tirsdag den 9. juli 2024

TIRSDAG I TØRVEJR I HOLSTEBRO

 

I Fredags var det meningen jeg ville til Thisted, op og spise på det Steakhouse. Deres menuer på deres hjemmeside, ser så lækker ud, og så deres Brunch. Men jeg nåede kun til HOTEL TØMMERGÅRDEN, 


simpelthen fordi, det blev ved med at øsregne. Det er godt nok hyggeligt på HOTEL TØMMERGÅRDEN, men alligevel. Kunne man lige så godt bare tage hjem igen, og så kunne jeg nå et par øl på DET LILLE APOTEK.

Jeg håber der bliver en tørvejrsdag i min ferie, hvor jeg kan nå den tur til Thisted.


I dag TIRSDAG fik man endelig en tørvejrsdag, men ville ikke til Thisted i dag. I stedet tog jeg en tur til Holstebro, det er nu også vældig hyggelig, at gå rundt i gågaden derude, og så på en dag hvor man ikke behøver at have travlt, men har god tid.

Første mål var ENGHAVENS PØLSEVOGN. 


Det er efterhånden nogle mdr.  siden, hun begyndte at reklamere med POP DOG. 

Men med mine arbejdstider på Fjerkræslagteriet i Vinderup, kan jeg aldrig nå ud til Holstebro, det er kun når jeg holder ferie, jeg kan smage.

En Pop Dog er blot en ristet Hotdog, hvor der er drysset popcorn på. Det ser ret sjovt ud, og smager af en mere, så det købte jeg. 

Næste mål var FRELLSENS CHOKOLADE. 

Fandeme også længe siden, jeg har været inde i den butik.


Jeg fik da købt lidt hygge, til ferien. 

Værtshuset FOX & HOUNDS havde lige åbnet døren, der kunne jeg da ikke bare gå forbi, nu hvor man intet skal nå.


Jeg købte en dejlig kold fadøl, og satte på mig på terrassen. Der kunne jeg sidde og nyde min øl mens jeg fulgte livet og de mennesker der gik gennem gågaden. 

Min tur til Holstebro, sluttede jeg af i NØRREPORTCENTERET, hvor jeg hos MR. fik købt endnu en T-shirt. 


Så er jeg klar til at ekvipere mig til weekenden. På Torsdag vil jeg ud på Æ BETTE BAR i Vinderup, der har jeg en flaske Rom stående, den vil jeg ud og have tømt.

Og på Lørdag, står den på en heldags fest på DET LILLE APOTEK i Struer. 

Det blev trods alt, en ikke helt så kedelig Tirsdag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar