COUNTRY FEST PÅ BUBSI.

Da jeg i tirsdags var på Skipperkroen og spise, spurgte et par af mine kære veninder mig om, om jeg ikke kommer på Bubsi på lørdag til country fest ?
Den var jeg da med på, så i onsdags fik jeg mig tilmeldt.

Festen gik i gang kl.18, og der var pyntet festligt op med Amerikanske flag, duge på bordene og pæne servietter. Prisen for at deltage var 98 kr., for det beløb fik man burger, BBQ ben, + tilbehør, 1 øl, og live musik.

Det var noget meget lækkert mad vi fik at spise, og go' mad og iskolde øl danner rammen om en god stemning, der bestemt ikke blev mindre da duoen gik på scenen.

Det var The Granny's der skulle optræde, de kan deres country, både from over there og de gamle danske cowboy hits.

Der blev danset og der blev sunget, og vi drak øl og vi drak sjusser, og vi kunne bevare den gode stemning hele aftnen.

Hen ad aftnen trængte vi til at komme ud og få noget frisk luft, så vi gik hen på STOPPESTEDET for at få en øl.

Nadja ville videre i byen med et par veninder, jeg trængte til at komme hjem i seng.

Så jeg sluttede af med en øl på Skipperkroen, hvor jeg fik ringet efter en taxa.

Det var nu meget sjovt, at det var den samme chauffør der kørte mig hjem fredag aften, og kørte mig til Bubsi lørdag aften, og hjem igen lørdag nat. Da sagde jeg til ham, at nu får jeg først brug for en taxa igen, på lørdag.

SMØRREBRØD PÅ DEN GLADE PINGVIN.

Den Glade Pingvin i Struer, lokker med frisksmurt smørrebrød til frokost. Det var lige hvad jeg trængte til i går, 40 kr. stykket koster deres smørrebrød. Jeg valgte 2, en med æg og rejer, og en med lun fiskefilet.

Oven på en træls uge hvor jeg føler at have danset rundt med en brolæggerjomfrue, var det saft suse mig rart at kunne sætte sig ned, og bare give sig god tid til at nyde de lækre stykker brød med min favorit øl til, den franske 1664.

Og så får kinderne også den rigtige kulør igen, fordi glæden ved livet får lov at folde sig ud.

Da jeg var færdig med at spise, slog jeg et smut over på den anden side af vejen og ind på mit stamværtshus Skipperkroen.

I sidste uge var flere af kroens gæster, personale og værten på en uges ferie i Marokko. I vores moderne tider kunne man følge deres rejse på Facebook, hvor man tydeligt ku se de havde det skægt.

Det var bare en træls uge at komme igennem for os herhjemme, det betød jo hele to søndage i træk uden Sprit banko, og ingen mad tirsdag aften.

Så jo det er rart at have dem hjemme igen, og det skal fejres på søndag til Sprit banko.

Jeg har nu endelig fået mig bevæbnet med det rigtige udstyr til banko, i stedet for at sidde og fedte rundt med gamle mønter og papstumper der blæser væk hvis man kommer til at nyse.

Om de her brikker så betyder større held til at vinde ølkort aner jeg ikke en brik om, om ikke andet er det jo også hyggeligt blot at deltage.

Hvis Skipperkroen igen arrangere en tur til Marokko, vil jeg overveje om jeg skulle tage med.

Ganske vist går turen til et Muslimsk land, hvor man sikkert gerne må ride en tur på et Ørkenskib, mens det er forbudt at have det sjovt med kvinderne, og kun må drikke sodavand. Ja så kan man jo nok regne ud, det ikke er den store fest der er udsigt til.

Men så jeg er med på en rejse sammen med nogle mennesker jeg holder af at være i selskab med, og sammen får vi nogle fælles minder vi kan tale om når vi sidder rundt om baren på Skipperkroen en lørdag aften, og er løbet tør for andre emner.

Men sådan en Fredag eftermiddag på Skipperkroen, er nu heller ikke at sige skide til.

Der var Fredags hygge, med store fadøl til en tyver, og kl.16 bød TUBORG på en gratis omgang til hele værtshuset.

Det betød vi i går havde en hyggelig eftermiddag, hvor det blev sent før jeg fik mig taget sammen til at skrubbe hjem igen.

ALLE FOR TRE

I går aftes tog jeg i biografen for at se den danske filmkomedie ALLE FOR TRE.

I Nyhederne på TV-2 hørte jeg dem fornylig udtale sig om, at de er de nye Olsen Banden.

Nej drenge, Olsen Banden kan I ikke leve op til. Ikke engang James Bond kan hamle op Egon Olsen.

Da jeg var dreng var der 2 film man skulle i biografen og se, det var Olsen Banden og James Bond.

Når man sad der og så James Bond, syntes man han var både sjov og spændende. Og de opfindelser som Q gav Agent 007, sad man og sagde orv mand, til.

Men når man sidder og se de gamle James Bond film i dag, er det som om luften er fesen ud af ballonen, og Q's opfindelser kan i dag købes hos Fætter BR, eller i Bilka.

Men når Egon Olsen samler den der Lego tingest for at den skal køre hen og trykke på en knap, og når hele banden sprænger sig vej gennem Det Kongelige Teater, og ja Yvonne må vi jo heller ikke glemme.

For hun var ikke bare en birolle, hun var en vigtig hovedrolle.

Se det er et Mesterværk, man og så vil more sig over at se om 100 år.

Der er jeres film sgu tyndere end Rasmus Bjerg er tyk, spændingen udebliver det samme gør det gode grin.

De eneste I kan sammenligne jer med, drenge er

Walter & Carlo.

Hvis I nu strammer ballerne og gør jer umage næste gang I laver en film, mon titlen bliver Alle for fire ?

Så kunne I jo nok komme op på Fars hat.

ØL SMAGNING PÅ KRUSET I HOLSTEBRO.

Jeg havde tilmeldt mig øl smagning på Kruset i Holstebro, som fandt sted i lørdags.

Begivenheden skulle finde sted kl.18 uden spisning, derfor bestilte jeg bord på Bones til kl.16:15.

På Bones fik jeg BBQ ben, med en bagt kartoffel og salatbar. Ja på Bones kan jeg sagtens spise salat, det skyldes jeg er vild med den der senneps dressing, det sgu lige før det smager bedre end flødeskummet på en irsk kaffe.

Og fordi jeg var klar over, det blev en aften hvor der skulle drikkes mange øl, ønskede jeg blot at få en cola til maden.

Da jeg var færdig med at spise kom det til at passe meget godt med tiden hvor jeg skulle indfinde mig på KRUSET.

Øl smagningen kom nu først i gang hen ad 19-tiden, og desværre var vi kun 7 personer tilmeldt, heraf drak de to af dem kun sodavand, og den tredje måtte ned på WC og kalde på Ulrik. De havde vist festet siden fredag aften, derfor.

Så altså vi var kun 4 personer til at smage på øl, den ene af dem var værtshusejeren ham selv Kim.

Ham der stod for øl smagningen præsenterede sig, han hedder Henrik Fransen. Og fortalte at han har gjort det til sit levebrød, at tage ud og afholde øl smagning. Foruden øl smagning, kan han også bestilles til vin smagning, og Tequila smagning. Og her er der ikke tale om de billige Tequilaer som man får på et værtshus, der findes nogle meget eksklusive Tequilaer som han propagandere for.

Og så kan man ikke kun smage på varerne, man kan også købe dem.
Og det kunne jeg forstå, er en rigtig god forretning for ham.

Endvidere fortalte han, at han i starten af sin karriere selv drak med. Men det betød at så skulle konen komme og kører ham hjem, og at skulle sidde og hører på hende hele vejen hjem i bilen blev sgu lidt for meget.

Så nu nøjes han med at drikke kaffe, og lader sine kunder om at drikke sig fulde.

Og så forklarede han de simple regler, at øl smagningen er delt op i 2 halvlege, i den første smager vi på øllene og giver dem karakter, i 2. halvleg drikker vi slanterne.

Øllene vi skulle smage på, var fra Struer Håndbryg. Der sagde jeg: Det sgu morsomt, jeg er fra Struer.

I alt var der 7 forskellige øl, og 2 dessertvine.

For nu at gøre en lang historie kort, må jeg fortælle at den eneste øl jeg overhovedet ikke brød mig om, var Borgmesterbryg. Som jeg hellere vil kalde Skorstensfejeren, for den har en meget kraftig røgsmag.

Henrik fortalte, at nogle mænd køber denne øl som en hadegave til en god ven. Og så oplever han tit at ham der har modtaget hadegaven ringer og spørger, om det er en øl man kan købe, fordi de er blevet vilde med denne specielle smag.

De to øl jeg syntes bedst om, er Venøbryg der er på 6,5%, og forklarede det med at det her er en perfekt fredags øl.

Og så kan jeg li' Hvedeøl der er på 4,5%, og forklarede det med, at mine favorit øl er de Tyske øl. Og anbefaldede at de skulle besøge Die Kleine Bierstube hvis de en dag kommer til Aarhus.

Henrik fortalte at på Struer Håndbryg, møder de ind kl.3 om natten for at brygge øl. Da sagde jeg, at Verden da godt nok er uretfærdigt fordelt. For jeg arbejder på Fjerkræ i Vinderup, så det vil altså sige at når jeg møder ind for at hænge levende kyllinger op, er der andre der møder ind for at, brygge øl.

Vi var nu nået frem til de to dessertvine, den første:

Humlenektar der bl.a. er brygget på havregrynt, mynte og citron. Oven på alle de øl, var det en vin der gled ubemærket hen over tungen. Mens den anden Chillinektar gjorde sig bemærket hele vejen ned gennem halsen. Ikke på en ubekvem måde som dem fra Chili Claus, men på en måde så man er klar over den er helt perfekt til at kurere en forkølelse.

Og nu skulle vi videre til anden halvleg, slantefesten. Der var nu kommet god stemning rundt om bordet, og var der ikke slanter nok, blev der gladelig åbnet nogle flere øl.

Henrik er en gammel Holstebro dreng, så ham og Kim fortalte om dengang da det var farligt at tage i byen i Holstebro.

Når slagtelærlingene og bagerlærlingene og soldaterne kom i byen, så blev der slagsmål både inde på værtshuset og ude i gaderne. Og politi og ambulancer holdt i kø, for at samle folk op og kører dem væk.

Jeg kunne bidrage med at fortælle, at jeg husker det var farligt for os fra Struer at gå i byen i Holstebro, og man skulle da slet ikke tage derud alene. Det ville Henrik og Kim godt holde med mig i.

Heldigvis er disse tider et overstået kapitel, nu til dags kan man roligt tage alene i byen i både Struer og Holstebro.

Nu var showet forbi, og de der raske gutter jeg sad til bords med var både tiltalende og festlige. Så jeg gik i baren og bestilte en omgang shots, sådan lige for at slutte af med at sige tak for en morsom aften. De shots faldt i god jord, så de hentede sgu et par omgange mere.

Da var det på tide jeg fik sagt farvel, da skulle nå op og nå toget hjem til Struer.

Men jeg tror bestemt ikke det er sidste gang jeg har været på KRUSET i Holstebro, for det er da et rigtig hyggelig værtshus.

PÅ FORSIDEN AF EKSTRA BLADET.

Da jeg i går skulle af sted til ølsmagning på Kruset i Holstebro, slog jeg et smut forbi mit stamværtshus SKIPPERKROEN i Struer en øls tid, inden jeg skulle op og med toget.

Der fik jeg øje på, at min Facebook veninde var på forsiden af Ekstra Bladet, udråbt som Skandaledronningen.

Det var lige godt grov, så måtte jeg ud og have købt Ekstra Bladet, og tage det med på min tur i byen.

Denne artikel om min Facebook veninde vil jeg gemme, og det er ikke fordi jeg er en syg stalker, det er blot fordi jeg nu så godt kan li' hende, og fordi hun i den grad minder mig om mit helt store idol da jeg var teen ager, nemlig Birte Tove, der bestemt heller ikke var bleg for at provokere.

I artiklen kan man både læse om og se billedet fra Reality Award 2017, med det stunt hun laver sammen med den kendte frisør, og som ledelsen af Reality Award er ret fortørnet over.

Jeg kan ved den søde grød ikke se der er noget, at blive vred over.

Jeg siger: Lad os forestille os vi var tilbage i 70'erne, og at det var

Birte Tove som stod med en dildo spændt om livet, og at det var Paul Hagen der sad på hug, og kyssede den.

Da ville reaktionen have været den samme, som da Simon Spies bollede med nogle bare damer på et værtshus i København. Kun meget få ville blive forarget, mens de fleste ville le og styrte i biografen for at se, den næste Sengekantsfilm.

I 70'erne var det frisindet der have overtaget og stod stærkt, fordi at de forargede var dem vi lo ad og kaldte gammeldags. Så de forargede havde ingen magt dengang.

Det var en dejlig tid, da turde man gå i bad sammen med sine klassekammerater efter gymnastik.

Når pigerne kom ind i klassen fortalte de os drenge, at I skulle bare vide hvor meget hår hende derovre har mellem benene, det er næsten ligesom dem i bladene. Når vi så om sommeren tog til stranden hvor det var helt naturligt at bade nøgen, kunne vi se det var rigtigt, at hun havde en ordentlig dusk mellem sine ben.

Vi drenge gik også i bad sammen efter gymnastik, der lærte vi at nogle har en lille tissemand og andre har en lang tissemand, men der var altså også nogle som havde en stiv tissemand. Og der fik vi at vide af læren at det var helt naturligt. Nå ja det var det, så det lagde vi ikke mere i end det var.

Så vi fik lært at det er i orden at kigge på hinanden og se, at vi ser forskellige ud uden tøj på, og det er hverken noget at være flov over eller skamme sig over, for det er helt naturligt.

Derfor er det så træls at se på i dag, at forargelsen har fået magten over frisindet, og at se på hvad det fører med sig.

De unge er kropsforskrækket og tør ikke gå i bad sammen henne i skolen, det forstår de voksne ikke.

Det er nu nemt nok at forstå, det er hvad forargelsen fører med sig, at så tør vi ikke være så frie overfor hinanden.

Det er det samme med hævnpornoen, der står stærkt, netop fordi man bruger forargelsen.

På mig virker det nærmest som om man mener det er pigens egen skyld, og at hun burde skamme sig. Alt i mens man klapper fyren på skulderen og syntes han er sej.

Hvad Fanden er det for en holdning at have ?

Var det sket i 70'erne havde den skide knægt fået en røvfuld, for nok var vi frisindet men vi havde sgu moral. Og så var fyren blevet trukket hen til tøsen og tvunget til at sige undskyld mens vi hørte på det.

Det var jo sådan man skulle gøre i dag, ikke give fyren et par på låget. Men tving ham hen til pigen, og række sin hånd frem til hende og kig hende i øjnene og sige undskyld, mens vi alle kigger og hører på. Så vil jeg garantere at den hævnporno snart ville hører op, for så er det ikke sjovt længere, når man selv bliver gjort til den lille.

Derfor kan jeg så godt li' dem der ikke bøjer sig for forargelsen, men udfordre forargelsen, og siger Fandeme nej om de skal bestemme over mig. Det er dem vi bør støtte op omkring, så vi forhåbentlig kan vinde frisindet tilbage, og få forargelsen proppet ned i et musehul.

Så lige for at vende tilbage til Reality Award, som jeg var i København for at opleve i år. Jeg gav 500 kr. for billetten, og var så godt tilfreds med showet, at jeg til næste år har lyst til at købe den billet der koster 1000 kr.

Men det kommer an på i hvilken retning Reality Award skal stikke, skal det lige pludselig til at være alt for pæn måske for at konkurrer med alle de andre Award shows, og så har jeg læst om nogle der gerne vil have deres børn med ind og se Reality Award.

Hm !

Der må jeg sige, at hvis det skal til at være Sigurds Bjørnetime, så gider jeg sgu ikke give 1000 kr. for en billet.

Altså hvis jeg skal give 1000 kr. for en billet til Reality Award, så forventer jeg at komme til en fest kun for voksne, og hvor man ikke skal begrænses af at der er børn til stede. Så vi kan opleve det skøre, det skæve, og lidt af det frække.

Jeg håber også jeg til næste år, kommer til at sidde et lidt mere festligt sted.

Dem jeg sad på række med i år drak ingen øl, så gider man jo heller ikke selv.

Der gik nogle piger rundt og solgte en slags velkomst drinks til en halvtresser, men jeg kender ingen der er kommet i feststemning af en velkomstdrink.

En velkomstdrink er sådan en man får stukket i hånden når man ankommer til en fest, så står man der og stritter med den mens man forsøger at komme i snak med de andre gæster, ved at sige det samme bavl som altid:

Sikke da noget træls vejr vi har i dag, så vi må da håbe festen bliver sjov i aften.

Nå men det her smager nu slet ikke så ringe, så skål.

Så står der et glas med saltstænger, hvor man så siger:

Uha dem må vi ikke æde for mange af, der skal jo osse være plads til aftensmaden.

Jeg ku se længere nede i salen, sad der nogle som blev ved med at bære fadøl ind, og de var i selskab med nogle meget letpåklædte piger. Man kunne ret se, at de havde en skide sjov aften.

Det er også noget jeg håber at få ud af min 1000 kr. billet til næste år, at jeg kommer til at sidde sammen med nogle der gør det sjovt at drikke øl.

Jeg husker hende blondinen der var med i "For lækker til Love", som kalder os jyder for Jyllinger.

Nu er det Gudskelov således, at vi jyder har en rigtig god selvironi. Derfor siger jeg som cremekongen Ole Henriksen: I Love It.

For så skal jeg gerne til næste år vise, at vi Jyllinger har en god sort humor.

Hvis I vil love mig en god plads med masser af højt humør, har jeg kun tilbage at sige:

                     Hasta La Vista Babes, I'll be back.

(HUSK AT LÆSE RYGERKUPEEN IMORGEN, HVOR JEG FORTÆLLER OM ØLSMAGNING PÅ KRUSET I HOLSTEBRO)

MIN MOR ER NU FLYTTET

Nu er min mor flyttet over i en midlertidig lejlighed, der skal hun bo imens hendes egen lejlighed bliver renoveret.
Boligselskabet betalte for flyttemænd, alligevel var der nogle ting vi selv skulle tage os af, det har jeg brugt de sidste tre dage på.

Dengang jeg var færdig uddannet tarmrenser fik jeg denne figur i gave, af mine kollegaer.

Det var helt tilbage i 1982, og var spændt på hvad pakken mon indeholdt. Men da jeg så denne skide kat oven i købet i porcelæn, må jeg tilstå, at da stod jeg med det samme ansigtsudtryk som når man kun har fået bløde pakker i Julegave.

Så dyret røg hjem til mine forældre, der kunne det stå gemt i et skab.

Men da jeg fik ryddet min mors lejlighed, syntes jeg det var på tide figuren kom med hjem til mig. Nu står den midt på mit glasbord og jeg syntes faktisk, at den pynter.

Den Satans Kat.

Det var onsdag d.1. Februar min mor flyttede over i den midlertidige lejlighed, hvor jeg måtte have fat i Bremdal Radio, så hun kunne få sat gang i sit fjernsyn igen.

Det står langt værre til med telefonen, allerede om onsdagen ringede jeg til TDC der kunne oplyse mig om hun ikke længere er kunde hos dem, men er flyttet til et andet teleselskab de ikke kender. Hun kunne sagtens blive flyttet tilbage til TDC, det vil kræve hendes personnummer og så ville der gå 30 dage før telefonen bliver genåbnet.

Min mor er senil så hende får jeg ikke så mange oplysninger ud af, heldigvis har vi samme bank og bankrådgiver, hun kunne oplyse mig om, at min mor er kunde hos DLG.

Dem ringede jeg til torsdag eftermiddag, der var over en times ventetid på at komme til at tale med en kunderådgiver, det gad jeg ikke vente på.

Så ringede jeg til DLG fredag morgen da jeg skulle med toget til København, kl. 8 om morgen da de lige havde åbnet deres telefoner, der kom jeg til lige med det samme.

Jeg forklarede kunderådgiveren situationen, og han ville gerne åbne hendes telefon igen. Men det vil koste 500 kr., de kunne dog også åbne telefonen gratis, det vil kræve hun er bundet det næste halve år. Jeg tænkte at de jo nok åbner hendes telefon straks, så det er da bare det vi gør.

Men hendes telefon blev ikke åbnet, viceværten som for øvrigt har været til STOR hjælp, ringede også til DLG og sagde, at nu må de til at tage sig sammen. Men intet er sket.

Ude på mit arbejde, kan jeg ikke få lov at gå ud og ringe kl.8, men må vente til jeg får pause, og der er det for sent så er der over 45 minutters ventetid, og når jeg kommer hjem fra arbejde, der ventetiden på mere end en time.

Det er jo helt sikkert det de ved i sådan et telefon selskab, de ved godt folk ikke har tålmodighed til at sidde over en time for at komme igennem.

Så om ½ år kan jeg så kontakte TDC og få hende flyttet derover, hvor der så går yderligere 30 dage før telefonen bliver åbnet.

Så min mor kan altså risikere at skulle stå uden telefon i 7 måneder.

Hendes familie kan ikke komme i kontakt med hende, og hun kan heller ikke ringe og sludre med dem. Det værste er dog hjemmehjælpen, der så har mit tlf.nr., så hun ringer til mig når hun skal have en aftale med min mor.

Hende hjemmehjælperen er også til stor hjælp. Min mor er 87 år, senil og dårligt gående.

Så hjemmehjælperen og jeg, er helt enige om min mor ikke skal tilbage til sin gamle lejlighed men i stedet flyttes i en ældrebolig tæt ved jorden. Og hjemmehjælperen vil meget gerne hjælpe mig med at få det sat i værk, så min mor kan blive flyttet inden for en overskuelig fremtid.

Jeg har kontaktet min mors familie som også er klar til at støtte mig i denne sag, og i Marts skal vi besøge familien og have en samtale om tingene.

Denne samtale er jeg også meget interesseret i, ikke mindst om alle min mors ting.

Landet ligger sådan at hendes familie er nogle mennesker, som jeg ikke er i biologisk familie med, ikke engang min mor, jeg er kun adoptivbarn.

Så den dag min mor flytter i ældrebolig, er der ikke plads til alle hendes ting, så hvad skal der ske med det ? Og ikke mindst den dag hun ikke længere er her, hvad så ?

Jeg har forlænge siden talt med min mor om, at den dag hun ikke længere er her er de eneste ting jeg vil beholde, Julepynten og fotoalbummene. Alle de andre ting ryger på loppemarkedet, jamen jeg bor i en to værelses og har ikke plads, og har heller ingen interesse i de gamle ting.

Der til sagde min mor, at hun jo ikke kan tage det med sig, og er ligeglad med hvad jeg gør med det, når hun ikke længere er her.

Det kan godt være hendes biologiske familie, er interesseret i at arve nogle af hendes ting, og det vil jeg slet ikke stille mig på bagbenene for.

Så der er mange emner på tavlen, vi skal have talt om.

REALITY AWARD 2017.

Jeg blev så glad da jeg på Facebook kunne læse, at endelig bliver Reality Award arrangeret på en fredag. Så var jeg hurtig ved tasterne og fik mig sikret en billet, og fik bestilt en ferie/fridag på jobbet.

Det var i fredags jeg tog af sted, og tænkte, at når nu jeg skal til København, så vil jeg have noget lækkert at spise.

Så jeg bookede togbilletter til kvart over otte, det kom til at passe med jeg stod af toget i Kbh et kvart over tolv.

Jeg bryder mig overhovedet ikke om gourmet mad, har prøvet det nogle enkelte gange. Man bliver forbavset over hvor lidt der er på sin tallerken, og hvor meget det koster og hvor elendigt det smager, og bagefter må man et smut forbi restaurant fodkold og få sig en hotdog, for skidtet mætter jo ikke.

Derfor er jeg bare til ganske almindelig mad, og sætter pris på at når man tager på restauration og får det serveret, at det så smager lidt bedre end dagens ret fra Kvickly.

Derfor er det Lille Apotek i København, blevet et af mine favorit traktør steder fordi de traktere med ganske almindelig mad, der er velsmagende.

Jeg bestilte biksemad, jeg fik en hel pandefuld og med 2 spejlæg. Det er godt nok sjældent man får så god en biksemad, man behøver ikke drukne det i ketchup for at det skal glide nemmere ned. Bare lige lidt HP sovs, det sætter prikken over i'et. Så en fadøl og iskold snaps der til, så bliver man i fredags humør.

Og man bliver mæt, så det er ikke sidste gang jeg har været på Det lille Apotek, der for øvrigt et Københavns ældste traktør sted.

Jeg havde booket værelse på Imperial Hotel, da Reality Award skulle foregå i Imperial Bio.

Det er et rigtigt luksus hotel, det betaler man også for. Derfor er det et hotel jeg kun vil benytte ved særlige lejligheder.

Og det var en særlig anledning denne fredag d. 3. Februar 2017.

Nemlig grunden til jeg var taget til København, det var Reality Award 2017. Derfor var det ikke hul i hovedet at bo på det hotel, for der ligger biografen hvor showet skulle foregå, lige rundt om hjørnet.

Hvor var det festligt at se alle de Reality stjerner in real life, nu kender jeg ikke dem alle. Kun dem jeg er venner med på Facebook, og dem jeg har set på TV-3, og så dem fra "Mig og min mor".

Det var Stine Kronborg som sammen med to fyre fra Paradise Hotel skulle styre løjerne fra scenen, men de kom ikke særlig heldig fra start, der skulle en ommer til. Det gik heller ikke, men tredje gang var lykkens gang og showet kunne tage sin begyndelse. Men hva' fanden; som min mormor en gang sagde, det skal være skidt før det kan blive godt.

Og godt det var det resten af aftnen.

Ud over prisuddelinger var der også nogle shows på scenen, bl.a. en Drag Queen der skulle strippe. Et flot og forførende show hvor al tøjet røg af på nær trusserne.

Bagefter var der nogle piger i salen, der også ville vise bryster, og en sød stripper kom hen til mig, gav mig dette kort:

Og fortalte, at hvis jeg kontakter Danish Candy, kommer hun og stripper til min fest.

Det er da værd at overveje. Ikke sandt ?

Der blev i løbet af aftnen uddelt mange priser, som I kan læse om i Se og Hør på onsdag.

Jeg vil nævne at "Landmand søger kærlighed" løb med hele tre priser. Og "Familien Fra Bryggen" løb med 2 meget fornemme priser.

Linse Kessler var på scenen for at modtage den ene af priserne, hun fik aftnens største bifald, der er overhovedet ingen tvivl om, at smukke Linse ER Dronningen af Reality.

Da prisuddelingen var overstået skulle der være afterparty.

Det foregik ude i forhallen, der slet ikke er indrettet til live musik, det rungede helt forfærdeligt.

Så jeg syntes det var på tide for mig, at komme tilbage til hotellet og så i seng.

Til næste år kan Reality Award fejre 5 års jubilæum. Der håber jeg de igen vil arrangere det i en weekend, for så vil jeg ikke nøjes med en billet til 500 kr. næ. så køber jeg sgu den til 1000 kr.