torsdag den 26. december 2019

VODKA & COCA COLA

Da jeg d.23.November var til Hønsegårdens Julefrokost, på Irish Pub i Vinderup, købte jeg en flaske Smirnoff Vodka med Coca Cola til.
Jeg fik ikke drukket hele flasken, så er der den kundeservice, at så bliver flasken sat op på en hylde ude på lageret, med et navneskilt på. 
Jeg havde sat mig det mål, at 1.Juledag ville jeg ud og have flasken tømt.
I går tog jeg med toget fra Struer, og ankom til Irish Pub sidst på eftermiddagen.

Det var Susan som stod bag baren, og Kaj var eneste kunde. Så fik vi lige en øl, der kom flere gæster ind ad døren, og så fik jeg en øl til det andet ben.
Jeg sagde til Susan, nu må jeg hellere komme i gang med årsagen til jeg sidder her, 1. Juledag, at få tømt min Vodka flaske.
Susan er vaks ved havelågen, flasken var allerede fundet frem.
Det skulle vise sig, at være det rette øjeblik Susan fandt flasken frem, og fik en spand is og en flaske Coca Cola gjort klar. For nu væltede det ind ad døren, med glade mennesker, og snart  summede hele Pubben af hyggelig samvær. 

Jeg fik vekslet en seddel til mønter fik dem stoppet i Jukeboxen, og fandt den rette musik. 

Når man sidder ved baren og drikker Vodka & Cola, kommer man i stemning. Men man når et tidspunkt, hvor man hellere vil have en øl.
Proppen blev sat på Vodka flasken der blev sat ud på hylden igen, der er Vodka nok til endnu en hyggelig aften på Irish Pub i Vinderup, hvornår det lige kan blive ?

Jeg har planlagt at forsøge at holde Januar nogenlunde alkoholfri, der bliver kun lige når jeg tager med til Portvins smagning. Der tror jeg ikke lige man skal have Vodka oven på en perlerække af Portvin. 
Jeg satser på det kunne blive Lørdag d.1.Februar 2020, der skal flasken tømmes helt.

Resten af aftenen holdt jeg mig til Fadøl, der blev ved med at være en god stemning, og folk man kender.
Men da vi nærmede os midnat fik jeg kigget på Rejseplanen, og ku' se at nu måtte jeg se at komme hen til stationen, hvis jeg skulle nå nattens sidste tog til Struer. 

Hjemme i Struer var pølsevognen åben, det var lige hvad man havde brug for på det tidspunkt, en frisklavet Hotdog med hele svineriet i. 
Her var der masser af mennesker i byen, men jeg orkede ikke mere. Heldigvis holdt der en Taxa, så kunne jeg tøffe hjem i seng. 






onsdag den 25. december 2019

JULEAFTEN ALENE

Sidste år fik jeg den bedste Juleaften, jeg nogensinde har oplevet. Der tog jeg med DFDS færgen, på et Mini cruise fra København til Oslo. 
At fejre Juleaften ombord på en færge, er hyggeligere end at være bænket rundt om et familie bord. For der sker ikke andet end det sædvanlige, den samme dug og servietter, bordpynt, og de samme mennesker, og såmænd også de samme samtaler. Ombord på en færge møder du mennesker, der ligesom dig, er blevet træt af det sædvanlige, og er taget ud for at opleve noget nyt. 
Det gør Juleaften ombord hyggelig, fordi du møder mennesker som gerne vil fortælle deres livshistorie, og så får man på denne måde nogle andre samtaler end de sædvanlige. 
Jeg håber jeg på et tidpunkt, atter får mulighed for og råd til, at fejre Juleaften ombord på DFDS færgen. 

I år skulle jeg fejre Juleaften alene, havde ellers hold øje med, om der var nogle værtshuse der holdt Juleaften for deres kunder, det var der sidste år, men ikke i år. Så må man krybe til Korset, og fejre Juleaften alene. Det gør nu ikke spor, nogle gange har man brug for at være lidt alene, og på en Juleaften er der meget godt i TV, så man keder sig ikke. 

Den eneste tradition jeg kan lide at bevare Juleaften, er at se Disneys Juleshow.
Om jeg fatter de mennesker der påstår at Disney er krænkende, hvorfor Fanden skal alt i dag gøres politisk og til noget der er forkert ?
Og jeg kan da slet ikke se, hvorfor man begynder at rette ind efter disse mennesker, og giver dem den magt. Man burde i stedet give dem nogle halve kartofler og nogle gamle viskestykker, og så sætte dem over i et hjørne hvor de kan få lov at sidde og lave kartoffeltryk, i mens vi fornuftige mennesker kan sidde i fred og lade os underholde, af de søde og sjove Disney berømtheder. 

Når man skal sidde alene Juleaften gider man ikke stege en And, det fik jeg Mortens Aften på Rådhus Kælderen i Holstebro, så i stedet fandt jeg på noget andet. 

Hotwings & Flødekartofler. 

Jeg har set TV-reklamen for de her Flødekartofler, og tænkte at dem ville jeg prøve.
20 minutter i ovnen, eller 7 minutter i microovnen, jeg valgte den sidste mulighed.
De bliver gode i micro'en, men næstegang vil jeg prøve i ovnen, og så lige pynte dem med et tykt lag ost, så gætter jeg på, de bliver rigtige gode.
En flaske Rødvin ville jeg have, og gik ud fra når den var i en så mørk flaske var det Rødvin, men desværre var det blot en Hvidvin. Den var nu ikke helt så god, og blev hældt ud i kloarken, så kunne rotterne også mærke det er Juleaften. 
Heldigvis havde jeg en øl hjemme, den tog jeg da jeg var færdig med at spise.

En Julegave var der, fra min arbejdsplads HK Scan i Vinderup.
Vi får en række gaver vi kan vælge i mellem, sidste år valgte jeg en lampe. Da jeg fik den hjem og fik den åbnet, skulle det vise sig, man selv skulle samle den. Så nu ligger den blot i kassen uden at have været i brug, hvad der skal ske med lampen aner jeg ikke.
I år valgte jeg en bordgrill, og den tror jeg faktisk jeg får megen glæde af.
I hvert fald skal den afprøves, på et tidspunkt. 

Til slut ønsker jeg Rygerkupeens læsere :

                          EN GLÆDELIG JUL 










mandag den 23. december 2019

EN SØNDAG I AARHUS.

Sidste skud i Bøssen hvor man for blot 49 kr. kan købe en One Day Billet hos Arriva, og der ved nyde en Søndags udflugt, var i går. 

Kl. 9:20 tog jeg med toget fra Struer, så kom det til at passe med jeg ankom til Aarhus, når Aarhus Street Food åbner. 

I min sommerferie besøgte jeg Aarhus Street Food, og blev begejstret. Det er et gammelt DSB pakhus, der nu er indrettet med madboder. Her er mad for enhver tunge, lige fra Boller i Karry til Kylling i Karry. 
Lige siden har jeg haft den tanke, at der skulle jeg spise igen. 
Det er nu så hyggeligt at gå rundt og kigge på de forskellige madboder, og så kan man glæde sig over man ikke har det som Manden på risten, der må nøjes med duften af den gode mad. 

Jeg fandt den bod hvor jeg ville spise, men før jeg bestilte min mad, skulle jeg hen til boden med øl.
Det var fra den Amerikanske bod jeg købte min mad, Hotwings. De var virkelige sprøde og velkrydret. Et herligt måltid mad for 100 kr. 

Jeg sluttede af hos Dessert boden hvor de netop var i gang med at bage Æbleskiver, 3 stk. 25 kr. , og så hen til Kaffe boden efter en kop kaffe. 

Inden jeg skulle med toget hjem igen, kunne jeg nå en runde i Bruuns Galleri. 


Jeg måtte en tur i Tommy Hilfiger shoppen, og her købte jeg en T-shirt og en cap.

Som sagt var det sidste gang for i år, der er billige One Day billetter til en Søndags tur med Arriva.
Nu bliver det normale priser, og så bliver det for dyrt at tage til Aarhus på en Søndag. 
Næste gang jeg tager med Arriva til Aarhus bliver det til en Lørdags tur, så kan det svare sig. Så kan man få en hel dag og aften med, og nå en tur på værtshus, inden sidste tog hjem til Struer. 







lørdag den 21. december 2019

MATHIAS FEST PÅ HANSIS BIER BAR.

Fredag d. 20. December, skulle der være stor fest på Hansis Bier Bar i Struer. 
Jeg skulle lige nå en hurtig tur ud på Irish Pub i Vinderup, først.
Der skulle puttes penge i min Spare Bøsse, som en glædelig overraskelse var der mange af mine kollegaer fra HK-Scan samlet på Irish Pub. Hvilket de havde nævnt, de plejer at samles på Pubben, den sidste Fredag inden Jul, lige til lidt hygge.
Naturligvis var der ingen fra min afd. Slagteriet, til gengæld kunne de fra de andre afdelinger fylde hele 2 borde. Det var sgu hyggeligt, Pubben sørgede for det blev festligt, med Juleguf på bordene og Julemusik, og så var der øl med sidevogn til en flad 20'er. Så der var en god stemning omkring bordene, men kl. 17:42 skulle jeg med toget tilbage til Struer igen. 
Jeg fik klaret det jeg skulle på Irish Pub, fik penge i Spare Bøssen. Nu når jeg heller ikke ud på Pubben igen før 1.Juledag, der er det Susan som står bag baren, så jeg har lovet at komme ud og feste med hende. 

Tilbage i Struer skulle jeg omkring LARSEN, og købe en gave. For nu skulle jeg til fest på Hansis Bier Bar.
Det er Mathias som i en alder af kun 23 år, har købt Hansis Bier Bar, og har fået spiritusbevillingen.

Det skulle fejres, og det blev det stort. For et fornuftigt beløb, kunne folk blive afhentet og kørt til Hansis Bier Bar i Limousine, og det var der flere der benyttede sig af. 

Fra kl. 19 til 21, var der Gratis øl og klemmer.

Den helt store Nyhed på Hansis Bier Bar, er at nu har de fået en overvåget garderobe, så nu skal folk ikke længere have deres overtøj hængende ubevogtet henne ved døren. 

Det næste de skal have noget gjort ved, er kulden. Jeg fatter ikke de mennesker som kan være der med bare ben og arme, for selv om jeg have en tyk trøje på, er kulden gennemtrængende. Jeg er godt klar over det er et stort lokale vi befinder os i, og hver gang døren lukkes op kommer kulden med ind, det gør det sikkert vanskeligt at holde lokalet varmt. Men der må kunne gøres noget, så man ikke skal sidde og fryse. 

Ellers var der en god stemning, der var mange folk man kender. Og vi håber jo alle, at Mathias har held med at gøre Hansis Bier Bar til en succes. 

Live musik skulle der også være, det var Djangos. 
Der var klokken over ni og de gratis øl var forbi, og så tænkte jeg, at nu vil jeg ind på Limfjordskroen.
Her var det Viksen som skulle optræde.

Det er godt nok uretfærdigt af Limfjordkroen, at hyre Viksen på samme aften hvor Djangos er hyret af Hansis Bier Bar.
Det er som at sætte folk til at vælge imellem en kogt Gulerod og en Hotdog.
Nu kunne jeg se inde på Limfjordskroen, jeg ikke var den eneste der forlod festen på Hansis Bier Bar. 
Der var flere der foretrak en Hotdog.
Nu er Viksen Fandeme også god, det band hun har fået samlet, de kan virkelig spille musik. Og så er hun selv, sexet og sjov, og hun kan synge og skabe en fest.
Derfor var der på Limfjordskroen, både dans og fællessang. 

Ved midnat ville jeg hjem, og var så heldig der lige var en Taxa. 









mandag den 16. december 2019

SØNDAGSTUR TIL BRUUNS GALLERI I AARHUS.

I December har Arriva et godt tilbud om Søndagen, kun 49 kr. for en One Day billet. Normalt ligger priserne på 169 kr., så det er absolut billigt, at man på de 4 Advents Søndage kan tage på udflugt med Arriva togene. 

Da jeg i går morges stod op ved 6 tiden, og kom hjem fra Bageren med friske rundstykker og tændte for fjernsynet, advarede Vejrudsigten med snevejr i det Nordlige og Østlige Jylland, og man skulle passe godt på, for der var fare for glat fører. Og i Sønderjylland, skulle de have et Stormvejr. 
Pokkers også ! Jeg hader snevejr og glat fører, det begrænser min frihed.
Hvorfor kunne vi ikke bytte med Sønderjyderne ?
For jeg er nu mere til en omgang, frisk Sømandsvejr. 

Som om vejret ikke skulle ødelægge min Søndag, så var der Gud hjælpe mig også lige en Håndboldkamp påTV-2.

Hvad i alverden skulle man så få tiden til at gå med, så var det jeg kiggede på Arrivas hjemmeside, og det slog mig, at så kunne jeg tage et smut i Bruuns Galleri i Aarhus. 
Ind og tjekke Rejseplanen, og jo da, kl.10:20 var der afgang fra Struer så var man fremme kl. 12:20. Hjem ad igen, kunne man komme kl. 14:56, så var man i Struer kl. 17:00.

I toget kunne jeg følge med i vejret, hvordan sneen væltede ned. Så er det rart når toget ankommer til Aarhus, så skal man slet ikke ud i det møgvejr.
Bruuns Galleri ligger nemlig i forbindelse med Aarhus Banegård, så man kan vade tørskoet rundt. 

Jeg lagde ud med at få stillet sulten, på Cafe Fry bestilte jeg en gang kylling. Det er noget ganske godt mad, de laver der. 

Da jeg forlod Cafe Fry, kan det nok være jeg fik øje på, at der for enden af regnbuen stod en spand guld.
I Bruuns Galleri, har de fået en TOMMY HILFIGER forretning. 
Der måtte jeg ind og kigge mig rundt, for Søren da, en masse lækkert tøj, jeg ikke lige havde råd til nu. Men 2 par strømper til 100 kr. fik jeg købt.
Ved disken sagde jeg til ekspedienten, at jeg er glad for at se, der nu findes en rigtig Tommy Hilfiger butik. Han sagde at folk nu mest køber deres tøj i netbutikken.
Da forklarede jeg ham at jeg bor i Struer, og syntes ikke der er meget fis ved at sidde derhjemme og handle ind på nettet. Men at jeg syntes det er mere hyggeligt, at tage toget til Aarhus, og så få en rigtig shoppe tur ud af det. 
Og så noget helt andet, kan jeg nu også godt li' at se varen og have mulighed for at prøve den, inden jeg køber. 
Hvor jeg dog hader når man kommer ind i en tøjbutik, og fortæller man i deres udsendte katalog har set en lækker trøje eller skjorte af mærket Tommy Hilfiger som jeg gerne vil købe. Og de siger " Det har vi sørme ikke hjemme, men nu skal du bare se, vi har noget andet."
Ja Fuck dig !! Jeg er ikke trådt ind i jeres forretning for at købe noget andet, men for at købe det Tommy Hilfiger produkt som I reklamere med i jeres katalog. 

Nu kan jeg smide disse ærgerlige indkøbs skuffelser i Historiebøgerne, og så i stedet bare tage toget til Aarhus, når jeg vil ud at købe nyt tøj.
For her kan jeg fylde indkøbsposen, med alt det  Tommy Hilfiger tøj jeg kan ønske mig. 

                                    THAT'S MY FUTURE SHOPPING.


Overfor Tommy Hilfiger butikken, var der en pop up butik. Sådan en butik hedder ikke noget, men de har mange festlige artikler på hylderne. Jeg fandt denne dåse, der vil pynte i mit hjem. 

Jeg sluttede af i Hotel Chocolat. www.hotelchocolat.dk
Det er dyrt, denne lille pakke chokolade koster 50 kr., men det er Søren-Jense-mig noget lækkert chokolade. 

På Søndag er der et sidste skud i bøssen, så går Arriva tilbage til normale billet priser. Og så bliver det for dyrt, at tage på en kun 2 timers Søndags tur til Aarhus.
Så kunne man i stedet vælge at tage en Lørdags tur til 169 kr., og gøre turen til en heldags udflugt, med brunch, shopping, aftensmad. Og så kan man endda også nå på værtshus, inden turen går hjemad igen. 

Men når nu der på Søndag kun er et sidste skud tilbage i bøssen, er det min akt igen at tage en 2 timers tur til Aarhus. For jeg vil have købt lidt lækkerier til Juledagene. 








lørdag den 14. december 2019

JULEBANKO PÅ IRISH PUB I VINDERUP.

I dag skulle der være Julebanko på Irish Pub i Vinderup, og vi skulle møde allerede ved 12 tiden. 
Så var de værter med en lille Julefrokost, der var mad nok til alle, og det var virkelig lækkert. 
Det gav en god stemning, så da klokken blev 14 var vi klar til det vi var mødt op for, The Julebanko. 

Det var en tør man nok sige, udvidet udgave af Sprit Banko. Man kunne vinde øl og drinks og små skarpe, men så var der også de flotte sponsorgaver. 
Der var mange gaver at vinde, og derfor skulle vi igennem 18 spil. 

Desværre havde jeg fået nogle møg plader, så der sad jeg gennem 18 spil, og vandt ikke en fløjtende skid.
Det eneste held jeg havde, var sidegevinsten jeg vandt, takket været min borddame. 
Det var en pige som havde sat sig alene ved et andet bord, vi syntes det var synd for hende, at hun skulle sidde alene, og bød hende til bords. 
Hun vandt en gaveæske fra Thisted Bryghus med 6 øl i, og det udløste sidegevinsten, der var 
en lille pose slik.

Hovedgevinsten var en ½ gris, der var skåret ud og parteret. Lå i 2 store kasser og så en lille kasse med fars. I alt 60 kilo kød, hvor var jeg glad for det ikke var mig der vandt den gave.
For hvordan i alverden skulle jeg få disse 60 kilo kød slæbt hjem til Struer ? Og hvor skulle jeg gøre af det ?
I mit køleskab er der ikke plads til 60 kilo kød, så skulle jeg allerede i aften have været ude at finde nogle, som pludselig skulle købe min gave.
Til gengæld kunne man også vinde en Stripper, hende kunne jeg godt have tænkt mig at vinde. For så ville jeg arrangere hende til at optræde på Irish Pub, her i Julen. 
Desværre var det ikke mig som vandt, jeg er spændt på dem som vandt en Stripper, hvor de vil arrangere hende til at optræde. 

Jeg havde ingen lyst til at drikke alkohol i aften, det blev kun til 5 øl. Og da vi var kommet igennem de 18 spil, kunne jeg se på uret jeg kunne nå toget til Struer kl. 19:35. 
Jeg skyndte mig ind på Nørregades Køkken og få købt et Flute, og så ellers hen på stationen og med toget hjem. 

På Irish Pub har jeg en flaske Vodka stående, jeg købte da jeg var til Julefrokost sammen med mine kollegaer d.23. November.
I Juledagene tager jeg ud til Vinderup, for at tømme flasken.