lørdag den 13. december 2014

JUL PÅ BUNDSBÆK MØLLE

Jeg stod op i morges ved 6-tiden tog til bageren efter rundstykker, og så hjem og morgen hygge.
Der er intet så kønt som en lun sommer morgen, hvor solen farver himlen knaldrød. Men en vinter morgen er nu ikke at forklejne.
Sådan en kølig kulsort vintermorgen hvor man sidder i sin lune stue, med stearinlysene tændt og de kulørte lamper, og spiser rundstykker og drikker sin kaffe. Det er hygge !

Og inden jeg tog afsted på udflugt fik jeg taget opvasken. Den ku' sikkert have stået til imorgen, men det er nu rart at have den pligt bragt af vejen.
 Og så var det afsted på udflugt, til Jul på Bundsbæk Mølle, der ligger ved Skjern.
Sidder du ovre i København og tænker, det kunne jeg fandeme godt tænke mig at opleve. Må jeg sige, du nok ville føle det var en lidt lang tur at køre for den smule.
Du får meget mere ud af at blive hjemme på Djævleøen, og så bare tage en udflugt til Christiania hvor du kan inhalere røgen fra de mange hashpiber.
Den røg du inhalere på Bundsbæk Mølle, stammer ikke fra hashpiber, men fra en lille flok mænd der er klædt ud som soldater fra 1864. 
De smider om sig med bomber, så kvinderne hviner over de mange knald.
I år kan man se stuen from The Julekalender, ja den fra TV-2 med Oluf, Gertrud, og Benny.
Og jeg må nu nok sige, hvis ikke de havde den stue udstillet, var der ærligt talt ikke ret meget at opleve på Bundsbæk Mølle.
Jo man kunne få æbleskiver og gløgg, og der var en masse boder hvor man kunne købe al mulig til Julen.

Og så er der en lille udstilling om Jernalderen.
Men man ville få mere ud af at tage til Hjerl Hede eller Den Gamle By i Aarhus.

Lige udenfor Finderup ved rundkørslen, ligger der en god lille grillbar.
På hjemturen holdt jeg ind der, og Dagens Ret var idag: Bøf med løg.
Det var godt, og gjorde at turen trods alt ikke var helt spildt.

Og nu vil jeg inden længe i bad og have klædt om, og så kan I i aften finde mig på Skipperkroen i Struer.
Der er ikke en skid der er værd at se i fjernsynet i aften, ikke engang her i eftermiddag. Så kan man sgu lige så godt tage på en druktur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar