tirsdag den 19. november 2013

JEG HAR STEMT PÅ VENSTRE.

Det er idag tirsdag d.19.november 2013, vi fejre Demokratiet ved at gå til valg, og stemme på de partier og kandidater der stiller op til By- og Regionalråd.
Det er op til folk selv at træffe det valg om de vil tage ud at stemme, og jeg vil så nødigt sige det er en pligt eller et krav, jeg vil hellere sige at det er en god tradition, at gøre brug af sine demokratiske rettigheder.

Til Byrådet i Struer, har jeg stemt på Marianne Bredal. Hende har jeg desværre ikke noget foto af.

Så I får et foto af Sofie Løhde, da de to kvinder ligner hinanden.
Sofie Løhde er den unge Venstre løve som sidder i Folketinget, hun har nogle gode politiske holdninger man ikke kan være uenig i.
Og noglegange hiver hun humørpiller op af skrivebordsskuffen, der bestemt ikke altid falder i god jord hos dem der føler sig ramt.
Men pyt med deres jammer, man har engang imellem lov at give sine politiske modstandere et rap i røven, som Lebbe Lone vil udtrykke det.
Det er ikke helt skævt at ligne Sofie Løhde, så jeg håber at Marianne Bredal idag må få et godt valg.
Det ville kun være sundt for Struer og byens borgere, at der også bliver plads til de unge politikere i vores Byråd.

Der var så også valg til Regionalrådet.
Nu har de argumenteret grunden til at bygge de nye super sygehuse er, at så kan man give patienterne en bedre behandling og pleje.
Der er intet køkken det er sparet væk. Man skulle tro de bare ville være først med en Aprilsnar, men desværre er det ikke nogen spøg.
Hvordan i alverden kan man kalde det et super sygehus, når der ikke er et køkken ?
Det er en invitation til en arbejdsløs der er på vej til at miste sine dagpenge, at blive iværksætter og åbne en kaffevogn ved sygehuset med Dagens ret og røde pølser. Det vil uundgåeligt blive en succes, men skulle vi nu alligevel ikke lige være lidt seriøse.

Det er så min eneste grund til at stemme til Regionalrådet, desværre kender man ikke nogen af kandidatterne.
Jo; Bent Hansen A.
Derfor valgte jeg at sætte mit kryds ved Venstre V.
Så håber jeg, at de vil spænde hjelmen og sørge for, at der på vores super sygehus blive bygget et køkken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar