med der, var man måske blevet musiker.
Eller måske havde jeg virkelig fulgt min drøm, og var blevet uddannet smørrebrødsjomfrue. Og så kunne det jo være, at jeg idag ville bo i Hollywood i USA.
For netop den uddannelse kunne åbne de rigtige døre, man kunne enten blive ansat i eller åbne sin egen smørrebrødsforretning. Eller man kunne blive ansat på en boreplatform, eller komme ud at sejle med en færge eller et fragtskib. Eller den helt store drøm, for med den uddannelse i hånden, kunne man få lov at bosætte sig i USA. Foreksempel i den danske by Solvang der kun ligger 3 timers kørsel fra Hollywood, der kunne de bruge folk med den rette uddannelse. Men en tarmrenser kunne de ikke bruge til noget.

Idag med den alder jeg har nået, er det for sent at begynde en ny uddannelse det kan ikke betale sig, jeg kan alligevel ikke nå at stable noget på benene efter en endt uddannelse.
Så jeg bliver nød til at se i øjnene, at jeg aldrig får opfyldt nogle drømme.
Så kan det godt være der sidder en kvinde og siger, du kan da bare flytte sammen med mig.
Det er Fanden gale mig ikke min drøm, at sidde i et skide hus sammen med dig og dine snottede unger. Det kommer aldrig til at ske.
Jeg er single for ever ! Og jeg har min frihed og den er der ingen der skal komme og tage fra mig, absolut ingen !

Jeg nyder at have friheden til at jeg i weekenden kan tage lidt væk fra det hele, og opleve at livet ikke kun lugter af lort, men engang imellem dufter af lyst.
Og så har jeg mine frække veninder på Facebook, de er ikke uden betydning, selv om de ikke er nogen jeg møder IRL, så er de dog dem der bringer mig de daglige smil.

Og så er der min varme veninde, hende jeg besøgte på min fødselsdag, og som jeg snart må finde penge til at få besøgt igen.
Jeg håber sådan jeg vinder i Lotto, og så ligger det helt fast, at så vil jeg have en hel nat sammen med hende, på et luksus hotel. Så skulle hende og jeg sidde i spabadet, drikke champagne og spise jordbær. Og jeg skulle smage begge hendes revner, både den mellem hendes lår og den mellem hendes baller. Og nyde hendes kærlige håndarbejde.

Nu vil nogen nok spørge om, hvad har alt dette med sagen at gøre. Det har det med sagen at gøre, at det er alt dette jeg ikke kan lade være med at tænke på og drømme om, når jeg læser bogen om Linse.

TILBAGE TIL LINSE
Selvom jeg i toget have 2 gange 4 timer at læse i, nåede jeg ikke få bogen læst færdig. Jeg er kun nået til side 223, så der er tæt på et par hundrede sider tilbage.
Næstegang jeg tager til København er i Påsken, men det er med fly fra Karup. Der når jeg ikke at læse meget, og så skal jeg til København igen til sommer, men det er lidt for længe at lade bogen ligge.
Derfor har jeg en plan om jeg i Februar vil have en weekend tur til Aarhus, der har jeg to gange to timer i toget tur/retur, så skulle jeg nok kunne nå de sidste kapitler.

Og i Aarhus, kan jeg få smagt Danmarks bedste Bøfsandwich.

lørdag den 10. januar 2015

PB ACTION FESTEN I ANLEDNING AF ELVIS PRESLEY.

Torsdag formiddag var det afgang med toget fra Struer til København, jeg tog med ved 10-tiden.
Et herligt tidspunkt hvor der ikke var mange passager med, så jeg kunne sidde afslappet og læse i min bog om Linse

I København havde jeg bestilt et værelse på Hotel Plaza, der boede min moster Nora altid når hun var i København.
Jeg kunne sikkert have fundet noget der var billigere, men tænkte; Fandeme nej ! For jeg var i København for at opleve festen i anledning af Elvis Presley kunne fylde 80 år, hvis han stadig levede. Og i den anledning havde jeg fået 2 feriefridage, så dette skulle nydes og fejres, derfor valgte jeg at bo på Hotel Plaza. 
1500 kr. koster en overnatning i det billigste enkeltværelse, men jeg kan nu godt forstå min moster valgte dette hotel. Det oser jo af luksus og hygge, og man får en fin service.

Efter et bad og omklædning til pænt tøj, satte jeg mig ned i hotellets bar. Der bestilte jeg en drink, 110 kr. men den smagte godt.
Så var det tid at gå over til Hovedbanegården og komme med en taxa, ud til B&W Grand Ballroom, hvor Elvis festen skulle foregå.

Det er PB Action fest & Eventbureau der står for festen, og jeg var meget begejstret.
Tænk ! Vi var samlet 1200 mennesker, det kunne der virkelig gå ged i, men festen blev styret professionelt lige fra vi kom ind ad døren til vi igen forlod festen igen.
Alle fik udleveret et par Elvis solbriller, og vi havde alle en fast plads ved de flot pyntet borde.

Jeg sad til bords med nogle hyggelige Københavnere, de syntes det var sejt af mig at tage helt alene fra Jylland til København for at opleve denne begivenhed. Jeg forklarede jeg ikke kendte nogle som ville med, så måtte jeg tage afsted alene.
Den ene talte med denne her Erik Clausen dialekt, og han fortalte om sin fine gamle Chevrolet, som han og konen kørte til Jylland i om sommeren.
Og den anden har familie i Holstebro, så det kunne jo være vi engang mødes på Der Bierstube.

Det var Jørgen De Mylius som var konferencier, og da han havde budt velkommen  var det tid til at få noget at spise.
Det var Elvis livretter vi fik serveret, og jeg må sige, at Elvis og jeg kunne sgu godt have været venner. For det var jo ikke fin mad, men ganske almindelige retter som de fleste godt kan li'. Altså forloren hare, og Lady & Vagabonden menuen (boller i tomatsovs m. spaghetti), kylling i krydret sovs, og de herligste kager til dessert.
Under hele middagen kunne vi bare bælle rødvin i os, og hele tiden kom der tjenere rundt med kolde fadøl og sodavand.
Imens vi spiste var det Johnny Horsepower som optrådte, de spiller go'e gamle Johnny Cash numre, kæft de er gode.

Da vi var færdige med at spise, skulle vi opleve KONCERTEN vi alle var kommet for at opleve.
Henrik "Elvis" Busborg & The Devils. Det var med hele pivtøjet, orkester, blæsere, juhu piger, og et kæmpe Gospelkor.
Fuck hvor var det et flot show, jeg har aldrig oplevet The Real Elvis, men Busborg er så cool at jeg tror The King sidder på sin sky og syntes det er ret godt gået.

Festen varede fra kl.18-22, og da festen var forbi kørte der gratis busser ind til Hovedbanegården.

ALT DETTE KOSTEDE MIG 1000 KRONER, for mad, koncert og alt det jeg kunne drikke fra 18 til 22.
Jeg er fuldt ud tilfreds og det er bestemt ikke sidste gang jeg var til en PB Action Fest, det skal prøves igen.
Sidste år var jeg ikke til nogen Julefrokoster overhovedet, så i år vil jeg med til PB Actions Julefrokost i December.

Hjemme på hotellet, droppede jeg ind i baren hvor der var en munter stemning. Og jeg bestilte en god nat drink til 120 kr. den var nu go.
Her faldt jeg i snak ved baren med en ældre mand, som sidst i 70'erne var i tjeneste på Ausumgård udenfor Struer, det er en stor Herregård.
Og så kunne han huske de var på værtshus inde i Struer, et værtshus med en meget lang bar. Jeg fortalte ham, at det eneste værtshus vi havde dengang med en lang bar var Laredo. Det lå i en ældre bygning tæt ved havnen, hvor man gik op ad en trappe når man kom ind, og gik ind ad døren til højre. Jo det var rigtig nok, det var der han havde været dengang.

Der sad flere med Elvis solbriller på, så vi kunne da lige slutte aftnen af med at snakke om denne store oplevelse. De var også fra Jylland, og havde også valgt at bo på Plaza.

Fredag morgen sad jeg og nød hotellets flotte morgen buffet, der manglede intet. Og så kunne jeg sidde og smile over, at mens jeg sad her og nød livet, var mine kollegaer i gang med at hænge kyllinger op på fjerkræslagteriet.

Ved 11 tiden skulle jeg med toget hjem igen.

Til April tager jeg igen til København, da jeg vil over og opleve Erotik Messen. Men der har DSB spærret sporene mellem Slagelse og København, da der er noget med en bro.
Så der må jeg nok flyve fra Karup til Kastrup, så må jeg se om det passer med jeg igen kan bo på Hotel Plaza.

søndag den 4. januar 2015

EN VINTERTUR TIL SILKEBORG

Jeg holder så meget af vi har en mild vinter, og håber det varer ved. For jeg bryder mig ikke om sne og spejlglatte veje, jeg foretrækker en mild vinter. Så pyt med det regner, det er trods alt til at køre i.
Og nu hvor vinteren er så mild er det om at benytte sig af det, så igår kørte jeg en tur til Silkeborg.
Jeg kan godt li' at shoppe i gågaden i Silkeborg.

Jeg kan såmænd også godt li' at shoppe i Aalborg Storcenter og ligeså Herning Centret, der er så blot et problem med glatte gulve. Hvis man tager sine pæne sko på med glat sål, går man som om man har skidt i bukserne for ikke at falde. Jeg lærer aldrig at forstå, hvorfor det er nødvendigt med glatte gulve i et indkøbscenter.
Så kan man tage ud til gågaden i Holstebro, det er også en hyggelig gågade.
Men nu har Borgmesteren besluttet at der omme i Enghaven skal bygges et indkøbscenter, og første spadestik bliver taget i 2016.
Øh ! Hvor skal man så parkere sin bil, når alle disse P-pladser bliver inddraget ?
Og når indkøbscentret står færdig i 2018, vil man gerne have at folk benytter de butikker der bliver der, men hvem skal så handle i butikkerne omme i gågaden ?
Og så igen, hvad med P-pladser til de mange mennesker man regner med vil tage turen til Holstebro ?
Hvis de skal bruge tid på at køre rundt og lede efter en ledig P-plads, eller skal alt for langt væk for at parkere bilen, så vælger de en anden by at gøre deres indkøb i.
Så vil nogen sikkert spørge mig, hvorfor handler du så ikke bare hjemme i din egen gågade i Struer ? Jo men altså, vi har kun 2 herretøjsbutikker, og selvfølgelig et par gode spisesteder. Men det er sgu en hurtig overstået indkøbstur, som jeg ikke forbinder med hygge.
Derfor bliver Silkeborg den by jeg vil køre til, når jeg vil på hygge shopping. Det tager en time at køre til Silkeborg, og det er nemt at finde en P-plads tæt på gågaden. Ganskevist skal man betale for at parkere, men for 40 kroner må man holde der det meste af dagen.

Der foregår en del aktiviteter i gågaden i Silkeborg, om lørdagen har de Torvedag, og noglegange jazz musik.
Og der er mange gode butikker, og små special butikker man ikke finder i andre byer.

Igår var der gang i Januar udsalget, og jeg fandt hvad jeg skal bruge.

Hos Toft fandt jeg en skjorte til 100 kr., og en strikketrøje til 300 kr.
Og hos iB & Fruen fandt jeg denne jakke der var sat ned til 699 kr.
Den vil jeg have på på torsdag, hvor jeg skal til Elvis Presley fest i B&W hallen i København.

Det var min mening jeg ville spise på den gode burgerbar, men de holdt desværre Nytårs lukket.
Men jeg går ud fra jeg vil en tur til Silkeborg igen til marts, der håber jeg de har åben.
Så måtte jeg spise på Asia cafeen, der har jeg før spist inde, en lille hyggelig Thai- cafe som servere lækker krydret mad til fornuftige priser.

Jeg syntes jeg ville have en kage med hjem til eftermiddagskaffen. Så lige på hjørnet inden man går over i gågaden, ligger der en lille luksus bager.
LE GATEAU 
www.legateau.dk
Som jeg ofte bare er gået forbi, med tanken om at en dag må jeg ind og købe en kage.
Jeg købte to.
Jeg kan da love jer for de var gode de kager.

Nu jeg ikke kunne få en burger i Silkeborg, besluttede jeg mig for at spise aftensmad på Rådhus Cafeen hjemme i Struer.
Her bestilte jeg en Bøfsandwich.
Sikken fætter man fik, med 2 hjemmelavede bøffer i, samt sovs og alt det der smager godt.
Og så sluttede jeg aftnen af, med et par øl på Skipperkroen.

lørdag den 3. januar 2015

ALL INCLUSIVE (Både film og 3 retters menu)

Sammen med mine 2 kollegaer Kim og Anette, var jeg med i biografen.
Kim kom og hentede med ved ½ 5 tiden, da vi inden vi skulle i biografen i Skive, skulle spise hos Anette.

Jeg kan godt li' Anettes princip om, at mad ikke skal være politisk korrekt men blot smage rigtigt, og det gør det.
Forretten var Rejesuppe, og Hovedretten var Wienersnitzler.
Det var bare så lækker noget mad.

Og så skulle vi afsted til biografen i Skive, for at se filmen
ALL INCLUSIVE 
Filmen handler om en mor der tager med sine to døtre på ferie på Malta, og her oplever moderen en lille romance med en lokal fyr, som kan give hende en tur bag på sin scooter og i sengen.
Filmen burde man have lavet for 40 år siden, dengang i 70'erne hvor vi skulle være så frisindet, da ville filmen have vækket stor forargelse. 
Dengang var der den samfundsopfattelse at når man var fyldt 40 år var det slut med at dyrke sex, for man skulle nemlig vise hensyn til sine omgivelser og navnligt sine voksne børn, der syntes det var ulækkert at tænke på at far og mor ligger og boller med hinanden.
Og jeg husker da tydeligt et brev der var sendt til Ekstra Bladets læge, fra en kvinde som fortvivlet skrev at hendes gamle forældre stadig gik i seng med hinanden, og hun havde indtrængende bedt dem om at holde op med det fordi hun syntes det var ulækkert at tænke på.
Og så spurgte hun lægen, hvordan hun får sine forældre til at holde op med det griseri.
Idag er vi da Gudskelov kommet videre og er blevet meget klogere, og som de oplyste mennesker vi er ved vi nu, at sex er kommet for at blive. Og så er sex oven i købet sundt, også for gamle mennesker.

Derfor vækker All Inclusive ikke den store forargelse. 
Filmen virker mere som en sød og feminin udgave af Walter & Carlo. Hvor Elly for Fan; får lov at udbryde : Nu må jeg have et bad, for jeg har sand i alle huller.

Da filmen var forbi, var vi glade for vi ikke i biografen havde købt cola og popcorn, for nu skulle vi nemlig hjem til Anette og have dessert.

Det blev en anelse komisk da vi kom hjem til Anette, for hun skulle lige en tur ud i haven og så kom hun ind i sit køkken med ukrudtsbrænderen.
Vi to knejter stod måbende og spurgte hvad i alverden hun have i tankerne.
Nå men det var fordi vi skulle have Creme Brulee til dessert.
Så fandeme tændte hun sin ukrudtsbrænder og kørte flammen hen over desserten.
Men det blev alletiders Creme Brulee, og så med is til.

Da Kim og jeg senere på aftnen kørte hjemad igen kunne vi kun blive enige om, at All Inclusive ikke kun var titlen på filmen, men faktisk var rammen for vores fredag aften i selskab med vores gode kollega, Anette.

torsdag den 1. januar 2015

SIDE 9 PIGER PÅ MIN VÆG

God morgen og velkommen i det nye år, 2015.
Vågner du og har ondt i dit hår idag, kan jeg oplyse om, at det har jeg ikke.
Jeg holdt en rolig Nytårsaften hjemme hos mig selv, fik et glas rødvin til min mad og et glas champagne da klokken slog 12.
Så jeg kunne stå op imorges ved 7-tiden og køre til,,,, næ bageren holdt lukket. Så jeg måtte op til Statoil som nu havde den store mulighed for at vise, de virkelig kan bage bedre brød end bageren. Men den chance udnyttede Statoil ikke, men benzintankens ansatte har heller aldrig stået i lærer som bager, så hvordan i alverden skulle de også kunne bage bedre brød end en uddannet bager.
Derfor er Statoils brød kun en nødløsning de to gange årligt hvor bageren holder lukket, og det er 1.Juledag og 1.Nytårsdag.

Igår aftes fik jeg afprøvet mit ny indkøbte apparat, denne frituregryde. Der har jeg gjort et godt køb hos Elgiganten.
Når man før i tiden tilberedte pommes frites i ovnen blev de bløde og man gad ikke spise dem. I denne frituregryde bliver de sprøde og lækre, så nu glæder jeg mig til at lave andre menuer i gryden.
Og så fik jeg set 90 års fødselsdag . 
Jeg har gennem nogle år fejret Nytårsaften hos nogle andre, hvor man ikke kunne få lov at se denne komedie.
Så det var en fornøjelse, da jeg igår aftes kunne sætte mig ned med en flaske Champagne, og skåle med James når han løb rundt om bordet for at skåle med Miss Sophie.
Mange har forsøgt at gøre ham kunsten efter og endda forsøgt med en ny version af 90 års fødselsdag, men ingen absolut ingen kan overgå James eller blot komme i nærheden af hans talent. Den originale 90 års fødselsdag er en så genial komedie at man stadig kan grine, og det øjeblik jeg altid venter på er når han drikker af blomstervasen og udbryder:
Kill that cat.
Men nu er det blevet torsdag d.1.Januar 2015, et helt nyt år har netop taget sin begyndelse.
Og nu hvor jeg har sat gang i årets første omgang tøjvask, har jeg foretaget nogle små skift i anledningen af det nye år.
Gennem 2014 har min Brygger veninde Linse Kesslers kalender hængt ude i min entre, og det har været en fornøjelse at komme hjem fra arbejde og kigge på hendes 12 billeder.
Men nu måtte jeg tage afsked med denne storbarmet blondine, og erstatte hendes kalender med en ny.

Den nye kalender der nu har fået sin plads i min entre, er Ekstra Bladets Side 9-piger.
12 smukke piger skal nu følge mig gennem 2015, de 10 af pigerne kender jeg ikke. Men de 2 andre, er mine smukke Facebook veninder Nicole Brøggler som byder velkommen til 2015 som Januar pigen, og så er det Jessie Jensen som slutter året af som December pigen.

Og så er der min gode gamle Facebook veninde Susan K.
Hendes kalender købte jeg i 2012, hun er for lækker til jeg bare lige vil smide hende ud.
Så hun får stadig lov at blive hængende på min væg, her i min stue.