søndag den 4. november 2012

40 PLUS VENNER I AALBORG STORCENTER.

I går lørdag stod jeg som arrangør af et event på 40plus.dk, en tur i Aalborg Storcenter, og spise på Bones.

Jeg havde arrangeret det således det var frit for folk hvornår de ville dukke op, dem der ville med på rundtur i Aalborg Storcenter skulle ankomme kl.12:30, og dem som kun ville med på Bones måtte gerne venter til kl.15:45.

Vi var en lille flok der mødtes ved Bilka's bager kl.12:30, og fik os en kop kaffe.
Så gik vi ellers stille og roligt rundt og kiggede på og i de mange butikker.

Jeg fik købt et par små ting hos "Søstrene Grene", og i en tøjbutik købte jeg et halstørklæde.

Og så kiggede jeg på mit drømmeur, et FESTINA UR. 
I 2 år har jeg drømt om den dag jeg får råd til at købe mig et Festina ur, da jeg syntes det er sådan et flot ur.
Der er kommet et helt nyt, som er guldbelagt og med blå urskive det koster 3300 kr. Det er et skide flot ur, og i år vil jeg købe det ur som en gave til mig selv når nu jeg fylder 50 år.
Jeg ved jeg får en god pengegave af min mor, og snart kan jeg hæve det beløb jeg nu har brugt et år på at spare sammen. Så jeg får råd til at købe mit Festina ur.

Muligvis kan man købe et Festina ur i Struer, men lige netop denne model har jeg ikke set her i byen, og skal de først til at bestille det hjem, bliver det ikke på denne side af Fastelavn jeg får mit nye ur.
Jeg vil have det ur, så jeg kan have det på min arm, den 8.december når jeg fejre min fødselsdag. Derfor tager jeg op til Aalborg Storcenter og køber mit nye ur, her i begyndelsen af december.
Og så skal det fejres med en tur på Jensens Bøfhus, den dag vil jeg have råd til den dyre bøf.

Nu var kl. blevet 16 og tid til at komme over på Bones, her havde folk allerede sat sig til bords.
Det var godt at hilse på en af vores tidligere 40plus veninder, og heldig hun var med. For sjovt nok når vi er så mange som skal have mad på en gang, så går der kuk i regnskabet, det har vi oplevet før og det oplevede vi også på Bones.
Men vores 40plus veninde er forretningskvinde, så hun vidste lige hvordan trådene skulle reddes ud med personalet, og så gik det alligevel.

Altså vi havde et par hyggelige timer på Bones, jeg kan godt li' de spiller gammelt Rock 'n Roll, og det mad man får at spise er udemærket.

Men jeg foretrækker nu alligevel, Jensens Bøfhus.


Da vi var færdige med at spise, skulle jeg med hjem til Foxerne. Vi skulle have lagt en slagplan for min fødselsdagsfest, jeg får lov at fejre hos dem.
På lørdag tager de til Tyskland og handler ind for mig, jeg ville ellers gerne med. Men jeg har den satans byld i røven og får besøg af hjemmesygeplejen, så jeg kan ikke komme med på turen, desværre.
Så jeg ser først Foxerne igen d.7.december, dagen før festen skal holdes.
Men vi fik tingene på plads, så nu kan jeg glæde mig til den bedste 50 års fødselsdags fest man kan ønske sig.

Da jeg kom hjem til Struer opdagede jeg først der hvad jeg havde glemt, de varer jeg havde købt i Aalborg Storcenter, de står sikkert på Bones. Disse varer ser jeg nok ikke igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar