lørdag den 15. september 2012

FORELSKET I ASAA HAVN

Klokken er nu 10 minutter over 8 og jeg sidder i min hytte på Asaa Camping.
Jeg stod op kl.7, var i bad og omkring bageren efter et smurt rundstykke, en basse og Cocio cacaomælk.
Så kørte jeg om på Asaa Havn, hvor jeg fulgte solopgangen mens jeg fik min morgenkomplet. 


Det er et smukt syn at se solen tage sin morgen dans på Kattegats våde bølger.

Jeg er ikke den eneste besøgende, her kommer folk om morgenen for at nyde solopgangen og de kommer igen om aftenen, hvor de sidder ved grill baren og får en øl eller en kop kaffe, lige for at nyde aftenstemningen inden man skal hjem og sove.
Her er liv og stemning, og de gamle huse og røde barakker giver havnen sjæl.

Det er ikke længere bare mit ønske, det er et løfte jeg giver mig selv.
Om 14 år fylder jeg 64 år og kan gå på efterløn, så flytter jeg til Asaa.
Jeg vil herop og bo og nyde, at jeg hver morgen kan tage ned på havnen og ønske god morgen og igen om aftenen for at sige god nat.

Så er der dem som siger i Asaa er der ingen indkøbs muligheder.
Nej men altså ! Man har Hals, Dronninglund, Sæby, Frederikshavn og Aalborg lige rundt om hjørnet, og Skagen ligger kun en times kørsel fra Asaa.
Og man bestemmer selv om man vil køre ad de små landeveje, eller tage motorvejen, og har man ingen bil, kan man tage med bussen. Så hvad er problemet ?

Det er så endnu en god grund til jeg ikke skal have en kæreste, men vil være single resten af livet.
Jeg har prøvet at leve i et forhold og ved hvad det handler om.
Så får jeg at vide at mine drømme og behov er latterlige og ligegyldige, så dem skal jeg glemme og vi se bort fra.
Det er hendes behov der er vigtige og de rigtige, så det er kun dem der er plads til. Det forventes at jeg underkaster mig dette, af hende, og af vores venner, familie og omgangskreds.
De skyder denne i skoene på mig, at hun jo er så smuk og dygtig og går i seng med dig. Så du skal glemme dine behov og ønsker, de kommer aldrig til at ske.
Men du skal opfylde hendes ønsker, så bliver jeres forhold så rigtigt.

Jeg har prøvet at leve i sådan et forhold, derfor vil jeg aldrig mere have en kæreste.
Nu fylder jeg 50 til november, så det må være på tide jeg får opfyldt mine egne drømme og behov.
Jeg skal ud og give mig selv nogle gode oplevelser og når jeg så fylder 64, flytter jeg til Asaa.

I Asaa ved jeg at jeg kan finde det jeg har søgt efter hele livet, at jeg hver dag kan stå op og være glad for livet. Og få ro i sjælen og masser af hygge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar