søndag den 29. september 2019

MED BUS PÅ TUR TIL BRYGGERI PÅ FUR.

3 gode arrangementer arrangeret af vores Personaleforening HØNSEGÅRDEN, kan vi glæde os til at deltage i i de næste par måneder. 
I Oktober er det nr. 2 Tysklandstur, til November er det nr. 3 Julefrokost, i går var det nr. 1 Udflugt til Fur Bryghus. 

Det var med bus fra vores arbejdsplads HK Scan i Vinderup, jeg fik kørelejlighed med nogle fra Struer. 

Hvor var vi heldige med vejret, det så ellers noget bekymrende ud da jeg stod op. Det regnede Skomagerdrenge, men da vi mødtes på P-Pladsen ved HK Scan, brød solen igennem skyerne og vi fik et flot vejr til hele udflugten. 

Undervejs til Bryghuset blev vi overhalet af en brandbil, en i bussen sagde i sjov, at det sikkert er på Fur det brander.
Da vi nåede frem til færgen skulle det vise sig, at være sandt.

Der havde været brand på Fur, og brandbilerne havde været med færgen, men nu skulle branden være slukket.

Da bussen kørte ombord på færgen, stod Venstrepolitikeren Kristian Jensen ved siden af bussen. Mon han også skulle op på Bryghuset ?
Sørme jo ! På Bryghuset sad han ved et bord sammen med sin familie, det var da pudsigt. 

Vi ankom til Fur Bryghus og blev modtaget af en Rundviser og hans assistent, vi skulle straks gå til baren hvor vi fik et lille glas øl.
Vi skulle op på loftet hvor der var dækket op til os i et mødelokale.
Her fik vi fortalt historien om Fur Bryghus, at bryggeriet i år kan fejre 15 års Jubilæum. 

Dengang for 15 år siden, syntes folk ideen var tosset, at ligge et Bryggeri på en Ø. Men ejeren fik lige godt politikerne overbevist om ideen, og her 15 år efter kan det ses at ideen slet ikke var så tosset. 

Nu skulle vi på rundvisning, og her fik vi viden om hvordan indholdet af disse sække, bliver til dette velsmagene resultat

Det var Spisetid, vi har givet 150 kr. for at deltage i udflugten. Pengene dækker udgifter til bus og beværtning, og hverken bussen eller beværtningen var der noget at sætte en finger på.

Vi fik Svineskank med whiskysovs og kartofler, det var virkelig lækker mad, og der var rigeligt til man kunne række til 2 gange. 

Arrangementet sluttede af med, en tur over i garagen og se veteranbilerne.
Tid til at tage afsked med Fur Bryghus, og så med bussen igen.
Der var tid til ikke at køre den direkte vej til færgen, 

vi tog en runde på Øen ud omkring Bette Jens Hyw, men der var ingen af os der gad at gå op på højen. Ikke engang de der ryger trængte til at komme ud, så vi kørte til færgen.

Da bussen var tilbage ved HK Scan begyndte det atter at regne, jeg havde tænkt på om man bagefter skulle på værtshus.
Men der var ingen stemning for det i bussen, jeg havde heller ikke lyst.
I stedet fik jeg den glimrende ide, at når jeg var hjemme i Struer igen, kunne jeg nå i Løvbjerg og få handlet ind, så skulle jeg ikke tænke på det om Søndagen.
Og nu havde vi fået varm mad ovre på Bryghuset, derfor kunne jeg Lørdag aften nøjes med rugbrødsmadder. Så det blev en hjemme hygge aften, der var også noget godt i fjernsynet. Danmark har Talent, og koncert med Kim Larsen, så det var rart nok for engang skyld, med en hjemmeaften.  











Ingen kommentarer:

Send en kommentar