Jeg har været aktiv idag, stod op ved 6-tiden i morges og fik hentet rundstykker hos bageren.
Så fik jeg vasket op og gjort rent i hele hytten, tænk jeg fandt ugeblade fra 2011, de er nu alle smidt ud i avis containeren.
Og så sluttede jeg formiddagen af med en tur på Skipperkroen lige for at ønske GODT NYTÅR.
Fik kun en øl, da jeg havde bilen med.
Og nu er jeg klar til at fejre Nytårsaften, i år har jeg valgt at prøve en rolig og afslappet Nytårsaften herhjemme.
Men det skal markeres det ikke bare er en almindelig Onsdag aften, så her er pyntet en anelse op.
Igår var jeg ude hos Elgiganten i Holstebro, for at købe et nyt apparat.
Denne frituregryde har jeg længe ønsket mig, men syntes den var lige lovlig dyr. Men Elgiganten har den på tilbud til kun 999 - Man kan tilberede mange slags retter i denne gryde, og der skal kun bruges en enkelt skefuld olie.
Så min Nytårs menu står i aften på Hot Wings med pommes frites og karryketchup.
Og nu hvor jeg ikke skal være gæst i andres hjem, eller have gæster i mit hjem, så skal der hygges med fjernsyn.
Naturligvis vil jeg se; Dronningens Nytårstale.
Og kl.20:00 zapper jeg over på Nat Geo Channel, hvor der er en udsendelse om Amerikanske Escortpiger.
Programmet hedder "Sex til salg".
Og så over på DR-1 og se Cirkus Revyen 2014.
Jeg vil glæde mig til at se 90 ÅRS FØDSELSDAG. Det er flere år siden jeg har set denne herlige sit com.
Sådan er det jo når man holder fest hos andre, så får man ikke lov at se 90 års fødselsdag.
Men i aften vil jeg se det, og i den anledning har jeg været ude at købe en flaske Champagne.
For jeg vil skåle med James, når han løber rundt om bordet og skåler for Miss Sophie.
Og når klokken slår 12 og vi ønsker det Nye år velkommen
2015, så daffer jeg i seng.
Så vil jeg i stedet glæder mig til næste Nytårsaften om præcis 12 måneder.
For Nytårsaften 2015 sidder jeg ikke herhjemme, og jeg sidder heller ikke til en privat fest.
For vi får alletiders Nytårsferie næste år, hvor vi får fri onsdag d.30 December og først skal møde på arbejde igen, mandag d.4.Januar.
Så jeg vil ud at rejse, om det bliver New York eller bare Berlin, det vil jeg undersøge i løbet af året.
Og dette var så artikel nr. 100 i 2014 i Rygerkupeen. Lad mig ønske alle mine læsere et Godt Nytår.
Glæd jer til at stå op, for imorgen vil I kunne læse artikel nr.1 i 2015 her i Rygerkupeen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar