lørdag den 30. april 2022

FLÆSKESTEG OG FLYVESJUSSER

 

Det har fandeme været en træls uge på jobbet, med overarbejde hver dag. Hvilket betyder man kommer sent hjem, men stadig skal nå de samme ting, inden sengetid kl.18:30. 

Når jeg kommer hjem, vil jeg have min frokost. Nogle dage, skal jeg nå ud at handle ind. Og så er der Facebook og Twitter, så er det aftenmad og opvask, så kan jeg se Nyhederne kl.18, inden det er sengetid.

Onsdag er det SE & HØR DAG, Torsdag er det de små aviser og reklamerne, som også skal klemmes ind i tidsrammen.

Kunne jeg så ikke bare undvære det ? Absolut ikke ! Twitter, Facebook, Se & Hør, de små aviser og reklamerne, er hyggetid. Men når man kommer sent hjem fra arbejde, skal alt presses sammen, derfor går det ud over aftensmaden, der bare er noget nemt der er hurtig at varme op i mikroovnen, og kun efterlader en opvask der ikke tager mere end 5 minutter at få ordnet.

Så er det man bare trænger til at få noget ordentlig at spise til aften, det kan man ikke få i Struer. Her er ingen steder man kan tage ud og få sovs og kartofler, men det kan man i Lemvig, hver Fredag på CAFE LARSEN, der har de nemlig Flæskesteg på menuen.

Derfor tog jeg med bussen til Lemvig, for så kan jeg tillade mig at få en stor fadøl til menuen.

Sidst jeg tog bussen til Lemvig, er for snart 2 år siden. Da fik jeg den skrup skøre ide, at jeg ville være buschauffør. For det ser nu så nemt ud, bare at køre en bus, og kunne jeg nu få jobbet med at køre bussen mellem Struer og Lemvig hver dag, kunne det blive en dejlig arbejdsdag.

Min Tillidsmand sørgede for, at jeg kunne tage på et 6 uger kursus i Holstebro. Der fandt jeg ud af, jeg nok skulle have taget kørekort til bus da jeg var ung, og havde en anden tilgang til livet. Men nu hvor jeg er blevet ældre, har jeg en indre modløshed og en mindre depression, og det bryder ud i fuld flor når jeg sad bag rattet i bussen.

Hvis man er chauffør i en bus fyldt med passagerer, dur det ikke man sidder med de følelser at man hader bussen og er nervøs og usikker, for så går det meget hurtigt rivende galt.

At køre en personbil kan jeg sagtens overkomme, men at køre en bus kræver langt mere, derfor var det godt nok jeg dumpede og aldrig kommer til at styre en bus. Jeg må bare nøjes med at stå på fjerkræslagteriet og hænge kyllinger op, det er desværre det eneste jeg dur til.



Jeg ved ikke i hvor mange år, Cafe Larsen, har serveret Flæskesteg om Fredagen. Men det har de gjort i så mange år, at alle ved det, derfor har de også mange gæster om Fredagen.

Det er Fandeme også lækkert, 2 møre saftige stykker kød, den god brune sovs, rødkål, asier, franske og hvide kartofler, og den sprødeste svær, alt sammen til 99 KR.

Og så passer det skide godt at tage bussen til Lemvig, for så har man lige præcis 1 time til at spise i, og så kan man stige på bussen der kører tilbage til Struer.


I Struer tog jeg på CENTERPUBBEN.

Her var der livemusik og gratis pølser, jeg var da godt mæt efter den gode Flæskesteg, men en pølse til dessert, kunne da godt lige gå an.


Det er sæson for RØD TUBORG, jeg fik en enkelt medens ølpriserne kun var 15 kr. Det blev kun til den ene, for jeg havde mere lyst til de almindelige GRØNNE TUBORG.

Der var en Fandens god og hyggelig stemning på Centerpubben, så jeg fik lyst til et par Flyversjusser.


Her bruger de Høker Snaps fra Aalborg der kun er på 32 %, og så med Ramløse Danskvand, det smager ganske forfriskende. Koster 40 kr. og så er det en dobbelt.


Jeg fik fat i HOT TAXA, for nu var det tid at komme hjem i seng.

mandag den 18. april 2022

PÅSKE BRANDERT

 

Lørdag blev en rigtig møg dag på jobbet, at vi skulle på overarbejde, det er vi hver Påske. Men vi havde ikke regnet med, det skulle blive en 12 timers arbejdsdag. Men det blev det sgu, mødte kl.3:37 om natten og fik først fyraften kl.15:48.

Surt jo vist, men 12 timers overarbejde giver lidt ekstra på lønsedlen, og afspadsering. 

Jeg har allerede bestilt afspadsering Fredag d.3.Juni, det kommer til at passe med, jeg så får 4 hele fridag i forbindelse med Pinsen.

Så kan jeg tage til Fadølsfest på Kruset om Torsdagen, og så har jeg planer om jeg vil en tur til Frederikshavn i Pinsen. Jeg vil op og se udstillingen på Bangsbo i anledningen af Sussi & Leo's 50 års jubilæum.

Men som sagt var det en træls Lørdag, hvor jeg først var herhjemme kl.16:30. Så orkede jeg ikke så meget andet end at bestille noget Take Away Food, og så var det på hovedet i seng, efter jeg havde set Melvin Kakooza Show.


Så var det dejligt at stå op Søndag morgen og vide, at Påsken byder på 2 gode fridage.

Det er længe siden jeg har været på Jensens Bøfhus, og fik bestilt bord til kl.12. Så var det med toget til Holstebro kl.11.

Sidst jeg var på Jensens Bøfhus i Holstebro, herskede der det rene kaos. Restauranten var lige genåbnet, og hverken kokken og tjenerne havde regnet med, der ville komme så mange mennesker. Der var jeg nød til at tage over på Bones, for at få noget at spise.


Men her på 1.Påskedag var der ro på, kun få gæster. Jeg bestilte Frokostbøf, som altid var der ikke noget at klage over. Den var som jeg kunne li' en bøf, saftig og mør og gennemstegt.

Det var min mening jeg ikke ville have dessert, men den nye ser nu ret lækker ud.


Og således ser desserten ud i virkeligheden:


Ja, det ligner is med kogte ris, men det er altså Kokus , og smager forrygende godt.


Da jeg var færdig med at spise, var det min mening jeg ville på værtshus. Kruset kunne jeg desværre ikke besøge, de skrev på Facebook, at de holder lukket grundet de afholder Personalefest.

Så måtte jeg prøve nogle af de andre værtshuse, først River Saloon. 

Her var det lige før jeg var ærgerlig over at have spist på Jensens Bøfhus, thi her serverede de gratis pølser. Men jeg var alligevel glad for jeg havde spist på Jensens Bøfhus, for på River Saloon havde de ikke forberedt sig ordentlig, der var hverken ketchup, sennep eller servietter.

Og så var det nogle dyre øl, 25 kr. for en almindelig Hancock Høker. Jeg drak kun den ene, gik så om til Bierstube.


På Bierstube er priserne sgu også i vejret, jeg fik lyst til en Thor Classic.


30 kr. for en Thor, så er det sgu lige før man slår flik flak i Randers Fjord. 

Her fik jeg også kun den ene øl, men det kom til at passe med togtiderne,


så kunne jeg nå hjem til Bubsi til kl.16, hvor der var 2 timer med øl til kun 10 kr.


Hvor er det herligt Bubsi nu endelig har fået en nøgle i WC døren, den var de længe om at få fat på. 

Da de 2 timer var gået, kunne man lige så godt blive hængende, for det var nu en ret så sjov aften.

Desværre kunne jeg ikke få en Taxa da jeg ville hjem, ringede ellers til HOT TAXA . Men han var i Vinderup hvor han havde så mange kunder, at han ikke havde tid til at komme til Struer.

Fynbo tilbød at køre mig hjem, han har sådan en El-scooter mage til den jeg havde engang, hans er blot en luxus udgave. 

torsdag den 14. april 2022

PÅSKEFROKOST PÅ KRUSET I HOLSTEBRO

 

Da jeg i Marts tog til Fadølsfest på Kruset i Holstebro, tilmeldte jeg mig Påskefrokosten. 

I går Skærtorsdag skulle det foregå fra kl.12, så jeg skulle af sted med toget kl.11.


Så kunne jeg sidde i baren og varme op med et par kolde øl, priserne er ikke urimelige, kun 15 kr. koster en almindelig øl.


Kruset kan tilbyde andet end de sædvanlige Tuborg og Carlsberg, så kan man lige så godt vælge en af de rigtige gode, den gode gamle Århus bajer, TOP. 

Kl.12:30 kunne vi sætte os til bords, og vi gav udtryk for vi var glade for, at en Påskefrokost netop foregår ved frokosttid og ikke først om aftenen. 


Det var en virkelig lækker buffet fra Slagter Lange, værtshuset gav en omgang snaps og Tuborg Påskebryg.


Og da vi havde slået mave, var der skam også en dessert buffet.


Alt det fik vi og livemusik til kun 175 kr., sidste år var hele Danmark lukket ned i Påsken, hvor man blev nød til at sidde mutters alene med sin frokost. Hvor var det dejligt, man i år kunne få lov at tage ud og nyde en Påskefrokost i selskab med andre, det gør hele arrangementet noget mere muntert. Man må ønske at også til næste år, kan tage ud og få en Påskefest sammen. 


Kl.15 skulle der være livemusik, det var Hoe som kom og optrådte.

Skægt nok kunne han genkende mig, jeg husker skam også Hoe fra dengang han optrådte sammen med sin kollega, hvor de kaldte sig " Hawkeye & Hoe" .

Det var helt tilbage til dengang vi i Struer havde 2 Engelske Pubber, først Burks Pub, og da den lukkede, kom John Bull til byen. Så har jeg oplevet dem til Karup Å marked, et par gange.

Åbenbart er Hoe nu gået solo, hvilket absolut ikke gør ham kedelig. Tværtimod kan han stadig imponere og skabe en fest, så får vi også de sange og melodier vi har hørt før med: Tørfisk og De Gyldne Løver, dog får vi her, sangene i originale versioner.

Jeg spurgte Hoe om han kan Banjoduel solo ? Det kunne han, desværre glemte jeg at spørge efter Jens Hansens Bondegård . Den sang må jeg huske at bestille næstegang, jeg skal opleve Hoe.

For Hawkeye & Hoe's version af Jens Hansens Bondegård, er forrygende morsom. Der får de hele teltet på Karup Marked, til at synge med og bryde ud i grin.


Nogle gange skal jeg blot lytte til det pift når en bajer åbnes, så er jeg fuld. Andre dage kan jeg tømme et helt bryggeri og kun føle mig lettere beruset. En af disse dage havde jeg i går, så da klokken slog 19, kunne jeg lige så godt, tage Fadølsfesten med, nu man var kommet ud.



Men så var det også på tide at komme op til banegården og komme med toget til Struer. I Struer var jeg forbi Centerpubben og få en god nat bajer, og så få ringet til

Hot Taxa , for nu trængte jeg til at komme hjem, og se dyner.

søndag den 10. april 2022

BILEN OVERNATTEDE I VINDERUP

 

Lørdag morgen måtte jeg til Vinderup efter min bil, jeg tog til Fadølsfest på Æ Bette Bar i Fredags, og syntes det var klogest at lade bilen overnatte ved stationen.

Lørdag morgen kunne jeg komme med et tog kl.7:20, og ringede til HOT TAXA, om han havde tid til at køre mig til banegården ? Det blæste 2 pelikaner udendørs, så jeg orkede ikke at komme til at gå.


Nu jeg var i Vinderup så tidligt om morgenen, kunne jeg lige så godt holde ind hos Bager Holm, og købe et par rundstykker. Og så var det hjem og hygge til; God Morgen Danmark.


Jeg ville på shopping i Holstebro, da jeg i avisen ku se, at Dansk Outlet kun i denne weekend har et godt tilbud på Coca Cola T-shirts.


Det havde de også, men der var også lige en sweatshirt:


Samt et par farvestrålende skjorter.


Turen gik nu til gågaden, ind til Frellsen Chokolade. For når nu jeg ville se Melvin Kakooza Show, syntes jeg det ville være mest passende at spise Flødeboller.




Aftensmaden havde jeg endnu ikke besluttet mig til, hvad skulle være.

Men om eftermiddagen så jeg det her program på TV-2:

JUNKFOOD EKSPERIMENTET.

Hvor nogle kendte mennesker blev sat på den prøvelse, at de kun måtte spise Junkfood.

Det blev de syge af, og begyndte at savne almindelig mad. Det kommer ikke som nogen stor overraskelse, altså hvis man æder junkfood hver eneste dag og i så store mængder er det klar kroppen på et tidspunkt står af, og man bliver træt af smagen og længes efter noget mere almindelig mad.

Sådan er det med al misbrug, i længden går det galt. Lige som hvis man ryger hash hver eneste dag, så begynder man at lyde lige så "klog" som folk fra Enhedslisten, det er bedst helt at undgå at ryge hash.


Det er faktisk meget sundere at drikke øl, her kommer man også til at lyde lidt dum. Men det varer sgu ikke resten af livet, når man bliver ædru bliver man igen fornuftig at høre på. 

Nå men; efter at have set Junkfood Eksperimentet, fik jeg lyst til Grillkylling, det er evigheder siden jeg har fået det.

Jeg fik ringet til Gimsing Take Away, og fik menuen bestilt til kl.16:30


Hvor var det lækkert og når man ikke får den menu så tit, er det jo ikke noget man tager skade af, så er det bare lækkert.

Lørdag aften ville jeg ikke i byen, for jeg have besluttet mig for jeg ville se:


Jeg elsker når Melvin og hans mor optræder sammen i fjernsynet, de er så skønne og livsbekræftende, den humor og den varme, de smitter på en sund måde.

Nu har Melvin KakOOza fået sit eget Talk Show på TV-2, oven i købet i prime time Lørdag aften.

Hold Kæft hvor er han god og skuffer overhovedet ikke, Melvin er klart bedre end  Jordbærhjelmen Anders Breinholt. Jeg har aldrig brudt mig om Anders Breinholt, hverken da han var vært på P3, og Natholdet gad jeg slet ikke at se. Og når han optræder i forskellige Tv-shows, falder hans humor til jorden der er ikke rigtigt nogen der griner, måske det skyldes Anders Breinholt virker så arrogant.


Melvin Kakooza har charme og en forrygende god humor, hans show kom da også flot fra start. Så nu varer det længe før jeg går i byen Lørdag aften, jeg vil hellere se Melvin Kakooza Show.

Så tager jeg bare i byen Fredag aften i stedet, og Lørdag aften vil jeg så hygge mig i Lasses Lufthavn.



lørdag den 9. april 2022

FADØLSFEST PÅ Æ BETTE BR I VINDERUP

 

Det var en glædelig Fredag at komme hjem til, efter Fyraften. Jeg havde fået Skattepenge tilbage, 7000 kr. Det bør fejres, og tænkte at jeg ville til FADØLSFEST PÅ Æ BETTE BAR I VINDERUP.

Jeg var af den opfattelse, at Fadølsfesten først begynder kl.17, hvorfor jeg syntes jeg havde god tid til at komme i bad, i banken, og få noget ordentligt at spise, inden den stod på 2 timers fadøl.


Jeg ringede over til GIMSING KØKKEN OG SMØRREBRØD, og bestilte et Stjerneskud, uden rejer men med alt det andet, til kl.14.

Endnu engang blev jeg glædeligt overrasket, over det lækre mad. Virkelig et lækkert Stjerneskud med smørstegte rødspættefileter, og hjemmerørt dressing.


For en sikkerheds skyld tjekkede jeg på Facebook Fadølsfesten, og så fik jeg sgu pludselig travlt.

For det er ikke først fra kl.17 til 19, men allerede fra kl.16 til 18.

Her sad jeg og ventede på jeg skulle med toget kl.16:20, og kunne se, at så nåede jeg ikke få meget ud af den fest. Der var kun et at gøre, tage bilen til Vinderup.

Jeg Parkerede bilen omme ved Vinderup Station, så kan jeg hente den der Lørdag morgen.


Fadølsfesten begyndte ganske rigtigt kl.16.

Ude på Kruset i Holstebro, holder de også Fadølsfest. Det er hver Torsdag, så der kan jeg desværre kun deltage de få gange om året, hvor jeg har en fridag om Fredagen.

På Kruset koster det 100 kr. at deltage, og varer i 2 timer. Når en fadøl koster 35 kr., skal man drikke 3 fadøl for at det passer med pengene, og så sidder man og føler resten næsten er gratis.

På Æ Bette Bar i Vinderup, er det hver Fredag, og koster 150 kr. at deltage, i de 2 timer festen varer. Her koster en fadøl også 35 kr., så her skal man drikke 5 fadøl, før det passer med pengene.

Jeg var eneste deltager til Fadølsfesten, jamen så havde jeg masser af tid til at få ordnet det jeg skulle på Facebook.

Her skrev Mathias som er Krofatter på Centerpubben i Struer, at han lige havde tændt op i grillen. Der var gratis pølser kl.18, og så kommer Æ Holm og underholder.

Derfor nåede jeg kun 3 Fadøl på Æ Bette Bar, for kl.17:42 tog jeg toget tilbage til Struer.


Da jeg nåede frem til Centerpubben, stod Mathias og vendte pølserne på grillen de var lige ved at være klar til servering. Jeg sagde til Mathias, det sgu flot du servere gratis pølser når du er nabo til en Pølsevogn. Den var sgu nok ikke gået, på Pusher Street. 


Det var nogle gode pølser, så det var herligt der var 2 til hver.

Og Æ Holm,


satte for alvor gang i festlighederne, med et par gode fællessange.

Efterhånden trængte jeg til at få noget til den søde tand, og gik hen til LARSEN.


Her fik jeg en kop kaffe og en Flødebolle.

Så hen på Bubsi og få en Godnat Bajer, og få ringet til HOT TAXA, for nu trænger jeg til at komme hjem og se dyner.

lørdag den 2. april 2022

BILMESSE & BRUGT MARKED

 

Da jeg for et par mdr. siden så annoncen på Facebook, om Bilmesse & Brugt marked i Messecenter C i Fredericia, forudså jeg, at der helt sikkert ville falde sne. Og jeg fik da næsten ret, Vejrudsigten på TV-2, lovede i ugens løb vinterligt vejr i netop denne weekend.

Da tænkte jeg, at så vil jeg ikke til at køre til Fredericia i bil, for skulle der falde sne eller vejene er glatte, bliver det en lang tur på sommerdæk.


Jeg var inde at tjekke Rejseplanen, og ku se, jeg kunne køre med Arriva, endda på One Day billet til Vejle, derfra videre med DSB til Fredericia på mit Rejsekort. Fint ! Så var den tur planlagt.


På Vejle Station bor min Favorit bager: Lagkagehuset. 

Derfor tog jeg med toget kl. 6 i morges, ankom til Vejle ved 8 tiden. Og kunne så sætte mig til rette i Lagkagehuset, og nyde en morgenkomplet. 


Så videre med DSB til Fredericia banegård, og derfra med Taxa ud til Messecenter C. 


At gå rundt på Bilmesse & Brugt Marked, er en stor oplevelse. Hold op alle de sjove ting og sager man kunne købe, hvis blot man havde råd.


Der er boder med alt fra porcelænsfigurer til modelbiler, tøj, 



skilte, nøgleringe, reservedele. 


Og man kan købe en bil, man kunne køre hjem i, allerede i dag.

Eller hvad med en knallert ?


Det mest fornuftige er at tage rundt på denne messe alene, for er man sammen med nogle, ender det galt.

Man aftaler at følges ad, men hvis jeg så stopper op for at kigge på noget der ikke interessere de andre, kommer man enten væk fra hinanden, eller også står de og siger " Det har vi ikke tid til at kigge på, vi skal videre", så kan man hurtigt blive sur på hinanden. Og når man skal have noget at spise, kan det også fører til en diskussion.

Både i pølseboden var der en kø så lang, det samme i burgerboden. Hvor det kom helt bag på dem, at så mange ville spise burgere, så der var hurtigt udsolgt.

Så jeg gik ovenpå til Restauranten, her købte jeg 2 gode stykker smørrebrød og et stykke med lunt, og en fadøl. 


Her kunne jeg sætte mig ved et bord, og nyde min frokost i fred og ro.

Det er rart at være af sted alene, så kan man give sig god tid til at kigge på det man gerne vil se, spise hvor og når man har lyst, og tage hjem igen, når man har fået styret sin lyst. 


Nu havde jeg fået set det jeg kom efter, og havde alligevel ikke råd til at købe noget. 

Det var på tide at finde hjem igen, få ringet efter en Taxa op til banegården, og med DSB til Vejle.

I Vejle var det meningen jeg ville ind på Lagkagehuset igen, for de har sådan nogle store lækre gule flødeboller. Jeg gik og tænkte på, at sådan en flødebolle ville jeg have med hjem til min aftenskaffe, nu der er en James Bond film i fjernsynet.

Men da DSB ankom til Vejle, stod Arriva toget klar, kun 5 minutter til afgang. Jeg kiggede på Rejseplanen, om jeg så kunne tage det næste tog ? Jo, men det gik først om 2 timer.

Så jeg skulle altså stå på Vejle station i 2 timer, på grund af en gul Flødebolle. . . .



Så vigtig syntes jeg ikke den flødebolle var, så jeg tog altså hjem uden.

Men jeg har da Gudskelov snaps hjemme, så til James Bond filmen i aften, åbner jeg Lasses Lufthavn, og nyder et par iskolde Flyversjusser.