mandag den 3. september 2012

HAR MISTET MIN GALDEBLÆRE

Fredag morgen blev jeg indlagt på sygehuset i Herning, og kl. halv ti kom jeg på operationsbordet, da jeg vågnede igen var min galdeblære væk.
Det var en vellykket operation, jeg har praktisk talt ingen alvorlige smerter, kun lidt ømhed i de 4 huller i maven.

Jeg har stor ros til personalet på Herning Sygehus, man får en god og professionel pleje og behandling. De har tid til at tale med patienterne, så man får den rette information og de besvarer dine spørgsmål.
Samtidig er der en god stemning, her er plads til et sundt grin.
Lad mig sige det klart og tydeligt. Man går jo ligefrem og ønsker at blive syg, så man kan blive indlagt på Herning Sygehus igen.
At ligge på sygehuset er næsten bedre end at tage på ferie. På et sygehus skal du ikke lave spor, bare putte dig under dynen og slappe af. De søde sygeplejesker, finder tøj og håndklæder frem til dig, kommer med piller og vand, og du får din mad serveret på sengekanten.

Jeg har to gange i løbet af dette år været indlagt på Herning sygehus, begge gange fordi en sten satte sig fast i min galdeblære.
Derfor besluttede lægerne, at jeg skulle have min galdeblære fjernet. Det forgik ved de lavede 4 små huller i maven som nu er syet sammen.
Tirsdag i næste uge skal jeg op til min egen læge, og have fjernet stingene.
Jeg skal gå sygemeldt i 2 uger så min krop kan komme sig, og vi kan være helt sikker på operations sårene ikke springer op og laver indre blødninger. Heldigvis var det en vellykket operation, så der sker forhåbentligt ikke noget alvorligt.

Jeg skal tage 4 smertestillende piller 4 gange om dagen: Panodil og Ipren. Kl.6., kl.12, kl.18 og igen kl.24.
I løbet af denne uge må jeg begynde at trappe ned, og når stingene er taget skulle jeg være helt ovre operationen.
Jeg har også fået to piller mod kvalme, som jeg ikke har haft brug for, og 4 fucking stærke piller mod stærke smerter. De indeholder morfin.
I fredags fik jeg morfin på sygehuset, og fik en seddel hvor jeg kunne læse om bivirkninger. De eneste bivirkninger jeg fik, var et vældigt godt humør.

Lørdag formiddag blev jeg udskrevet fra sygehuset.

Søndag havde jeg lovet at køre min 40plus veninde og hendes datter i Fårup Sommerland, datteren havde en veninde med. Så kunne de tre hygge sig sammen og prøve de forskellige ting.
På sygehuset var jeg blevet advaret om at tage den med ro og slappe af og tage hensyn til min krop lige var blevet opereret.
Så jeg fik kun prøvet de rolige ting i Fårup, en togtur, 4D biografen, og tekopperne.
Ellers sad jeg bare og slappede af, og kiggede på de der morede sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar