torsdag den 4. juli 2024

FØRST PÅ DET LILLE APOTEK, OG SÅ TIL LÆGEN

 

Når nu jeg går og holder ferie, er det herligt jeg kan nå at købe mad hos STRUER SMØRREBRØD. 

I går var retten: FORLOREN HARE.


Jeg fik hentet min mad kl.11, det smagte godt. Og så var jeg godt polstret til, jeg bagefter kunne tage på DET LILLE APOTEK.


Det var sgu meget hyggeligt at plante sig på en barstol der, så jeg blev hængende hele eftermiddagen, og det halve af aftenen med. 

Så jeg nåede ikke at få noget at spise da jeg kom hjem, det var bare direkte i seng.

I DAG Skulle jeg til Lægen kl.8:30.

Sidst jeg var hos lægen gav hun mig nogle piller, jeg ret hurtigt lagde på hylden igen. 

Lad mig forklare det rent ud sagt, de piller kunne sgu tømme mine tarme. Desværre kunne jeg ikke nå på toilettet inden, det var meget pinligt at sidde i toget på vej hjem fra Aarhus, og stå ude på arbejde. Og så kunne jeg heller ikke tåle at spise noget, ej heller at drikke noget. Hvilket jeg forklarede lægen, hun læste om pillerne på sin computer, og ganske rigtigt, de giver de problemer jeg fortalte om. 

Derfor var det godt jeg lagde pillerne på hylden, og dem kommer jeg ikke til at bruge mere.

Nu holder jeg mig til det medicin jeg plejer at bruge, og det virker som det skal efter hensigten. 

Jeg kan dog tydeligt mærke, mit arbejde har en stor og negativ indflydelse på mit helbred.

I hverdagene går jeg i seng kl. 17:30, står op kl.0:40. Så har jeg tid til at komme i bad, smøre madpakke spise morgenmad, og se noget fjernsyn.

Kl.2:30 bliver jeg hentet af min kollega, og kl.3:33 skal vi stå klar på vores pladser. Vi har i løbet af dagen nogle korte pauser, hvor man ikke har tid til at spise sin mad. Så man propper bare maden i sig, hvilket jeg godt kan mærke, min mave ikke er helt tilfreds med. 

Vi skulle have fyraften kl.11:56, men har altid hver dag mindst ½ times overarbejde, ofte mere. Og man kan jo ikke sige nej hver gang, vel ?

Så det er begrænset hvad jeg har af tid om eftermiddagen, når jeg kommer hjem, og inden jeg skal i seng kl.17:30. Så jeg er stresset på arbejde også herhjemme, og har slemme smerter i kroppen af at stå og hænge kyllinger op, plus mangel på søvn. 

Nu holder jeg FERIE ! Og hold nu kæft for en stor forskel, det gør ved min krop.

Nu får jeg 8 timers søvn, spiser 3 gange dagligt. Hvor jeg giver mig god tid til at nyde min mad, og bare slapper af. 

Så jeg er ikke stresset, har ingen smerter, og mit medicin virker 100% som det skal. Jeg tør godt erklære at jeg har det fysisk godt, men ikke psykisk, der halter jeg en del.

Det negative fylder alt for meget i mit liv, jeg har aldrig oplevet at få en succes eller en sejr, til gengæld har jeg fandeme fået mange skuffelser og nederlag gennem livet. Jeg ved ikke hvordan Fanden jeg skal få vendt bøtten. For jeg syntes da også at jeg har ret til, at få en succes at vinde en sejr, bare en eneste gang i dette korte liv. 


Efter lægen kunne jeg og så i dag, holde ind til STRUER SMØRREBRØD. Hvor Dagens Ret i dag var: KARBONADER. 

De spurgte om jeg ville have et klippekort ? Nej tak ! Det kan ikke betaler sig, for det er kun når jeg holder ferie, at jeg kan hente mad hos Struer Smørrebrød. 

De lukker hver dag kl.13. De fleste af ugens dage, er vi endnu ikke kommet hjem fra arbejde på det tidspunkt. Nogle dage er vi hjemme kl.12:30, men inden jeg kommer ind herhjemme og kommer i bad, så når de at lukke når jeg er klar til at hente mad. Så det er kun når jeg holder ferie, at jeg kan hente god mad hos STRUER SMØRREBRØD.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar