Kristian som er medejer af Irish Pub i Vinderup, har også en duo der kalder sig: Danmarks Dårligste Kopi Band.
De var hyret til at spille på Lokes Ølstue i Suldrup, og så er der et eller andet med, at Kajs familie ejer Lokes Ølstue.
Kaj syntes vi skulle med til Suldrup, og den ide var vi da med på.
Der blev bestilt en bus til at køre os frem og tilbage, men fordi vi kun var 15 tilmeldte blev prisen 350 kr., pr. snude.
Men til den pris fik vi foruden bus, også frokost, aftensmad og en T-shirt.
Således ser T-shirten ud. U'et står for Fangruppen, at vi er Unoderne og D.D.K.B. er Danmarks Dårligste Kopi Band.
Kl.14 mødtes vi på Irish Pub til en hyggelig frokost, lune frikadeller og ditto leverpostej, tunmousse, rullepølse og brød.
Så har de lige fået den nye Pure Lemonde, og den skulle vi lige smage.
Jeg havde forventet en sur smag af citroner, og blev glædelig overrasket over den lækre runde smag. Vi kunne alle li' smagen, så der røg en del Pure ned i løgneren. Jeg sagde at den ville jeg enlig foretrække til Julefrokosten frem for snaps, og det var der et par stykker af de andre som ville holde med mig i.
Kl.17 ankom bussen vi skulle med, i bussen var der gratis øl. Så vi var i højt humør da vi ankom til Lokes Ølstue i Suldrup.
Ølstuens egne gæster skulle have biksemad, og vi andre satte os i baggården med vores medbragte mad. En lækker gryderet bestilt hos Borbjerg Mølle Kro.
D.D.K.B. fik stillet op og kom i gang med at spille, og så Dårlige er de nu heller ikke. Folk kunne virkelig godt li' den musik de spiller, derfor fik de ikke så lange pauser og de måtte give så mange ekstra numre, at de til sidst måtte sige nu går den ikke længere. For da bussen kom for at hente os igen, skulle vi skynde os at blive færdig til at køre hjemad.
Dengang jeg havde en profil på 40+. kørte jeg flere gange forbi Lokes Ølstue, og hver gang med tanken om det kunne være sjovt at standse op der, og lige få en øl og se hvad det er for et værtshus. Engang jeg var med til Jættefest i Suldrup, var jeg så et smut inde på Lokes. Men da var der så mange mennesker på værtshuset og jeg nåede kun lige at få en øl, og nåede så ikke rigtigt at mærke stemningen.
I går fik jeg oplevet Lokes Ølstue rigtigt, og må sige: For Fanden nogle festlige mennesker der kommer på det værtshus.
De er jo lige som os der kommer på Irish Pub i Vinderup, folk der ikke går i byen for at lave ballade men blot for at sætte fut i en fest.
Og fest blev der, så der var en god stemning hele aftnen. Og der kommer nogle smukke piger som ikke kun sidder til pynt, de vil skam gerne danse og man kan også komme i snak med dem.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg har været på Lokes Ølstue, men nu kommer de og besøger os på Irish Pub i Oktober. Og så må vi finde ud af hvornår vi skal besøge dem igen, om ikke andet, kan jeg altid tage med Kaj derop engang.
Vi var hjemme i Vinderup igen ved 4-tiden, og Kristian og Henriette havde talt om, når vi kom hjem igen skulle Irish Pub holdes åben til kl. 8 Søndag morgen, og vi skulle til bageren efter rundstykker.
Men da vi hoppede ud af bussen, var der ingen af os der havde lyst til mere fest og heller ikke rundstykker. Vi var alle grydeklar. jeg fik ringet efter en Taxa, og så var det bare hjem og i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar