onsdag den 26. juni 2013

DET BLÅ ISHUS.

Jeg glæder mig i den grad til på fredag, der går jeg nemlig på sommerferie i 3 uger. 3 uger der skal nydes, i selskab med gode venner, men der skal også være plads til nogle udflugter, helt for mig selv.

Der er 3 begivenheder jeg skal deltage i, i Aalborg, København og Aarhus.
Det er sammen med mine gode 40 plus venner, og jeg er ret sikker på oplevelserne bliver gode.

Så har jeg besluttet mig til, jeg vil have en luxus en dags tur til Nordjylland.
Jeg vil op og se DET BLÅ ISHUS. 
Nu har jeg hørt om det ishus gennem mange år, selv Ekstra Bladet omtaler deres is meget rosende, så i år skal det være.
Alle lørdage er optaget i hele min ferie, så det bliver en af hverdagene jeg tager afsted.
Så vil jeg opleve Ørnereservatet, nu jeg på disse kanter, og så lige til Skagen og nyde en god frokost.
I Skagen kender jeg nemlig et sted, hvor man får en rigtig god frokost til en overkommelig pris.

Så er jeg i gang med at planlægge min sommerferie til næste år, da jeg heller ikke i år når en tur til udlandet.

Da jeg var til et 40 plus event i Horsens, kom jeg i snak med kvinde som med stor begejstring fortalte om sine ferier i Tyskland.
Så til næste år hvor jeg har sommerferie i ugerne 30-31-32, vil jeg have en tur til Harzen.
Køre derned i egen bil nægter jeg, det bliver med bus eller fly.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar