MIN BIL TIL 15.000 KM EFTERSYN.

Tænk nu har jeg rundet de første 15.000 km. i min lille Peugeot 107, i mandags kørte jeg den til eftersyn.
Imens den var til eftersyn fik jeg lov at låne

en helt ny, Peugeot 208.

Det er en lækker bil, med alt i udstyr.

Jeg fik at vide at så længe jeg bliver inden for Danmarks grænser, kunne jeg bare tage på udflugt, blot skulle jeg selv betale brændstof. Bilen kører på diesel.
Det er nu ikke nemt at tage på udflugt når man skal på arbejde, så jeg nøjedes med en promenadetur gennem Holstebro. Det er en bil folk ligger mærke til.

Så var det en fornøjelse at køre til arbejde i denne Peugeot, og den kører virkelig godt. Jeg var slet ikke i tvivl om den også var udstyret med sædevarme, men hvor fanden sidder knappen hvor man tænder og slukker for sædevarmen ?
Den er ikke placeret så den kan betjenes mens man kører, så man kunne selvfølgelig holde ind til siden, og rode hele bilen igennem for at få øje på den knap.
En god ide ville være, at placere knappen på rattet, så var den da til at finde. Så jeg kom både på arbejde og hjem igen, med nogle meget varme balder.

Jeg var dog yderst tilfreds med automatgear, det er simpelthen lækkert, man bare sætter den i A, så kører man  afsted.

Tirsdag eftermiddag skulle jeg ud og aflevere bilen igen. Og så fik jeg min egen tilbage.

Eftersynet kostede 2.200 kr., og jeg må betale over 4 gange, men nu får jeg løn på fredag og vil se, om ikke jeg kan betale så meget, at jeg kan betale regningen over 2 gange.

Det tog mig kun 5 mdr. at kører de første 15.000 km. Nu går vi en lang mørk vinter i møde, så der går nok lidt længere tid før jeg får rundet de næste 15.000 km.

Nu jeg var i Holstebro igår, var jeg omkring den gode pølsevogn Café Perlen.
Der sidder mange spisende gæster, og det er forståeligt. I denne pølsevogn forstår de at tilberede og servere, appetitlig og velsmagende grillmad. Og man sidder ikke i en tung hørm af friture, her er rent og pænt og et godt indeklima, så jo, jeg forstår godt der kommer mange.
Med så mange besøgende, kan man så heller ikke regne med man kan få et bord for sig selv. Det kan for nogen være grænseoverskridende, at man skal sidde til bord med nogle vildt fremmed mennesker.
Men det er jo ligesom at rejse med tog, hvor man også risikere at sidde til bord med andre mennesker, endda hele vejen til København.
Så man gør ligesom i toget, lader være med at tale og smile til folk, og på denne måde kommer man om ved det, og kan alligevel nyde sin mad.