tirsdag den 4. september 2012

THE EXPENDABELS 2. som farmors flæskesteg

Så har de sgu gjort det igen de gamle Hollywood drenge, lavet en action film efter de gode gamle opskrifter.

The Expendabels 2, hvor vi bl.a. er i selskab med go'e gamle Arnold, Sylvester, Bruce Willis, og ham der fra Sverige.

Hvis jeg skal anmelde denne film, vil jeg sammenligne moderne actionfilm og denne gammeldaws actionfilm med flæskesteg.

I kender sikkert godt det at man møder en sød pige som invitere dig på flæskesteg, det er vældigt pænt af hende. Men hurtigt opdager du det er en skuffelse.
Kartoflerne er brændt på og sværen er som at tygge på en elastik, og så skal man ved den søde grød have bearnaisesovs til fordi det er hendes ynglings sovs.

Man kunne også tage på restaurant og bestille flæskesteg, men det bliver det ikke spor bedre af. For på restauranten er flæskestegen en gourmet menu, så den har fået et finere navn, og ingen sprøde svær for det er old school, og her skal det være moderne. Sovsen ligner noget der er kommet ud af røven på en havmåge.
Du kommer til at sidde med en smag i munden af, du har smidt en pokkers masse penge ud ad vinduet.

Men farmors flæskesteg skuffer aldrig, når du sætter dig til bords bliver du mødt af den velkendte duft og smag. Den opbagte brune sovs omrørt med kærlighed tænder Julelysene i dine øjne, og naturligvis er der lun rødkål og de rigtige franske kartofler der til.

Lige præcis sådan er Expendabels 2, omrørt og tilberedt med en lyst til du ikke skal forlade biografen skuffet.
Her er smæk for skillingen, og ting der ryger i luften. Og de gode jokes bliver affyret fra hoften og rammer klokkerent.

Filmen fortjener 5 kokkehuer og en stor smiley.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar