fredag den 27. november 2015

ET PAR NYE HJEMMESUTTER

Det var nu herligt vi fik fyraften allerede ved 10-tiden, 2 timer før normal fyraften, og så lige på en Black Friday.
Det skulle da fejres ! 

Hurtigt hjem og i bad få rent tøj på, og så ud af døren, ned på stationen og med toget.
Trods regnvejr valgte jeg at tage til Holstebro, i stedet for Herning Centret.

www.raadhuskælderen-holstebro.dk

Her ville jeg for engang skyld smage en frokost i Rådhuskælderen.

Jeg fik et stykke med røget ål, og en bøf med bløde løg og spejlæg, samt en øl og en snaps.
Der kommer jeg gerne for at spise igen en anden gang, for det var godt nok lækkert, og så til en rimelig pris.

Men jeg skulle jo ud og kigge på det her SORT FREDAG 

Nede ved springvandet var der opstillet nogle små Jule hytter, i den ene kunne man få gløgg og æbleskiver. Herligt lige at stå i ly for regnvejret.

Et par indkøb fik jeg klaret. I skoforretningen fik jeg købt et par hjemmesutter.
 Det er tiltrængt med et par nye hjemmesko, efter som de gamle er ret så slidte.
 D. 19. December skal jeg til Julefrokost i København, det er med Scor.dk.
Og de forlanger man tager pænt tøj. For som de så rigtigt siger, når nu pigerne gør lidt ekstra ud af sig selv til sådan en aften, kan vi mænd ikke være bekendt blot at komme i et par tilfældige bukser og en T-shirt.
Vi kommer ganske enkelt ikke ind til Julefrokosten, hvis ikke vi også gør noget ud af os selv.
Et jakkesæt har jeg fået købt for et stykke tid siden, men der manglede prikken over i'et.
Det fik jeg købt igår, slips og skjorte. Så nu er jeg ekviperet til en Julefrokost i selskab med frække københavner tøser, d.19. December.

Lidt tørstig bliver man jo nemt, når man sådan render rundt i en gågade.
Derfor lagde jeg vejen forbi Bierstuben, hvor jeg fik en fadøl. Kun den ene for jeg skulle jo videre.
Men hvor der er indtægter er der også udgifter, så da jeg kom op til Fox And Hound, måtte jeg ind og lade vandet. Så bliver man nødt til, også at købe en øl der.

Her mødte jeg en kær gammel kollega fra dengang jeg var på B&O, jeg har ikke talt med hende siden dengang. Så det var sgu lidt sjovt, for hun var jo med til min 40 års fødselsdag, det er 13 år siden.
Hun er ikke længere på B&O, men er nu ansat på en køkkenfabrik. Og jeg fortalte om mit liv efter B&O, at jeg har været skraldemand, og var også på en køleskabsfabrik i Viborg. Men er nu på fjerkræslagteriet i Vinderup.

Hun var i byen i Holstebro sammen med sine venner, så dem skulle hun over og sidde hos igen. Vi må jo se hvornår vi løber på hinanden igen.

På vej op til banegården, tog jeg en tur gennem Nørreport Centret. Og her kunne jeg ikke stå for disse nisser, 20 kr. pr. styk.

Så var det tid at komme med et tog hjem til Struer, jeg ville nå hjem og se Finalen i Vild med dans.

søndag den 22. november 2015

HØNSEGÅRDENS JULEFROKOST

Når vi når frem til min fødselsdag, venter Julen lige om hjørnet.
Så kan jeg lige så godt, få pyntet op til Jul.

Det blev en rolig start på min fødselsdag, men eftermiddagen og aftnen, blev en hel del morsommere.

Personaleforeningen Hønsegården havde arrangeret en Julefrokost, jeg skulle afsted til i selskab med Kim og Anette.

Anette var ved mig i mandags, hvor hun sagde: At når nu vi skulle mødes på min fødselsdag, ville hun gerne bage en kage til mig.

For før vi skulle afsted til Julefrokost på Hotel Vinderup, ville vi holde en førfest hos Kim. Sikke en lækker kage Anette havde bagt, både med chokolade og flødeskum, og friske frugter.
Men vi nøjes ikke kun med kaffe & kage, vi fik også en drink og et par øl.

Og så fik vi planlagt hvad vi skal opleve sammen til næste år, der vil vi igen til koncert ved Fur Bryghus. Og til Marts vil jeg så holde en fest, og så vil jeg meget gerne have dem med på en forårs udflugt til Aalborg.
De skal altså opleve Restauranten Hos Isidor Heinus, hvor man får det her gode smørrebrød.
Det ville de gerne, og så havner vi jo nok i Jomfru Ane Gade, hvis jeg kender os ret.

Kim & Anette havde købt en gave til mig, denne kalender som jeg vil glæde mig over i 2016.

Kims søn kom og hentede os, og kørte os ud til Hotel Vinderup hvor Julefrokosten skulle finde sted.
Hønsegården var ikke ene om at holde Julefrokost på Hotel Vinderup, ialt var der samlet 300 mennesker på hotellet.
Vi fik de lokaler der var længst fra musikken og tættest på baren. Og så fik vi også vores egen Jule buffet, og det var noget meget lækkert mad.

Sikke en fest vi fik holdt. Det er faktisk skide godt gået, at man kan samle 300 mennesker til en Julefrokost, og hælde mad i dem, og fylde dem med øl, snaps og drinks, til fornuftige priser. Uden nogen kommer op at slås, folk opførte sig sådan, at vi alle sammen fik en festlig aften og nat på Hotel Vinderup.
Derfor tror jeg godt jeg kan lokkes med til Julefrokost igen, til næste år.

I nat kom Kims søn og hentede os igen, og så gik turen hjemad.

fredag den 20. november 2015

UGEN DER GIK

Uge 46 i November måned var en uge, hvor der var noget at se til hver eftermiddag.

Mandag efter fyraften, gik turen ud til Harald Nyborg i Holstebro.
Sidste år havde jeg et lille Juletræ stående udenfor, i år syntes jeg der må ske noget andet.
Harald Nyborg har nogle af de her havenisser med lys i, jeg købte en, så nu kan Julen bare komme an, jeg er så klar til at fejre den.

Tirsdag var jeg en tur hos min læge.
Jeg forklarede ham, at nu er jeg ude af al min gæld i banken. Så nu hvor jeg langt om længe har fået råd til at nyde livet, kunne jeg godt tænke mig et lille tjek af mit heldbred.

Et lille prik i fingeren, kunne fortælle jeg ikke har sukkersyge, blodtrykket blev målt, det ligger helt normalt.

Jeg fortalte jeg ofte mærker en sær prikken i venstre side, om det har noget at gøre med hjertet ?
Lægen sagde hvis det var hjertet, ville det føles som en mursten blev lagt over hjertet, så det er ikke det jeg skal være nervøs over.
Jeg sagde, at i weekenden hvor jeg slapper af, er der heller ikke noget, det er i hverdagen disse prikken kommer.
Jamen så er det mig arbejde, at jeg står op hele dagen på et fjerkræslagteri, med kulde, hænderne i koldt vand, og det at hænge kyllinger op.
Lægen ville dog ikke anbefalde mig fitnes, eller at begynde at løbe. Men at jeg blot burde gøre det til en vane et par gange eller tre i ugen, at gå en tur.
Så det vil jeg da forsøge, at gøre til en vane.

Imorgen (lørdag) er det min fødselsdag, derfor ville jeg idag (fredag)
give flødeboller, dem var jeg oppe hos Meny at købe i onsdags.
Når man sætte 14 kasser Spangsberg Flødeboller på bordet, bliver man dagens mand i skysovs.
14 kasser flødeboller er over 60 styk, så der var lige 2 til hver.
Her i eftermiddag mens jeg havde gang i en tøjvask, kunne jeg lige nå en hurtig smut tur, op til byens nye forretning.
Vi har fået en traktorforhandler i Struer, og det er de store flotte grønne John Deere traktorer.
Sådan en åbningsfest kunne trække folk til, både bønder og byfolk.

Det er en rigtig flot butik vi har fået, der ikke kun henvender sig til landmanden, men også til ganske almindelige husejere der har brug for en plæneklipper. Og så kan man købe tøj og merchandise.
Jeg købte en hat med lys i.

søndag den 15. november 2015

EN ØL TIL MADEN

Jeg stod op ved 6 tiden igår morges, det er herligt at stå så tidligt op. Så har man en hel lørdag til rådighed, og netop mit første gøremål på denne Lørdag morgen var, at få min bil vasket.
Da jeg bare ikke orker at holde i kø ved vaskehallen ved Statoil for at få bilen vasket, får jeg det ordnet mens alle andre endnu sover.

Bag efter til bageren efter rundstykker, og det er nu hyggeligt på sådan en tidlig vinter morgen, at kunne tænde hygge belysningen og have god tid til at nyde sine rundstykker.

Jeg tændte for fjernsynet for at se GO' MORGEN DANMARK, men der var sgu ingen go morgen, men i stedet ekstra nyheder, grundet en terrorhandling i Paris.
Ganske forfærdeligt der findes mennesker, der hader vores frie og åbne lande med fred og demokrati. Men de må aldrig få en kinamands chancer for at vinde, og vi må ikke ændre livsstil i frygt for deres handlinger. Vi skal give dem en røvfuld, og vise at Demokratiet og friheden er værdier der er værd at holde fast i.
D. 3. December , skal vi til valg og stemme for eller imod mere politisamarbejde i EU.
Jeg håber ikke den tåbelige JA-side bruger den uhyggelige terrorhandling i Paris, som et argument for at vi skal stemme ja d.3. December.
Jeg syntes JA-siden bruger skrækkampagner så som, at katten dør hvis du stemmer nej, eller den med at børnelokkerne får frit spil hvis vi stemmer nej. Det er argumenter der ikke lokker mig over på deres side, men får mig til at vælge at lytte til NEJ-siden, der har langt mere seriøse argumenter for at vi skal stemme nej, d.3.December.
Prøv lige at kigge på de politikere der sidder nede i EU-parlamentet, der sidder kun to slags politikere.
Dem man ikke kunne bruge i den hjemmelige andedam, måske de er for højtråbende. Så sender man dem ned til EU, for så har man dem af vejen.
Og så er der den anden slags politiker, dem der har været på banen i mange år måske også som Minister. Nu er de gået hen og er blevet gamle, så sender man dem ned til EU hvor de kan sidde og nyde deres otium, og sikre sig en fed pension. 
Ærligt talt er det politikere jeg ikke vil bryde mig om, får mere indflydelse og magt til at bestemme lovgivningen i Danmark.
Derfor er jeg helt klar i spyttet når jeg siger at:
TORSDAG D. 3.DECEMBER stemmer jeg:
Lørdag ved 11-tiden skulle jeg over på Gimsinghoved, hvor jeg på billedskolen skulle stå croquis model.
Bagefter var der Juleudstilling på Gimsinghoved, hvor man kunne få gløgg og æbleskiver. Der kunne jeg ikke blive hængende, da jeg skulle hjem til en tøjvask.
Da det var klaret tænkte jeg, at det er sgu Lørdag, så jeg vil tillade mig at drikke en øl til min mad.
Så jeg tog på Amore, hvor jeg fik en god bøf og en fadøl.
Da jeg var færdig med at spise, tog jeg på Limfjordskroen.
Her var der samlet nogle herlige mennesker, mennesker der var taget i byen for at more sig. Det blev til nogle hyggelige timer og lidt flere øl.
Men på Lørdag er det min fødselsdag, og da jeg nægter at stå og vaske tøj på min fødselsdag, må jeg se at få det ordnet inden. Derfor gik jeg hjem og lå i min seng inden klokken slog 12.

lørdag den 14. november 2015

PATTESALVE TIL NUMSEN

Når man i gamle dage var på besøg hos en bondemand, stod der ofte i hans vindueskarm, en stor tube kopattesalve. Det kunne godt udløse et par skæve bemærkninger.
Salven var beregnet til hvis køerne havde yverbetændelse, at det så blev smurt på koens patter. Men da en kos patter er lavet af samme skind som menneskers hud, fandt man ud af det også kunne benyttes til tørre hænder og hård hud.

Snart fandt kvinderne inde i byerne ud at det er en ret god creme, der er billigere end det dyre Niveacreme. 

Kvinderne brød sig ikke om de lumre tanker folk kunne få om dem, hvis de havde en tube kopattesalve stående. Så man fandt på at give produktet et nyt navn.

Da jeg i September var hos min læge, fordi jeg har nogle sår på mine baller. Gav han mig en recept på en creme som skulle gavne, men også har den uheldige bivirkning, at man kan risikere det ødelægger huden.
Jeg fik nu ikke ødelagt huden, men det hjalp nu heller ikke synderlig meget.

Derfor købte jeg en tube Helosan, som kopattesalven nu kaldes.
Og det hjælper, det heler sår og giver bløde baller. Og det bedste er, det ødelægger ikke huden og det svier heller ikke. Og det er langt billigere end den receptpligtige salve.

Jeg døjer ofte med rød og irriteret hud i mine armhuler, grundet mit arbejde. Vi står i et meget varmt miljø i tykt tøj hvor kroppen ikke kan komme af med varmen. Så der er visse steder på kroppen hvor huden udtørre og blive rød hævet og irriteret. Men straks jeg smøre mig disse steder med Helosan salve, går der ikke længe før end jeg kan mærke, hvordan det lindre og genopretter kroppens naturlige fugtbalance.

søndag den 8. november 2015

J-DAG I AARHUS

Fredag var det J-Dag, derfor hjulede jeg til Aarhus.
Som altid når jeg er i Aarhus, bor jeg på Hotel Cabinn.

Jeg fik booket ind og min taske båret op på værelset, så var det ud at opleve Aarhus.

Først noget at spise på restaurant PiNDEN, stegt flæsk med persillesovs.
Jeg ville prøve at se om jeg kunne finde BODEGA KURTS MOR, den bodega har fået fin reklame i Se og Hør og på Facebook, det gør at man bliver nysgerrig. 
Med Google Map er det ikke svært at finde KURTS MOR, det er over Åen og så rundt om hjørnet, og så lige der i svinget ligger bodegaen.
Kurts Mor, er den hyggelig lille bodega. Og så har de øl til 15 kr., ikke kun mandag formiddag mens alle er på arbejde, det er hele dagen 24-7, og så har de drinks til 20 kr., og cocktails til 60 kr.
Når jeg til December igen tager til Aarhus, vil jeg spendere en hel fredag aften på Kurts Mor.
Men nu var det J-dag, så jeg ville på en lille runde og se hvor det ellers sner i Aarhus.
Hjemme i Struer gør man ikke så meget ud af at Julesneen falder den første fredag i November, kl.20:59 bliver der knappet en Jule Tuborg op, og det var så den fest.
Men i Aarhus er J-Dag årets store fest, og det bliver livligt fejret med sne og Julemænd.

Da det blev midnat gik jeg til ro, for lørdag skulle der også ske noget.

Lørdag indkaldte PIRAT LOGEN til fest med fuldt program fra kl.15:00.
Det var nok bedst at komme godt fra start, jeg gik en hyggelig morgen tur og fandt et sted hvor de servere Brunch.
Når Pirat Logen indkalder til fest med fuld program, så begynder festen kl.15 på Hotel Cabinn.
Man tager lidt at drikke med til sig selv, men også lidt at byde på til de øvrige pirater.
Kl.17 tager vi afsted til Globen Flakket, hvor vi spiser, og kl.19 indtager vi så Pirat Baren, hvor vi fester lige så længe vi kan holde ud.
Pirat Logen må have et godt ry, for der var godt nok mange nye med. Og der er vi pirater super gode til at byde de nye indenfor i varmen og få dem til at føle sig velkommen.
Vi havde alle en skide sjov aften, det ligger fast at de nye pirater ser vi også næste gang.

Jeg stod op i morges så det kom til at passe med, jeg kunne nå toget hjem til Struer kl.7:36. 

mandag den 2. november 2015

JAMES BOND : SPECTRE.

Det var nu hyggeligt for engang skyld, at tage i biografen på en søndag eftermiddag.

Jeg var inde for at se den nye James Bond film:
                                     SPECTRE 

Da jeg var barn var der to film man absolut skulle i biografen at se, det var : Olsen Banden, og James Bond.

Da Olsen Banden stoppede, var der ikke nogen der forsøgte at efterligne dem. Det står noget anderledes til med James Bond, hvor en del agent film mere en tydeligt fremstiller hovedpersonen som en look-a-like Agent 007 . 
Det betyder jo så at når den ægte vare stiller sig an, må han være mere shaken not stirred, for at kunne rejse sig op i mængden og sige: My name is Bond, James Bond.

Jeg syntes ikke rigtigt det lykkes for ham, bevares; vi får i over de 2 timer filmen varer, action og bulder og brag i rigelige mængder.
Alligevel minder han mig mere om Georges Remis belgiske journalist Tintin, end om Ian Flemings britiske Agent 007.

Jeg er klar over, at Tintin holder sig langt fra sprut og kvinder, og nøjes med sin hund.
Mens Bond har sine Bond-babes, og med dem får han hvad der rimer på de sjusser han skyller i sig.

Men man sidder med en følelse af, at de scener man oplever i Spectre, er man lige som stødt på før, i et Tintin hæfte. Og så ligner Daniel Craig med sit blonde hår og flyveører, ret meget Tintin.

Det er muligt vi er nået der til, som filmen handler om, at Agent 007 har udspillet sin rolle, og ikke rigtigt hører hjemme i moderne tid, der skal simpelthen ske noget nyt.

Daniel Craig har også udtalt, at det her er den sidste James Bond film han er med i.
Spændende om han står ved sine ord, men endnu mere spændende bliver det, hvis der dukker en ny skuespiller op som skal spille James Bond. Han skal for at figuren ikke skal synge svanesangen, gør det helt klart, at der er stor forskel på en belgisk journalist og en britisk agent.
Og at der nok findes mange kopier,men at der kun finde en original 

søndag den 1. november 2015

HØNSEGÅRDENS TYSKLANDSTUR.

Personaleforeningen Hønsegården på min arbejdsplads, HK-Scan (FJERKRÆ I VINDERUP) havde igår arrangeret en Tysklandstur. Man skulle ved tilmelding betale 100 kr.

Sidst vi var på udflugt, til Ree Park, var vi med en bus der brød sammen. Så vi var noget spændte på hvordan turen til Tyskland ville gå, da vi skulle til Ree Park stod vi alle af og på ved HK Scan, men på turen igår til Tyskland var der 4 opsamlingssteder.
Os fra Struer skulle stå klar ved Folkets Hus kl.07:40, men så blev vi ringet op af nogle af dem der var kommet ombord på bussen i Vinderup, at vi blev en time forsinket.
For da de sted på bussen, spurgte de chaufføren hvor dem fra Skive var. Tænk sig ! Dem havde han glemt, så dem måtte de hente, og derfor kom vi til at stå og vente næsten en time længere.
Da vi så kom til Holstebro hvor de sidste stod klar, opdagede chaufføren at det ene dæk på traileren var punkteret. Så han ringede til sin vognmand, der sagde han bare skulle køre til Skjern.
Hvor var det heldigt det skete mens traileren var tom, tænk hvis det var sket på hjemturen, hvor den var fyldt med øl.
Vi tog det med godt humør allesammen, og i Skjern blev der skiftet dæk så vi kunne komme  videre.

Da vi kom til Ribe holdt vi ind på en tankstation, og her fik vi vores morgenkaffe og rundstykker, og en lille skarp til halsen.
Det gode ved at være med på turen er at for de 100 kr. turen koster, er der også morgen- og aftens mad med i prisen, samt 5 øl- eller sodavand vi kan nyde undervejs, samt en lille skarp til halsen.
Og så har vi det jo skide hyggeligt, snakken går og der bliver grinet, alletiders.

Nå men ! Da vi så kom til rundkørslen ved Tønder drejede chaufføren ind til Tønder, og jeg tænkte, hvad fanden vil han den vej efter ?
I Tønder skulle vi fortsætte ud af en smal lille landevej, over et par broer, og så kom vi frem til en lille tysk by Aventoft.

Her skulle vi handle ind hos FLEGGAARD.
På grund af alle problemerne var vi et par timer forsinket, vi var der først kl.13, så derfor fik vi kun 2 timer til at shoppe.

Det er da en lille skod butik, jeg aldrig selv ville vælge at køre til, jeg foretrækker den store Fleggaard ovre i Suder Lugum.
Men Fleggaard i Aventoft, er en meget beskeden størrelse, hvor der ikke er indkøbsvogne nok til alle. Og med så mange mennesker i denne lille butik, er det helt umuligt at komme rundt.
Vi måtte gerne købe øl og sodavand,naturligvis i begrænset mængder, men det gad jeg ikke slæbe på. Jeg købte et par flasker sprut, og chokolade, og en Nutella.
Og så kunne vi få en flaske gratis rød- eller hvidvin. Da jeg har 2 kollegaer som ikke drikker alkohol, spurgte de om ikke jeg ville have deres vin ? Jo tak, det skal jeg nok få drukket.

Kl.15 kørte vi igen, vi skulle ud til HOTEL BALLUMHUS, og spise.
Vi var blevet lovet hjemmefra, at vi skulle have flæskesteg, men der var ændret på menuen så vi istedet fik kronhjort bøffer.
Det var der nu en del som var skuffet over, de ville hellere have haft flæskesteg.
Jeg må da tilstå, at de her kronhjort bøffer er noget tørre i det, de kunne spises, men det er ikke noget jeg ville vælge at spise igen.

Så kom der en opringning fra busselskabet, at fordi der havde været alle de problemer, giver de os en GRATIS indkøbstur til Tyskland i Januar. Hønsegården vil finde en dato hvor vi kan komme afsted på den tur.

Langt om længe var vi hjemme igen, jeg nåede hjem så jeg kunne se finalen i Voice Junior.