lørdag den 10. november 2012

MIN FØDSELSDAGSFEST HOS FOXERNE (Kap 3)

Idag er Foxerne taget til Tyskland for at handle ind til min fødselsdagsfest, jeg ville gerne have været med på turen.
Men desværre, har jeg stadig den byld i rumpen og får besøg af hjemmesygeplejen, derfor kunne jeg ikke tage med.

Men se nu en flot hjælp jeg får af mine to venner, Hr. og Fru Fox.
Ikke alene må jeg holde min fødselsdagsfest i deres hjem, og Fru Fox vil lave bordkort og pynt, og sørger for aftalen med slagteren hvor vi får maden fra.
Nu er de taget til Tyskland efter de tunge varer, som ikke kan være i min bette bil.

Kære Foxer, I skal vide jeg sætter stor pris på vores venskab, og at I altid er klar til at hjælpe mig.

Jeg skal så selv tage til Tyskland efter de lette varer, den tur tager jeg om fredagen i uge 47, hvor jeg alligevel skal til et 40 plus event i Sønderjylland.
Der vil jeg hente cider og spiritus, bl.a. Gin, måske Vodka og ihvert fald:
Captain Morgan Rom.

www.captainmorgan.com 

Så kunne jeg ønske man kunne finde Captain Morgan glassene man kender fra TV-reklamen

Det kunne jo se festlig ud, at skænke en rom og cola i de rigtige glas.
Og så køber jeg whisky til irsk kaffe, og jeg gider ikke en slave whisky, det smager ad h t. 

Når jeg har været på Rio Bravo i København, 
har jeg lagt mærke til de bruger en Jameson, det er en rigtig irsk whisky. Og det får en irsk kaffe til at smage så man får lyst til en mere.

Mine gæster der kommer til min fest, kan godt sætte næsen op til, at vi får en festlig aften hvor både sulten og tørsten bliver forsvarligt slukket.

Idag er det d.10.nov. og Mortens Aften, så jeg kunne godt have tænkt mig at få andesteg i aften, nu Mortens Aften langt om længe falder på en lørdag.
Men vil man ud at spise er kuvertprisen mindst 300 kr., det er såmænd ikke prisen der afskrækker.
Det er mere det, at det ville virke en anelse trist at sidde alene ved et bord med sådan en festmenu.
Jeg kunne sikkert have fået min mor med, men altså, det havde været sjovere med en rigtig kvinde.

Ganskevist er der forskellige slagterforretninger der tilbyder andesteg til omkring 160 kr., man skal så selv varme retten i ovnen. Så er jeg bange for, det ikke smager som man forventer.
Så jeg må vente til Juleaften med at få andesteg.

Men jeg har så været ude og købe hotwings og hvidløgsflütes, det vil jeg have at spise i aften.
Også var jeg ude hos Frellsens Chokoladebutik i Holstebro, og købe et par gode flødeboller og et par stænger god chokolade.
Der kommer jo en masse godt i fjernsynet iaften, så jeg får alligevel, en hyggelig Mortens Aften.

Og nu jeg var i Holstebro var jeg inde i TDC butikken.

For det er jo sådan til min fødselsdagsfest hos Foxerne kommer vi til at mangle musik, og så alligevel ikke.
For jeg er jo kunde hos TDC, så jeg var inde for at hører om hvordan mit TDC Play fungere.
Der har vi 18 millioner stykker musik jeg kan hente og spille ganske gratis. Og jeg kan spille hele aftenen og natten med uden det koster mig en krone, det koster heller ikke i forbrug.
Jeg fik en meget god service hos TDC, de opdaterede mit TDC Play, så vi nu kan hente alle de nyeste numre og de gamle. 
Også kan jeg både lave en playliste og en favoritliste, så jeg lover vi får masser af musik til festen.

Hos TDC fik jeg øje på en smart stereohøjtaler til mobiltelefoner, den fungere sammen med bluetooth og koster 399 kr.
Den højtaler regner jeg med jeg vil ud at købe, så vi også kan få musikken ud i stuen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar