søndag den 30. juni 2013

PÅ EN SØNDAG

Normalt får jeg ikke ret meget ud af mine søndage, de fleste søndage bruger jeg faktisk på, at tage hjem fra en begivenhed, eller besøge min mor. Når jeg så har en søndag som er min egen, thja, så skal jeg alligevel i seng ved 7-tiden om aftenen grundet mine arbejdstider. Det begrænser hvad man har lyst til af oplevelser.

Men nu holder jeg SOMMERFERIE og har endelig en søndag, som er helt min egen.
Da jeg havde spillet med i Bingo Boxen på DR-1, hvad jeg gør om søndagen, hvis der er tid, startede jeg min bil og kørte en tur.
Turen gik gennem Lemvig ud omkring Thorsminde, og til Fjand Gårdbutik.
For langt om længe havde jeg råd til den modelbil jeg så længe har haft kig på.
En Ford fra 1932, som er den flot og passer perfekt på min røde hylde.
Dyr er den, prisen er 375 kr. Men se de fine detaljer.
Og nu jeg var i Fjand Gårdbutik, fik jeg osse lige købt et skilt.
Også det passer til min røde hylde. 

Derefter gik turen til Hvide Sande, hvor der var Havnedag.
Det var en begivenhed der tiltrak mange mennesker, men det var dog til at finde en P-plads, og også få et bord på
Restaurant Under Broen.
Her fik jeg to fiskefiletter med pommes frites og en lille fadøl, ialt kom jeg af med 127 kr.
Det er virkelig lækre fisk man får på denne restaurant, de er frisk fanget og smørstegte. Derfor har disse fisk denne her gode smag af Hav.

Det var min mening jeg ville slutte min tur af med en is, men der var fyldt med mennesker i lange køer i alle isboderne, så det opgav jeg.
Men jeg tror nu nok jeg skal få fundet en god isbod, inden denne uge er omme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar