tirsdag den 2. juli 2024

MANDAG AFTEN PÅ FLAMMEN I HOLSTEBRO

 

Nu hvor jeg holder ferie, gælder det om, at fornøje sig med det der er umuligt i hverdagene, når man skal på arbejde og er tvunget til at gå i seng kl.17:30. I går var det, at tage på FLAMMEN i Holstebro. 

Jeg havde bestilt bord til kl.17, men da det holdt nogenlunde tørvejr tog jeg til Holstebro et par timer før. 

Hos MR. i NØRREPORT CENTERET, faldt jeg over en T-shirt.


300 kr., så den gaflede jeg. 

En kop kaffe hos ESPRESSO HOUSE 


nåede jeg også.

Så var der kun en time til jeg skulle indfinde mig på FLAMMEN, så kunne jeg da lige nå en øl på STELLAS BODEGA.

Det er over 40 år siden jeg sidst har været på STELLAS BODEGA, dengang var det grønne farver og ikke et særligt trygt sted at være gæst. Derfor for 40 år siden, var jeg der kun den ene gang. 

Så det var spændende at åbne døren, og træde ind på værtshuset, straks blev der råbt med glæde " Hej Lasse". Det er jo de gæster fra KRUSET som nu sidder på STELLAS BODEGA. 

For det er Kruset som er flyttet om på Stellas, jeg var ikke med til lukningen af Kruset og heller ikke genåbningen på Stellas. Så det er i hvert fald, 2 år siden, jeg har set de mennesker. Nu er Stellas ikke længere sumpe grønt, men er i dag et flot rødt værtshus, og lækker indrettet. 

Sjovt at de mennesker kunne genkende mig, og at jeg følte mig velkommen. Det blev en munter og hyggelig time i godt selskab, inden jeg skulle over på Flammen. Jeg må jo nok hellere finde en Lørdag, hvor jeg har bedre tid til at sidde og drikke nogle bajere, sammen med de her mennesker. 


Kl.17 var jeg på FLAMMEN. 

Om Mandagen har de et godt tilbud: BEN, FRITTER OG SOFTICE. Man er også velkommen til at tage af Flammens Flødekartofler. 


Hvor er det nogle gode ben, jeg gik hele 3 gange. Må anbefalde man husker at have lommetørklæder med, da man kun har en serviet. Den forslår som en skrædder i helvede , det på trods af der står en flaske håndsprit på bordet, for de her ben er dejlig fedtede, hvilket kræver mange servietter. 

Til slut en gang Soft Ice.



Lige en hurtig øl kunne jeg nå på FOX AND HOUNDS, inden jeg skulle med toget til Struer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar