Det passede med at Det Lille Apotek i Struer, var vært for et Ålegilde Lørdag d.15.Sept (i går).
Jeg spurgte Tina om det var noget, ja for Pokker da. Jeg fik bestilt plads til os, og så blev Tina og jeg enige om jeg skulle hente hende, og så tage en pose rundstykker med.
Som bor hun da hyggeligt i en lille landsby i Nordjylland, med en storslået udsigt ud over Limfjorden, skov og marker.
Selv om det er mange år siden vi sidst har set hinanden, gik der ingen engle gennem stuen, vi kunne nemt finde på emner at tale om.
Vi kørte hjem til mig og fik os gjort klar, og så op på Det Lille Apotek til Ålegilde.
Det var nogle gode ål vi fik at spise og der var rigeligt, så ingen gik sulten fra bordet, og en gratis øl eller snaps var også med i prisen.
At vi skulle til Ålegilde på Det Lille Apotek, havde stor betydning for os, for det var netop på Det Lille Apotek, at vores venskab tog sin begyndelse i 1987.
Tina fortalte at i 1987 var hun kun 16 år og havde fået lov at gå med sin storbror Tommy i byen, og der lærte vi så hinanden at kende.
Som var det skægt at sidde sammen med Tina og over ålene at snakke om dengang i de glade 80'er, de fælles minder vi har om dengang.
Vi fik diskuteret hvordan Det Lille Apotek var indrettet dengang, hvem der stod bag baren, og ikke mindst fik vi sladret om alle de mennesker vi kendte dengang.
Når vi alle sammen var samlet fyldte vi 3 sommetider 4 borde. og der var ikke nogle af os der røg hash, eller sniffede lightergas eller hvid pulver op i næsen,vold og hærværk brugte vi heller ikke. Nu skal man ikke dømme en bog på bogomslaget for vi lignede måske nogle rødder, men i virkeligheden var vi faktisk venlige og velopdragede unge mennesker der drak øl og rom & cola, og kunne lide at danse og synge med på de gamle slagere.
Altså når der sad 20 unge mennesker og sang med på Bjørn & Okay : Gule Flyver, var der sgu ingen smalle steder i Bredgade, så var der dømt glad stemning og en skide god fest.
Så pludselig forsvandt Tina og var væk i mange år, men så i 2002 boede jeg i en 1-værelses på Anlægsvej, og der skulle jeg holde en fest.
Så bankede det på døren jeg åbnede, og der stod en pige og grinede højlydt, og spurgte om jeg kunne kende hende ? Det kunne jeg ikke, hun begyndte så at nævne navne på folk vi begge kender, og da hun nævnede sin storbror faldt 10-øren, og jeg spurgte: Er du Tina ? Ja, det var Tina.
I de år hun havde været væk havde hun fået børn, og var nu single.
Vi blev så kærester, men det gik slet ikke. Og det var min skyld, vi sad ude hos hende en lørdag aften og så fjernsyn, omringet af hendes to børn og sin hund. Jeg kiggede rundt på dette menageri og det var ganske vist trygt og hyggeligt, men for Fanden; jeg var slet ikke parat til pludselig at skulle lege: Far mor og børn, hvilket jeg aldrig nogensinde bliver.
Jeg er sådan indstillet, at når jeg har været på arbejde gider jeg ikke at skulle hjem til flere opgaver og endnu et menneske der vil bestemme over mig. Når jeg får fyraften vil jeg bare hjem og holde fri og kunne gøre lige hvad jeg har lyst til. Derfor er jeg FOREVER SINGLE, og dette er der aldrig nogen der nogensinde kan komme og lave om på.
Klart ! Så gik vi fra hinanden, men nu har vi så fundet hinanden igen. Men nu er Tina og jeg helt enige om, at vi ikke igen skal prøve at blive kærester for så går det igen i stykker. Nu vil vi kun være venner, og ikke på en måde hvor vi overender hinanden eller skal i byen sammen hver weekend.
Næstegang vi vil i byen sammen bliver til Januar i Viborg, der bliver en fest med Bjørn & Okay og Kandis på samme scene. Det vil vi opleve, at komme ud og synge med på både Bjørn & Okay og Kandis, bliver så fedt, og vi får sikkert også ondt i dansebenene.
Men vi skal også ses engang imellem inden Januar, som vi blev enige om, når jeg engang imellem tager i Aalborg Storcenter, må jeg gerne køre forbi og tage Tina med.
Jo vi skal nok få det hyggeligt.
Efter ålene, fik vi dessert. Æblekage med knuste makroner.
Og så skulle der være fest.
Det er Preben Jørgensen der skulle optræd, som er han god. Sikke en stemning, med gode sange også de uartige, og kærlige drillerier. Der blev fest på kroen.
Så skete der noget pudsigt, der kom 2 kvinder ind ad døren. Begge kom hen til mig, de kunne huske mig fra 80'erne. Den ene sad ofte ved samme bord blandt de samme mennesker som jeg, men jeg kunne ikke huske hende. Og den anden fortalte vi ikke gik sammen, men at hun bare kunne huske mig fra nattelivet, at jeg altid var ham den festlige der kunne skabe en god fest.
For Fanden da ! Jeg er slet ikke van til at få så meget ros, gennem livet har jeg mødt flest mennesker der ikke regner mig for noget særligt. Og så sidder man her på en Lørdag aften på Det Lille Apotek sammen med 3 kvinder, Tina og de to andre, som har gode minder om mig og gerne vil lære mig at kende igen.
Så er det altså ikke alle mennesker som syntes jeg er dum, der findes også dem der syntes jeg er god nok, god nok til de gerne vil være i selskab med mig.
Nå ! Da aften var forbi tog vi en Taxa hjem til mig, sov på hver sin sofa.
Og her til formiddag kørte jeg Tina hjem igen. og så må jeg hellere få fundet en lørdag, hvor jeg kan tage hende med til Aalborg Storcenter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar