fredag den 21. september 2012

FERIE I SKAGEN I UGE 29

Nu har jeg taget en beslutning om hvor jeg vil på ferie næste år, jeg vil opleve Skagen i uge 29.

Det er som bekendt i uge 29, at de kendte er i Skagen for at se og blive set. Og som jeg siger det; så kan man opleve både solen og alle Stjernerne på Toppen.

Ikke fordi jeg tror man har en kinamands chance for at feste med de kendte, hvilket jeg heller ikke vil gøre et forsøg på. Jeg vil heller ikke jagte dem for at få en autograf, de er jo på ferie og skal have lov at være i fred.

Men ærlig talt 

Kunne det nu være sjovt at stå ved et fodgængerfelt og vente på det bliver grønt, og personen der står ved siden af, er en man har set i fjernsynet eller i Se og Hør.
Det ville give mig noget at skrive om, her i Rygerkupéen.

Jeg gider ikke stå i Skagen i uge 29, og skal vende hver 25-øre og sidde på en bænk og spise en madpakke, fordi der alligevel ikke er råd.
Der skal være råd til jeg kan få noget lækkert at spise og festlige drinks, og overnatning.
Og når jeg køre hjemad igen om søndagen, vil jeg standse ved Nikolines Cafeteria i Frederikshavn og spise flæskesteg.

Det servere de hver søndag på Nikolines Cafeteria, og det smager som Farmors festmenu. Det ville være en perfekt afslutning på nogle festlige dage i Skagen, så det ville virke tamt hvis man bare skulle køre forbi, fordi man ikke har råd.

Så idag var jeg i banken hvor jeg fik oprettet en feriekonto. Der kan jeg sætte penge ind, men først hæve dem igen om fredagen i uge 28 i 2013.
Kan jeg så nå at spare penge op ? Sagtens ! I maj stoppede jeg med at ryge, der sparer man 40 kr. om dagen. Så kan man satme snart få lagt nogle penge til side, til alt det der er sjovere end at ryge.
På mit stamværtshus er jeg med i spareforeningen, her smider jeg 100 kr i bøtten hver uge. Disse penge får jeg udbetalt til november, så gider jeg ikke længere være medlem i spareforeningen. Så vil jeg i stedet sætte pengene ind på min feriekonto.
Så jeg går ud fra jeg kan tillade mig, en luxusferie i Skagen i uge 29, og der vil også være råd til flæskesteg om søndagen.

Jeg vil bare holde en forlænget weekend i Skagen.
Ankomme onsdag, give den gas torsdag og fredag.

Lørdag
Skruer jeg ned for banjoen, for jeg skal være i stand til at kunne køre bil om søndagen.

Nedtællingen til min uge 29 i Skagen er sat i gang, vi ses deroppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar