lørdag den 28. januar 2017

FREDELIG FREDAG OG LØDIG LØRDAG.

Fredag var fyldt med solskin, så da jeg skulle på apoteket efter ny medicin, ville jeg gå ned i byen.

Jeg havde ikke fået noget at spise siden spisepausen på jobbet, så jeg gik ind på Kastanje Cafeen. Her fik jeg pindebøf og en stor fadøl.

Så på apoteket efter medicin og på Skipperkroen, lige for at nyde en fadøl.
Her sad et par af mine gode veninder, de var i humør til  at det skulle blive en festlig fredag. Så faldt man jo i vandet.

Efter et par timer på kroen, ville vi på rundfart. Første stop var Stoppestedet, så videre til Bubsi, og til slut Det Lille Apotek.

Klokken var endnu et par timer fra midnat, da vi ville hjem. Men nu havde vi været på den siden kl.15, så det var en meget fornuftig beslutning, at gå hjem.

På Facebook har jeg læst, at værtshuset Kruset i Holstebro byder på ølsmagning, lørdag d.11.Februar.

Så jeg dampede en tur til Holstebro i dag, og nu man var i gågaden kom jeg forbi Din Tøjmand.
Her var der udsalg, vinterjakker der før har kostet over 2000 kr., sælger de i øjeblikket til kun 700 kr.
Jeg købte denne jakke, hvor er det dejligt at få noget nyt.
Så kan jeg få de gamle jakker, jeg nu har gået i i de sidste par år, smidt ud.

Og så om på Kruset og få mig meldt til ølsmagning d. 11. Februar.
Det skal jo nok blive nice.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar