mandag den 31. december 2012

GODT NYTÅR

Opvasken er taget, bilen tanket op, og jeg har været i bad og klædt om til fest. Så lige om lidt tager jeg afsted, til en forhåbentlig festlig Nytårsfest hos Foxerne.

Jeg tager en flaske rødvin og ditto champagne med, som jeg har tænkt mig at hygge mig med i aften. For jeg skal jo tænke på at allerede imorgen skal jeg hjem igen, og onsdag nat kl.1:20 ringer vækkeuret, og jeg skal møde på arbejde igen.

Jeg ser frem til det år, hvor Nytårsaften falder på en torsdag. For så har man fri; Fredag.lørdag og søndag, og behøver så ikke lige at skulle ud at køre bil dagen efter. 
OG DET SKAL FEJRES ! Så skal vi være fulde og feste lige til den lyse morgen.

Men i nat håber jeg at kunne gå i seng senest kl.3, så jeg kan nå hjem til Struer før jeg skal i seng igen kl.19.


MEN selv om det skal være en rolig aften i aften, håber jeg nu alligevel jeg kan heppe folk med på EN TING:

Vi skal fandeme danse Gangnam Style. Rundt om i hele Verden danser folk med på dette absolut hotte hit, det ser sjov ud og folk er ved at flække af grin.
Men det er også nogle dansetrin som de fleste kan hitte ud af, så vi skal sgu prøve i aften.

Til slut vil jeg ønske alle mine trofaste læsere af Rygerkupéen, et godt og lykkebringende NYTÅR.

Og I kan glæde jer til flere gode skriverier fra min hånd i 2013.

1 kommentar: